Paludan-Müller, Fr. Paludan-Müllers poetiske Skrifter i Udvalg, I. Bind

Affattelsestid: 1837 eller Begyndelsen af 1838 (se ndf.); udkom den 27de Juli 1838 (i "Poesier" II), trykt 2den Gang 1859 og 3dje 1870 (begge Gange i "Ungdomsskrifter" ID, 4de 1879 (i "Poetiske Skrifter" II), 5te 1902 (i ,Poetiske Skrifter i Udvalg" VII), 6te 1903 (i "Mindre Digte"), 7de 1904 (i "Digtninger", Gyldendals Bibliothek).

Nærværende Udgave gengiver Texten i Udgaven 1870, den sidste af Digteren selv besørgede.

Æmnet er taget fra den Polske Frihedskamp 1830-1831, for hvilken P.-M. ligesom andre af hans Samtids danske Digtere (Aarestrup: "En polsk Moder" 1834, Carl Bagger: "Finis Poloniæ" 1834, J. C Hauch: "En polsk Familie" 1839) følte varmt (sml. Side 7 Linje 26). Om Hovedpersonen Peter Wysocki [udtalt: Visótski] findes følgende Anmærkning i Originaludgaven af 1838:

"Peter Wysocki - Hovedbefordreren af den sidste Polske Revolution - blev født 1799; traadte 1817 som Frivillig ind i den Polske Garde; stiftede 1828 en Forbindelse i Fændrik-Skolen til Polens Befrielse; udførte den 29de November 1830, i Spidsen for 160 Elever af denne Skole, det bekjendte Overfald paa Belvedere i Warschau, den daværende Storfyrst Constantins Bolig; kæmpede under Befrielseskrigen i Slagene ved Okuniew, Wawre og Grockow; gik med General Dwernicki til Volhynien; blev med denne General - ved hans Retirade til Galizien - Østerrigsk Fange; flygtede fra Galizien til Warschau, hvor han, som Oberst, ved Stormen paa Wola faldt haardt saaret i Russisk Fangenskab. Dømt til Døden og derefter benaadet, førtes han til Siberien, hvor han i Lænker maatte arbeide i Bjergminerne til sin Død, der indtraf 1837. Et Par Afvigelser fra disse historiske Data findes i Digtet".

Peter Wysocki døde imidlertid ikke i Aaret 1837, hvilket endnu siges i den store franske Biographie universelle fra 1850-erne. Han gjorde i Aaret 1837 et Foreøg paa at flygte, men blev fanget og idømt 1000 Slag Pisk Han udstod Straffen, der ellers regnedes for at være ensbetydende med Døden, og sendtes derefter til Bjærgværkerne. Han blev senere løsladt og oprettede en Sæbefabrik i Sibirien. I Aaret 1857 fik han Lov til at vende tilbage til Polen og døde her den 19de Januar 1875.

Der er altsaa i 1837 kommet et Rygte til Europa om Wysockis Død; P.-M. har vel læst det i en Avis, men i de danske Aviser er det ikke lykkedes Udgiveren at finde det omtalt.

529

Ej heller tør Udgiveren have nogen Mening om, hvorfra P.-M. har hentet sin ret indgaaende Viden om den polske Opstand og dens Forløb: Kilden har dog aabenbart, hvad der er naturligt nok, været polskvenlig, og Digteren kan ikke siges fri for Overdrivelse i polsk Favør. Skildringen af Straffefangernes Liv i Sibirien falder derimod helt paalidelig, hvad enhver, der har læst f. Ex. Kennans Bog om Sibirien (1889-91), vil sande.

[Udgiveren har særlig benyttet: Fr. v. Smitt, Geschichte des Polnischen Aufstandes und Krieges. I-II. Berlin 1839; Joachim Lelewel, Geschichte Polens. 2. Aufl. Lpz. 1847].