Paludan-Müllers poetiske Skrifter i Udvalg, I. Bind

↩

Anden Scene.

Teltet. Selskabet er samlet om et Bord og er betydelig lystigt. Pan træder ind, fulgt af Hermes.

Selskabet.: Hurra for Apollo og Dryaden! Brudeparret leve!

Pan: (træder frem).
Der bliver nok ikke noget af det Bryllup. Og hun, Mamsel, kom hun med mig.

Paludan-Müller.

✂

Bedste Hr. Birkedommer, jeg synes dog, det er Synd for den stakkels Dryade, at hun skal i Hullet.

✂ Det sorte, tause, drømmerige Hul,
Det drømmerige, tause Numer Et,
Hvor aldrig Morgensolens gyldne Straale
Udfolder sine rosenrøde Roser,
Hvor ingen Stjerne funkler gylden blank
Hvor ingen .....

Pan.: Aa, hold Mund, jeg siger, der bliver Intet af det Bryllup.

Apollo.: Hvem er den Mand? Hør, gjør inte Vrøvl, go'e Herre, men drik i al Rolighed et Glas.

Pan.: Respect her! (slaaer i Bordet med sin Stok).

Apollo.: Hr. Digter, sig nogle smukke Ord om den Mand og hans Stok.

Paludan-Müller.: Gjerne! 0, knorterige, kjernefaste Stok, Med Messing-Dupsko om din gule Fod! Det sorte, drømmerige Ibenholt Sig hvælver til en herlig Knap, der gj emmer Lig Nattens stjernerige .....

Pan.: Stille med det Epos!

Paludan-Müller: (fornærmet).
Det er slet ikke noget Epos.

Apollo.: Det er ægte Lyrik, veed De, hvad det er!

Pan.: Stille!

Apollo.: Jeg tier ikke stille. Det er mig, der gi' er.

Pan.: Er han opsætsig? Jeg skal sgu lære ham. (Slaaer Apollo saaledes paa Ryggen, at Stokken rammer Ansigtet, hvorved Stokken springer).

Zerline: (udstøder pludselig et Skrig og griber til Underlivet).
✂ Vee mig! jeg døer! i tvende Stykker sprang
Den tryllerige, gyldne Spanskrørsstok,
Og jeg maa døe som den. Thi med den Stok
Er jeg og født, i Skyggen af dens Vælde
Jeg gyldne Smykker vandt ved fagre Toner ...

(Døer.)

Pan.: Vee mig! hun døer! Har Du ei et eneste Ord til Afsked?

Zeline: (reiser sig endnu engang).
Lebewohl!

Pan: (høist forbittret).
Kom nu De, min gode Mand, og lad mig faae Fingre i Dem. Hvad hedder De?

Apollo.: Apollo.

Pan.: Hm! Apollo? Saa kunde jeg vist passende arrestere Dem for Gjæld.

Apollo.: Ingenlunde, det er jeg fri for; jeg har slet ingen Credit.

Pan: (grublende).
De skulde vel ikke af en Hændelse være Gjendøber. Apollo. Ingenlunde. Jeg er slet ikke døbt.

Pan.: Er De da en Jøde?

Apollo.: Nei, jeg er en moderne Atheist og var med at opponere mod Stilling.

Pan.: Altsaa Liberalist! Hei, Hermes!

Apollo.: Nei, jeg er slets ikke liberal. Jeg skriver Digte i Adresseavisen til Kongens Geburts- og Bryllupsdage.

Pan.: For Satan! Hvad er De da? Noget maa der dog være, hvorfor jeg kan arrestere Dem. Vær nu ikke trodsig, men sig mig det godvillig.

Apollo.: Nei, saa Blok Tøxen tage mig, om jeg gjør.

543

Pan.: Gjør mig ikke vred, det kan gaae Dem slemt.

Apollo.: Gjør heller ikke mig vred. Husk, hvorledes det gik Marsyas. P an. Hvorledes gik det Marsyas?

Apollo.: Jeg skar Maven op paa ham.

Pan.: Og det siger De saa nonchalant? Skaaret Maven op paa et Menneske! Hermes, spræng dine Buxer og arresteer ham! (Almindelig Veeklage. Tæppet falder.)

Paludan-Müller, Fr. Paludan-Müllers poetiske Skrifter i Udvalg, I. Bind

Anden Scene.