Paludan-Müller, Fr. Paludan-Müllers poetiske Skrifter i Udvalg, I. Bind

Side 328 Linje 1:

Personer] om Apollo, Digtekunstens Gud, Hermes, Gudernes Sendebud, og Pan, Skovguden, se Anm. til Side 86 Linje 1.

Pomona, i den romerske Mytologi Gudinde for Have- og Træfrugt; fremstilles i Kunsten med en med Frugter fyldt Kurv paa Skødet, en Frugtkrans om Hovedet og en Havekniv i Haanden.

Dryaden, i den græske Mytologi Træets Skytsgudinde, lever og dør med det (græsk Dryas betyder "Træ").

Phantasus og Genier, se Anm. til Side 86 Linje 1.

Side 329 Linje 3:

Lyren] et 4- eller 7-strænget Musikinstrument, helliget Apollo.

Side 329 Linje 10:

Aurora] det latinske Navn paa Morgenrødens Gudinde i den græsk-romerske Mytologi (se P.-M.'s "Tithon").

Side 329 Linje 11:

Luna] det latinske Navn paa Maanegudinden i den græsk-romerske Mytologi.

Side 329 Linje 22:

Nympherne] i den græsk-romerske Mytologi kvindelige Guddomme af lavere Rang: Hav-, Kilde-, Bjærg-, Skov-Nymfer.

Side 329 Linje 32:

Du er min kjære Søn] Vendingen er ikke at forstaa bogstavelig.

Side 330 Linje 46:

Guders Fader] Zeus.

Side 331 Linje 22:

køl] kølig, sval; ligesaa Side 337 Linje 21 (se Anm. til Side 106 Linje 33).

Side 331 Linje 30:

Æther] det fine Stof, som fylder Verdensrummet.

Side 331 Linje 30:

Nectar] Gudernes Drik, som bevarer dem evig unge og udødelige.

Side 331 Linje 35:

Olympen] Bjærg i Thessalien (Nord-Grækenland), Gudernes Bolig.

Side 331 Linje 36:

dit Syn] sml. Anm. til Side 119 Linje 18.

Side 332 Linje 1:

din Syrinx] d.v.s. din Fløjte; Syrinx var en Nymfe, som, da hun flygtede for Pan, der efterstræbte heride, af Guderne blev forvandlet til Siv, af hvilke Vinden fremlokkede klare Toner, der rørte Pans Hjærte; af Sivene dannede han sig en Fløjte, som han gav Navnet Syrinx til Minde om sin Elskede (sml. ovf. Side 132 Linje 9 - Side 133 Linje 12). - Fløjten Syrinx bestaar af syv sammenføjede Rør af forskellig Længde (se f. Ex. et Relief af Thorvaldsen fra 1831, hvori Pan lærer en lille Satyr at spille paa Syrinx).

Side 332 Linje 3:

vor gamle Strid] Væddestriden mellem Apollo og Pan, som omtales i de følgende Linjer, fortælles hos den romerske Digter Ovid († 17 e. Kr.).

Side 332 Linje 11:

Midas gav dig Krandsen, | Da ham til Dommer mellem os vi tog] ikke ganske overensstemmende med Oldtidsmyten. Dommer i Væddekampen mellem Apollo og Pan var nemlig Bjærget Tmolus, og han tilkendte Apollo Prisen; men Kong Midas af Lydien, som overværede Kampen, fandt, at Tmolus dømte ubilligt: i hans Øren klang Pans Spil kønnest. Til Straf gav da Apollo Midas Æselsøren.

Side 332 Linje 22:

Musers Chor] de ni Muser var Gudinder for Kunst og Videnskab; ved Gudernes Fester ledede Apollo deres Kor (sml. "Amor og Psyche", Side 163-164).

Side 332 Linje 29:

Leucothea] en Kongedatter, der elskedes af Apollo; da hendes Fader erfarede dette, lod han hende levende begrave, og Apollo, 544 som ikke kunde frelse hende, lod til evigt Minde om hendes Ømhed og Skønhed Virakbusken voxe op af hendes Grav. (Myten fortælles hos Ovid).

Side 332 Linje 30:

Daphne] Datter af en Flodgud; elskedes af Apollo, men undveg hans Favntag; da hun blev forfulgt af ham og ikke kunde flygte længer, anraabte hun sin Fader om Frelse, og denne forvandlede hende til et Laurbærtræ; siden var Laurbærtræet helliget Apollo, og med dets Grene bekransede han sit Hovede. (Myten fortælles hos Ovid).

Side 332 Linje 33:

Koronis] en thessalisk Kongedatter; elskedes af Apollo og blev ved ham Moder til Asklepios, Lægekunstens Gud; men medens hun gik svanger med ham, forelskede hun sig i et Menneske; Ravnen, der var Apollos Fugl i hans Egenskab af Spaadomsgud, fortalte sin Herre om den elskedes Troløshed, og fortørnet dræbte Apollo Koronis rned sine Pile; men Ravnen, der forhen var hvid af Farve, gjorde han til Straf for dens Sladderagtighed sort. (Myten fortælles hos Ovid).

Side 332 Linje 36:

Kronion] betyder "Kronos" Søn" d.v.s. Zeus; som Himlens Herre er han ogsaa Tordengud.

Side 333 Linje 19:

Najaden] Kildenymfen.

Side 333 Linje 33-37]

den Skræk, der her sigtes til, er den paniske Skræk, hvorved forstaas den Skræk, der pludselig kan overkomme Mennesker i Skovens Ensomhed, og som man i Oldtiden tilskrev Pan, Skovens hemmelighedsfulde Guddom. (Sml. J. L. Heibergs Digt "Panisk Skræk" fra 1819).

Side 333 Linje 42:

Kronos] Zeus' Fader.

Side 335 Linje 16:

din egen Ungdoms Elskov] nemlig til Syrinx.

Side 337 Linje 27:

Dag og Nat vi tør ei skilles mere] tør maa vistnok (ligesom i "AdamHomo", 6te Sang: "Du for fallit dig aldrig tør erklære") opfattes som Nutid af det, gamle, nu forsvundne Udsagnsord at tørve = have nødig, behøve (samme Stamme som Tarv), der, naar det findes hos det 19de Aarhundredes Digtere, skyldes Erindring fra Bibeloversættelse og Psalmer, hvor det ikke sjældent forekommer, sml. Jesu Sirach 9,16: "Hold dig langt fra et Menneske, som haver Magt til at slaae ihiel, saa tør du ikke være ræd for Døds Frygt"; Psalmedigteren Brorson († 1764): "En Svale ey tør lede Om Natte-Lye og Roe".

Side 338 Linje 3:

Echo] Gudinden for Genlyd.

Side 343 Linje 30:

Helios] Gud for Solen i dens daglige Vandring over Himlen, i dens Op- og Nedgang; hver Morgen kører han paa sin gyldne Vogn, der trækkes af fire snehvide, fnysende Heste, op paa Himmelhvælvingen og synker om Aftenen ned i Havet mod vest.

Side 343 Linje 34:

Mnemosyne] Erindringen, ved Zeus Moder til de ni Muser.

Side 345 Linje 13:

Myrfhetræ] symbolsk: Myrten er Haabets Symbol og smykker som saadant Bruden.

Side 346 Linje 4:

et lille Korn] et Øjeblik; sml. Holberg 1724 ("Mascerade"): "Blir han lidt Korn længer i Monsieur Leanders Tieneste paa samme Fod, saa skriver han sig nok inden kort Tid Henrich von Æbeltoft"; Oehlenschläger 1809 ("Palnatoke"): "Islænder! bliv et lille Korn og hør paa | Hvad en Bornholmer har at sige dig"; endnu i Brug i Almuesprogene [betyder ogsaa: en Smule].

Side 346 Linje 21:

Kredser syngende vort Hoved] nu: kreser om eller omkreser; ligesaa i "Luftskipperen og Atheisten": "... Drengene ved Havnen skrege stands! | Og kredsed hans Person..."

Side 347 Linje 23:

Tjener] rimende paa kjender efter Udtalen Tjenner, ligesaa Side 350 Linje 21-25: Tjener... vender; se Anm. til Side 27 Linje 7-8.

Side 351 Linje 17:

Firspænd] næppe meget brugt i Stedet for Firspand, sml. dog Hauch 1839 ("Sløret"): "Men da Tørsten var slukt, og igjen han nærmed sig Veien, | Saae han en ilende Firspændsvogn, hvorom Støvet sig hvirvled" [efter Dahlerups Ordbogssamlinger].

545

Side 351 Linje 34:

keise] vælge, kaare; sml. Oehlenschläger 1807 ("Hakon Jarl"): "Slaaer nu paa Eders Skiolde, Bondemænd, | Og keiser ham"; Grundtvig 1811 ("Optrin af Norners og Asers Kamp"): "I keise maa af Sølv og gyldne Ringe, | Af Vaaben, Borge, og af alle Mon [d.v.s. Ejendom] | Hvad eders Hjerte lyster at begære"; Laaneord fra Plattysk, nu gaaet af Brug.

Side 356 Linje 26:

Eders Moder] Havgudinden Doris, Oceanets Datter.

Side 356 Linje 45:

løs den atter slap den hulde Psyche] se P.-M.'s "Amor og Psyche", ovenf. Side 153.

Side 357 Linje 3:

min Moder] Natten (se Side 126 Linje 25).

Side 357 Linje 6:

sit valmu'krandste Bæger] Valmuen er hos Digterne glemselsbringende, sml. Hauchs Mindedigt over Christiane Oehlenschläger (1841): "Eet jeg kjender, | Som paa Jord Du savned, | Et Blik af den valmu'bekrandsede Aand, | Den i sig selv hvilende, | Der lærte Stjernen at skinne med dæmpet Ildblik, | Med Mildhed og Fred, | Fra dens høiere Kreds | Paa Tidens Vexel og Menneskets Vilkaar".

Side 357 Linje 28-29]

Hermes er i Mytologien den, der ledsager de Døde til Dødens Rige.

Side 358 Linje 2:

Harm] Harme, Vrede (sml. Anm. til Side 74 Linje 17); ligesaa Linje 8.

Side 358 Linje 4:

Kogger og Bue] disse fører Apollo i sin Egenskab af Sol- og derigennem Dødsgud.

Side 358 Linje 21-22:

Har ei i Kamp og Krig | Du tvunget Folkeslag og vundet Laurbær?] efter senere græske Myter deltog Pan i Vinguden Bacchus' Tog til Indien (Anm. til Side 132 Linje 3) og ved Zeus' Side i Kampen mod Titanerne (Anm. til Side 114 Linje 9).

Side 358 Linje 28:

i Strid med Eros] efter senere Oldtidsforestillinger var det til Straf for, at han havde indladt sig i Strid med Eros, at han blev grebet af den haabløse Elskov til Syrinx. - Eros er det græske Navn paa Kærlighedsguden, Amor.

Side 360 Linje 24:

Din Krone mellem Stjernerne jeg sætter] ligesom Bacchus satte Ariadnes Brudekrans mellem Stjernerne (se Anm. til Side 161 Linje 13).

Side 361 Linje 11:

den natlige Aands usynlige Tog] det er vel nordiske Forestillinger om Kong Valdemars vilde Jagt, Asgaardsrejen o. L, som her foresvæver P.-M.

Side 361 Linje 41:

ham med de riimfrosne Lokker] d.v.s. Vinteren; sml. J. L. Heiberg 1817 ("Vaaren og Freden"): "Held os! Den Gamle med riimfrosne Lokker, | Vinteren, flyer: | Vaaren, bekrandset med himmelblaae Klokker, | Livet fornyer".

Side 363 Linje 30:

borget] laant.

Side 364 Linje 19:

Den store Pan er død!] efter et senere Sagn fra Oldtiden hørte Besætningen paa et Skib, der kom fra Ægypten og skulde til Italien, en Aften ved nogle Smaaøer i det joniske Hav en mægtig Stemme, der forkyndte, at den store Pan var død, et Budskab, der overalt modtoges med Jammer og Veklager. Sagnet opfattedes senere af Digterne som en Tilkendegivelse af en almindelig Omvæltning og Opløsning i hele Naturen; de kristne Kirkefædre tolkede det som et Varsel om Hedenskabets Fald og Kristus' Komme.