Palladius, Peder Peder Palladius' Danske Skrifter

↩

TEXTRETTELSER OG KOMMENTAR.

✂ G = Grundtvigs Udg. 1872. H = Heibergs Udg. 1867. R = Rosenbergs Udg. 1884.

✂ T = Thorsens Udg. 1911. S = Sadolins Udskrift. K = Kristiania-Hs.

✂ R1 = Retteren fra 17. Aarh. R2 = Retteren fra 18. Aarh.

✂ S. 25 L. 5. kongl.] med dette Ord begynder 2. Haand.

✂ S. 25 L. 7. deris] tilføjet af R2.

✂ S. 25 L. 8. bør] herefter har R2 indføjet och.

✂ S. 25 L. 10. haffuer och lemper sig] ved haffuer har R2 sat en Stjerne, der henviser til et af ham i Marginen tilføjet: al. dvs. almindelig] laffuer; herefter ændrer G og RT haffuer til laffuer; Rettelsen er ikke paakrævet. Vel findes det stavrimede Udtryk et enkelt Sted i Visitatsbogen (S. 32 L. 16), men haffue sig er hos Palladius et saa almindeligt Udtryk baade i og udenfor Visitatsbogen (se S. 79 L. 11, S. 102 L. 17 samt Henvisningerne G 186), at det højst naturligt kan indgaa i Forbindelse med det i Betydning nærliggende lempe sig.

✂ S. 25 L. 13. min befalings breff] dette Brev er ikke bevaret, men der er - efter hvad Prof. J. Oskar Andersen har meddelt mig - Grund til at tro, at det Befalingsbrev, Pall. her omtaler, har været et aabent Brev fra Kongen af lign. Art som et Brev, Jørgen Mortensen Borringholm fik 1558 om "at skulle være Superintendent" (optrykt i Ny kirkehist. Saml. VI. 97f.). I dette Brev hedder det; "Vi Chr. III ... befale og Fuldmagt give os elskelige Mester Jørgen Mortensen at være Superintendent over alt Vendelbo Stift, der at drage omkring og have Tilsyn udi alle gejstlige Sager og prædike og lære Guds Ord og det hellige Evangelium rent og klart for Almuen, og visitere alle Sognekirker, og have flittig Tilsyn, saa Guds Ord og Evangelium prædikes og læres rent og klart over alt Stiftet, og at Religionen holdes ved Magt, og i alle Maade rette sig efter denne vor aabne beskrevne Reformats og Ordinans, som vi hannem medgivet haver. Thi bede vi og byde alle vore Fogeder og menige Adel og Ridderskab . . . at I fornævnte Mester Jørgen udi samme sit Superintendents Embede paa vore Vegne ere bistandige og hannem derhos haandhave og beskærme. Desligeste byde vi menige Almue, gejstlige og verdslige, ingen undtaget . . ., at I rette Eder efter samme vor Reformats og Ordinans, . . . den udi alle Maader at fuldgøre og ved Magt holde . . .". Et saadant Brev, der er rettet til alle Stiftets Beboere, idet Kongen byder og befaler disse at være Biskoppen 152 lydige, vilde det være rimeligt at oplæse som Indledning til Visitatsen. - Foruden et Brev af denne Art anser Prof. A. det for sandsynligt, at Pall. har modtaget endnu et aabent Brev, rettet til Stiftets Gejstlighed i Lighed med et bevaret Brev til Hans Tavsen (1541) (Ny kirkehist. Saml. III. 28 f.), hvorhos Lensmanden har faaet et Missive om at indsætte og værne Bispen - i Lighed med det bevarede Missive (1558) til Otto Brade om at indsætte Mester Jørgen Mortensen (Ny kirkehist. Saml. VI, 98 f.).

✂ S. 25 L. 24 fattige folck werier] efter folck har R2 tilføjet is; Rettelsen er overensstemmende med S og med Formen S. 74 L. 9. En s-løs Form som den i Hs'et brugte (vel udtalt: Fattigfolk-Værger) er dog meget mulig. - Jfr. m. H. t. Betydningen fattige folckes forstander S. 74 L. 2.

✂ S. 25 L. 26. der og for dennom] tilføjet af R2. Rettelsen er overensstemmende med S.

✂ S. 26. udfor L. 5, 8, 11, 14, 17, 19 har R2 tilføjet 1., 2., 3., 4., 5., 6. Disse Tal findes ikke i S.

✂ S. 26 L. 3. at handle] herefter har S: for eder som er.

✂ S. 26 L. 11. komme] herefter har S: til sammens.

✂ S. 26 L. 16 f. Det femte om kirckegang] dette Kapitel er inddraget i 1. Kap. Palladius har rimeligvis tidligere delt sit Foredrag i sex Parter; men under den følgende Udførelse har det forekommet ham mere praktisk at foredrage Kapitlet om Kirkegang som Fortsættelse af Kapitlet om Kirken. Den "siette" Part bliver derved "Den fembte och Eidste part" (se foran S. 136).

✂ S. 27 L. 1. Overskriften er tilføjet af Udgiveren; mgl. ogsaa i S.

✂ S. 27 L. 3. er] herefter har R2 tilføjet nu.

✂ S. 27 L. 6. *heede] Hs. holde; af R2 rettet til hide. En Fejllæsning af ee som ol er let forklarlig.

✂ S. 27 L. 6. at *de] Hs. at i; Fejlen skyldes maaske Lydsammenfald (ved Diktat), se Indl. S. 19; R2 retter ogsaa i til de.

✂ S. 27 L. 7. paa kircken] herefter har R2 tilføjet och.

✂ S. 27 L. 7. forskicke *hied *kircken till gode osv.] Hs. forskicke hine kircker till gode. Formodenlig er hied (jfr. S. 28 L. 27) læst hind og dette rettet til hine, hvorefter kircken naturligt er læst kircker. R2 retter hine kircker til denne kircke, en Rettelse som G og RT følger; men hvorfor skulde Skriveren, hvis Forlægget havde haft denne kircke, have ændret Texten til det meningsløse hine kircker; ogsaa palæografisk er en Læsning af denne som hine usandsynlig. - Meningen bliver da: "hidskaffe Kirken til 153 bedste (ell. til Rede), hvad der tilhører den", dvs. "hjælpe at skaffe Kirken, hvad den har Krav paa".

✂ S. 27 L. 9 f. den christne almue kunde ... guds ord ...at høre] R2 indføjer foran guds Verbet faae. G og RT følger ham. Der er vel en Mulighed, men ingen Sikkerhed for denne Textrettelse. Maaske har Forlægget haft aa høre (Kalk. IV. 939, jfr. Feilb. III. 1189 og II. 911), som Skriveren har forbedret til at høre; i saa Fald er intet Ord oversprunget.

✂ S. 27 L. 11. motte de] herefter har R3 tilføjet jo.

✂ S. 27 L. 11. kirckeverre] herudfor har R2 i Marginen skrevet vener el. venner.

✂ S. 27 L. 13. wi] det oprindelige Ord er næsten forsvundet paa Grund af en Beskadigelse af vedk. Sted; over Linjen har R2 skrevet wi.

✂ S. 27 L. 22. byget, och for eder] R1 retter och til op; G og RT følger Rettelsen, som dog kun giver Mening, hvis Tegnsætningen samtidig ændres til: byget op for eder, hvor for da vel (med RT) bør opfattes som "før". - Retterens Mening er altsaa: "I skal holde til gode og ved Magt for eders Børn det som eders Forældre har bygget før eder"; mens Skriverens er: ". . . det som eders Forældre har bygget - ogsaa for eder".

✂ S. 27 L. 23. inde] af R1 rettet til Vdj.

✂ S. 27 L. 28. hine huelling *tiil och lofft] Hs. hine huelling tiit och lofft. Haandskriftets huelling tiit giver jo ingen Mening; maaske skyldes Slutnings-t for -l en Foregribelse af t i det følgende lofft; muligt er det ogsaa, at der foreligger en Fejllæsning. Ordet tiil maa her have Betydningen "Bjælke", "Gulv" (jfr. Højeloftstilje, Gulvet paa første Stokværk, Kalk. II. 350; Staldtilje, Gulvet i en Stald, Moths Ordbog). Kirkeværgerne skal altsaa gaa op paa Hvælvingbjælkerne og undersøge Taget. Tilje, Tild bruges endnu i Jydsk, saa det for Palladius sikkert har været et godt folkeligt Ord. - G retter ikke tiit, men ændrer lofft til offte. Det er lidet rimeligt, at Skriveren, hvis Forlægget havde haft tiit och offte skulde have rettet dette til det meningsløse tiit och lofft! RT følger G, ligesom K (uafhængigt af G) har samme Textændring.

✂ S. 27 L. 29. blyff] rettet til blytt af R1.

✂ S. 28 L. 3. ligge] det er interessant, at Palladius her to Gange (L. 3 og 25) bruger Udtrykket "ligge" for "sidde". Dette maa forklares ved, at "ligge" fra gammel Tid, da den knælende Stilling var alm., var blevet et fast Udtryk. I øvrigt var det endnu langt ned i Tiden, ja enkelte Steder lige til vor Tid, Skik under 154 visse Dele af Gudstjenesten at ligge paa Knæ; se Hübertz Aktst. ang. Aarhus (1845) II. 116 med Fodnote, P. Severinsen i Dansk Kirketidende 1904, S. 790, Henrich Ussing, Kirkeforfatningen i de danske Stater, 4. Deel, I. (1788), 418, samt Lindberg i Nord Kirke-Tidende 1835, S. 685.

✂ S. 28 L. 3-4. regen och raad och dampet] Grundtv. mener (G 173), at dampet maa være forskrevet; der kan dog næppe være Tvivl om, at vi her har Ordet Damp i best. Form. Betydningen svarer til den i DO. III. S. 467 L. 53 angivne ("uddunstning fra jorden"); Neutr.-Formen skyldes den i nærv. Hs. alm. Usikkerhed i Kønsbestemmelsen; best. Form - v. S. a. den ubest. Form i regen och raad - forklares ved, at "Regn og Raad" er en fast Allitteration, der ikke bøjes (Udtrykket gentages S. 81, L. 13), mens det maatte føles naturligt at tale om Fugtigheden, Uddunstningen fra Kirkegulvet og -Murene; og en Sammenblanding af best. og ubest. Form har ikke generet Palladius (jfr. S. 101 L. 35: en predichstoell, funt, alteret, S. 132 L. 15: i sognen eller bye ofl.). Hele Udtrykket betyder altsaa: "i Regn og Rusk (se Kaikar III. 608a L. 14 ff.) og i Uddunstningen (fra Gulv og Mure)".

✂ S. 28 L. 8. thi kirkevergers ...] thi er sikkert Konj. "thi", "derfor", ikke som G opfatter Ordet: Pron. "di", "de".

✂ S. 28 L. 13. under] Endelsen er forkortet, saa Ordet ogsaa kunde gengives unde, jfr. S. 52 L. 7: unde.

✂ S. 28 L. 23. *ruder] Hs. ender. Et Ord Ende, der kan bruges i Forb. "bøde (= istandsætte) Ender i Vinduerne" findes ikke. Grundtv. (G 176) og Kaikar (I. 469b L. 5 f. n.) henviser som Støtte for denne Brug til et Sted i et Kongebrev fra 21/2 1618, (Jydske Tegninger 6, 283 b) hvor ender skulde staa i samme Forbindelse, men Hs. har ikke ender, men muer. - Meget naturligt er det, at ru er læst en; og ruder giver jo en fortræffelig Mening. Jeg skylder Musæumsdirektør Mackeprang Tak for denne Textrettelse.

✂ S. 28 L. 25. ligge] se Noten til S. 28 L. 3.

✂ S. 28 L. 31. at *de] Hs. at i.

✂ S. 28 L. 32. di] d. e. "thi".

✂ S. 29 L. 2. platz och plage] d. e. "pladse og plage" eller maaske snarere "pladse og plagge"; pladse betyder egl. "forurette", her: "forfølge med Proces"; jfr.: steffne och plasse GI.da.Domme I.231 (1553); plage er vist kun en Skriveform for plagge "afkræve Bøde" jfr. Kalk. III. 485a L. 30 og 47 ff.

✂ S. 29 L. 11. det] tilføjet over Linjen af Skriveren.

155

✂ S. 29 L. 17. hylder] "Hyldebuske". Hyld breder sig overalt - ligesom Nælder - naar den ikke holdes nede.

✂ S. 29 L. 19. smuck *jam lang græs] Hs. smuck som lang græs. Her foreligger sikkert en Fejl. Det vilde være urimeligt at sige, at Græsset skulde være "smukt som langt", naar det lige i Forvejen er sagt, at det ikke maa naa højere end ens Ankelkode, og lige efter siges, at af den Grund skal det slaas 2 eller 3 Gange om Sommeren. G retter Stedet til smuct samlangt gress, hvilket i G's Ordsamling gengives ved "jævnhøjt græs", RT følger G. Rettelsen er dog uholdbar, da Sammensætninger som *samlang, hvor sam danner første Led og et uafledet (rent) Adjektiv andet Led, ikke existerer og vistnok aldrig har existeret i Dansk. Det Ord, Sproget anvender til at betegne, at en Egenskab er "ens", "lige" hos forskellige Ting eller hos et Kollektiv er: jævn. Ord som jævngod, jævnhøj, jævnstor ofl. er ikke blot almindelige i Rigssproget, men lever ogsaa i Folkemaalene, og disse Sammensætninger har tilhørt Sproget fra Arilds Tid. Det vil da ikke blot indholdsmæssigt, men ogsaa sprogligt give en god Løsning at læse "smuk jævn lang Græs". Palæografisk vilde det være vanskeligt at forklare, at jaffn eller jeffn skulde være læst som, derimod føjer alt sig, naar man antager, at Forlægget for vort Haandskrift har haft den assimilerede Form jam eller jæm, der har Støtte ikke blot i gammeldanske m-Former af "jævn", men ogsaa i levende jydske Former som jæmting, jamling for Jævnling (se Feilbergs Ordbog og Kort o. danske Folkemål). (Ordet samlang bør da forsvinde fra danske Ordbøger. Det er nu optaget som selvstændig Artikel i Kaikars Ordbog, III. 674, med Visitatsbogen som Hjemmel, uden Antydning af, at Ordet ikke skyldes Palladius, men hans Udgivere).

✂ S. 29 L. 21. *gaa] Hs. paa (ved Forudgriben af det flg. paa).

✂ S. 29 L. 25. dine] rettet fra hine af Skriveren.

✂ S. 29 L. 26. leder sted] for legher sted, leyer stedt "Gravsted"; jfr. Kalk. II. 772 f.; om Stavemaaden - Forveksling af d og g - jfr. Noten til S. 122 L. 21.

✂ S. 29 L. 30. øx] "Øg". Skrivemaaden er paafaldende, men skyldes vel Sammenblanding af Øg og Øxen; jfr. "Kieregaarden skal . . . holdts ren for Fæ/ øg/ Suin/, etc.", En Traktat, 1553, foran Bind II. S. 315 L. 24.

✂ S. 29 L. 31. *siige] Hs. fiige; jfr. Noterne til S. 42 L. 22, S. 72, L. 22 og S. 81 L. 6.

156

✂ S. 30 L. 3. indhienet] indhegnet; Udtalen svarer til den nuværende jydske (Feilb. II. 22).

✂ S. 30 L. 3. indhøffuit] "indhegnet". Udtrykket "indhegnet og indhøvet" er altsaa tautologisk; jfr. iøvrigt Kalk. II. 404, hvor Ordet, for hvilket der er Hjemmel andetsteds, samstilles med Hævd og hævde i Betydning "Hegn", "hegne", mens en af Grundtvig fremsat Etymologi (sikkert med Rette) tilbagevises.

✂ S. 30 L. 4. kierckegaards mur, riste, stette, port] at Kirkegaarden skal være hegnet med Mur og lukket med Port er lige til; derimod giver Ordene riste og stette Anledning til Tvivl. Thorsen forklarer riste som "Rist under Laagen" (T 9); rimeligere er en Forklaring Dr. Marius Kristensen giver i Da. Studier (I. 127). Han hævder her, at Kirkegaardsristen - i Overensstemmelse med endnu bevarede Kirkegaardsriste paa Gotland - er en Tremmebro, der fører (over Grøften) til Kirkelaagen. Tremmerne sidder langt fra hinanden, saa Kreaturer ikke kan bruge Risten som Adgangsbro til Kirkegaarden. (Jfr. ogsaa Feilb. Ordb. IV. 260). I samme Artikel taler Dr. K. om stette, som han - ligesom G og RT - opfatter som "Stente" i den gængse Betydning af Trappetrin over et Dige, et Hegn, her som en Dobbelttrappe i Kirkemuren, som kan benyttes af Mennesker, men ikke af Dyr (ganske som Risten). Dr. K. fremhæver, at Kirkeristen og Kirkestenten har været et sikrere Stænge for Kreaturer end vor Tids Kirkelaager, og at Palladius nok vilde have ytret sit Misnøje med Nutidens smaa Laager. Det er dog et Spørgsmaal, om Palladius ved stette ikke netop har forstaaet "Laage". I Jylland er stette, kirkestette, kirkegaardsstette almindelig Betegnelse for Kirkegaardslaage (ikke for Stente), se Feilb. Ordb. II. 129, 132, III. 634 og DO. Ordbogssaml. - Hvad Formen af Ordene riste og stette angaar, er det med den Usikkerhed i Brugen af Endelser, Haandskriftet viser, ikke muligt at afgøre, om de to Ord skal opfattes som sg. eller pl.; fra Meningens Side er jo begge Dele muligt, da mange Kirkegaarde har flere Indgange.

✂ S. 30 L. 8. ingen] herefter har R2 tilføjet at.

✂ S. 30 L. 10. den slemmerj osv. ehr afflagt *till landtzting] jfr. S. 57 L. 1 ff den slemmen osv. Det er meget tvivlsomt, hvilken Bestemmelse Palladius her sigter til. I Kr. III.s 2. kbh. Reces 1537 § 15 (Da. Kirkelove I. 12) hedder det: "ville vi, at ingen Bryllup sko s t blandt Borgere eller Bønder skal vare længer end udi to Dage", men om nogen Usømmelighed indenfor Kirken er her ikke Tale. Det er derfor usandsynligt, at det er denne 157 Vedtægt, Pall. hentyder til; og nogen anden samtidig Vedtægt er ikke bevaret. - En lignende Skik, som den Palladius revser, omtales derimod i et Kongebrev af 24/1 1559 (Kancelliets Brevbøger S. 244), hvor Hr. Magnus Gyldenstjerne anmodes om "at lade Bryllup skosterne foregaa stille" og "lade dennom gange i Kapellet uden al Prang, Pibe eller Tromme". - Jfr. om Udtrykket "til Landsting" Noten til S. 87 L. 1.

✂ S. 30 L. 10. *demmen] Hs. dennem; dette viser, at Udtrykket har været Skriveren ukendt; rimeligvis er ogsaa slemmerj en Fejllæsning; demmen forekommer nemlig ellers altid i Forbindelse med slemmen (aldrig med slemmerj ell. andre Udtryk). Palladius har da nok - som ogsaa Grundtvig antager - skrevet slemmen och demmen (ligesom S. 57 L. 1, hvor Beretningen gentages). Palæografisk er det letforklarligt, at n kan læses ri.

✂ S. 30 L. 11. det ehr] med disse Ord begynder 3. Haand.

✂ S. 30 L. 12. *till] mgl. i Hs., men har utvivlsomt staaet i Orig., jfr. S. 57 L. 5, S. 87 L. 3, S. 144 L. 8.

✂ S. 30 L. 23. op] rettet af Skriveren eller R1 fra och.

✂ S. 30 L. 30. den ene hand] er i Hs. skrevet to Gange, men den ene atter overstreget.

✂ S. 30 L. 31. ind] Forlægget har muligvis haft nid "ned" (saaledes G). - Ligeledes S. 31 L. 1.

✂ S. 30 L. 34. indtzegle] foran Ordet staar i Hs. et overstreget intz.

✂ S. 31 L. 6 f. vor troen] den best. Form skyldes naturligvis, at "Troen" er blevet et fast Udtryk ligesom "Fadervor".

✂ S. 31 L. 7. vor fader vor] Hs. vor, fader vor.

✂ S. 31 L. 9. de er] rett. af R1 til som er.

✂ S. 31 L. 12. med] er i Hs. skrevet 2 Gg; den ene er overstreget.

✂ S. 31 L. 14. uidere] G retter u til t i Overensstemmelse med tidere L. 20. - Rettelsen er næppe paakrævet.

✂ S. 31 L. 19. vid] foran dette Ord staar et overstreget huid.

✂ S. 31 L. 21. at det] at tilføjet over Linjen af Skriveren.

✂ S. 31 L. 23. med] tilføjet over Linjen af Skriveren.

✂ S. 31 L. 25. *sin] Hs. sim.

✂ S. 31 L. 30. leffnitz liffue] her foreligger vel en Fejl for leffuendis liffue; Fejlen kan forklares ved, at vort Hs. delvis er nedskrevet efter Diktat (se Indl. S. 19), "levendes Liv" og "Levneds Liv" maa nemlig have lydt omtrent ens: löwnslyw, jfr. levende og Levnedstid (Feilb. II. 402 og 406). Et Udtryk Levneds Liv kendes ikke.

✂ S. 31 L. 34. kiende och uinde] d. e. "kende og vidne"; dette giver dog ingen Mening. Rimeligvis har Orig. haft det 158 tautologiske Udtryk "kende og vide" = "afgøre", hvorved Meningen bliver: "Prædikestolen, Fonten og Alteret er de tre Tegn, paa hvilket et Menneske kan afgøre, om osv." Fejllæsningen lader sig forklare ved, at u-Krøllen eller i-Prikken i uide, har haft Lighed med en Forkortelsesstreg (for n). Mindre rimeligt er det, at vidne skyldes Paavirkning fra det Skriftsted, hvortil der henvises (1. Joh. 57-8): "tre er de som vidne: Aanden, Vandet og Blodet". - Stedet gentages S. 32 L. 8 og 33 L. 2, men her bruges alene Verbet "kende".

✂ S. 31 L. 36. vand, det] herefter har R1 indføjet er.

✂ S. 32 L. 5 f. hin kalketiuff som * tilforn attj] efter som har Skriveren ladet Plads aaben; med anden (muligvis Anders Hegelunds) Haand er her indføjet sige longt, men sige er atter overstreget; maaske skal Stregen ogsaa gaa hen over longt. En sikker Rekonstruktion er næppe mulig. Gaar man ud fra, at Retteren har haft Originalen (eller dog en nærmere Kilde end vort Hs.) for sig, saa det indføjede sige longt har en vis Hjemmel, kunde man maaske rette Stedet til: hin kalketiuff (dvs. hine papistiske Præster), som fige longt (dvs. som er meget begærlige), at de (for attj) vilde osv. (*dolgoeo* saa at de vilde osv.); men tillægger man ikke Indskuddet (sige longt) nogen Værdi, er der jo frit Spillerum. - Grundtvig retter Stedet til: hin kalcketiuff, som ikke langt tilforn vilde komme osv.; det synes dog misligt uden videre at overspringe attj. RT følger Grundtvig. - M. H. t. Betydningen af Kalketyv kan jævnføres Brugen af "Tyv" i "Prædikanternes Gensvar", 1530: haffue alde Biscoper och prester som tiyffue, schalcke och forredre til thenne dag berøffuet lægefolcke andhen part aff Sacramentett. (Skrifter fra Reformationstiden. 1885 f. 9).

✂ S. 32 L. 10. den villie] "din Vilje".

✂ S. 32 L. 11. *din] Hs. sin (ved Forudgriben af s i det flg. Ord).

✂ S. 32 L. 15. *dig] Hs. dog, vel ved Fejllæsning af deg.

✂ S. 32 L. 20. ocsaa] herefter et overstreget att.

✂ S. 32 L. 31. offueruinde] "overbevise", Kalk. III 436.

✂ S. 33 L. 2. den hellig aand] foran den staar et overstreget S. Hans. - sst. tegen paa] rettet (af Skriveren) fra tegen for.

✂ S. 33 L. 2 f. sat oss disse tre tegen paa maalit] dvs. "gjort os disse tre Tegn til Maal (Mærke)". Jfr. Kalk. III. 164b L.16 f. (Forklaringen hos G og RT er urigtig).

✂ S. 33 L. 4-5. heller - os] tilføjet i Marginen af R1; Sætningen behøver ikke at have staaet i Palladius' Orig., men kan efter sin Art godt være et senere Indskud; den burde vist 159 derfor have været udeladt i nærv. Udgaves Text. Jfr. Noterne til S. 35 L. 3, 16 og 24.

✂ S. 33 L. 8. bogstoel, "Læsepult", (Kalk.).

✂ S. 33 L. 9. hiffgippe] Ordet, der er indføjet paa aaben Plads af R1, - altsaa har været svært at læse ell. tyde for Skriveren - er ellers ukendt. Det er muligvis sst. af hive "hejse op og ned" og et Subst. gippe, Sideform til gimpe, "en Vippe, en Indretning" (se DO.). Maaske har Ordet levet i Jydsk ned til vor Tid; der er nemlig fra Holstebro optegnet et lignende Ord hogife med nøjagtig samme Betydning som Visitatsbogens hivgippe: "Bogstol, til Kirkebrug" (bestaaende af en Skraaplan til at skyde op og ned ad en Stang) Feilb. Ordb. I. 636. I Feilbergs Kilde, Jy. Saml. VIII. 270, opgives imidlertid Ordet at have Tryk paa sidste Stavelse, hvad der gør Forbindelsen mellem de to Ord tvivlsom. Mærkeligt vilde det dog være, om to Ord med en saa speciel Betydning og saa stor Bogstav-Lighed skulde være ganske uafhængige af hinanden. - De af Grundtvig (G. 187 f.) og Kaikar (II. 237) givne Forklaringer er ikke sandsynlige.

✂ S. 33 L. 9. torden. Men] rettet af R1 fra torden, med.

✂ S. 33 L. 18. ligge dennem neder paa deris brøst] jfr. Hübertz ovf. anf. Skr. om Aarhus, II 116.

✂ S. 33 L. 18. attj] "at I", Blanding af direkte og indirekte Tale, eller snarere Fejl for "at de", ved Fejlhøring, jfr. Indledn. S. 19.

✂ S. 33 L. 23. pleyer] Es. har plet- (Linjeskifte) pleyer.

✂ S. 33 L. 26. kirken,] Hs. kirken- (Linjeskifte).

✂ S. 33 L. 27. uel opbyggift osv.] jfr. Om alteret, S. 36.

✂ S. 34 L. 3. muelus] utvivlsomt = murlus, "Bænkebider"; disse Smaakryb holder just til i fugtige, mørke Kroge, i Kummer, der ikke renligholdes osv. Endnu kaldes "Bænkebider" paa Jydsk murorm, murmester olgn., se Feilb. II. 629, ligesom vægge-lus alm. bruges i denne Betydn., se Feilb. III. 1108; murlus er ikke optegnet fra moderne Dialekter, men findes derimod hos Moth: "Murlus er et lille bli- (dvs. bly-) farvedt ukræ, som har mange ben og holder til i gamle Mure" (Moths Conv.lex. M 180). Skriftformen mue- for mur- eller muer- kan skyldes Afskriverfejl, men kan ogsaa gengive Udtaleformen; jfr. jy. muemester, "Murmester" Feilb. anf. St. - Tolkningen af muelus som "Myggelarver" (G 203) eller som "Skimmellus" (T 14) er baade af sproglige og indholdsmæssige Grunde uholdbar.

✂ S. 34 L. 8. floede] pl. "Floder" ell. Fejl for floede¯, Floden.

160

✂ S. 34 L. 13. lindt och lunckit] lju "varm" svarer til nuv. jy. ly (Feilb. Ordb.).

✂ S. 34 L. 22. neye] overstreget i Hs., og af R1 erstattet med knæle. Dette synes at vise, at R1 ikke altid holder sig til Orig.; det er jo ganske usandsynligt, at Skriveren, hvis Forlægget havde haft knæle, skulde have rettet Ordet til neye, hvorimod dette Verbum i 17. Aarh. kunde føles forældet i Betydningen "bøje sig", saa R1 har villet forbedre Stedet. G følger R1.

✂ S. 34 L. 27. tilsige] Hs. tilsige- (Sideskifte).

✂ S. 34 L. 28. uerre uidnisbiurd] = være Vidne, jfr. Kalk. IV. 814a L. 18. G retter uden Hjemmel uerre til herre.

✂ S. 34 L. 30. til daaben] til indføjet af R1.

✂ S. 34 L. 34. *fermelse] i Hs. er paa aaben Plads af R1 indføjet fremmelse. Jfr. Randnoten i Tillægget ndf. Fermelse var Konfirmation (ved Haandspaalæggelse og Salvelse), jfr. Kalk. I. 531.

✂ S. 35 L. 1 f. om faders och moders hoffuit ginge nogit adt] "om der paakommer Fader og Moder noget", jfr. Kalk. II. 12a (gaa ad) og Noten til S. 129 L. 3.

✂ S. 35 L. 2. adt] tilføjet af R1.

✂ S. 35 L. 3. och tilsiger] tilføjet af R1; Tilføjelsen synes ikke paakrævet.

✂ S. 35 L. 13. Dette] Kustoden: Thette, rettet fra Thenne.

✂ S. 35 L. 16. som er] tilføjet af R1 Tilføjelsen næppe paakrævet.

✂ S. 35 L. 21. eichteschab] det er tvivlsomt, om denne Stavemaade er Udtryk for en Udtaleform med jt, en saadan findes vistnok ikke i moderne jydske Mundarter, jfr. Feilb. III. 1147 og Kort o. d. Folkemål S. 116. Derimod træffes Udtalen æjteskaw i andre danske Dialekter (fx. Sydfynsk).

✂ S. 35 L. 24. der] tilføjet af R1; som ovf.

✂ S. 35 L. 26. vide] foran v er overstreget et Bogstav.

✂ S. 35 L. 29. echte] rettet (af Skriveren?) fra echteschab.

✂ S. 35 L. 29. giffuis] "giftes"; for denne Brug af "gives" haves ingen Hjemmel andetstedsfra, hvorimod det er alm. at bruge "gives tilsammen" for "giftes". Skriveren har baade her og i L. 34 skrevet giffuis, R1 retter u til t; G og RT følger R1 (her som ellers); udelukket er det naturligvis ikke, at Skriveren har læst t for u, men det er ikke sandsynligt, at han skulde have rettet det gængse gifftis til det i hvert Fald sjældnere giffuis, saa man maa formode, at Forlægget har haft giffuis, der da maa kunne være brugt = giftes.

✂ S. 35 L. 29 f. i fierde maade] "i fjerde Led"; Leddene tælles 161 paa begge Sider fra den fælles Stamfader ("Bullen"); Ægteskab mellem Næstsøskendebørn var altsaa forbudt, mens Forbudet ikke som i den katolske Kirke straktes til Daabsslægtskab. - For denne Brug af "Maade" haves kun Hjemmel fra nærv. Sted (og L. 33), ligesom Brugen af bul "Stamme" for Stamfader ellers ikke er hjemlet.

✂ S. 35 L. 33. *er j tredie] Hs. j tredie, rettet fra erredie.

✂ S. 35 L. 34. giffuis] rettet af R1 til gifftis med, jfr. Noten til L. 29.

✂ S. 35 L. 35. tider] bruges aabenbart her i samme Betydning som maade L. 30 og 33 (= Slægtskabsgrad); men der er lige saa lidt som ved dette Ord nogen Hjemmel for Brugen andetstedsfra.

✂ S. 36 L. 9. heller] h tilføjet af R1 (?).

✂ S. 36 L. 12. huer] rettet m. senere Haand til hun.

✂ S. 36 L. 14 f. Derfor haffuer de andre altere intet behoff lenger] dvs. de har ingen Opgave, man har ikke Brug for dem. G og RT indføjer Pron. "I": "Derfor haffuer I de andre altere osv. - Man kan enten opfatte de andre altere som Subj., behoff faar da Betydning "Existensberettigelse" (men denne Betydning kendes vist ellers ikke), eller man kan opfatte de som Subj. og andre altere som Objekt, hvilket nok er at foretrække. I begge Tilfælde er Textændring overflødig.

✂ S. 36 L. 16. maghtt] rettet af R1 (?) fra nogitt.

✂ S. 36 L. 17. kram och plynderj] herved sigtes til Messehandelen; plynderj bruges i samme Betydning som plunder "Kram", saa Udtrykket er altsaa tautologisk; jfr. Kalk. III. 495. - och plynderj er tilføjet paa aaben Plads af R1.

✂ S. 36 L. 22 f. De andre altere ... er saadanne kohytter och kramboer] dvs. Markedstelte (jfr. Kalk. II. 466) og Kramboder; jfr. S. 39 L. 4 f.: iche haffde de (dvs. Papisterne) heller it ret altere, men mange kaahytter och kramboer. Pall. tænker paa den papistiske Handel, der er drevet med Helgendyrkelsen, og som har gjort Helgenaltrene til Markedstelte og Kræmmerboder i Kirken - at ligne ved hine Vexellererborde og Duekræmmerstole, som Jesus væltede i Templet. Matth. 21.12 ff.

✂ S. 36 L. 23. uilfarende] R1(?) har rettet uil til uild.

✂ S. 36 L. 28 f. vende det slemme och klack til andens kirke behoff] "bruge det Onde og Skidt til andet Behov i Kirken (fx. til Prædikestole, se S. 33 L. 27 ff.)". - G forklarer urigtigt slemme som "Slem", jfr. Kalk. III. 885. - Med Konstruktionen til andens kirke behoff kan jævnstilles til annars kirkiunnar gagns, 162 som i ældre Dansk vilde blive til annars kirkænnæ (ell. kirkiu) gaghns; det er dog tvivlsomt, om der her foreligger en Genspejling af en saadan Konstruktion eller en Fejlskrivning.

✂ S. 37 L. 4. word] "Materie", "Saarvædske", Kalk. IV. 862. Jfr. S. 128 L. 4.

✂ S. 37 L. 7. de siuge vdj hußarmet her udj sognen] G siger, at hußarmet maa betegne et Fattighus, og derom kan der if. hele Sammenhængen heller ingen Tvivl være; men en Dannelse hußarmet til hußarm er umulig. Rimeligvis foreligger der en Omstillingsfejl: Skriveren har skrevet hußarmet, under Paavirkning af det hyppigt forekommende hußarm, i Stedet for armhußet "Fattiggaarden". Armhus (ty. armhaus) er endnu brugeligt i jy. (Feilb.), ligesom Hjemmel findes fra ældre Dansk (se DO. og VSO).

✂ S. 37 L. 8. Helliggiesthus i Kiøbenhaffn] den nuv. Helligaandskirke; grundlagdes allerede i 13. Aarh. som Hospital for fattige og syge, omdannedes i 15. Aarh. til Kloster, som ophævedes 1530 og atter omdannedes til Fattig-Hospital samtidig med, at det forenedes med St. Jørgens- og St. Gertruds-Hospitalerne (Sal. Konv.leks.2 XI. 199).

✂ S. 37 L. 11. saalenge] herefter har R1 indføjet et som, medens han har overstreget som efter christne.

✂ S. 37 L. 12 f. der settis leffuende folch i de steder igien] Meningen er: "Saa længe I se Altrene staa - førend de nedbrydes og erstattes med Kirkegængere, dvs. indtil den Plads, de har optaget, tages i Brug af Kirkegængere, - da osv."; jfr. S. 37 L. 22-25.

✂ S. 37 L. 16. udj denne klare och evangelii liuse dag] jfr. S. 93 L. 19, S. 110 L. 6-7, S. 139 L. 28; i Overensstemmelse med disse Steder stryger G och; denne Textrettelse er dog langtfra sikker; det er ikke sandsynligt, at en Skriver, hvis Originalen havde haft den gængse Form: denne klare evangelii liuse dag skulde have indføjet och.

✂ S. 37 L. 19. tyckhøre] "tunghøre", endnu i Jydsk, se Feilb. Ordb. (jfr. iøvr. Kalk. og VSO).

✂ S. 37 L. 22. nogit goedtz] hvert Alter var stiftet med Midler til dets Betjening, paa en Maade et lille Præstekald. Om Behandlingen ved Reformationen, se P. Severinsen: Folkekirkens Ejendomshistorie S. 36 f.

✂ S. 37 L. 22 f. da bliffuer osv.] dvs. "da er det alligevel til Kirkens Tarv, at de nedbrydes (for at give Plads)". Jfr. S. 37 L. 12.

163

✂ S. 37 L. 33. deglig] "dejlig". H, G og RT læser daglig (!).

✂ S. 38 L. 5. tidt och] herefter har R1 indføjet saa.

✂ S. 38 L. 6. liuß er] Hs. liußer. - sst. opliuselse] tilføjet af R1 paa aaben Plads.

✂ S. 38 L. 9. blußestager] se nærmere herom S. 99 L. 14 ff. og S. 101 L. 10 ff., jfr. Pontoppidans Annaler III. 380.

✂ S. 38 L. 12. kirke] rettet til kircke af R1(?).

✂ S. 38 L. 13. och høre] S: att høre.

✂ S. 38 L. 16. retteligen] tilføjet af R1.

✂ S. 38 L. 19. i verden] tilføjet af R1.

✂ S. 38 L. 21. min faders hus] Johs. 14.2.

✂ S. 38 L. 22. huse] overstreget i Hs.

✂ S. 38 L. 22 f. Kallumborrigh slot] at just dette Slot nævnes, skyldes maaske, at Palladius holder sin Visitats i Nordvestsjælland.

✂ S. 38 L. 25 f. ingen domkirke eller kloster som endnu wgudeligen brugis udj] dvs. "ingen Domkirke eller Kloster, hvor der endnu handles ugudeligt", jfr. Kalk. V. 144a L. 41.

✂ S. 38 L. 32. morde grafhier] rettet fra mørcke graffuer af R1 (t).

✂ S. 38 L. 33. chri || stendomb] Hs. christen || stendomb.

✂ S. 38 L. 34. sanctj Gregorij fischeparck] jfr. Bind III. 125, Note til S. 82 L. 11.

✂ S. 39 L. 1. uinde] Krølle mgl. over u, G (S. 144) læser derfor ninde.

✂ S. 39 L. 2. og] Trykfejl i nærv. Udg. for och.

✂ S. 39 L. 4. it] tilføjet over Linjen af Skriveren.

✂ S. 39 L. 5. kaahytter] jfr. Noten til S. 36 L. 22.

✂ S. 39 L. 11. tid,] et større Skilletegn kræves.

✂ S. 39 L. 12. her] tilføjet over Linjen af Skriveren.

✂ S. 39 L. 19. kirkegaard] Skilletegn (Punkt, Semikolon) kræves.

✂ S. 39 L. 22. vj icke] herefter har Hs. ui (overstr.) icke.

✂ S. 39 L. 23. forældre] dvs. "Forfædre".

✂ S. 39 L. 23. leffue] G og RT retter til leffde. Rimeligvis har vi dog her en jydsk Præteritumform, se Feilb. II. 401a L. 32 f.

✂ S. 39 L. 28. den tid fra, at] dvs. "den tid, fra at".

✂ S. 39 L. 29. ind] mulig Skrivefejl for ned; jfr. Noten til S. 30 L. 31.

✂ S. 39 L. 29-30. legge oß] = "lægge os"; legge her] = "ligge her". De to Verber adskilles ikke i Folkemaalene (Feilb.).

✂ S. 39 L. 34. sualder] alm. jy. Form for Skvalder (Feilb.).

✂ S. 39 L. 35. it møtterhus] jfr. PSyv I. 398; I kruuhuus/ mølleog smedehuus siges meget.

164

✂ S. 40 L. 3. som gud sagde til Mosen aff buschen] 2. Mos. 3.5.

✂ S. 40 L. 4. at en bar en spand etc.] Marc. 11.16.

✂ S. 40 L. 7. uid] rettet fra huid, jfr. Noten til S. 31 L. 19.

✂ S. 40 L. 9. uden huad i tale paa eders sognesteffne] Sognestevnerne holdtes ved Kirken.

✂ S. 40 L. 13. før omgaar] "før Tiden er omme"; jfr. Kalk. III. 299 a L. 5 f.

✂ S. 40 L. 16. før du faar stadset frem] "før du kommer anstigende", jfr. Kalk. IV. 93b L. 46 samt Feilb. III. 528b L. 44.

✂ S. 40 L. 19. brude, børn och quinder] dvs. "Brudefolk, Daabsbørn og Kirkegangskvinder". Brudevielsen skete i Gudstjenesten (efter Halleluja, se Ny kirkehist. Saml. II.471), Daab efter Epistelen, og Kirkegangskvinders Indførelse i Gudstjenestens Begyndelse. Der klagedes ofte over, at Gudstjenesten sinkedes herved.

✂ S. 40 L. 20. til stede] rettet af R1 til aff sted.

✂ S. 40 L. 25. at see] foran see staar et overstreget høre.

✂ S. 40 L. 26. tidt] herefter er af R1 tilføjet och offte.

✂ S. 40 L. 29. ligesom] rettet til ligesaadan af R1.

✂ S. 40 L. 34. herremand til] tilføjet over Linjen af Skriveren.

✂ S. 40 L. 35. den] dvs. "ham"; endnu i Dialekter (se Feilb. I.182a L. 10 ff). Jfr. DO. III. 604 L. 36 ff.

✂ S. 40 L. 36. saa frembt] skrevet 2 Gg., anden Gang overstreget.

✂ S. 40 L. 36. uil] dvs. "skal", jfr. Kalk. IV. 824a L. 5 ff. - G retter til skal(!).

✂ S. 41 L. 4. fortrycker (sig)] "holder (sig) tilbage, tøver" (Kalk.); ligeledes L. 29.

✂ S. 41 L. 4. fortredenhed] "Genstridighed" (Kalk.).

✂ S. 41 L. 6. straffe uid øxen och daller] "straffe ved at berøve én Kvæg og Penge"; Udtrykket gentages S. 41 L. 19; desuden bruges øxen eller daller S. 46 L. 33 om ens rørlige Formue, saa det kunde synes at have været et staaende Udtryk; det er dog ikke hjemlet andetstedsfra. - Hvad selve Straffen for Fæstebondens Opsætsighed overfor Jorddrotten angaar, er Straffebestemmelser som de her nævnte, der ender med Livsstraf for trefoldig Ulydighed ikke omtalt i de bevarede Love. Udsættelse af Fæstegaarden som Straf for ulydige Fæstere havde Hjemmel i Forordn. 14. Maj 1523, der iøvr. indfører Livsfæste (Erslev og Mollerup, Fr. I.s Registranter S. 4), men hverken Pengestraf ell. Livsstraf er hjemlet. Det paa Sjælland bestaaende Vornedskab 165 synes dog i ældre Tid at have indført en Ufrihedstilstand, der nærmede sig stærkt til fuldstændig Retsløshed (jfr. Johs. Lindbæk i Hist. Tidsskr. 8. R. I. 263).

✂ S. 41 L. 7. fortræd] "Modstand, Bryderi" (Kalk.); altsaa: "hvis du er genstridig".

✂ S. 41 L. 13. uæderquegge] rettet fra uæderqueege af Skriveren.

✂ S. 41 L. 14. forbistred] "forstyrret", "gal" (Kalk., Feilb.).

✂ S. 41 L. 15. * ] her er aabenbart bortfaldet en Præp. i ell. om i ell. vdj.

✂ S. 41 L. 16. * ] her er nok oversprunget et Ord, rimeligvis offuerhørig (saaledes G), jfr. Kalk. III. 414b, eller offuerhør, jfr. Kalk.V. 790; jfr. ogsaa sidde over = "undlade", Kalk. V. 895a L. 19, samt oversidde "forsømme", Kalk. V. 792.

✂ S. 41 L. 22. ia giør du hannem megit affit] "er du meget genstridig", jfr. Moth G 348: hand gør mig nok af det, mig så meget deraf = mihi volde molestus est.

✂ S. 41 L. 27. * ] oversprunget weest (saaledes G, jfr. S. 43 L. 10) ell. lign.

✂ S. 41 L. 32. kraaden tack] indføjet paa aaben Plads (muligvis af 1. H.). - kraaden = "nødtvungne", "usle", Kalk. II. 647, Feilb. II. 321 (kråde).

✂ S. 41 L. 35. støde] "støde sig paa en" = "forarges paa en"; Kalk. IV. 199b L. 40.

✂ S. 42 L. 3. kunde] her efter et overstreget icke kunde.

✂ S. 42 L. 3. * ] her er vistnok bortfaldet et ell. flere Ord; fx.: da maat du bide ell. lign. (G: da maat du legge dine hender til hobe).

✂ S. 42 L. 9. faa] tilføjet af R1.

✂ S. 42 L. 12. aff lætt aarsag] dvs. "af letfærdig Aarsag"; jfr. uden schellig aarsag S. 42 L. 25. (Forklaringen hos RT er urigtig). - lætt] tilføjet af R1 paa aaben Plads.

✂ S. 42 L. 20. och] tilføjet over Linjen af Skriveren.

✂ S. 42 L. 21. arme] rettet til fattige af R1; synes ligesom Rettelsen neye > knæle, se Noten til S. 34 L. 22, en af R1 vilkaarlig foretaget Rettelse, der ikke kan føres tilbage til Palladius.

✂ S. 42 L. 22. egcht] "Pligtkørsel", Kalk. 1.447; jy. ægt, Feilb. III. 1147, og eche, Note til S. 113 L. 6.

✂ S. 42 L. 22. * fødsell] "Syssel", Hs. fødsell, jfr. Noten til S. 29 L. 31.

✂ S. 42 L. 33. sagde dem] dem tilføjet af R1.

✂ S. 43 L. 4-8. andre disimellom - paa veyen] Matth. 15.32, Marc. 8.2 f, jfr. Noten til S. 53 L. 5-14.

166

✂ S. 43 L. 9. och] tilføjet over Linjen af Skriveren.

✂ S. 43 L. 17. hytte och fytte] "Klæder og Mad", jfr. Kalk. II 328, V. 494 (med Citat fra Tavsen).

✂ S. 43 L. 18. op] tilføjet af R1 (?).

✂ S. 43 L. 25. Fire tider osv.] jfr. Trøsteskriftet til Fr. II., foran Bind IV. S. 306-08, hvor Pall. udførligt behandler samme Thema.

✂ S. 43 L. 36. hæden] tilføjet over Linjen af Skriveren.

✂ S. 44 L. 1. Det ehr got at uerre fogit osv.] PSyv I. 89. Samme Ordspr. bruges ogsaa S. 142 L. 13.

✂ S. 44 L. 2 f. som i hører en tiid om aarit, om den hosbonde osv.] 9. Sønd. efter Trin. (Luc. 16.1-9).

✂ S. 44 L. 11. och husvale] tilføjet over Linjen af Skriveren.

✂ S. 44 L. 12. Thj] rettet fra Och af Skriveren.

✂ S. 44 L. 14. tiid,] Hs. tiid)

✂ S. 44 L. 22 ff. Den her berettede Fiskerulykke er ikke kendt andetstedsfra.

✂ S. 44 L. 26. wdj deris rette fangen arbeid och biering] fast Udtryk, jfr. S. 46 L. 18.

✂ S. 44 L. 34. jißangel] "Isflage"; Ordet er ikke hjemlet andetstedsfra, men er levende i Jydsk (Feilb. II. 29).

✂ S. 44 L. 35 f. vandet bleff tychkerit aff *dem (Hs.: denn)] Vandet blev tørret af dem dvs. de blev gnedne, hægede og plejede. - tychkerit, som er tilføjet paa aaben Plads i Hs'et af R1, maa vist være Partc. af thyrcke aff (Kalk. IV. 406b L. 49); muligt er det dog ogsaa, at der har existeret et Verbum thykret dannet af en r-Afledning thyrkre (jfr. kæntre, kantret v. S. a. kante osv.), ved Assim. af rk til kk foran r. "tykret" for "tyrket" kan jo ogsaa skyldes en Omstilling af r og k ved Fejlskrivning. G og RT retter tychkerit til trykket.

✂ S. 44 L. 36. end] rettet fra uid af Skriveren.

✂ S. 45 L. 8 f. giffue ... dett ord] "give ... det Lov", jf. Kalk. III. 380a L.23 ff., hvor mange Exempler paa Ord = "Rygte, Lov" meddeles. G retter uden videre ord til loff(!).

✂ S. 45 L. 10. saa ||] findes kun i Kustoden.

✂ S. 45 L. 12. schriffuer] Pall. er her faldet ud af Stilen; G bøder paa det ved at rette schriffuer til siger!

✂ S. 45 L. 14. Hans Bendt søn] Oplysninger om Fisker Hans Bendtsøn har ikke kunnet findes.

✂ S. 45 L. 16. deris] tilføjet over Linjen af Skriveren.

✂ S. 45 L. 22. verre,] Hs. verre

✂ S. 45 L. 23. nu bede ui den hellig aand] der er bevaret tre 167 Former fra Reformationstiden af denne Salme (se Reform. tidens Psalmebøger I. 61, I. 106, II. 42); af disse sejrede "Nu bede wij then Helliaand alt om then Christelig tro oc ret forstand", fra "Messe-Embedet" 1528, idet denne med Niels Jespersens Gradual fik fast Plads i Gudstjenesten.

✂ S. 45 L. 24. siunge.] Hs. siunge:

✂ S. 45 L. 26. med glæde och frijd osv.] Reform. Psb. I. 71, jfr. II. 28. I Kap. om "Hvorledes man skal jorde Lig" i Ordinansen foreskrives denne Salme (Nunc dimittis paa danske, se foran Bind I. 198 L. 25). Den er oversat efter Luthers Mit Fried und Freud ich fahr dahin, se P. Severinsen, Salmedigtn. i Reform.tiden S. 12. Grundlaget er jo Luk. 2.29-32, jfr. Palladius' Gengivelse foran Bind IV. 386 ff. - Jeg kan ikke lade være at jævnføre denne gribende Skildring af, hvorledes de ulykkelige druknende selv synger deres Dødssalme med flg. ejendommelig ensartede Beretning fra den største Skibsulykke i vor Tid - Titanics Undergang: "De sidste Baade drev væk fra det synkende Skib, men om Bord paa Skibet spillede Orkestret Nearer my God to Thee: - til Kedlerne exploderede, og Skibet med Stævnen forrest og Agterenden ragende lige i Vejret gik i Dybet". ("Politiken" 20/4 1912).

✂ S. 46 L. 6. verden.] Hs. verden,

✂ S. 46 L. 9. til denne side] dvs. "denne Side af Sundet".

✂ S. 46 L. 11. venner,] Hs. venner

✂ S. 46 L. 16. paa torffuit] Fisketorvet i Kbh. var paa Reformationstiden en Del af Tyskemannegade (Vimmelskaftet), vistnok fra Klosterstræde til Amagertorv (jfr. Oluf Nielsen, Kbh.s Hist. I.144).

✂ S. 46 L. 16. unte] rettet til undte af R1(?).

✂ S. 46 L. 19. och] rettet fra oß af Skriveren (?).

✂ S. 46 L. 30. den kommer] herefter kræves et Skilletegn. Meningen er: "vor Dødstid kommer, og siden vor Domstid". (G indføjer efter kommer: en gong, oc). Jfr. Skildringen af de fire Tider S. 43 L. 25 ff.

✂ S. 46 L. 31. nappe och gieide] "knibe og gælde", Kalk. III. 190. Udtrykket er ikke hjemlet andetstedsfra, men Verbet nappe er alm. i denne Brug.

✂ S. 46 L. 33. for mange] G (og RT) retter for til huor; Rettelsen er dog upaakrævet, idet Bisætninger med mange = hvor mange var alm. i Datidens Sprog, se Brøndum-Nielsen, Sproglig Forfatterbestemmelse, S. 101.

✂ S. 46 L. 36. hans] tilføjet over Linjen af Skriveren.

168

✂ S. 47 L. 8. hellige] over Linjen er med uviss Haand skrevet: salige.

✂ S. 47 L. 13. for i vor credo] maa sigte til 1. Troesartikel, selv om her er Tale om Gudfader. - L. 15. bag i uor credo] sigter ikke til 3. Troesartikel, men til Slutningen af 2. Artikel; jfr. Dæden er hand igenkommendis ath dømme leffuendis oc døde (foran I.Bind S. 80 L. 20).

✂ S. 47 L. 20. formaledidede] rettet af Skriveren fra formaledidere.

✂ S. 47 L. 25. forbjstridt eller galen] fast Udtryk, jfr. S. 41 L. 14.

✂ S. 47 L. 30. arme krop] G mener, at her maaske foreligger en Fejl for ormekrop, jfr. S. 47 L. 20, S. 104 L. 19, S. 117 L. 30; men Texten giver jo uændret god Mening.

✂ S. 47 L. 33. at haffde hørt] denne grammatisk unøjagtige Konstruktion rettes af G og RT til det korrekte: at haffue hørt.

✂ S. 48 L. 1 f. huo som osv.] Matth. 10.32 f. Marc. 8.38.

✂ S. 48 L. 3. himmelsche] herefter et overstreget och.

✂ S. 48 L. 10. Gaar bort fra mig osv.] Matth. 25.41.

✂ S. 48 L. 17-21. ia dieffuelen - neden ud igien] disse Ord lægger Pall. i Munden paa Gudsbespotteren.

✂ S. 48 L. 22. uaage om] rettes af G (og RT) til vaagne ved; Rettelsen er dog næppe paakrævet; jfr. vaage op = "vaagne", Kalk. IV. 888b L. 50, og om = "ved, med, paa Grund af", Kalk. III. 289a L. 36f., V. 763a L. 28. - Udtrykket vaagne ved en kold Drøm = "pludselig rammes af en Ulykke" bruges ogsaa andetsteds af Pall. (se foran Bind I. 327 L. 30) og i andre Kilder fra Middelalderen og Reformationstiden, se Kalk. I. 395a; det er endnu levende i Jydsk: un i een kol dræm, Feilb. I. 213a L. 27.

✂ S. 48 L. 27. schicke] herefter et overstreget saa.

✂ S. 48 L. 30. sielff schalt du da herre din seck til mølle] "da maa du selv tage din Straf", "faa Løn som fortjent", jfr. faa sin Sæk malet = "faa Straf", "faa Gengæld", PSyv I. 416, Kalk. IV. 264b L. 18.

✂ S. 48 L. 35. bistandig] "bestandig"; Stavemaaden med i er ikke helt sjælden i 16. Aarh.s Skrifter, se Kalk. I. 179 og V. 89.

✂ S. 49 L. 7. eder] herefter et overstreget om.

✂ S. 49 L. 8 Slutn. tre kirker] er i Hs. sat i skarp Parentes.

✂ S. 49 L. 19. udj vor credo] d. e. 3. Troesartikel: een hellig Christelig kircke som er helgens samfund, se Bind I. 81, L. 6.

✂ S. 49 L. 20. den gamle kirke] dvs. "I gamle".

✂ S. 49 L. 21. att *dj] Hs. attj jfr. Indledn. S. 19.

169

✂ S. 49 L. 23. Det schall tydigen osv.] PLaale Nr. 192. - tydigen krøge] tilføjet paa aaben Plads af R1. - krog] rettet fra krop af R1. Ordsproget gentages L. 28.

✂ S. 49 L. 24. de unge osv.] PLaale Nr. 121.

✂ S. 49 L. 31. søffter] "blunder". Ordet er ikke hjemlet andetstedsfra i denne Betydning, hvorimod Moth har søffe = "dysse i Søvn"; i Jydsk bruges søfte i Betydn. "sukke" (Feilb.).

✂ S. 49 L. 35. tale, men] senere rettet til tale. Men.

✂ S. 50 L. 2. lader smaa bør osv.] Matth. 19.14 - bør] "børn", vestjydsk (Feilb. I. 49 f., Kort o. da. Folkemål, 126).

✂ S. 50 L. 5. ia det uor bedre osv.] Matth. 18.6, Marc. 9.42.

✂ S. 50 L. 20 f. bonden ehr boedtz uerrie] "Bonden er Boets Værge"; jfr. Jydske Lov II. 99: husbondæ ... ær vceriæ at hussæt, samt Secher, Kongens Rettertingsdomme II. 103-04, 244 og C. D. H. (dvs. Hedegaard), Ordqvæder 1776, 184.

✂ S. 50 L. 24. beschotte] nt. beschudden = "beskytte", jfr. beskudde och beskierme (1525), N. Da. Mag. V. 89. (G retter uden videre Ordet til beskytte!).

✂ S. 50 L. 32. med] Hs. med (Linjeskifte) med.

✂ S. 50 L. 34. udj] kun i Kustoden.

✂ S. 51 L. 2. galli børn eller suerde børn] dvs. de til Galgen (Hængning) eller Sværdet (Halshugning) bestemte Mennesker, - et af Pall. meget yndet Udtryk, se S. 67 L. 16, S. 89 L. 19 og L. 30, S. 90 L. 34, samt foran Bind III. 147 L. 15. - suerde børn] tilføjet af 1. Haand paa aaben Plads.

✂ S. 51 L. 7. der for] rettet i Hs. fra derfor.

✂ S. 51 L. 8. moer] senere tilskrevet (med lat. Bogstaver).

✂ S. 51 L. 11 ff. da schulle hun haffue uerrit brent osv.] det ses, at Barnemordersken blev benaadet til Halshugning, mens hun if. Loven skulde have været brændt. - Ogsaa her i Landet benyttedes Halshugning (der ikke udelukkede Begravelse paa Kirkegaarden) som Benaadning for kvalificeret Dødsstraf, se Exempler i Kbh.s Dipl. V. 55 (1623), Da. Mag. 4. R. I. 103 (1545), jfr. Matthiesen, Bøddel og Galgenfugl S. 49 og His, Das Strafrecht des deutschen Mittelalters 494; men som Stedet i Visitatsbogen viser, anvendtes Halshugning i Danmark (i Modsætning til i Sachsen) i Almindelighed ikke overfor Kvinder, jfr. Kbh.s Byret 1443 V. § 31, Reces 1537 § 8, 1539 § 3, 1547 § 42, 1558 § 60, hvor Manden halshugges, men Kvinden druknes, og især Kolderup-Rosenvinge, Gl. danske Domme I. 62 (1537). Forholdet har dog været forskelligt i de forskellige Egne. If. Secher i Hist. Medd. om Kbh. 1.575 og 580 f.

170

✂ var i Kbh. i 17. Aarh. Halshugning alm. Straf for Kvinder, og i Kinch, Ribe Bys Hist. e. Reform. nævnes (S. 669) fra selve Ribe et Exempel paa Halshugning af en Kvinde som mildere Straf end Baalet. - Hængning har derimod i Alm. (om ikke overalt) været anset for uanvendelig overfor Kvinder, se Ribe Byret § 25 og Secher, anf. St S. 577. - brent] rettet til brendt af R1(?).

✂ S. 51 L. 12. * men] Es. med.

✂ S. 51 L. 12. benaadit och bedet till it suerd] "hun blev benaadet til Halshugning, og man ansøgte derom"; Ordstillingen er skødesløs: Ansøgningen om Benaadning maa jo komme før Bevillingen! Om Betydningen af bede sig til = "skaffe sig noget ved Bøn" se VSO. I. 269 og DO. II. 39 L. 62.

✂ S. 51 L. 13. der oppe] jfr. endnu i Vest- og Sønderjydsk: "op til Hamborg, op ad Holsten", Feilb. II. 748b L. 31.

✂ S. 51 L. 17. sind hoßbonde] Kustoden: sin hosbond.

✂ S. 51 L. 18 f. udj - udj] ogsaa S. 132 L. 28, jfr. G 226.

✂ S. 52 L. 4. for om natthen;] Hs. for, om natthen

✂ S. 52 L. 14 f. ligesom den gamle gaaes osv.] jfr. Mau Nr. 2632.

✂ S. 52 L. 15 f. saadan som herren osv.] PSyv II. 266; jfr. Es. 24.2.

✂ S. 52 L. 21 f. komne - fare] skrevet af Skriveren over en bortraderet Sætning.

✂ S. 52 L. 24. med] rettet i Hs. fra et nu ulæseligt Ord.

✂ S. 52 L. 24. pebbersuenne] om ugift Mand i en andens Tjeneste, jfr. Kalk. III. 474b L. 24 f.

✂ S. 52 L. 32. slar dennem med bagdøren] "viser dem Døren", "jager dem paa Porten"; jfr. at slaa en med Døren i samme Betydning, Kalk. I. 423a L. 17 ff., DO. IV. 72 L. 8 ff., straffe med Døren Holberg, Hex. III. 4. DO. IV. 72 L. 3 f.

✂ S. 52 L. 33. *kommen] Hs. kommer.

✂ S. 52 L. 35. at de] Fejl for at i, jfr. Indledn. foran S. 19 (burde have været rettet).

✂ S. 53 L. 5-14. at icke - deeris helbrede] dette Stykke er benyttet i Fortalen til "Sjælens Lægedom", se Bind I. 327 L. 31 ff. og foran S. 165 Noten til S. 43 L. 4 ff. Pall. har foretaget en Del Smaaændringer, hvoraf kan nævnes: at (L. 7) rettes til paa det at (= Visitatsb. foran S. 43 L. 7); suelte (L. 8 = foran S. 43 L. 8) rett. t. forsmectis; fortryde (L. 12) rett. t. lade seg det tvære for tungt; age eller gaa (sst.) rett. t. gaa ride eller aget - Rettelser, der, som det ses, alle betegner større grammatisk og indholdsmæssig Korrekthed og Boglighed.

✂ S. 53 L. 6. Christum] rettet af Skriveren fra hannem.

171

✂ S. 53 L. 8. edellfolch] rettet fra edellfoch; det tilføjede l er fejlagtigt indskudt efter i Stedet for foran c.

✂ S. 53 L. 9. Regulus Centurio, Iairus] se Bind IV. 271, Note til S. 231 L. 9 f.

✂ S. 53 L. 18. pleye ochgiøre] och rettet af R1 til att; och skyldes maaske Hørefejl for at (begge udtalt å, jfr. Indl. S. 19); kan dog ogsaa være Udtryk for Dagligtale, jfr. S. 70 L. 6: pleye .. och giffue.

✂ S. 53 L. 22. suingler] "Bomme". Jfr. Kalk. IV. 237, Feilb. III. 684a L. 21 samt H. Matthiessen, Gl. Gadenavne S. 33.

✂ S. 53 L. 26. paa de] rettet i Hs. fra et nu ulæseligt Ord.

✂ S. 53 L. 35-S. 54 L. 7. Dertilmed osv.] Det her omtalte kbh.ske Forbud mod Udskænkning af Drikke i Kirketiden hviler formodenlig paa en Forordning af Borgmester og Raad eller en kommunal Vedtægt; et alm. Forbud mod Udskænkning af Brændevin og anden Drik i Kirketiden blev udsendt ved Reces 1551 § 2, jfr. Reces 1557 § 2 og 1558 § 4.

✂ S. 54 L. 7. scheer] rettet i Hs. fra scheers.

✂ S. 54 L. 13. den arme mand] 4. Mos. 15.32-36.

✂ S. 54 L. 14. traas] "Kvas", Kalk. IV. 450a L. 11 f.

✂ S. 54 L. 14. imellem] "imedens"; jfr. Kalk. II. 385a L. 22. Endnu i Jydsk (Feilb. II. 17a L. 24).

✂ S. 54 L. 24 ff. och flitteligen osv.] dvs. de overordnede skal nøje overvaage (offuerueye = "passe paa, tage i Betragtning", Kalk. III. 435b L. 53), hvad de formærker af Fortørnelse og Forargelse, som kan tilføjes (sche) Gud og Mennesker af dem, som de have Myndighed over.

✂ S. 55 L. 6. som mand slaar vand paa en gaas] jfr. PLaale Nr. 1021 og Mau I. S. 291.

✂ S. 55 L. 14 f. løbe udi mad] "styrte til Madtruget".

✂ S. 55 L. 15. (med aarloff sagtt)] herefter kræves Semikolon ell. lign.

✂ S. 55 L. 18. drage din mad frem effter haanden] "efterhaanden berøve dig Maden". - drage frem maa enten være Fejlskrift for drage fraa - borttage (jfr. Kalk. V. 310b L. 16) eller snarere en trans. Brug svarende til intr. fremdrage = "gå til ende" (Kalk. I. 760a L. 9); altsaa: "Gud vil efterhaanden lade din Mad gaa til Ende, slippe op, saa du med Tiden ikke skal faa saa meget, som du kan stoppe i din Mund (dvs. en Mundfuld)".

✂ S. 55 L. 23. goedsnack] sydvestjy., se G. Jørgensen, Peder Palladius, 1922, S. 79. Jfr. godsnakke DO. VI. 1195.

✂ S. 55 L. 31. erende] "Vers", Kalk. IV. 971; jfr. "mand har 172 neppelig hinanden ret tildrucket, at der skulde jo it Sangevers følgis med, . . huilcket Sangevers de da kalde it Ærinde aff en Viise", S. Povelsøn, Prosodia Danica. Kbh. 1671. S. 208, jfr. 494; "tidt drukke (de) hin anden til med erendet af en vise", PSyv. II. 202; ældre Jydsk: "drik ham til med en erinde af en quad" (Ribe). Molb. Dial. Lex. 101; jfr. Moth. Æ. 23.

✂ S. 55 L. 34. til] herefter et overstreget at.

✂ S. 55 L. 35. eller] "ellers"; jfr. Kalk. I. 453 b L. 14 f. n.. G og RT retter til ellers (!).

✂ S. 56 L. 2 (og 9). gildminde] "Skaal til Minde om og Hæder for en eller anden Helgen"; her brugt om de Vers, hvormed Skaalen indledes (= "Ærinde", jfr. Noten til S. 55 L. 31). Skikken, der ligesom Ordet (minne) er gammel nordisk, se Feilb. Jul, I. 88 og 336, overførtes paa katolsk Grund og fik i Gilderne fast Form; i en Skraa fra 13. Aarh. for St. Eriksgilde i Kallehave hedder det: "Hec sunt constituta de minnis a fratribus sancti Erici: primo cantanda est beati Erici, postea saluatoris domini, deinde minnæ beate Marie virginis, et ad quamlibet illarum minnarum trium debent confratres recipere bicaria sedendo et bicariis singulis receptis debent vnaniminiter surgere et inchoare minnam cantando". (Danm. Gilde- og Lavsskraaer I. 66 § 42; jfr. sst 172. § 12). - gildminde er (S. 56 L. 2) indføjet paa aaben Plads af R1.

✂ S. 56 L. 4. tidende - deris] meget tæt sammenskrevet paa p. 56 nederst i Hs., aabenbart for at faa Plads; det synes da, som den følgende Haand - Anders Hegelund - er begyndt paa det næste Ark, inden nærværende Skriver har været færdig.

✂ S. 56 L. 5 f. hielp oß nu det hellige kaarß osv.] Parodi paa de saakaldte "Leiser", jfr. Den danske Psalmedigtning S. 4 og Klemming, Medeltids diktér och rim, S. 512 og 513, samt Tidsskr. f. Kunstindustri, 1889, S. 67.

✂ S. 56 L. 9. vdi] saaledes ogsaa Hs.; G's Textrettelse: "vdi for vden" (G. 145) skyldes Fejllæsning.

✂ S. 56 L. 11. bruge liuß ... for dem som aff døde er] det var almindeligt, at der i Gilderne tændtes Lys ved Ligbegængelser over Gildebrødre og -søstre, se Danmarks Gilde- og Lavsskraaer II. 550. Ligeledes var det vedtaget i Skraaerne, at Sjælemesser - der jo var Hovedmidlet til at forkorte Pinen i Skærsilden - holdtes for afdøde Medlemmer, se sst. 551.

✂ S. 56 L. 19. forargis] Læsemaaden tvivlsom.

✂ S. 56 L. 20. Huad almyße der er nu paa bordene] det var Brug ved Sammenkomsterne i Gilderne at give Almisse, se 173 Danm. Gilde- og Lavsskraaer, fx. I. 70 § 5; disse Almisser er formodenlig blevet anvendt paa en Maade, der ikke stemte med den nye Lære.

✂ S. 56 L. 24. gestebud,] her kræves Kolon ell. lign.

✂ S. 56 L. 35 f. i evangelio] Luc. 14.15-24 (2. S. e. T.).

✂ S. 57 L. 1 f. den slemmen etc.] se Noten til S. 30 L. 10.

✂ S. 57 L. 18. dørre;] Hs. dørre

✂ S. 57 L. 20. Om første] S; Om den første.

✂ S. 57 L. 23. skulle i fal-] hermed slutter 1. Haand; derefter begynder paa ny Linje 4. Haand med: de ned.

✂ S. 57 L. 26. end, thillsammen, heller end flere] "én ialt heller end flere". Naar "én" er skrevet "end", skyldes det nok Afskriveren, der ikke har forstaaet Meningen.

✂ S. 57 L. 27. per dominum] sigter til alle Kollekters Slutningspassus, der gerne kun er trykt: Per Dominum (fuldstændig: Per Dominum nostrum Jesum Christum Filium tuumt qui tecum vivit et regnat in unitate spiritus sancti per omnia saecula saeculorum).

✂ S. 57 L. 30. hæll Maria] d. s. s. Ave Maria; jfr. Hill maria etc., Chr. Pedersens Da. Skrifter II. 297.

✂ S. 57 L. 33. vi ere iche Gabriel engel osv.] dvs. "vi er ikke Gabriel Engel; ikke heller er Jomfru Maria hos os". C. E[ngell] foreslaar (Dagbl. 22/8 1873, S. 3) at rette ere til eye, hvad der dog synes upaakrævet.

✂ S. 58 L. 3 f. sette ... den blotte och bar nød paa maalen] "gøre Nøden til Maal", jfr. Kalk. III. 164b L. 16. Meningen er altsaa: "I skal (i Stedet for Mariabønner osv.) gøre den blotte og bare Nød, hvor Skoen trykker jer selv, til Genstand for jeres Bøn".

✂ S. 58 L. 4. huor skouen threnger] samme Udtryk findes "Kortvending", (Da. Saml. I. 221 Vers 1314). PSyv: trykker (I. 293).

✂ S. 58 L. 8. barn] og skoe] skrevet over nogle med Radervand fjernede Ord.

✂ S. 58 L. 9. nød kiender mangen qvinde at spinde] jfr. PLaale, Nr. 649. mangen er muligvis Afskriverfejl for nagen (skrevet naagen?); men Palladius kan jo ogsaa have brugt Ordsproget i den anførte mere ligetil Form.

✂ S. 58 L. 14. * ] Verbet (falder ell. lign.) er oversprunget.

✂ S. 58 L. 15. forlegge] "bekæmpe, ødelægge, krænke, forurette"; - forhadde] "tilsidesætte, ødelægge". Kalk. I. 654 og 638.

✂ S. 58 L. 15 f. nu gaar det mig saa och saa medt] "nu gaar det mig saadan og saadan", Kalk. V. 347a L. 52 f; jfr. gaar hart met, S. 112 L. 30.

174

✂ S. 58 L. 25. psalterbond] = Rosenkrans, Kalk. III. 524a.

✂ S. 58 L. 26. hemmell trap] = Rosenkrans; Ordet er i denne Brug kun hjemlet fra Visitatsbogen og fra den af Palladius forfattede "Anvisning for en evangelisk Superintendent", Ny Kirkehist Saml. VI. 130. Denne er affattet paa Latin og medtages derfor ikke i nærv. Udgave, men nogle faa Stykker af den er skrevet paa Dansk, deriblandt just det, der her vedkommer os. Det omhandler Fattighospitalet og opfordrer Superintendenten til bl. a. at undersøge "Om der er e end nu de som elsker deris p salter band, ia hunde suøber oc himmeltrapper som de haffue verit bedragif med i Papisterijt" (NkS. 277. g. 80, p. 600).

✂ S. 58 L. 28. men optencht] vel Fejl for: men er optencht (saaledes G og RT).

✂ S. 58 L. 29 ff. mand vist intet at sige osv.] Kronologien er her noget forvirret: "Man vidste intet at sige om Psalterbaand og Rosenkrans hverken før Christi Fødsel og heller ikke siden i tretten Hundrede Aar"; hermed maa Palladius vel mene, at Rosenkrans-Andagten stammer fra c. 1300; men strax efter tilføjes det forklarende: "førend nu for halvandet Hundrede Aar siden", hvilket, da Visitatsbogen er skrevet i Midten af 16. Aarh.f maa betyde c. 1400; iøvrigt passer ingen af de opgivne Tidspunkter med de virkelige Forhold. De enkelte Led i Rosenkransandagten: den mekaniske Læsning af en bestemt Sum Bønner, Perlebaandet, hvorpaa Bønnerne aftælles osv., var ældre end 1300, men Andagten i snævrere Forstand - saaledes som Palladius skildrer, at "nogle sorte Munke, de fandt først derpaa og stiftede et Alter i deres Klosterkirke, som de kaldte Rosenkrans Alter, og som en Sortmunk ved Navn Broder Alanus skrev en Skarns Bog om" - den stammer først fra anden Halvdel af 15. Aarh., er altsaa knap 100 Aar ældre end Visitatsbogens Affattelse. Det første Rosenkransselskab stiftedes af Dominikanerne i Kölln 1475, og det fik mange Efterfølgere, ogsaa i Danmark, se Ellen Jørgensen, Helgendyrkelsen S. 98 ff. Om Alanus de Rupe († 1475), hvis Skarnsbog, "Psalterium beate marie Virginis", benyttedes af Hr. Michael i "Jomfru Mariæ Rosenkrands", kan henvises til Molbechs Indledning til "Hr. Michaels Riimværker" 1836, S. III ff.

✂ S. 59 L. 1. lode de malle en taffle osv.] en Altertavle af den Art, Palladius her skildrer, er - efter en Undersøgelse Dr. Poul Nørlund venligst har foretaget for mig - hverken kendt fra Udlandet eller her hjemmefra. Af andre Alterbilleder med Maria og Rosenkransen findes Skildringer hos Ellen Jørgensen, anf. Skr. S. 99; 175 her meddeles ogsaa (S. 101) en Beretning fra en Bønnebog, Thott 152. 80, hvori Jomfru Maria giver flg. Tilsagn, der svarer til den af Palladius' omtalte Tavle: "Dageligæ in gaar jek i skier sild och tagher theden udh mynnæ tiæneræ, som myn saltcer læsce".

✂ S. 59 L. 5. och hen til gud fader] G (og RT) retter til: oc hand førde dem hen til Gud fader.

✂ S. 59 L. 5 f. saa trappet de om] "trampet omkring" med bevidst Ordspil til "Trappe" (Himmeltrappe), jfr. Kalk. IV. 433b L. 49 og jy. trappe, Feilb. III. 837a L. 1. f.

✂ S. 59 L. 8. at du bekiender dig] se om denne Skriftemaalsform ("Offene Schuld") foran Bind IV. 325.

✂ S. 59 L. 12. din] G: hine. Der er naturligvis ingen Grund til at rette. G har ment, at i Reform. Tiden var Brugen af Psalterbaand ophørt, men Pall. véd bedre. - En Afskriverfejl din for hine er desuden ganske usandsynlig.

✂ S. 59 L. 14. sadant falske lærer] G: saadan falsk lære. Med den Usikkerhed i Endelser, der er betegnende for Hs'et, er det vist umuligt at afgøre, om Pall. har ment Lære eller Lærer. Fra Meningens Side er begge Ord mulige.

✂ S. 59 L. 15 f. naar i ville bede osv.] Matth. 6.7.

✂ S. 59 L. 20. din mange paternoster och Ml Mari] jfr. S. 57 L. 27 og 30.

✂ S. 59 L. 26 og 32 f. en pauesuendt, en munchedreng eller en nunføg] og munchesvend, paffuedreng eller nundeføg] Munkedreng, -svend og Pavedreng, -svend er ikke hjemlet andetstedsfra; de har næppe været faste Sammensætninger, men er Skældsord dannet af Palladius. Heller ikke nunføg, nundeføg kendes andetstedsfra. Kaikar formoder (III. 237a), at føg kan være = fyg i Fyg om by; snarere er det vel Fog, "Gris, Svin", se DO. V. 98.

✂ S. 59 L. 30. alle] rettet i Hs. til all.

✂ S. 59 L. 30. droeß] "Plager" (Kalk.); er ellers kun hjemlet i Eden Guds Dros.

✂ S. 59 L. 31. exemplar] "Exempel". Ogsaa anden Hjemmel findes for denne Brug, se Kalk. I. 484. (G retter til: exempel!).

✂ S. 59 L. 36. Beder ret] jfr. Jac. 4.3.

✂ S. 60 L. 20. imeden rinder oc vinder] "medens Tiden gaar", dvs. "efterhaanden - til det hele er gennemgaaet"; Udtrykket har været gængs, se Kalk. III. 600b L. 34 ff. I Feilb. Ordb. III. 59 er optegnet fra Anholt: Skibet gik under med [for men] rinder og vinder *dolgoeo* "mens Tiden svandt", "efterhaanden" ell. lign. (Fejlagtigt opfattet som Substantiver: "med Mand og Mus"!!).

176

✂ S. 60 L. 24 f. en Uden pige thou aar gammel] Thorsen skriver "dette er naturligvis urigtigt. Det rimeligste er, at der har været ment tolv" (T 49). En tolv Aars Pige vilde Palladius næppe betegne som "en liden pige", end mindre vilde han fremhæve hende som Exempel til Efterfølgelse, hvis hun sluttede Fadervor med "Mad i Guds Navn", mens Historien passer udmærket paa en lille Pige paa 2-3 Aar; og "to" bruges i Jydsk netop om et ubestemt Antal "et Par Stykker", Feilb. II! 813a L. 17; - læse betød naturligvis ikke "læse i en Bog", men "fremsige".

✂ S. 60 L. 25. Brierby kirche] der findes ingen By paa Sjælland, som hedder Brierby; Navnet maa derfor skyldes en Skrive- eller Læsefejl. Som Stedet viser, er her Tale om en Kirkeby, hvor Palladius nylig har holdt Visitats. Der kan herefter vistnok kun være Mulighed for (Stihs-)Bjergby i Tudseherred, (Munke-)Bjergby i Alstedherred eller Broby sst. Bjergby skrives i datidige Dokumenter Byerby, Bieerby ofl. Broby skrives Broeby, Braaby, Braaeby ofl. Den begaaede Fejllæsning eller -skrivning er let forklarlig for begge Navnes Vedkommende.

✂ S. 60 L. 28. *vor] mgl. i Hs.

✂ S. 60 L. 31. moull] denne Skrivemaade er sikkert kun en Betegnelse for den aabne o-Lyd, ikke for nogen Tvelydning.

✂ S. 61 L. 4 f. huad somhelst osv.] Joh. 14.13.

✂ S. 61 L. 10. ey] G retter til end (!).

✂ S. 61 L. 10 f. som lagd i iorden] "som faa i Jorden"; mulig er et "vaar" udfaldet, saa der har staaet "som var lagt i Jorden"; men Formen lagd, lagde for faa er almindelig; jfr. Noten til S. 61 L. 24 og S. 39 L. 29-30.

✂ S. 61 L. 24. ligget] "lægge det"; Sammenfald af ligge og lægge som i Jydsk alm., jfr. Noten til S. 61 L. 10 f.

✂ S. 61 L. 25. tøggef] "tygge det" (jfr. S. 62 L. 2), "gennemgaa en Ting"; jfr. "at tygge paa en Ting" = "overveje".

✂ S. 61 L. 26. er] af Skriveren rettet fra end.

✂ S. 61 L. 27. at de] G: at i. Rettelsen er ikke nødvendig; Pron. kan jo godt henvise til Børnene. Jfr. dog Indl. S. 19.

✂ S. 62 L. 4. allesammen.] Hs. allesammen, - sst. kiøbsteder] Endelsen er forkortet; jfr. Noten til S. 134 L. 22.

✂ S. 62 L. 9 f. Mine faar osv.] Joh. 10.27.

✂ S. 62 L. 16. som der staar in evangelio] Matth. 18.12.

✂ S. 62 L. 21. foracte] "ringeagtede", jfr. Kalk. V. G retter til fortabte; men fortabte kan sikkert ikke ved Læsefejl (eller Hørefejl) blive foracte.

177

✂ S. 62 L. 28. saa thit osv.] 1. Kor. 11.25.

✂ S. 62 L. 34 f. nu ere de tiffue uddreffne aff landet och en part ophengde] dette er det eneste Vidnesbyrd om, at man ved Reformationens Gennemførelse hængte katolske Præster; Udjagelsesbefalingen blev ellers fortolket meget humant (se et Kongebrev af 1538 til Palladius om 3 Ugers Lejde m. m. for Graamunkene i Helsingør, Da. Mag. 3. R. VI, 188), og Reformationslovgivningen har ingen som helst Hjemmel for en saadan Behandling. - Prof. J. Oskar Andersen, hvem jeg har henvendt mig til om Spørgsmaalet, mener derfor, at Pall. maa hentyde til Udskejelser, der har fundet Sted under Grevefejden, hvis Pall. da sigter til noget virkeligt, hvad Prof. A. er tilbøjelig til at tro. - Det synes ogsaa mærkeligt, om Pall. skulde give en saadan positiv Oplysning, hvis denne stred mod de virkelige Forhold.

✂ S. 63 L. 1-2. det hælde och halde] rimeligvis Fejllæsning for det hælde och holde, "det hele og holdne". Denne Form er dog ikke hjemlet hverken i Rigssprogstexter eller Dialekter, hvorimod Udtrykket hel og holden findes i Kilder baade fra 15. og 16. Aarh., se Kalk. II. 261b L. 18 f. At Skriveren har læst a for o skyldes maaske, at han har opfattet Udtrykket som "det hele og halve". (G læser hælde och holde, G 146 L. 4 - skønt der tydeligt staar a, og retter til hele oc holdne - G 43 L. 14).

✂ S. 63 L. 10-11. du tørst vride med din næße] jfr. jy. vri jæn nåwet i æ nijes, "bebrejde en noget", Feilb. III. 1098a L. 6. Udtrykket wrije met næsen (Rigsspr: rynke paa Næsen) findes ogsaa i ikke jydskfarvede Skrifter, fx. hos Poul Helgesen (Da. Skr. 173 L. 19).

✂ S. 63 L. 12. brede] Sideform til brejde, "bebrejde", Kalk. I. 270.

✂ S. 63 L. 25. *fader] mgl. i Hs.

✂ S. 63 L. 26. hand tog brødet osv.] Luc. 22.19.

✂ S. 63 L. 28. maa ieg iche tou osv.] Joh. 13.8.

✂ S. 63 L. 35. effuenendis] "velstillet", Kalk. I.484a L. 3 f. n. - Tilføjet paa aaben Plads af 1. Haand(?).

✂ S. 64 L. 3 f. saa tilig som en er vj eller vij aar gammel] jfr. Bugenhagens Fortale til Enchiridion, Bind I. 67 L. 2: etiam paruuli vel octo annos nati aut minores.

✂ S. 64 L. 4. som en] = som den (dvs. Barnet), svarende til jydsk Udtale i trykløs Stilling (Feilb. I. 182b L. 2 f.).

✂ S. 64 L. 18. selffvillige] "frivillige" (Kalk.), jfr. S. 137 L. 19.

✂ S. 65 L. 5-6. end seend] vel jy. Udtale af end siden (en sen, Feilb. III. 194), "endsige", se DO. IV. 390. (seend er næppe som 178 Thorsen (T 55) formoder = sener; en Form end sener(e) = "endsige" kendes ikke).

✂ S. 65 L. 8. bøde paa] "øge", Kalk. I.238b; fsv. bota vid.

✂ S. 65 L. 10 f. vor ret fyrgen arbed] jfr. S. 44 L. 26: deris rette fangen arbeid, S. 46 L. 18: deris retfangen arbeid, S. 60 L. 35: retfonget arbed samt Bind I. 335 L. 28: sin retfawne arbeyde; disse Steder synes at vise, at her maa foreligge en Skrivefejl for ret fangen.

✂ S. 65 L. 14. stønne] "nægte", Kalk. IV. 287 = jy. synne, Feilb.

✂ III. 709.

✂ S. 65 L. 17. plictig.] Es. plictig,

✂ S. 65 L. 17 f. at kunde . . . børne lærdom] om Kundskabsfordring ved Skriftemaal se P. Severinsen: Om Skriftemaal og Skriftemaalsskik, Kbh. 1916, S. 14-26.

✂ S. 65 L. 21 f. stande i loug etter toug] "have Ret til at være Vidne (afgive Kendelse) for Retten", et alm. Udtryk, se Kalk.

✂ IV. 413a L. 7 f; jfr. foran Bind IV. 77 (Note til S. 62 L. 5). I Visitatsbogen 145 L. 11 bruges Udtrykket: viße tilbage fra loug och toug.

✂ S. 65 L. 28. haarhiertet] betyder vistnok ikke "tungnem", som Kalk. antager (II. 164b L. 36), men "ugudelig" ell. lign. Jfr. Tavsen (Småskr. 39): Thenne salighe lerdom . . wille i hoerdhiartidhæ papister icke annammæ, og Fortsættelsen foran S. 66 L. 1 ff.: vi uille bede . . at den diefflen som sidder vdj hans hierte motte vige fra hannem.

✂ S. 65 L. 35. christen] kan ogsaa læses christne, jfr. Indledn. S. 17 i samt Noterne til S. 76 L. 10, S. 93 L. 35, S. 95 L. 25, S. 97 L. 33, S. 105 L. 14, S. 115 L. 17, S. 118 L. 29, S. 120 L. 23, S. 121 L. 17, S. 121 L. 27, S. 122 L. 1, S. 127 L. 21, S. 128 L. 21, S. 145 L. 9, S. 146 L. 32.

✂ S. 66 L. 31. det hierte] "dit Hjerte".

✂ S. 67 L. 8. en lang halsbeen] nemlig: naar man bliver hængt.

✂ S. 67 L. 9. det vil gierne komme gallie, heller till ballie med en] vistnok Fejl for det vil gierne komme till gallie osv., jfr. S. 128 L. 25 det kommer thil gallie och till ballie med dem. - Som Straf for Tyveri anvendtes for Kvinder levende Begravelse (med en Balje over Hovedet), for Mænd Hængning; jfr. Ribe Byret § 25. Saaledes dømtes ved Ribe Byting 1572 en Tyv til Galge og Gren, og hans medskyldige Kone "til en Tyvs Ret under en Ballie", se Kinch, Ribe Bys Hist. I. 628. Jfr. Noten foran til S. 51 L. 11.

✂ S. 67 L. 22. vær moder] "Svigermoder".

✂ S. 67 L. 26. seg] rettet til sig (af R1?).

179

✂ S. 68 L. 5. stør] d. e. "større" (med Bortfald af Endelse).

✂ S. 68 L. 1. deus osv.] 1. Johs. 4.8.

✂ S. 68 L. 29 f. ingen hoerfolck osv.] 1. Kor. 6.9.

✂ S. 68 L. 31. himmerigis rige] is gengiver en Forkortelsesstreg, der ogsaa kunde opfattes som Forbindelsesstreg, hvorved Læsemaaden altsaa blev: himmerigrige.

✂ S. 68 L. 33 f. lader cecteskab osv.] Hebr. 13.4.

✂ S. 69 L. 1. fordømme] vel Skrivefejl for forbande (saaledes G og RT).

✂ S. 69 L. 6. allerførste] rettet i Hs. til aller første.

✂ S. 69 L. 12 f. den formaledidede horerie . . . udj Bergen] det ugudelige Liv i Bergen omtaler Palladius ogsaa i Haandbogen for norske Sognepræster og i Skt. Peders Skib foruden i et nu tabt Skrift, der var rettet mod Uvæsenet paa Tyskebryggen, se Bind III. 125 (Note til S. 81 L. 12).

✂ S. 69 L. 13. i] rettet af Skriveren fra och.

✂ S. 69 L. 20. gammel *træ osv.] PLaale Nr. 127, jfr. Mau Nr. 1859. - *træ] Hs.: træl.

✂ S. 69 L. 25 f. spisning der] Fejl for spisning, der

✂ S. 70 L. 2. maa eders sognedegen intet latine siunge osv.] i Virkeligheden blev der sunget mere Latin, se Forhandlinger fra Roskilde Landemode 1567 og 68, Ny kirkehist. Saml. II. 500 i og 504. - Bugenhagen forsvarede ogsaa Brugen af en Del Latin, se anf. Skr. III. 474; andetsteds advarer han dog mod "latins noder dvs. gregoriansk Sang, som Almuen ikke forstod (se Bugenhagens Sendebrev til danske Superintendenter 28/4 1539, B.s Briefwechsel S. 183).

✂ S. 70 L. 4. skollegang] Kustoden: skolegang.

✂ S. 70 L. 6. och] for (korrektere) at, jfr. Noten til S. 53 L. 18.

✂ S. 70 L. 12 f. latins noder eller chor noder] se Noten til S. 70 L. 2.

✂ S. 70 L. 14. alleniste gud osv.] d. e. Gloria in excelsis, se P. Severinsen, Dansk Salmedigtning, S. 12.

✂ S. 70 L. 17 ff. Nu bede vi den h. aand] - Nu er oß gud miskundelig] Ps. 67. - Vi troer allesammen] - Aff dybsens nød] Ps. 130. Alle disse Salmer er oversat efter Luther i Messe-Embedet 1528, se Severinsen, anf. Skr. S. 13. - De x budord] d. e. Gud Fader udj Himmerig; orig. dansk Salme i Messe-Embedet 1528, til Gudstjenestens Slutning. - Fader vor] d. e. O Herre Gud miskundelig, Malmø-Psalmebog 1529, til Natsang, se Severinsen, anf. Skr. S. 10.

180

✂ S. 70 L. 19. *vor] Hs. ord (en ikke let forklarlig Afskriverfejl).

✂ S. 70 L. 21 f. Siunger (siger s. Pouell) osvj Efes. 5.19.

✂ S. 70 L. 27. laudate volucres etc.] jfr. Ps. 148.1 og 10; det direkte Grundlag er dog snarere en latinsk Hymne.

✂ S. 70 L. 35. fuglerud] "Fuglesang", se Kalk. III. 608 (Rod).

✂ S. 71 L. 4. considerate volucres etc.] Matth. 6.26.

✂ S. 71 L. 10. tygge] d. e. "tigge".

✂ S. 71 L. 18. rundet op] "raadnet op"; jfr. Noten til S. 127 L. 22.

✂ S. 71 L. 32 f. udj dejlig smaa huetting] huelling er vist Verbalsubst. til hvælle, "skingre" olgn. (Feilb. I. 713) og har altsaa Betydning "Triller" ell. lign. Jfr. kvælende "gjaldende", se Kalk. II. 327a. - G (RT) retter, uden mindste Hjemmel, til: deylige vdi hine huelling (!).

✂ S. 72 L. 1. en tiengaarn] "en Ten Garn".

✂ S. 72 L. 13 f. en heel bog .. heder Ecclasiastes] om Udeladelse af Subj. jfr. Noten til S. 134 L. 9.

✂ S. 72 L. 17. surt] af Skriveren rettet fra sort.

✂ S. 72 L. 18. *des] Hs. der; G retter til: der fore.

✂ S. 72 L. 22. *sorgh] Hs. forch; G beholder Textens forch, mens H og T retter til sorgh, hvad ogsaa synes det eneste rimelige. f for s ligeledes S. 29 L. 31, S. 42 L. 22, S. 81 L. 6.

✂ S. 72 L. 27. staar der udi rimet] ikke kendt andetsteds fra.

✂ S. 73 L. 3. monne eder paa] "paaminde eder". Jfr. mune, Kalk. III. 147a og V. 730b. Verbet er alm. i Jydsk, se Feilb. 1. mane, udtalt mon , (II.546). (G retter monne til minde!).

✂ S. 73 L. 4. paa] i Hs. rettet fra derpaa.

✂ S. 73 L. 6 hiß nær] "hist nede"; jy. Udtale, se Feilb. I. 613.

✂ S. 73 L. 9. det] "dit".

✂ S. 73 L. 16. gadehuß] "jordløst Hus", Kalk. II. 2.

✂ S. 73 L. 18. der] herefter et overstreget er.

✂ S. 73 L. 25. skrier] = skrider, "gaar", "glider, gaar vaklende", jfr. Kalk. III. 813 f.; endnu i Jydsk, Feilb. III. 311.

✂ S. 73 L. 26. || oß] Kustoden os.

✂ S. 73 L. 27. enden] = "inden"; jfr. S. 74 L. 25: indthil= "end til".

✂ S. 73 L. 33. spegel bog] "Exempel"; saaledes bruges Ordet oftere i Visitatsbogen, se S. 76 L. 25 og S. 134 L. 5.

✂ S. 74 L. 18. vunder] "Under".

✂ S. 74 L. 19. forvsele] vel Dialekt-Form for forvslet, Verbaldannelse til vsel; jfr. jy. forarme = forarmet (Feilb. I. 335). (G retter forvsele til vsele!).

✂ S. 74 L. 25. indthil] "end til"; jfr. Noten til S. 73 L. 27.

181

✂ S. 74 L. 31. Evæ] skrevet over et udraderet Ord.

✂ S. 74 L. 33. froe] skrevet over et udraderet Ord.

✂ S. 75 L. 3. lere] l skrevet over et udraderet Bogstav.

✂ S. 75 L. 6. hin] rettet af Skriveren fra sin.

✂ S. 75 L. 8. skiendegieste] Kustoden: skiendgieste.

✂ S. 75 L. 17 f. saltekar] Skaal med indviet Salt, ved Indgangen i katolske Kirker.

✂ S. 75 L. 18. *stenche steen] Hs. stercke steen; i Marginalnoten: stencke steen. Stænkesten kaldtes et Vievandskar af Sten, ligesom en Sten-Døbefont kaldtes Døbesten, se Kalk. IV. 195.

✂ S. 75 L. 31 f. giest och gangende] "Gæster og Vejfarende", staaende Udtryk, se Kalk. II. 11b L. 50 f.

✂ S. 76 L. 3. Du maat iche osv.] Sir. 35.6.

✂ S. 76 L. 8. din] indføjet af Skriveren i Stedet for et overstreget det.

✂ S. 76 L. 10. eene] kan ogsaa læses enne.

✂ S. 76 L. 10. ja vaar det iche uden et begger osv.] Matth. 10.42.

✂ S. 76 L. 13. ud,] Hs. ud (Linjeudg.).

✂ S. 76 L. 21. Vi haffue alt] da alt skal være Modsætning til ingen, er det rimeligvis Fejl for all dvs. alle.

✂ S. 76 L. 24. egne] kan ogsaa læses egen.

✂ S. 76 L. 25. speilebøger] "Exempler", jfr. Noten til S. 73 L.33.

✂ S. 76 L. 30. huer vedde sig sin Lazarus] vel .Fejl for huer velde (dvs. vælge) sig sin Lazarus; jfr. S. 130 L. 24: veld dig en Lazarus ud.

✂ S. 77 L. 1. och at det er] G (RT) retter til och mindis at det er. Rettelsen synes upaakrævet.

✂ S. 78 L. 12. maa de giøre udj deris egne pooße] dvs. det bliver deres egen Sag. Udtrykket er ikke hjemlet andetstedsfra; jfr. Mau II. 131.

✂ S. 79 L. 18. kunde end falde och finde iche møget] "kunde vi end falde og ikke mærke vort Fald (dvs. vor Synd)", jfr. Kalk. I.540b L. 6. G og RT retter finde icke til synde vdi.

✂ S. 79 L. 19 f. huer som brudet haffuer, bør at bedre, oc den iche haffuer brutt som bedre vill] Konstruktion synes tvungen, men Betydningen er vel: enhver, som har været forsømmelig, bør bedre sig, og den, som vil bedre sig, har ikke "brudt", dvs. det gælder blot at angre sine Fejl.

✂ S. 79 L. 21. herris] her og oftere er i skrevet som e med en Prik over; muligvis er det ligefrem rettet fra e.

✂ S. 79 L. 29. Her skiuder ocsaa prousten deris skield for almuen] 182 "her henskyder ogsaa Provsten deres (*dolgoeo* Præstens og Degnens) Vidnesbyrd til Almuen", dvs. kræver Menighedens Vidnesbyrd om Præst og Degn. Jfr. S. 80 L. 6 og 12, samt Kalk. III. 849a L. 25 ff.

✂ S. 80 L. 3 f. at der ingen som dem kand skylde] vel Fejl for af er ingen ell. at der er ingen.

✂ S. 80 L. 5-7. och strax siger dem redelig sager osv.] *dolgoeo* "og giver dem strax klare (fuldgyldige) Grunde, hvorfor (offentlig) Vidnesbyrd om dem (Sognepræst og -degn) er paakrævet, - med følgende Ord:"

✂ S. 80 L. 14. huggebaße] "Slagsbroder", Kalk. II. 283 f.

✂ S. 80 L. 16 f. sidde thill hug oc stich met] "være i Lag med", "staa paa lige Fod med" (Kalk. II. 283a). Udtrykket kendes kun fra nærv. Sted, hvorimod Forbindelsen "Hug og Stik" oftere findes, saaledes S. 102 L. 21 og Gerner, Ilias, (1679) S. 12. Udtrykket svarer jo nærmest til "staa Last og Brast med". Rosenberg-Thorsen giver en ganske anden Forklaring (T. 76 Fodn.): "gaa i Lag med trods Faren for Hug og Stik". Denne Forklaring er næppe holdbar.

✂ S. 80 L. 24. den blaa torn] Blaataarn.

✂ S. 80 L. 30. dog findes der sodanne (Bønder) udj Sielandtz land som tage dem en hosbond for en td. haffre osv.] Meningen hermed er jo utvivlsomt, at Bønder, der var hadske mod Præsterne, skaffede sig en Retsstilling, hvor det var vanskeligt for Kirken at ramme dem med Retsforfølgning. Proi Erik Arup har velvilligst meddelt mig følgende nærmere Tolkning af det hidtil dunkle Sted: "I det 16. Aarh. opstod i Mængde adelige Birker jævnsides med kongelige - indenfor og gennembrydende de gamle Retskredse: Herrederne. En Fæstebonde, der hørte til et adeligt Birk, en Herremands Retskreds, skulde søges for Birketinget; og der kan næppe være Tvivl om, at den Retskendelse, den af Godsejeren udnævnte Birketingsdommer afsagde, hvor Sagen drejede sig om en Strid mellem Bonden og Præsten, som Regel ikke var i Præstens Favør. Derfor kunde det være af Interesse - ogsaa for Selvejerbønder - at give sig ind under den adelige Retskreds; Palladius' Ytring maa da formentlig tolkes saaledes, at Selvejerbønder, der territorialt hørte til en adelig Birkeret, for en ringe Afgift - en Tønde Havre aarligt - kunde give sig ind under vedk. Herremand ("tage sig en Husbond") ikke som Fæstebonde, men som "Birketingsbonde". At det ogsaa var i Herremændenes Interesse at udvide Birketingets Retsomraade til andre end Godsets Fæstebønder er der 183 adskilligt der tyder paa (se Kancelliets Brevbøger 1566-70 S. 265, 1571-75 S. 113, jfr. sst S. 197 og 1576-79 S. 387)". - Udtrykket lades uomtalt i H og G, mens R (der følges af T) mener (R 77), at Stedet maa forklares ved, at Selvejerbonden har givet sig i Herremandens Vornedskab (for at faa Støtte af ham i eventuel Strid); dette er ganske usandsynligt, da Overgangen fra Selvejer til Fæster praktisk talt var afsluttet paa Palladius' Tid, og da desuden en Td. Havre vilde være en altfor ringe Afgift, hvor Talen var om egentlige Fæstebønders Afgift til Godsejeren. - Uholdbar er ogsaa en af C. E[ngell] (Dagbladet 22/8 1873, S. 3 sp. 3) fremsat Tolkning, der hævder, at Stedet maa henvise til, at "den ene Adelsmand kunde tage den andens fredløse Mand i Forsvar paa sit Gods og saaledes hindre hans Straf".

✂ S. 80 L. 31. td.] Hs. har et Forkortelsestegn.

✂ S. 81 L. 1. kirche verier] maa være Fejl for kirche tienere (saaledes ogsaa G og RT).

✂ S. 81 L. 2. iche æde deris brød i bande] "gøre Gavn for Føden", Kalk. L98b.

✂ S. 81 L. 6. at i] Fejl for at de. - *forrige] Es. forrige, jfr. Noten til S. 29 L. 31.

✂ S. 81 L. 8. det gaar, lige] vel Fejl for det gaar lige.

✂ S. 81 L. 21 ff. dersom hand ...; det kommer under armen at sidde paa hannem] dvs. "dersom han faar sin Del deraf, dersom det kommer til at sidde under Armene paa ham". - Det sidste Udtryk forklares ved, at Kirtelsvulster i Armhulen er et af de mest udtalte Tegn ved Byldepest.

✂ S. 81 L. 23. blunche] "blinke" (Kalk., Feilb., DO.).

✂ S. 81 L. 28. Det første capittel osv.] jfr. S. 81 L. 33: Dit andet capitell og S. 82 L. 10: Det tredie cap: - Disse tre "Kapitler", som Palladius opstiller som "en svar regel", den evangeliske Præst skal følge, er Skriftsteder - citeret efter Vulgata - nemlig 1) væ mihi etc. 1. Cor. 9.16, 2) maledictus qui facit opus etc. Jerem. 48.10, 3) ego sangvinem etc. Ezech. 33.8. - Jfr. Albert Giøe, Loci communes 1549, Bl. G 3-4 (om "De gode predickers.. regle").

✂ S. 81 L. 33. Dit] dvs. Det.

✂ S. 82 L. 5. hand ligger dem iche dage for osv.] "han fastsætter ikke en Frist, indenfor hvilken de skal gøre Bod". Dag = Frist, Kalk. I.- rette oc bedre sig] "gøre (kirkelig) Bod og betale den efter Kirkelov fastsatte Bøde for Forseelsen", jfr. Kalk. I.119: bedre 3, og III. 587: rette 2 og 3.

184

✂ S. 82 L. 6. heller om de foracte,] dvs. heller, om de foracte; foracte - "lade haant om".

✂ S. 82 L. 6 f. setter deris naffn paa predichstoelen] "udtaler Advarslen fra Prædikestolen med Navngivelse af Synderen", a: "lyse i Band", se Kalk. III.203a L. 16. Udtrykket bruges ogsaa S. 82 L. 32 og S. 138 L. 5.

✂ S. 82 L. 35. en hugorm under en giærde] hvortil denne ordsproglige Talemaade sigter, har jeg ikke kunnet finde Oplysning om.

✂ S. 82 L. 36 f. vsel maa vi sige det, at vi bleffue fødde til verden] Udtrykket er hos Palladius en fast Talemaade, jfr. S. 90 L. 20; dets Indhold er jo af alm. religiøs Art, jfr. vi fødes ulyksalige, Johs. Ewald, En Guddommelig Forløsere (Saml. Skr. 1914 I.21 L. 31).

✂ S. 83 L. 1 f. Denne Orm osv.] jfr. Es. 66.24.

✂ S. 83 L. 7. er iche den suar,] dvs. er iche den suar? Jfr. S. 81 L. 27.

✂ S. 83 L. 8. at sidde och skreffue ... offuer en piboffuen] en Pibeovn maa (if. Oplysning velvilligst givet mig af Dr. Poul Nørlund) være "en Ovn - formodentlig en Kakkelovn - med en Pibe eller et Rør ud til Kaminen i Stuen; det maa her dreje sig om en lille Ovn, der anbragtes i Stuen foran Kaminen"; jfr. "8 Kobberkakkeler til Pibeovnen", Kbh. Dipl. IV. 52 (en Inventarliste fra 1454) og mnt. pîp-aven.

✂ S. 83 L. 9. en rød kande] "en Trækande", alm. Sprogbrug, se Kalk. III. 649b L. 23 f. (Forklaringen hos RT er urigtig).

✂ S. 83 L. 10. oc saa] Hs. ocsaa.

✂ S.83 L. 11 f. hand ceder iche osv.] "han gør Gavn for Føden"; se Noten til S. 81 L. 2.

✂ S. 83 L. 15 f. Jfr. Ordinansen, foran Bind I.178 ff., se desuden RT 81 Fodn.

✂ S. 83 L. 23. credo] overrettet i Hs.

✂ S. 83 L. 26. locos communes] "loci communes" var den almindelige Bogtitel paa en Dogmatik.

✂ S. 83 L. 31. forslagne] "sønderknuste" (Kalk.).

✂ S. 84 L. 12. hølie] Hø-Le, "Le", jfr. Feilb. I.746. Ogsaa brugt S. 122 L. 21.

✂ S. 84 L. 18. som] tilskrevet over Linjen af Skriveren.

✂ S. 84 L. 19. di] rettet af Skriveren fra den.

✂ S. 84 L. 20. *findes] Hs. vistnok finder.

✂ S. 84 L. 24. huad nydie der ligger ved den vedkast] "hvilken 185 Kølle, der ligger ved det Huggested", dvs. "hvilken Fare, der truer derved". Udtrykket er hjemlet i ældre Litt (Kalk. III. 270) og findes endnu i Jydsk: sæt jæn æ nyðe for æ vikast, "lægge én Hindringer i Vejen" (Feilb. II.702).

✂ S. 84 L. 32. tornet] de unge havde efter Stolestade-Fordelingen deres Plads i Taarnet, mens Palladius jo sad i Kirkens modsatte Ende, "Sanghuset", Koret; jfr. S. 86 L. 29, hvor det hedder, at naar de unge Folk bliver Dannemænd og Dannekvinder, flytter de fra Taarnet op til de øverste Stole.

✂ S. 85 L. 2. stytte thil majtræet] stille op til Spot ved Majtræet (?), jfr. Kalk. IV. 177b L. 44.

✂ S. 85 L. 7 f. ieg tog dem med fordeell] Meningen synes at være: "jeg tog dem forud" (=førendt ieg begynte L. 5), hvormed kan jævnføres: tage til fordel, "tage forud" DO. V. 309 L 54; den alm.Bet er imidlertid "overraske", se G178 og DO.V. 310 L. 33.

✂ S. 85 L. 25 f. den degnebog . . . som kleff prentet vdj Kiøbehaffn] d. e. nok Palladius' Oversættelse af Luthers Katekismus 1537, med Titel "Dend Udle Danske Catechismus, Huilcken alle Sogne-degne skulle lære oc undervjse unge Folck, som ere i deris Sogne". Jfr. foran Bind I. S. 15, samt Lauritz Nielsen, Dansk Bibliografi 1919, Nr. 152.

✂ S. 85 L. 27. en erinde] "et Vers"; jfr. Noten til S. 55 L. 31.

✂ S. 86 L. 1. fornødenhed] mulig d. s. s. "Fortrødenhed", "Genstridighed"; saaledes ogsaa S. 91 L. 17; jfr. Kalk. I. 678 og G 180.

✂ S. 86 L. 4. der] tilføjet af R1.

✂ S. 86 L. 10. høre] dvs. høre:

✂ S. 86 L. 12. huad der er sagt] dvs. "hvad det betyder"; der rimeligvis Fejl for det (saaledes ogsaa G og RT).

✂ S. 86 L. 29 f. oc fløtter eder op aff hin torn] dvs. "og til den Tid flytter I op fra Taarnet, hvor I nu har Plads, til Stolene ved Koret", jfr. Noten til S. 84 L. 32.

✂ S. 86 L. 30. oc gode dannemend] man vilde vente: oc bliffue gode dannemend ell. lign. (saaledes G og RT).

✂ S. 87 L. 1 f. om Nattevægt ved Majtræ] noget Kongebrev herom synes ikke at være bevaret; men udelukket er det jo ikke, at et saadant har existeret. I sjællandske Synodalmonita 1570 (Ny kirkehist. Saml. IV. 360) hedder det "At den Maj-Vagt, som holdes Valborg-Misse Nat og S. Hanses Nat, maatte og strængeligen blive forbuden og lyst til Landsting", og i en anden Opskrift: "Hoc anno bleff affliust alle Waagenetter, Walborgemisse-, Bodilmisse-Nat och S. Hans Nat, hver under sit halfve 186 Boeslod", hvormed kan jævnføres Monita 1586 (sst. S. 380): "At den Nattekvæden, som Majdrenge bruge, maatte ogsaa ved Lensmanden afskaffes". Den "Aflæggelse til Landstinget", som Palladius her og andetsteds (se Noterne til S. 30 L. 10, S. 57 L. 1 og S. 144 L. 6) omtaler, og som der ingen nu kendt kgl. Vedtægt svarer til, er da muligvis et af Stiftslensmanden eller af ham og Biskoppen i Forening (jfr. Ny kirkehist Saml. II. 444) udsendt Forbud - som naturligvis godt kan have været en Indskærpning af et ældre kongeligt Paabud; jfr. Udtrykket "under kongenß sværdtt" S. 144 L. 9.

✂ S. 87 L. 19. strudende] "uvillig" (Kalk.).

✂ S. 88 L. 3. lempe] "gøre i Orden" olgn., alm. i Dialekter; jfr. Molb. Dial.lex., DO. (Ordbogssaml.).

✂ S. 88 L. 31. trammell] "kramme", "føle"; er kun hjemlet fra Pall. Endnu sporadisk i Jydsk, se Feilb. III. 835a.

✂ S. 88 L. 36. forhoffuet] "Pande", endnu i Jydsk. (Feilb.).

✂ S. 89 L. 1. huos dig] Kustoden: hoss dig etc.

✂ S. 89 L. 10. huad nydie osv.] se Note til S. 84 L. 24.

✂ S. 89 L. 12. i det] i er tilføjet i Hs.'et.

✂ S. 89 L. 17. vunder] betyder utvivlsomt "Saar", ikke som G formoder (S. 147): "Under", "Vidunder", der aldrig bruges i pejorativ Betydning.

✂ S. 89 L. 18. der en heel land maa siunche ved] "hvorved et helt Land (Landsdel) kan gaa til Grunde".

✂ S. 89 L. 23 f. den bengel i Mierløsherredt] kendes ikke fra andre Kilder.

✂ S. 89 L. 27. fader] tilføjet af R1. - sst fattige] kun i Kustoden.

✂ S. 89 L. 31. som soen lønner sechen] nemlig ved at tilsmudse den dvs. "ikke vise Tak eller Forstaaelse". Udtrykket, der ellers ikke haves fra danske Kilder, svarer til tysk etwas behandeln wie die sau den hafersack (Luther), se Grimm VIII. 1845. Anden, men ikke holdbar, Tolkning er fremsat af Grundtvig (G 211) og Dyrlund (Berl. Tid. Aft. 19/12 1867 S. 2 sp. 1).

✂ S. 90 L. 3. hand bleff steffnet till Roeskild dom] d. e. for Domkapitlet; - at Horsager skulde paadømmes af Kapitlet stadfæstedes ved Ribeartiklerne 1542 (se Da. Kirkelove I. 198). Er Praxis ikke ældre end Vedtægten, viser Stedet, at Visitatsbogen maa være skrevet efter Ribeartiklerne. Jfr. Indl. foran S. 3.

✂ S. 90 L. 3 f. giffue sin lou] "aflægge edeligt Vidnesbyrd med Mededsmænd", se Kalk. II.723.

187

✂ S. 90 L. 7. dielt] "sagsøgt"; plaget] "straffet". Faderen blev altsaa dømt til at udrede Bøder for Sønnen.

✂ S. 90 L. 15. det] dvs. dit.

✂ S. 90 L. 16. din ungdom] maaske Fejl for sin vngdom (saaledes G). Der er dog ingen tvingende Grund til at rette; Meningen kan være: "forsømmer du ham i din Ungdom, skal han volde dig Sorg til din Dødedag".

✂ S. 90 L. 18. traade] i Hs. rettet til frede.

✂ S. 90 L. 20. usell bleff ieg født thill verden] jfr. Noten til S. 82 L. 36.

✂ S. 90 L. 32. paa sidste] dette Udtryk er hjemlet fra 16. Aarh. v. S. a. det hyppigere paa det sidste, se Kalk. II.874b L. 8, III. 716a L. 9 (der er derfor ingen Grund til med G at rette Udtrykket til paa det sidste).

✂ S. 90 L. 33. om du sier osv.] "hvis du ikke nu tager dig af dem", jfr. se en paa Haand, "have Tilsyn med", Kalk. V. 410a L. 26; jfr. Kalk. III.49b L. 32 f.

✂ S. 91 L. 6. miste øret] vanærende Straf, jfr. Kalk. IV. 994b L. 22 ff.

✂ S. 91 L. 12 f. Der er vdgaaet til landtzting osv.] Palladius sigter formentlig til Reces 1540 § 27.

✂ S. 91 L. 17. fornødenhed] "Genstridighed", jfr. Noten til S. 86 L. 1.

✂ S. 91 L. 20, 22, 23 (2 Gg). det] dvs. dit.

✂ S. 91 L. 28. som bred smør] "som smeltet Smør", Kalk. I.262, Feilb.I. 115b L. 1 f., DO. III. 2.

✂ S. 92 L. 10. nødt och thuungen] d i nødt og det ene u i thuungen tilføjet af Skriveren eller R1.

✂ S. 92 L. 13 f. de bliffue iche till bønder som osv.] Meningen er: "de bliver ikke alle til Bønder som osv.". (G og RT indføjer ligefrem alle).

✂ S. 92 L. 19. i] Kustoden j.

✂ S. 92 L. 23. slidet] i Hs. rettet fra sledet

✂ S. 92 L. 26. faar dem høkrogen i munden] "giv dem (som Kvæget) selv Høkrogen i Munden til at trække Høet ud", dvs. "lad dem selv skaffe sig Føden". Udtrykket er ogsaa hjemlet andetstedsfra, Kalk. II. 347.

✂ S. 92 L. 36. halfftridie] kan ogsaa læses halfftredie, jfr. Noten til S. 79 L. 21.

✂ S. 93 L. 10. det] dvs. dit.

✂ S. 93 L. 14 f. saa bliffuer hand ocsaa frij eta] "Skolepersoner og Studentere" var if. Da. L. 3-14-12 fri for Vornedskab. Denne 188 Bestemmelse har sikkert gammel Hævd, selv om vi ikke har nogen ældre Hjemmel for den (jfr. Steenstrup i Hist. Tidsskr. 5. R. VI. 444).

✂ S. 93 L. 34. der lieder hand effter] "det lider (venter) han efter", "haaber han paa"; jfr. Kalk. II. 788.

✂ S. 93 L. 35. christne] kan ogs. læses christen.

✂ S. 94 L. 17. Ien i Landte Dørringen] d. e. Iena i Thüringens Land.

✂ S. 94 L. 29. fader vnfer] i Hs. er disse Ord skrevet under de tilsvarende Noder; se hosstaaende facsimilerede Gengivelse.

✂ S. 94 L. 31. med det] "paa den Vis", eller Fejl for med dem (?) (saaledes G og RT).

✂ S.95 L. 9. optuches] *dolgoeo* optugtes. Den t-løse Form svarer til Former som fluch, mach, tuch osv. for "Flugt", "Magt", "Tugt", der er alm. i 16. Aarh.s Brevlitteratur, se Brøndum-Nielsen, Sproglig Forfatterbestemmelse, S. 33 Anm. 2 (Lydfænomenet er opr. nordtysk, som Br.-N. tilføjede ved Disputatsen). I Palladius' trykte Skrifter findes fx. fuck for tuckt i Haandbogen 1538, Gir, se foran I.111, Note til S. 84 L. 13.

✂ S. 95 L. 19. bøn] *dolgoeo* "Børn"; jy. Udtale, se Feilb.s Ordb.

✂ S. 95 L. 25. sognedegne] ell. sogendegne.

✂ S. 95 L. 28. løße paa tøfflen] d. v. s. løße paa tøglen, "løs paa Tøjlen". Udtrykket findes ogsaa i Hosedjævlen (foran IV. 47 L. 26, her: tøyelen), jfr. Kalk. IV. 520b. Udtalen har været "tøulen", jfr. Feilb.III.931b L. 9; Skrivemaaden tøffuel (best. Form tømen) var alm., se Kalk. anf. St.

✂ S. 95 L. 28 f. ride deris hosbond... i vand] "sætte sig op imod", ligeledes ndf. S. 105 L. 29.

✂ S. 96 L. 4. *sognedegns] Hs. sognedegs.

✂ S. 96 L. 5. thill gode] rettet i Hs. fra thillgode.

✂ S. 96 L. 11. tiende] e rettet af Skriveren (?) fra u.

✂ S. 96 L. 11 f. thaier ieg ocsaa om kirchejord osv.] jfr. En Traktat, foran II. 317 L. 1 ff. Det fremgaar heraf i Forb. med den Reces, der henvises til, og hvormed Palladius uden Tvivl mener Ribeartiklerne 1542 (Da. Kirkelove I.202), som han umiddelbart i Forvejen har kaldt "kong: mayt: ordinantz", at Degnen dels skulde have en Afgift i Korn og lign. af Bønderne i Sognet (jfr. "tiende oc degne redtzel" L. 11), dels en Bolig (= et Bol, se Missive 14/5 1555, Da. Kirkelove I. 479), d. v. s. et Hus med 189 Jord. Dette Bol havde Degnen Fortrinsret til at fæste af Kirkejorden "for lige Udgift" dvs. for samme Afgift som andre gav, nemlig det fastsatte Fæste "Ingen maa have det derfor fra dem", uden at det hævner sig. Se P. Severinsen, Folkekirkens Ejendomshistorie, S. 73.

✂ S. 96 L. 24. at] dvs. oc; Fejlen er nok fremkommet ved Diktat. Jfr. Noterne til S. 53 L. 18, S. 70 L. 6, S. 112 L. 26 og S. 115 L. 13.

✂ S. 96 L. 27. en arbejder osv.] 1. Tim. 5.18.

✂ S. 96 L. 31. diellen aff dig] "dele den af dig", dvs. "sagsøge dig for Lønnen".

✂ S. 97 L. 3. aff dør] "bort" (jfr. Kalk. I.422a L. 16 f. n.), dvs. "han vil endogsaa tage noget med sig, naar han gaar bort".

✂ S. 97 L. 7. en ny skiorte] dvs. "en blodig Ryg" ved Hudstrygning; jfr. Noten til 145 L. 14.

✂ S. 97 L. 8. deris ugudelige vißer osv.] jfr. Bind IV. 359 ff.

✂ S. 97 L. 11. naar hønen osv.] PSyv I.284.

✂ S. 97 L. 12 f. leffue ved fuglsang] jfr. jy., Feilb. I. 382: "om kærestefolk siges: di løwer ve fåwlsang . ."

✂ S. 97 L. 18 suige og S. 97 L. 29 suegen] Hs. har ikke Krølle over u; G. (S. 147) læser derfor snige, sneget.

✂ S. 97 L. 24. samvittighed] dvs. samvittighed:

✂ S. 97 L. 28. hierne] Fejl for hierne,

✂ S. 97 L. 32. oc aldrig sondere meere] i Alm. skrevet: sandermere, "i Sandhed mere"; Ordet bekræfter det foregaaende saa sant; se Kalk. III. 686a L. 5 ff. og 686b L.5 ff.

✂ S. 97 L. 33 christne] ell. christen.

✂ S. 98 L. 4. huad i bade aff det tiffstal] "hvad Gavn I faar af det Tyveri"; jfr. Kalk. I.315 a både 1.

✂ S. 98 L. 5. de fire raabende synder] d. e. Mord (heraf Navnet, jfr. 1. Mos. 4.10), Synd imod Naturen, Fattiges Forurettelse, og Tilbageholdelse af fortjent Løn, se Modus confitendi, Udg. 1866, S. 11.

✂ S. 98 L. 21. heders offer] dvs. Accidentser, jfr. Kalk. II. 335. Udtrykket bruges ogsaa S.115 L. 15.

✂ S. 98 L. 22. effter kong: mayt: ordinantz] se foran I.209 L. 13 ff.

✂ S. 98 L. 23. vil] Kustoden vill.

✂ S. 98 L. 27 f. og S. 99 L. 6. offer] Hs. har samme Forkortelse som for offuer, men hvor Ordet ikke er forkortet, fx. S. 98 L. 26, skrives det offer.

✂ S. 98 L. 30. hue] e rettet af Skriveren fra n eller u.

✂ S. 98 L. 31 f. huo der æder sig iche fuld osv.] PLaale Nr. 643, der har "mæt", men den svenske Saml. Nr. 558 har: hivær sik 190 æthir ey mætfan, han slikkar sik ey fullani !at.: Nemo lingendo safur est si non comedendo.

✂ S. 98 L. 33 f. kande offuer gaard osv.] PLaale Nr. 76 (med Kommentar).

✂ S. 99 L. 8. * skiuder dem] Hs. skiudem dem.

✂ S. 99 L. 16. de vgudelige fanere] hermed sigtes til de katolske Kirkefaner, - Faner med Helgenbilleder, der brugtes ved kirkelige Optog som endnu i katolske Lande. Ved Reformationen blev de forbudt; saaledes udstedte Niels Palladius Forbud mod dem i Lunds Stift 1553 (se Rørdam, Monumenta 2. R. II. 324). Iøvrigt hænger der just i Lunds Domkirke endnu en Kirkefane, malet i 15. Aarh. og fremstillende paa den ene Side Treenigheden og paa den anden den hellige Anna selv tredje, se Hildebrand, Sveriges Medeltid, III.605, og Agnes Branting, Textil skrud i svenska kyrkor, 1920, S. 162 f. - Ogsaa i Peder Palladius' Stift holdt Brugen af de forbudte Faner sig længe; jfr. "at løbe med faunen", Note til S. 123 L. 29.

✂ S. 99 L. 20. Fordi] Kustoden Fordj.

✂ S. 99 L. 25 f. det (*dolgoeo* der) skal vere god vidnisbyrd thill deres ecteskab] d. v. s. "Ægteskabet skal være offentligt". Hemmeligt Ægteskab - matrimonium clandestinum - kunde efter middelalderlig Ret stiftes med de to Parters Samtykke, men bekæmpedes af Reformatorerne (se Protest. RealencyklopädieV.203). Palladius fordrer derfor ogsaa, at Folk, der har indgaaet hemmeligt Ægteskab, skal aabenbare deris ecteskab, se S. 100, L. 15 ff.

✂ S. 99 L. 30. viede] alm. Skriftform (ved falsk Analogi) for vie; jfr. S. 100 L. 6: vide] for vie. - I Hs. er det første e af Skriveren rettet fra n.

✂ S. 99 L. 32. førend] foran dette Ord staar et overstreget der ku.

✂ S. 100 L. 12 i sette en ond klud osv.] dvs. en Skamplet, jfr. Kalk. II.539.

✂ S. 100 L. 18 ff. diße tho personer vil nu aabenbare deris ecteskab osv.] jfr. Noten til S. 99 L. 25 f., sml. Bruderitualet foran I. 98 og III. 474.

✂ S. 100 L. 20-23. L. 20: bekiendelse:] Hs.bekiendelse,. L. 21: tilsammen?] Hs. tilsammen,. L.23: hiemme?] Hs.hiemme,. ieg.] Hs.feg,.

✂ S. 101 L. 6. thill] skrevet over et udraderet nu ulæseligt Ord.

✂ S. 101 L. 12. vedell] rettet i Hs. fra uedell.

✂ S. 101 L. 27 f. brudgomb?] Hs. brudgomb (Linjeskifte).

✂ S. 101 L. 31-S. 105 L. 35. Dette Stykke er senere benyttet i Bogen om Drukkenskab, se Indl. til denne, foran Bind IV. 203 ff.

191

✂ Det meddeles ndf., hvorledes Stykkerne svarer til hverandre; desuden angives de væsentligere verbale Rettelser; - iøvrigt henvises til Indledningen Kap. III.

✂ S. 101 L. 32-S. 102 L. 2. toe æctefolches hierter - christne folch tilsammen.] = Bogen om Drukkenskab, foran IV. 214 L. 21-26: Eders hierter - Christne faalck tilsammen.

✂ Afvigelser:

✂ L. 34: paa iorden; D: i Verden. - L. 35: en gud; D: en Gud, en Helligaand. - sst: alt er et; D: oc Alter e. - L. 36 f: ver e gudfryctige thillhobe; D: mgl. - Visitatsbogen har helt igennem 3. Pers.; D: 2. Pers.

✂ S. 102 L. 3-8. brud oc brudgoms hierter - paa sin siuge seng] = IV. 213 L. 16-21: Eders hierter - paa sin sotte seng.

✂ Afvigelser:

✂ L. 4: en æcteskabs throe tilsammen; D: en Ræt Ecteskabs Tro. - L. 8: siuge seng; D: sotte seng.

✂ S. 102 L. 9-16. du danneqvinde - hørig oc lydig] = IV. 213 L. 8-15: Du Danne Quinde - hørrig oc lydig.

✂ Afvigelser:

✂ L. 10: der hen; D: emod din kære hosbonde. - L. 11: her udj denne kiæregaard; D: i keregaarden. - L. 13: staa udj næRe som senep; D: staa hannem vdi Næsen som sinnep.

✂ S. 102 L. 18-25. som met et schrøbelig kar - nest sig] = IV. 212 L. 28-35: som met it skrøbeligt kar - nest sig.

✂ Afvigelser:

✂ L. 19: din vilie; D: dit sin d oc villie. - L. 20: vere; D: bliffue som. - L. 21: hug oc stich; D: hug och slag. - L. 22: diftbedre; D: Thi diss bedre. - L. 23: hâr; D: haffuer. - L. 24: dig; D: dig (om du icke forkaster din part). - L. 25; den kledebon; D: det klædebon, som.

✂ S. 102 L. 26-S. 103 L. 6. haffue kierer - hører høstruen till] = IV. 211 L. 3-17: haffue kærere - hører Hustruen til.

✂ Afvigelser:

✂ L. 26: det huß, din; D: det Huss/ som din. - L. 27: dette gudz« huß; D: Guds Huss. - L. 28: det schall; D: Men det skal. - L. 30; i kiøbsted; D: i Købsteden. - sst: det huß, din; D: det Huss som din. L. 32: de; D: mand. - L. 33: bleff; D: i bleffue. - L. 35: da; D: der aff. - L. 36: rømmeners; D: rømnings. - sst.; schalch; D: mand. - S. 103 L. 3: røche eller røre; D: raache eller røre. - L. 5; kunde i vel; D: kand man io.

✂ S. 103 L. 6-24. Nu vil ieg spørge dig ad - høstrue oc børn] = IV. 210 L. 19-S. 211 L. 2: ieg spør dig at - Hustru oc Børn.

✂ Afvigelser:

✂ L. 7: kand du eller tørst: D: kant du och tør. - L. 8: heller paa landzbyen; D: eller paa Landzby. - sst: oc; D: ia. - L. 9 (og mange andre Steder): udj; D: i. - L. 9; at sige; D: sagt. - L. 11: foret; 192 D; derfaar. - L. 11-12: svarer - giør - vil; D: vil snare - gør - vilde. - L. 12: den skeeli; D: det samme skel. - L. 13: huad gielde [Kustoden: at], det hierte; D: huad gelder det, at dit h. - L. 17: rictighed; D: relighed. - L. 18: ind ("end"), mgl. i D. - L. 19: kiøbsteder; D: Købsteden. - L. 20: schall jo haffue; D: io skal faa. - L. 22: før det saa hiem med dig till din høstrue oc børn; D; oc købeden fuld hiem til dig, din Hustru oc Børn. - sst: huo; D: huem. - L. 23: eller; D: helder.

✂ S. 103 L. 24-S. 104 L. 32. dricher du en broder drich - kaldis en dannemand] = IV. 211 L. 18-S. 212 L. 26: Dricker du en broder dryck - kaldis en Dannemand.

✂ Afvigelser:

✂ L. 25: f; D: vdi. - L. 25: efter naffn er i D tilføjet: saa est du hiemme til dit egit. - L. 26; cfer; mgl. i D. - L. 28: arme; D: dine arme. - L. 29: iche sønder; D: hele. - L. 29-32; saa tørst - paa dig, mgl. i D. - L. 34 f: oc det kunde dem gaffne; D: oc de kende sig gaffn der vdi. - L. 36: ocsaa; D; oc saa. - sst: till deris børn och biering; D: til deris bo oc bygge at vare paa deris biering. - S. 104 L. 1: slebedrych; D: Slemmedryck. - sst. aalkrager; D: Ølkrager (Aalekrager skulde ieg sige). - L. 4: floche oc flytte; D: flytte oc flacke omkring. - L. 10: paa munde; D: paa genge. - L. 12: tremens løgn; D: Remmens løgn. - sst: vor sogneprest hand; D: vor Sogneprest. - L. 13: om dagen, mgl. i D. - sst: hand siger; D: i det hand siger. - L. 14; som tremmen; D: Som buds tremmen. - L. 15; da fich hun saavel af dette tistøll; D: da finge hun saa vel som ieg/ aff dette gode Tyskøl. - L. 16: hiem; D: hiemme. - sst: och tørster igen; D: oc tørster ind til hun faar aff Bermen. - L. 17; faa hand skam og flg. Linjer let omarbejdet i D. - L. 22: æde sig ud igien; D: æde vd igen. - L. 23: saa vil det gaa; D: saa vil det gaa dig (vden du retter oc bedrer dig). - L. 24; paa tfen dag for deris throe; D; paa Dommedag oc bliffue salige ved Troen. - L. 26f: skiudes hoffuetkoldtz ind i helffuede; D; nedskiudes vdi Helffuede.

✂ S. 104 L. 33-S. 105 L. 9. oc end mercher hand den tridie throe, som du skalt holde med din genbo e och naboe - Er det iche da vel leffuet] - IV. 214 L. 28-215 L. 2: oc der til met i tro oc loffue til Nabo och genbo - Er det icke vel leffuit.

✂ Afvigelser:

✂ S. 105 L. 1: i denne kirkegaard; D: i Iorden. - L. 2: saa bitterligen; D: saa bitterlige, oc saa amodelige (amodelig, se Kalk. I.* 14a, V. 33a). - L. 4f: aldrig hør de nogen vidunder; D: aldrig hør de faalck nogit vidunder.

✂ S. 105 L. 9-10. et menniske - gaat] = IV. 214 L. 4-6: It Menniske - gaat. - L. 10: huad det er ont eller gaat; D; huad helder det er ont eller gaat.

✂ S. 105 L. 10-12. end - derpaa] er ikke benyttet i D.

193

✂ S. 105 L. 12-15. da vi] - verden] = IV. 214 L. 2-4: da - Verden.

✂ S. 105 L. 16-21. naar di - aff med dig] stærkt forkortet i D, jhv Bind IV. 214 L. 6-8. Palladius harmaaske fundet Udmalingen for drastisk.

✂ S. 105 L. 23-29. noch - natten] jfr. Bind IV. 215 L. 3-7; gamel - natten. Ogsaa dette Stykke er meget afsvalet i D.

✂ S. 105 L. 32-33. Er det - paa] jfr. Bind IV. 215 L. 8-10: def er - paa.

✂ S. 105 L. 33-35. saa skulle - kirchegaarden] jfr. Bind IV. 214 L. 17-19. - Afvigelse: L. 35: i kirchegaarden; D: i Iorden (samme Rettelse 105 L. 1).

✂ S. 101 L. 35. alteret] om Skifte mellem bestemt og ubestemt Form jfr. Noten til S. 28 L. 4.

✂ S. 102 L. 9. det hierte] dvs. "dit Hierte".

✂ S. 102 L. 15. du schalt thide din hosbond] "du skal ære (ell adlyde) din Husbond"; jfr. Kalk. IV. 503 a L. 10 ff.; Molb. Dial 618; Feilb. III. 903a L. 27. - Anden Forklaring hos Grundtvig: thide for thides, þyðask, og hos Thorsen: tide = tie, "have det sidste Ord overfor"(!).

✂ S. 102 L. 21. det huß] "dit Hus". - hug oc stich] jfr. Noten til S. 80 L. 16. D: hug och slag, jfr. Bind II.319 L. 14.

✂ S. 102 L. 22 f. dißedre du farer med hinde, dißbedre hâr du hinde] Udtrykket er ikke hjemlet andetstedsfra. - hâr Rimord paa far' jfr. T. xxv.

✂ S. 102 L. 23. det kiød] "dit Kød".

✂ S. 102 L. 24 f. mand skal jo holde aff den kledebon hand haffuer nest sig] jfr. PSyv. I.313 og Mau Nr. 6999 (efter Plautus, Trin. 5, 2, 30).

✂ S. 102 L. 36. rømmeners] forskrevet for rømmerens ell. maaske rømmernes; jfr. iøvr. Kalk. III. 652b L. 51 L

✂ S. 103 L. 3. røche eller røre] "rykke ell. røre", muligvis Fejl for roche eller røre; jfr. D ovf. S. 191.

✂ S. 103 L. 6. till. Nu] Hs. till, (Linjeskifte) Nu.

✂ S. 103 L. 7. tørst sidde] rettet af Skriveren fra sidde tørst.

✂ S. 103 L. 11 og 13. det hierte] "dit Hjerte".

✂ S. 103 L. 13. huad gieide] Kustoden: huad gieide at.

✂ S. 103 L. 17. rictighed] skrevet over et udraderet Ord; jfr. D: relighed, "Redelighed".

✂ S. 103 L. 18. Man kand ind bode lie osv.] PLaale, Nr. 360.

✂ S. 103 L. 18 og 19. ind] "end".

✂ S. 103 L. 19. kiøbsteder] vistnok Fejl for kiøbsteden, jfr. D.

194

✂ S. 103 L. 21. dig] herefter tilføjet oc (af R1?).

✂ S. 103 L. 23. eller] "heller"; jfr- D.

✂ S. 103 L. 26. det hoffuet] "dit Hoved". - sst. hiell] rettet af Skriveren fra heell.

✂ S. 103 L. 28. skiend, rettet af Skriveren fra skend] "løbet løbsk"; D: skende; jfr. Molb. Diai: skienne, VSO: skinne, Feilb.. III. 266: skjenne.

✂ S. 103 L. 36. ocsaa] Fejl for oc saa (jfr. D).

✂ S. 104 L. 1. slebedrych] Kaikar gengiver Ordet ved "Drik efter Maaltid", (Kalk. III. 883); snarere dogi Alm. "Svirelag" jfr.VSO. VI. 488 og D: Slemmedryck, "Sviren" - sst. aalkrager] "Skarve", se Kalk. IV. 940b; jfr. D: ølkrager, og olkrager, aalkrager foran S. 122 L. 33 og 123 L. 1.

✂ S. 104 L. 4. floche] vel Fejlskrift for flache, jfr. D.

✂ S. 104 L. 5 f. naar dem glipper osv.] = PSyv I. 35.

✂ S. 104 L. 10. haffde ... paa munde] i Betydning = D: haffde paa genge, a: "talte om".

✂ S. 104 L. 11. sagde] dvs. sagde:

✂ S. 104 L. 13. om dagen] vel = "nu om Dage"; (mgl. i D).

✂ S. 104 L. 17. igen] Afslutning af det refererede.

✂ S. 105 L. 5. vidunder (af)] "Skandale (om)", jfr. Kalk. IV. 815a.

✂ S. 105 L. 11. forleste] "frembringe", "ytre" (Kalk.).

✂ S. 105 L. 14. skaarne] ell. skaaren.

✂ S. 105 L. 25 f. huer mand haffde vidunder aff dem] "for hver Mand var de til Spot", jfr. L. 5 og Kalk. anf. St.

✂ S. 105 L. 29. det,] Hs. det (Linjeudg.).

✂ S. 105 L. 29 f. huor reed hun sin hosbond i vand] jfr. Noten til S. 95 L. 28.

✂ S. 105 L. 31 f. den steen osv.] PLaale Nr. 402 og Nr. 782.

✂ S. 105 L. 34. høre dig ved dieris brød] "høre dig (ilde) omtalt i deres Gerning", Kalk. II. 356b (eneste Ex. paa denne Bet.).

✂ S. 105 L. 35. beder] rettet af Skriveren fra bedre.

✂ S. 106 L. 1. da kommer røgen fra brandende] jfr. PLaale Nr. 134: Røghen kommer gerne aff brandene. (G retter urigtigt brandene til branden).

✂ S. 106 L. 3. ßaa * ] her er nok oversprunget et Verbum (slo ell. lign.); eller ßaa - i hvis første Bogstav (ß) der er rettet - er Afskriverfejl for sloe; Hs.'ets ßaa kan derimod ikke, som H og G gør, læses sloe.

✂ S. 106 L. 4-5. hand drager osv.] jfr. Bind IV. 214 L. 19-20.

✂ S. 106 L. 5. søn] G retter til mand(!!) 195 S. 106 L. 13. Om quinde offer] jfr. med dette Kap. L. J. Böttiger, Kirkegangskoners Indledelse, Kbh. 1882, S. 37 ff., Ad. Franz, Die kirchlichen Benedictionen (1909), II.186-245, samt Noterne til Tvende mærkelige Traktater, foran Bind IV. 114.

✂ S. 106 L. 14-S. 109 L. 4. Dette Stykke er benyttet i Tvende mærkelige Traktater, se Indl. hertil foran Bind IV. 79 ff. og Indl til nærv. Bind foran S. 13 f. Stykkerne svarer saaledes til hinanden:

✂ S. 106 L. 14-S. 107 L. 11. det haffuer ocsaa - ordning och schich] = IV. 103 L. 7-104 L. 4: haffuer ocsaa - ordning oc skick.

✂ Afvigelser:

✂ L. 15: her til dags; mgl. i T. ud aff; T: hoss. - L. 16: æcteskab; T: Ecteskab, men. - L.21: vaar kommen; T: haffde kommit. - sst.: wuj helludtz folch; T: Oui det hellige folck. - L. 22: Pilatus huß; T: Pilati huss etc. - L. 26: aarsager; T: sager. - L. 28: vere; T: gieide. - L. 31: *hienske; T: hiene. - S. 107 L. 1: hendes; T; sin. - L. 2: liuß; T: liuss bæris. - L. 9: der kom allesammen aff; T: d et kom alt sammen aff.

✂ S. 107 L. 13-S. 108 L. 5. Men min kiere - maade] - IV. 104 L. 5-30: Men min kiere - maade.

✂ Afvigelser:

✂ L. 17: vand, kappe; T: vand eller kappe. - L. 18: i kirchen; T: i kircke. - L. 21: opfede; T: opføde det. - L. 28: nogen faae, huilchen; T: nogle faa/ huilcke. - L. 29; en død alle sammen skyldige; T: alle sammen en død skyldige. - L. 31: stor; T: større. - L. 33: døde; T: dør. - L. 34: for din mandz och barns skyld; T: for din mand oc dit barns skyld. - S. 108 L. 1: vor Iesus; T: vaar Herre Iesus. - L. 4: ieg; T: en Siele sørger.

✂ S. 108 L. 8-S. 109 L. 4. Ia miere quinde - sit barn] = IV. 104 L. 31-105 L. 24: Ia mere quinde - sit barn.

✂ Afvigelser:

✂ L. 8f: døde det (*dolgoeo* dit) barn bort; T: Der som dit barn end døde bort. - L. 9-10: det kom - det bliffuer; T: det komme - det bleffue. - L. 10: lit; T: lidet. - L. 11: her udj funten; T: vdi funten. - L. 14: christen kieregaard; T: de Christnes Kerregaard; her efter har T et Indskud: "dog vden Tienerens neruerelse/ vden ringen/ siungen/ oc anden stats/ at Daaben icke der offuer skal komme vdi foract/ men at det ellers hen iordis hos andre børn" osv. - L. 15: efter fader er i T indføjet: haffuer det annammet til naade. Thi hand osv. - L. 21: Elisabett; T: sin frencke E. - L. 23: udj; T: besønderlige vdi. - L. 26: det heder; T: Thi det er. - L. 29: ordinantz; T: Ordinantz bog. - L. 33 og S. 109 L. 2: heller; T: eller. - L. 3; hand lieder en danneqvinde i kirchen; T: en dannequinde gaar i Kircke.

✂ S. 106 L. 22. helludtz folch etc.] jfr. Joh. 18.28.

196

✂ S. 106 L. 23. *stictt] Hs. stirtt; rettet efter den trykte Text Skriveren har maaske opfattet Ordet som styrt "styret".

✂ S. 106 L. 31. *hienske] dette Ord synes opr. at have staaet i Hs., men er udraderet og overskrevet med det meningsløse hiemme. Den trykte Text (T) har hiene. Udelukket er det ikke, at dette Ord - skrevet hienne - har været det opr. i vort Hs.; sprogligt er begge Former mulige.

✂ S. 106 L. 341 «hun skal haffue liuß och vand] se Bind IV. 114, Noten til S. 103 L. 27.

✂ S. 106 L. 35. liuse] Kustoden: liuße.

✂ S. 107 L. 6. trøffue] "føle paa", Kalk. IV. 442; jfr. jy. trevløs "uden Følelse", Feilb. III. 845.

✂ S. 107 L. 9. der kom ... aff] maaske Fejl for det kom ... aff, jfr. T foran S. 195.

✂ S. 107 L. 18. i kirchen] maaske Fejl for i kirche, jfr. T.

✂ S. 107 L. 20. det barn] "dit Barn". - sst. med vee och spreche] se Bind IV. 112 (Note til S. 101 L. 4).

✂ S. 107 L. 21. opføde] maaske Fejl for opføde dett jfr. T.

✂ S. 107 L. 22. s. Povel siger] se Bind IV. 114, Note til S. 104 L. 14 (1. Tim. 2.15).

✂ S. 107 L.32. barselseng] Kustoden: barsell-.

✂ S. 108 L. 6. naffnueneløsse] "navnløse"; jfr. S: naffueneløse.

✂ S. 108 L. 9 og 33. det barn] "dit Barn".

✂ S. 108 L. 28 f. et hielt capitel her udj kongens ordinantz] se Bind I.200 f.

✂ S. 109 L. 6. volde der udj] jfr. Kalk. IV. 859b L. 48 ff.

✂ S. 109 L. 7. et hielt cap: osv.] se Bind I.149 og 199.

✂ S. 109 L. 20. borte;] Hs. borte (Linjeudg.).

✂ S. 109 L. 21. den gaaß osv.] PSyv I.66, Mau Nr. 2628.

✂ S. 109 L. 23. set barn] "sit Barn".

✂ S. 109 L. 31. løff] "Tryllemiddel", se Kalk. II.784.

✂ S. 110 L. 3 f. da est du osv.] om Rakkeren og hans Dreng. PLaale, Nr. 322 B; samme Ordspr. findes S. 137 L. 29 og S. 138 L. 23.

✂ S. 110 L. 9. De brende jo en hob osv.] de først omtalte Hexebaal, Palladius her hentyder til, som vel har fundet Sted omkr. 1540, har man ingen nærmere Beretning om, hvorimod "den Hob der sidder greben i Malmø" formodentlig hentyder til en Hexeforfølgelse i Malmø 1543, meddelt i Da. Mag. 3. R. I. 52-67; (jfr. om en lignende Sag i Køge 1545: Da.Mag.VI.24-27).

✂ S. 110 L. 15 f. den ene røber den anden, saa de pølles hen att thill hin verden] G (og RT) retter til saa at de følgis at hen til 197 hin verden; bortset fra at der intet Grundlag er for at rette saer til saa at og hen att ("henad") til at hen, vilde det være ganske uforklarligt, om Afskriveren, hvis Orig. havde haft følgis (følues ell. lign.), skulde have ændret dette til pølles. I Jydsk bruges imidlertid pøle i Betydning "fare (afsted)", Feilb. II.906b L. 3 f., egl "gaa i Pøle", og i ældre Nydansk bruges "pøle" om at "søle sig", Kalk. III.547, V. 835; pøles er da rimeligvis en Sammenblanding af disse to Betydninger: "den ene røber den anden, saa de dænger hin anden henad til H...", jfr. en lignende Konstruktion S. 111 L. 34f.: hun malcher hannem, og hand malcher hende saa lenge at de malche hen tilsammen udj helffuedes affgrund.

✂ S. 110 L. 23. mandheld] "Manddom"; jfr. Moth M 52. Det er en alm. Overtro, at man ved Trolddom kan berøves Avleevnen, se fx. Feilb. II. 545a L. 27 ff, og F. Ohrt. Danmarks Trylleformler, Nr. 1032. Forklaringen G 200 er urigtig.

✂ S. 110 L. 24. scheer] Kustoden: skeer.

✂ S. 110 L. 26. * bevende] Læsningen og Tolkningen meget tvivlsom. Skriveren har ladet Plads aaben, som R1 har udfyldt be .. de; 3. Bogstav maa læses y, eller u rettet til y, 4. Bogstav er e eller n. Formodentlig har Orig. haft beue¯de, hvor Forkortelsesstregen over e er opfattet som Krølle over u, saa Ordet er læst benede, men da dette ingen Mening gav, er u rettet til y, vel i den Hensigt at ændre Ordet til byude ell. lign.; Thorsen indføjer ligefrem byde i Texten, mens G indføjer bruge. Et Verbum med denne Betydning synes ogsaa at give god Mening: "de ugudelige ikke blot tror paa Hexe, men tør ogsaa anvende dem"; det ligger derfor nær at opfatte Hs.'ets beuede som beuede = bevende "anvende", "bruge"; jfr. Kalk. I. 196.

✂ S. 110 L. 30 f. det hiede ild] ved den hede ell. hvide ell. ilde ell. onde Ild betegnedes "Rosen", se Kalk. I.449b L. 14 ff., V. 211b. Mange Signeformler mod "Rosen" er bevaret, se F. Ohrt, Danm. Trylleformler Nr. 310-12, 337, 358, 361, 367, 1159 og 1166.

✂ S. 110 L. 31. det kolde ild] "Koldbrand"; Betegnelsen findes ogsaa hos Chr. Pedersen. Henr. Smith bruger "den kaalde brand", se Kalk. V. 211b og 550. Jfr. Signef ormler mod "den hede og den kolde", Danm. Trylleforml. Nr. 253 ff. og 1099.

✂ S. 110 L. 31 f. hun kand seyne for icht och slich] "hun kan signe for Gigt og slich". Betydningen af det sidste Ord er omstridt. Igt findes oftest i Forbindelse med Synonymer som "Værk" eller "Hold", se Kalk. II. 379a, hvorfor man maatte vente, at slich var Navn paa en Gigtsygdom, men der er intet som 198 tyder paa en Forbindelse mellem Ordet slich og en saadan Sygdom. Af kendte Sygdomsnavne fra Dansk eller beslægtede Sprog ligger slich nærmest sv. Dial. sleksot, sticksot, Betegnelse for "Krybbebiden" (hvor Hesten gnaver eller slikker paa Krybben osv.). Kaikar antyder da ogsaa (III. 891) Muligheden af, at Palladius' slich skulde være identisk med det svenske Ord, men selv om man sprogligt kunde forklare Ordets Opstaaen og sporløse Forsvinden i Dansk, er det indholdsmæssigt uantageligt. Palladius nævner først, hvorledes det ugudfrygtige Folk lader Troldkvinderne hente "til deres Heste, til deres Køer, til dem selv", og han udformer dette videre: "Hun gaar for din Ko, hun gaar bag den, hun maa med Orlov sagt kysse den bag, hun skal primsigne din Ko", derefter kommer Turen til de ugudelige selv: "hun kan signe for den hede Ild, hun kan signe for den kolde Ild, hun kan signe for Igt og slich". Det tør vist siges, at Forbindelsen: "Rosen og Koldbrand, Gigt og - Krybbebiden" er utænkelig. Jeg finder imidlertid to Muligheder til Forklaring af Ordet: 1) slich er ikke Navn paa nogen Sygdom, men Ordet "sligt", "lignende", idet man enten har en t-løs Form for slicht (4= mach for "Magt" osv., se Noten til S. 95 L. 9) eller Fælleskønformen "slig"; Meningen bliver i begge Tilfælde: "Igt og slig(t)" dvs. "Igt osv.", hvad der i og for sig kunde passe godt nok til de bevarede Trylleformularer, hvor "Igt" tit optræder i Remser som: "Jægt gaa bort, enten du saa er Hovedjægt, Rygjægt, Armjægt, Laarjægt eller al anden Jægt, som nævnes kan" (Danm. Trylleforml. Nr. 362 og flg.); 2) slich er Skrive- eller Læsefejl for stich, "Stik", "Sting". Palæografisk er en saadan Fejl meget let forklarlig; og sprogligt er Anvendelsen af Ordet "Stik" naturlig, idet Stik brugtes ikke blot om det specielle Onde "Sting", men ogsaa i det hele om stikkende Gigtsmerter (se Kalk. IV. 131); endelig giver Ordet indholdsmæssigt en fortræffelig Sammenhæng: "hun kan signe for den hede Ild og for den kolde Ild, for Gigt og Stik", hvortil kan føjes, at de bevarede Signeformularer mod Gigt ogsaa udtrykkelig nævner Sting (Danm. Trylleforml. Nr. 347).

✂ S. 110 L. 34 f. Mari gich adt veje osv.] Vi har her en Signeformel svarende til Formlerne mod Solskud, Danm. Trylleforml. Nr. 208 flg., hvor Palladius' Formel ogsaa er anført. Formlen er en Sammenstykningsformel, hvor kun Begyndelsen og Slutningen af den oprindelige Formel er bevaret, mens Midterstykket er 199 erstattet af Navneremser fra andre Formler o. lign. Om de enkelte Led i Formlen kan oplyses:

✂ De to første Linjer: Mari gich adt veje, der kom di 3 meje er en ganske normal Indgang til "Mødesignelse", se Ohrt, Trylleord (1922) S. 65 ff. Første Led i disse Formler kan være: "N. N. gik (hen) ad Vejen" olgn., lat "N. N. per viam ambulavit", sv. "N. N. gick sig vägen fram" osv., jfr. Begyndelsen til de med Palladius' Signeformel samhørende Formler, Danm. Trylleforml. Nr. 208, 211, 212: "Jeg gik mig hen ad en Vei", "Sanie Peder og vor Herre gik ud af Veien frem", " Vor Herre gick ad veyen frem". Andet Led omhandler saa den man møder: "der kom N. N.", "supervenit N. N." osv.; dette andet Led kan omfatte enten den, der skal hjælpes eller Hjælperen, evt. Medhjælperne. Dette sidste er Tilfældet her, idet Formlen hører til Typen: Overhjælper (Maria) møder Medhjælpere ("de 3 meje"). Disse Medhjælpere er uden Tvivl de i Signelser overalt optrædende tre salvende Kvinder, de tre Maria'er, der har deres Oprindelse fra Marc. 16.1, idet de her omtalte tre Kvinder: Maria Magdalene, Maria Jacobs Moder og Salome i Middelalderen bliver til de tre Maria'er, "tres Mariæ", eller (enkelte Gange) til de tre Salomer; det sidste er Tilfældet i en med Begyndelsen af Palladius' Formel overensstemmende tysk Signelse, i hvilken de tre "Salomen" mødes af Jomfru Maria (se Grimm, Deutsche Mythologie, 4. Udg. III. 503, jfr. F. Ohrt, Vrid og Blod, S. 213). Men de bibelske Formularer sammenblandes med ældgamle hedenske Formularer, i hvilke der ogsaa optræder tre Kvinder. Disse Formularer kender vi fra Optegnelser hos Medicineren Marcellus fra Bordeaux (De Medicamentis, c. 408). Det er her tre løsende og bindende Jomfruer i Havet (tres virgines in medio mari), der hver (eller to mod en) virker for sin Opgave, mens de tre Maria'er danner en Enhed, men trods denne Grundforskel i Motivet bliver de hedenske Jomfruer, der lever videre i Formularer langt ned i Tiden (jfr. Danm. Trylleforml. Nr. 344: "Der sad tre Møer under Salling Gaarde, de kunde Igten binde"), ved Paavirkning fra Bibelkvinderne "hellige", mens omvendt de tre Maria'er, der i Formler og Viser kunde optræde navnløse som "de hellige Kvinder", bliver til "drij maeren", "trois vierges" osv. (jfr. Grundtv. S. 201). En saadan Paavirkning har vi nok i Visitatsbog-Formlen, idet "di 3 meje" næppe som af Ohrt ("Trylleord" S. 129) formodet er en Forvanskning af "Maria", men, som allerede Grundtvig antog (anf. St), er en Flertalsform af mø, dog naturligvis ikke (som G tror) med Bevaring af den gamle Tvelyd, men med nydansk 200 Tvelydning af Vokalen, jfr. Kort o. da. Folkemål, S. 56. Denne Tvelydning er da blevet fæstnet ved, at meje er Rimord paa veje. - En andetsteds fremsat Formodning om, at meje skulde være en folkelig Form for magi, pl. af magus, og Udtrykket altsaa være at opfatte som "de tre Magere", dvs. "de hellige tre Konger", er ganske uholdbar; hvis det latinske Ord magus skulde have udviklet sig paa dansk Grund, maatte det have været almindelig brugt i eller udenfor Formler, men ingen af Delene er Tilfældet; sprogligt set er Udviklingen magi til meje derfor næppe tænkelig; og indholdsmæssigt svæver Teorien i Luften, idet Magerne næppe nogensinde optræder i de i hundredvis bevarede Formler paa Folkesprog, hverken i danske eller fremmede. Hvor de hellige tre Konger nævnes i Trylleformler, hvad de ofte gør (se ndf.), er det enten ved deres Navne eller som "de hellige tre Konger".

✂ De følgende tre Linjer: oc vor herre Iesus Christ, och. s. Hans evangelist, Melcher, Iesper, Baltzer, er Navneremser, indsat fra andre Formler. "Jesus Christ og S. Hans Evangelist" har ingen som helst Hjemmel i Mødeformler, men er kendt fra mere eller mindre kirkelige Signelser i Tysk og Nordisk; af danske Trylleformler fra Palladius' Tid kan nævnes Formler for at stille Blod i Lavr. Pedersens Lægebog c. 1550 (se Danm. Trylleforml. Nr. 1113 og 1114). - "Melchior, Jesper, Balthasar" er fast Inventar i Formler mod Ligfald, Ildebrand og andre ondt-afværgende Formularer (se Danm. TrylleformL. Henvisn. i Registrene I. 526 og II.134: de hell. tre Konger); hertil føjes saa "Jesus, Maria, Anna" - ikke kendt fra Trylleformler, men vel et gængs Værneord. Naar disse Remser er indsat i Formlen i Stedet for de oprindelige Linjer, der har handlet om det syge Dyr, skyldes det vel, at disse Linjer, der oftest var urimede (se Danm. Trylleforml. Nr. 208 flg.), ikke har bidt sig fast i Erindringen, men maaske ogsaa, at Palladius ved Indføjelsen af Navneremserne har villet give hele Formlen et barokt Præg.

✂ Med Slutningslinjerne: i naffn faders etc. En kovstiert met ediche vender vi tilbage til den oprindelige Formular, der har endt med det konkrete Raad mod Ondet og Signelsen i Jesu Navn etc. Jævnføres kan fx. Signelsen mod Solskud (Danm. Trylleforml. Nr. 212): "Vor herre gick ad vejen frem" osv., der slutter; "giff ham soed, saft, malf, huideløg och signe ham saa j naffn † † †", efter at det er anvist, hvorledes man, naar man 201 siger Formlen, skal "gnie rumpen" med de nævnte skarpe Ingredienser.

✂ For de her givne Oplysninger, hvorved Visitatsbog-Formlens hidtil dunkle Led tilfulde forklares, skylder jeg Dr. phil. F. Ohrt megen Tak.

✂ S. 111 L. 8. vell skall hun læße s. Hanses lest osv.] som det ses er det Beg. af Johs. Evangeliet her er travesteret: In principio er at verbum etc. Et verbum caro factum est, et habit avit in nobis. (Johs. 1.1 og 14). Saadant stærkt medtaget Bibellatin var ikke ualm. i Signeformler (se Henvisningen i Danm. Trylleforml. S. 499 i).

✂ S. 111 L. 8 f. det hoffuet] "dit Hoved".

✂ S. 111 L. 19. quinde] Kustoden: qvinde.

✂ S. 111 L. 23. fallaske] "gloende Aske", se Kalk. I.494 og DO.

✂ S. 111 L. 27 f. at diefflen skal selff vere reed for hende osv.] Historien om Fanden og Kællingen er et overalt udbredt gl. Folkeeventyr. Fanden har lovet Kællingen et Par nye Sko, hvis hun kan stifte Ufred mellem et lykkeligt Ægtepar. Da han skal give hende den fortjente Løn, bliver han bange for hendes Magt og tør derfor ikke komme hende nær, men rækker hende Skoene paa en lang Stage. Se "Fandens Mester", Tang Kristensen, Jy. Folkeminder IV. (1880) Nr. 441; Stanislaus Prato, "Le diable qui épouse une vieille femme", Revue des Traditions populaires, IV. (1889) 171 ff., og samme Der Teufel mit dem alten Weib, Zeitschr. des Vereins f. Volkskunde, IX. (1899) 189 ff.

✂ S. 111 L. 31. vere i ferd [ egl. "være i Følge" dvs. "have med at gøre", jfr. Kalk. I. 822b L. 14 f. n.

✂ S. 111 L. 33. vere uferd med hinde] maaske blot Fejlskrift for vere iferd med hinde, maaske et Ordspil: ufær = "uhøvisk", jfr. Kalk. I. 822 (fær) og IV. 619 fufærj.

✂ S. 112 L. 18-21. och end haffue de osv.] Jordemødre omtales kun 1. Mos. 38.28, 35.17 og 2. Mos. 1.15-21; derimod ikke 1. Mos. 24 saa lidt som "mange andre steder".

✂ S. 112 L. 23. Huorfor er en dannequinde inden kirchegang vdj 6 eller 7 vggers thid osv.] dvs. hvorfor varer det 6 ell. 7 Uger, før Barselkvinden holder Kirkegang. Grundtvig retter Stedet til: Huor fore er nu en dannequinde inde inden kirckegong osv. Men at her ikke foreligger nogen Fejl i Afskriften, ses af, at Udtrykket gentages S. 113 L. 17 og er godkendt af Palladius i den trykte Text, foran Bind IV. S. 106 L. 7.

202

✂ S. 112 L. 22-S. 113 L. 29. Dette Stykke er benyttet i Tvende mærkelige Traktater, jfr. Indl. foran S. 14.

✂ S. 112 L. 23-25. Huorfor - barselseng] = Tvende Traktater, IV. 105 L. 25-27. - Afvigelser: L. 23: inden kirchegang; T; inde.

✂ S. 112 L. 33-S. 113 L. 29. Af en dannemand - dommer] = IV. 105 L. 27-106 L. 19.

✂ Afvigelser:

✂ S. 113 L.4: sengkled; T: senge. - sst: liste sig; T: gaa. - L. 6: ecne; T; beckt. - L. 7: forspringe; T; forsprenge, "ødelægge". - L. 8: forspilder; T; spflcfer. - L. 10: børn; T: barn. - L. 11: leffuede; T (rigtigere): leffuer.- L. 12: efter kar har T som Petrus siger; jfr. 1.Pet. 3.7. - L. 19; qvinder; T: qvinde. - L. 20: kirchegangs dag; T; kirckegangs tid. - sst: kom; T: kommer. - L. 25: och hand skal iche ride dig hende i næsen; T; oc ride sin Hustru dig i Næsen. - L. 28: at en bliffuer; T: at den ene bliffuer. - L. 29: kirchedags gang; T: kirckegangs tid.

✂ S. 112 L. 26. af] Fejl for oc, se Noten til S. 96 L. 24

✂ S. 113 L. 4. offuen sengkled] "oven Senge" (saaledes i den trykte Text, IV. 105 L. 31, jfr. Noten ovf.). Udtrykket "oven Sengkled" er rimeligvis lidt dagligdags, jfr. "komme i Dynerne", "komme ud af Dynerne" = "gaa i Seng", "staa op". DO.

✂ S. 113 L. 6. eche] Pligtarbejde, se Kalk. I.448b L. 11.

✂ S. 113 L. 15. forsømmelse osv.] jfr. PSyv I.124: Forsømmelse tager hvad hende bydes, og rekker efter mere.

✂ S. 113 L. 19. qvinder] vel Fejl for qvinde (jfr. T).

✂ S. 113 L. 28. stimper] "Stymper", "Usling", Kalk. IV. 181.

✂ S. 113 L. 33. met vand oc liuss] jfr. Noten til S. 106 L. 34.

✂ S. 114 L. 6 f. poløxe] "Stridsøxe" (Kalk.). - badspidt] en Slags Spyd ("Kampspyd" beslægtet med bad, "Kamp"? anderledes Kalk. I. 110). - Mistede] Kustoden: tilstede.

✂ S. 114 L. 9 f. *xl och *xli] saaledes har uden Tvivl Palladius' Orig. Ms haft, men l er af Afskriveren læst i; vort Hs. har altsaa opr. haft xi och xii; Retteren har set, at disse Tal var forkerte, men rettet dem galt, nemlig til xxi och xxii. (Højst besynderligt bevares disse forkert rettede Kapitelangivelser baade i G og RT). - Der henvises til Job. 40.10-19 (om Behemoth) og Job. 40.20-28 og 41.1-25 (om Leviathan).

✂ S. 114 L. 10. diEpheser osv.]Eph. 6.10 ff. (Kampen med Djævlen).

✂ S. 114 L. 23. thage schrifft] "gøre aabenbar Skrifte", jfr. Kirkeordinansen foran I. 201 og Modus absolvendi puerorum oppressores, foran I. 399 ff.

✂ S. 115 L. 10. Est du riig och øffuemendz] Betydningen af det 203 sidste Ord er tvivlsom. Grundtv. formoder, at her foreligger en Skrivefejl for øffnendes "evnende", "formuende" (G 175), idet Stedet jævnføres med et lignende Sted i "En Traktat" (se Bind II.317 L. 29 f.): De (dvs. de Husarme) skulk hidpis i huer By aff dem som ere effnende met Mad/ dricke/ Klæder osv. Selv om man kunde tænke paa andre Muligheder (som Forbindelse med offuermand, øffue(r)mand, eller med Verbet øffre "vinde"), synes den Grundtvigske Formodning rimeligst, d. v. s. at øffuemendz er Fejllæsning for øffuenendes, hvor es i Forlægget har været skrevet som et Forkortelsestegn, der er læst som z.

✂ S. 115 L. 13. at] Fejl for oc, se Noten til S. 96 L. 24.

✂ S. 115 L. 14. med.] Hs. med, (men nyt Afsnit).

✂ S. 115 L. 17. sogneprest.. sogendegen] ell. sogenprest.. sognedegn.

✂ S. 115 L. 24 f. udj kongens ordinantz] se Bind I.183.

✂ S. 116 L. 14. gud,] Hs. gud (Linjeskifte).

✂ S. 116 L. 27. Som er] Hs. ny Linje.

✂ S. 117 L. 4. En liden bøn om rette faste] denne Overskrift passer daarligt til Kapitlet, der S. 117 L. 5-S. 119 L. 22 giver en Fremstilling af, hvad ret Faste er, og S. 119 L. 23-S. 124 L. 12 handler om Helligdage. Sadolins Udskrift har rigtigere: En liden formaning om rett faste.

✂ S. 117 L. 8. * forbundne] Hs. forbudne (u-Krøllen kan næppe opfattes som Forkortelsesstreg).

✂ S. 117 L. 13. maade.] Hs. maade;

✂ S. 117 L. 16. dit] *dolgoeo* det.

✂ S. 117 L. 18. kaastelige] Kustoden: kostelige.

✂ S. 117 L. 34. pußkindede] "tykkindede" (Kalk.); jfr. jy. puskjæbet (Feilb.).

✂ S. 117 L. 35. fastet,] Hs. fastet (Linjeskifte).

✂ S. 118 L. 3. andet] vistnok Fejl for anten "enten". Fejlen er maaske fremkommet ved Diktat, idet Udtalen anten kan være opfattet som ant "andet". Der kan dog ogsaa foreligge en Læsefejl.

✂ S. 118 L. 12. staa hov thill] "har Lyst (Hu) til"; Kalk. II. 285a L. 13; alm. i Jydsk, se Feilb. I. 661 f.

✂ S. 118 L. 19. som schrifften siger] Es. 58.7; jfr. Matth. 25.35. - sst. det brød] *dolgoeo* dit Brød.

✂ S. 118 L. 29. bundne] ell. bunden.

✂ S. 119 L. 7. huad] skrevet over et nu ulæseligt Ord.

✂ S. 119 L. 9. søndige] rettet af Skriveren fra søndeg.

✂ S. 119 L. 13. mod di ti] Kustoden: mod di x.

204

✂ S. 119 L. 25. 6 høytidelige dage] der nævnes jo kun 5 Dage; rimeligvis er efter "Nytaarsdag" glemt (oprindelig eller ved Afskriverfejl): Helligtrekongers Dag; jfr. Ordinansen I.183 L. 25ff.

✂ S. 119 L. 26. som] maaske Fejl for som er(e); saaledes G (RT).

✂ S. 119 L. 27. begaas] "fejres", Kalk. I.128b L. 10 ff.

✂ S. 120 L. 5-6. som kand komme den hele aar igiennom] "som kan have Betydning, gavne det hele Aar igennem"; jfr. Kalk. II. 578b L. 20. G (RT) retter særdeles frit til: Saa ere wi komne den hele anden troens artickel igennem (!)

✂ S. 120 L. 7. *vi] mgl. i Hs.

✂ S. 120 L. 14. alle engledag] om denne Betegnelse for Mikkelsdag se Rothe, Det danske Kirkeaar 1836, S. 206 og 208 Fodn.; jfr. tysk Allerengeltag (fx. Grotefend, Taschenbuch der Zeitrechnung 4. Aufl. (1915), 80).

✂ S. 120 L. 22. dog lig] sammenskrevet i Hs.

✂ S. 120 L. 23 christne] ell. christen.

✂ S. 120 L. 28 f. da schulle i jo alleniste] dvs. "da skal I ikke alene"; Sammenhængen fordrer en Nægtelse; muligvis er en saadan bortfaldet efter jo, saa Orig. har haft jo ey alleniste (ell. lign.), men det er ogsaa muligt, at jo er Afskriverfejl for ey, foraarsaget ved den alm. Konfusion af ey: e : jo, saa Orig. har haft ey alleniste.

✂ S. 121 L. 1. heder] maaske Fejl for heder hand; jfr. L. 2: heder hun.

✂ S. 121 L. 11. Niels Stemp] Borgmester i Kbh. (H. F. Rørdam, Kjøbenhavns Kirker og Klostre, S. 108 og 207).

✂ S. 121 L. 13. Iørgen Hindtze] Kannik, Kr. II.s Lærer, Biogr. Lex. VII.455, H. F. Rørdam, anf. Skr., S. 143-44.

✂ S. 121 L. 14. Citzelle Apotechers] nærmere Oplysning om Sidsel Apotekers har ikke kunnet findes.

✂ S. 121 L. 15. mester Christen] if. Rørdams Univ. Hist. L.433, nok Hans Tavsens Efterfølger ved Nikolaj Kirke, Mester Kristen Morsing.

✂ S. 121 L. 17. hiemfarne] ell. hiemfaren.

✂ S. 121 L. 26. *er] mgl. i Hs.

✂ S. 121 L. 27. bortfarne] eller: bortfaren.

✂ S. 122 L. 1. retfongen] eller: retfongne.

✂ S. 122 L. 7. det brød ... det ansictes] dvs. "dit".

✂ S. 122 L. 10. i aar] der er ingen Grund til med Grundtv. (G. 159, Anm. til 106 L. 34) at antage Muligheden af, at i aar ikke skulde være en Tidsfæstelse: "i Aar", men en Stedfæstelse: i Aar(s) ell. lign.

205

✂ S. 122 L. 21. lachefogder og L. 27 lachefouget] Hvad dette Ord betyder er tvivlsomt. Tanken ledes strax hen paa Ladefogeder, der fra gammel Tid havde Ord for at plage Bønderne. Stavemaaden lache- for lade- kunde let forklares, idet Ladefoged paa Jydsk udtales (og sikkert udtaltes) lå' fåwað, hvilket kunde være skrevet lahefouget, hvor h da af Afskriveren var opfattet som ch; en Parallel hertil vilde haves i kleches for kledes S. 130 L. 5; jfr. ogsaa omvendt leder sted for legher sted S. 29 L. 26. - Men det er dog lidet sandsynligt, at Palladius skulde have kaldt de katolske Præster, der vilde tage Leen fra Bønderne, for at de ikke skulde arbejde paa katolske Helligdage, for Ladefogder, - man beskyldte just ikke Ladefogderne for, at de vilde hindre Bønderne i at arbejde. - Med Grundtvig (G. 195) (og Rosenberg-Thorsen) af lachefoged at konstruere et Ord lagefoged med Betydning: "Bøndernes selvvalgte Oldermand for (By)Laget", er ren Fantasi. Derimod synes det naturligt med C. Engell (ovf. nævnte Anm. i Dagbladet 22/8 1873) og efter ham Kalk. (II.732) at sætte lachefoged i Forbindelse med Verbet lakke "bagtale, anklage", jfr. Stephanius' lat.-danske Ordbog, hvor delator gengives lakkere, falsk anklagere. At Palladius kalder de katolske Præster "hine falske Anklagere" passer jo fortræffeligt. Det tør da formodes, at Lakkefoged her har den alm. Betydning "Anklager, Bagtaler", men - som cand. mag. Peter Skautrup venligst har gjort mig opmærksom paa - findes Ordet (som man hidtil kun har kendt fra Visitatsbogen) i et lidt yngre Haandskrift, hvor det utvivlsomt betegner en bestemt af Rettens (eller Urettens) Haandhævere; det er i NkS. 1353b. I et Stykke om Satans tolv Døtre hedder det: "Den Tridie hiede Vrett och falsk, den gaff hand fogeder och schriffuer (dvs. Tingsskrivere), Lackefogeder och Prackefogeder" (Prakkefoged = den, hvis Hverv det er at uddrive Stoddere og Prakkere, se VSO. P. 162). Hs. er skrevet 1603 af den kendte Ditlev Hansen Guldsmed i Ribe. Hermed kan jævnføres et to hundred Aar ældre Dokument, hvor Ordet Lakkere i Betydning Retsembedsmand sidestilles med Foged; det er i et af Dronning Margrete 1403 i Stockholm underskrevet Dokument, hvor der staar: "engin foghetf æmbitzman eller lakkere eller lensman .. hauæ macht til at leggæ thøm ydermer nokor scat . . til" (Svensk Dipl. N. S. I. 248, jfr. Söderwalls Ordbok I.727).

✂ S. 122 L. 21. høylier] "Leer", se Noten til S. 84 L. 12.

206

✂ S. 122 L. 33 olkrager] og S. 123 L. 1 aalkrager] se Noten til S. 104 L. 1.

✂ S. 122 L. 35. i] Skifte ml. direkte og indirekte Tale; G: de.

✂ S. 123 L. 3. om] herefter et overstreget Bogstav.

✂ S. 123 L. 17. den anden] dvs. den romerske Christi Legems Fest.

✂ S. 123 L. 26. fattige folches dag] denne Betegnelse for Korsbyrd (Korsebør) er kun kendt fra Palladius og hans Efterfølger (se Forhandl. paa Roskilde Landemode 1562, Ny kirkehist. Saml. II.476); men seIve Handlingen: at give Almisse i AnI.af Korsbyrd omtales i flere Synodalbestemmelser, se sst. S. 451, 465 og 472, jfr. Vedtægterne paa Synoden i København om Korsbyrd, Danske Kirkelove I.159. Korsbyrd (Dies Rogationum, Litania Gallicana) plejede at holdes Mandag, Tirsdag, Onsdag før Kristi Himmelfartsdag. Paa Sjælland var det gerne (se En Traktat 1553, foran II. S. 317 L. 15) paa Dagene efter 1. Søndag e. Trin. Denne Dags Evangelium om den rige Mand og Lazarus har maaske hidført Tanken om at gøre Korsbyrden til en Fattigfolks dag.

✂ S. 123 L. 29. at løbe omkring ager och eng med korß och faune] i denne Forbindelse bruges favnen endnu i 19. Aarh., se Feilb. 1. favn (I.275 og IV. 138), jfr. fane (IV. 134). At Ordet er identisk med Fane, er der ingen Tvivl om. Udtalen fawn for "Fane" er optegnet fra Mors (som gammeldags, Feilb. I.269) svarende til hawn- = hane- i Sammensætninger som "Hanebjælke, -baand" (Feilb. I.552). Naar Udtalen faune er bevaret i Udtrykket "at ride med Favnen" ved Korsbyrd olgn., skyldes dette sikkert, at det er opfattet som et fra "Fane" forskelligt Ord, hvor Paavirkning fra Skrift- og Rigssprogets Fane derfor ikke har gjort sig gældende; men for Palladius har den Fane man brugte ved Optog naturligvis været identisk med Kirkefanen. Jfr. iøvrigt Noten til S. 99 L. 16 om Kirkefaner.

✂ S. 123 L. 31. min fader huuß osv.] Johs. 14.2, jfr. S. 38 L. 21.

✂ S. 124 L. 1. dem som sidder for gierderne] "de husvilde Landstrygere"; Udtrykket er ellers ikke hjemlet.

✂ S. 124 L. 8. i huad man skempter] vistnok "hvad man end afkorter, slaar af paa", jfr. skæmme "korte", skam, adj. kort, Kalk. III. 762.

✂ S. 124 L. 23. vor forældre] vor tilføjet over Linjen af Skriveren.

✂ S. 124 L. 25 f. derfor er det thid paa at vi falde ind tilsammen, och bede gud osv.] Tolkningen er ikke sikker: falde ind 207 kan være 1) "stemme i", altsaa: "det er Tid, at vi stemme i sammen og anraabe Gud", jfr. DO. IV. 684 L. 29. 2) Fejl for falde ned dvs. "falde paa Knæ"; jfr. Noten til S. 39 L. 29. (Grundtvig rekonstruer er (G 109): Der for er det tid paa, at wi falde end til sammen paa vore knæ (!) oc bede Gud). 3) snarest har falde ind dog her Betydningen "ty til", altsaa: "det er paa Tide, at vi i Forening ty til og bede Gud", jfr. DO. IV. 684 L. 34.

✂ S. 124 L. 34 f. naar de haffuer osv.] d : naar de truer med Riset og vil slaa til". Endnu i Jydsk: "kviste Barn med Ris", Feilb. II.341. G: naar det haffuer risit offuer hoffuid, oc de ville quiste paa(!).

✂ S. 125 L. 5 og 19. det fæ, det liff] "dit Fæ", "dit Liv".

✂ S. 125 L. 8. bodzkned] "Baadsknægt", "Matros"; (G retter til; trodz knecte; men Kongen har jo baade Rytteri og Fodfolk og Matroser i Sold).

✂ S. 125 L-8. igienom] Kustoden: igennom.

✂ S. 125 L. 12 f. di (dvs. det militære Værn) ... haffue end ocsaa deris loff vdi schrifften] Palladius hentyder maaske til, hvad Luther anfører i sit Skrift "Ob Kriegsleute auch in seligem Stande sein konnen", 1526 (Erl. Udg. XXII 244 ff).

✂ S. 125 L. 16. fremmede synder] vistnok Afskriverfejl for fremmede fijnder. - sst. saa føres hen for dig] "saa bortføres (dvs. røves) fra dig"; jfr. henføre = "bortføre", Kalk. II.186, og jy. hen = "bort", Feilb. I.590.

✂ S. 125 L. 17. din høstru] rettet fra dine høstru (Forudgriben af det flg. dine).

✂ S. 125 L. 27 f. i bedre och bedre] i = des, jo", Kalk. II.364; G retter i til en(!).

✂ S. 125 L. 30. hiid] foran h et udvidsket Bogstav,

✂ S. 126 L. 5. Och] saaledes Kustoden; Texten: Om.

✂ S. 126 L. 7. marikloch] jfr. Kalk. III.38; Bestemmelsen gentages i Artiklerne fra Landemodet i Roskilde 1559 (Ny kirkehist Saml. II. 462).

✂ S. 126 L. 15. fredbøn, fredkloch] rettet i Hs. fra fredkloch, fredbøn.

✂ S. 127 L. 10-14. i haffue nu iche ... det er aflagt] hele dette Stykke er, som man ser, meget løst i den grammatiske Konstruktion, men særdeles levende i Beskrivelsen; dette Synspunkt maa fastholdes ved Tolkningen, saa man ikke paatvinger Ordene en uhjemlet Betydning for at tilpasse Sætningskonstruktionen i korrekt Bogform.

208

✂ Om de enkelte Ord:

✂ munche och mulestøder] Pall. bruger samme Alliteration i Skt. Peders Skib, se foran Bind III.78 L. 15; jfr. iøvrigt Kalk. III. 139b og V. 728 b.

✂ palz] er formentlig = palt i palzrok, palzkjortel (= mnt. poltrok), "lang folderig Klædning", og i Faarepalt, Stodderpalt, Purpurpalt ofl., hvor palt har Betydning "en tarvelig Klædning". Paa nærv. Sted er palz (palt) vistnok i Betydning fig det tilsvarende mht. Ord palte "lang, grov Uldkjortel, som Pilgrimme og omvandrende Tiggere bar", saaledes at palz betegner de omvandrende Munkes og Mulestøderes lange Kutte eller Kappe. Jfr. Kalk. III. 446a og V. 797a med Henvisninger.

✂ øyentrycker] har utvivlsomt sin gængse Betydning "Øjenskalk, Hykler, Plattenslager, Tallerkenslikker, Snyltegæst" osv., se Kalk. IV. 987b L. 43 ff. kryste øyen ud paa har ligeledes den alm. Betydning "bedrage", "stikke Blaar i Øjnene". Udtrykket skriver sig fra 4. Mos. 16.14: oculos nostros vis erueret der i ældre Bibeloversættelser gengives ordret (eruere = "rive ud"; nuv. Oversætt.: "blænde"), jfr. Kalk. IV. 982b L. 51 ff.

✂ abraham] dette Ord findes i Plattysk med Betydning "Vadsæk, Pengepung", i ældre Nydansk i Betydn. "Tiggerpose" (Ranch's Danske Skuespil (1876), 292) og i moderne Jydsk i Betydn. "Brændevinsdunk" (Feilb.), jfr. ogsaa eng. abraham-man "Pilgrim". Det synes mig rimeligst, at Ordet her er brugt i den jydske Betydning, da det flg. Udtryk: "med en Sæk paa Bagen" (hvori Ostene stoppes) jo betegner Tiggerposen, som Munken sætter for at fylde. Skulde Abraham betyde "Tiggerpose", maatte Ordene med en sech paa bagen være en forklarende Tilføjelse, men det er usandsynligt - og ude af Stilen - at Pall. skulde bruge et Udtryk, der krævede Forklaring. Derimod giver det god Mening, hvis Abraham betegner Dunken. Saa har vi Tigger-Pilgrimmen, som vi kender ham fra samtidige Skildringer, med sin lange grove Kappe, sin Dunk ved Siden og sin Pose paa Ryggen. - Dertil kommer hans indre Egenskaber: Øjenskalken, der stikker Folk Blaar i Øjnene og - stikker begge Ostene i Posen, skønt man kun byder ham en.

✂ Hele Sætningen tør herefter tolkes: "I skal nu ikke mere give jeres Almisse til Munke og Mulestødere (dvs. omstrejfende Tiggermunke og Pilgrimme), der kommer i deres Kutte, - og til Øjenskalke og (dvs. som) stikker Blaar i Øjnene paa jer - med deres Brændevinsdunk og deres Tiggerpose paa Ryggen, - og 209 (dvs. som) tager begge Oste: de er begge gode, sagde Munken, stop dem blot i Sækken. - Alt det er forbi".

✂ En ganske anden Tolkning giver Grundtvig og Rosenberg-Thorsen. I Stedet for palz læser de patz (G tilføjer dog "el. palz" (G 159), men tager intet Hensyn hertil i sin Tolkning); patz udlægges som pass, "Pas". Mens G ikke giver nogen nærmere Forklaring, skriver Rosenberg-Thorsen (T 141): "Tiggermunkene udsendtes af deres Kloster visse Tider af Aaret, i det hvert Kloster tildelte Distrikt - "Term" kaldtes baade Tiggetiden og Tiggekredsen; hver Munk havde altsaa (!) en Seddel, "Pas" (!!), til Vidnesbyrd om, at han virkelig kom i Klosterets Tjeneste og ikke var Landstryger paa egen Haand". - Ligesaa lidt som Haandskriftets palz kan læses patz, ligesaa lidt er der nogen Hjemmel for den anførte Brug af Pas. Kaikar formoder - med større Rimelighed - at "Pas" paa nærv. Sted kunde betyde ikke "Rejsepas", men Crucifix (lat. passio), se Kalk. III. 455a L. 40 f., jfr. patz = "Paskors, der bæres om i Kirken", Gamle danske Dyrerim, Nr. 77 L. 13; hermed kan jævnføres den af C. Engeli fremsatte Formodning (Dagbl. 22/8 1873), at Pas er brugt om "Passens Historie"; Engeli henviser til en Synodalbestemmelse fra 1565 (§ 9); denne lyder i GkS. 3666 8VO: Degne skulle iche gaa omkring effter kyssepenning; som de pieide att wise folckitt itt Billede i en bog, huilcken folckett kyssede ock gaff saa huer degen 1 Album [andre Hss: 1 huidt]; men da Ordet Pas ikke staar i Hs.'et, og da det Ord, der staar, er godt nok i Sammenhængen, er der næppe Grund til at indføre en særdeles tvivlsom Rettelse. Endnu mærkeligere er Grundtvigs og RT.s Tolkning af Øyentrycker. Grundtvig skriver (G. 231): "Øyentryckere synes at måtte betegne noget (en tårepersende historie?), hvormed tiggermunke og pilegrimme som det hedder kry sted øyen vd paa folck(!) . . . at opfatte ordet som hykler, øjentjener lader sig ikke vel gøre". Og hos T staar der i Overensstemmelse hermed, at "kryste Øjen ud paa Folk" betyder "faa dem til at græde, t. Eks. ved en rørende Historie"!

✂ Saaledes bliver Grundtvigs, Rosenbergs og Thorsens Opfattelse: I har nu ikke Munke og Mulestødere at give Almisse, de som kommer med et Pas (Tiggerbrev) og en taarepersende Historie (Øjentrykker), som faar Folk til at græde, med en Abraham (Tiggerpose), med en Sæk paa Bagen osv.

✂ S. 127 L. 13. bode er gode osv.] jfr. PSyv II. 106 og Mau Nr. 7292.

210

✂ S. 127 L. 17. Hellig giesfes huß] se Noten til S. 37 L. 8.

✂ S. 127 L. 21. der] tilføjet i Marg. af Skriveren; findes i Kustoden. - sst. øyne] ell. øyen.

✂ S. 127 L. 22 og 23. affrunden] "raadnet af"; rynde] "raadne"; jfr. rødne, rønne Kalk. III. 609a, V.856a; jy. røn', Feilb. III. 136a.

✂ S. 128 L. 3. * ] her maa være oversprunget et Verbum: giffue, fly ell. lign. - sst.: at *tøre] jfr. S. 37 L. 4; Hs. (vel Hørefejl ved Diktat): at høre.

✂ S. 128 L. 1. da kunde de dennom] Verbet (skicke, fly ell lign.) mgl. før ell. efter dennom.

✂ S. 128 L. 11. æg,] Hs. æg

✂ S. 128 L. 21. øyne] ell. øyen.

✂ S. 128 L. 25. thil gallie och till ballie] se Noten til S. 67 L. 9.

✂ S. 128 L. 29. det hus] dvs. "dit H.".

✂ S. 128 L. 34. *da] Hs. de.

✂ S. 129 L. 1 f. saa siger s. Povel osv.] 1. Tim. 5.10.

✂ S. 129 L. 3. gaar nød adt] Kalk. II.12a; jfr. L. 33: gich fattigdom adt, og Noten til S. 35 L. 1: gaa ad.

✂ S. 129 L. 12 i vere udi land oc leye] dvs. hjemme i Danmark. Udtrykket er ikke hjemlet andetstedsfra.

✂ S. 129 L. 16. bryllup] up rettet af Skriveren fra ig.

✂ S. 129 L. 21. dersom de vaar nu iche till fisken] Meningen med dette Udtryk er yderst dunkel. Det er tydeligt, at Palladius taler om Tiggerpilgrimme af den Art, der er nærmere beskrevet S. 127 L. 10 f.; de holder sig borte fra Kirken, men ved Bryllup og lign. Lejlighed, hvor det maa ventes, at der falder noget af, viser de sig: "var der Bryllup i Sognet paa Søndag, saa kunde det nok hænde at to eller tre af dem vilde dukke frem, hvis de ikke nu var till fisken". Grundtvig omtaler ikke Stedet, Kaikar mærkeligt nok heller ikke. Rosenberg mener, at Udtrykket betyder at være ødelagt: "maaske tænkes der paa den druknede, som er blevet Fiskeføde, jfr. til Rotterne, i Hundene" (R 144). P. K. Thorsen optrykker R.s Forklaring uden Kommentar (T 144). Men denne Forklaring er lidet sandsynlig, da Tiggerne vel netop vilde komme, hvis de var "til Rotterne". En hel anden Tolkning er givet af C. Engeli i hans foran nævnte Anmeldelse af Visitatsbogen (Dagbl.22/8 1873, S. 3), idet Anm. opfatter Udtrykket till fisken = til fiskend(e)t "paa Fiskeri"; sprogligt er en saadan Tolkning vel mulig, jfr. Feilb. I.297, IV. 143 og DO. IV. 1052, men indholdsmæssigt synes denne Løsning ikke antagelig. Udtrykket er næppe beslægtet med det moderne Bogtrykkerudtr.: gaa i 211 Fisk, "ødelægges" (om Sats), hvis Etym. og Oprindelse iøvrigt er ganske usikker. - Maaske er Meningen, at disse Munkestoddere holdt sig borte, hvis det var Fastetid; till fisken kunde da være et Slangudtryk for at holde Faste - eller muligvis en Afskriverfejl for till fasten.

✂ S. 129 L. 27 t gaa och pille sig] "pille af"; jfr. VSO. V. 94: pille sig væk i samme Betydning.

✂ S. 129 L. 30. at *dj] Es. at j.

✂ S. 130 L. 1 f. s. Povell] jfr. 1. Kor. 9.11.

✂ S. 130 L. 5. fødes oc kleches] tilføjet i en Lakune, vistnok af Skriveren selv. kleches er utvivlsomt Fejl for kledest der vel i Forlægget har været skrevet klæhes (svarende til Udtalen klæ'es); h er da opfattet som ch, jfr. Note til 122 L. 21 (lachefogder).

✂ S. 130 L. 7-8. hellers kom hellers fald paa] dvs. heller kom etters fald paa. Sammenbl. af heller(s) og eller(s) er alm. i Hs.

✂ S. 130 L. 9 f. det er iche arffuegodtz, som mand siger: naar tieneren døør osv.] Præsterne havde jo deres Præstegaard forlenet paa Livstid, ikke som Arvegods - det er altsaa ikke noget "mand siger", men et Faktum, og en Talemaade: "det er iche arffuegodtz" ell. lign. kendes ikke. Muligvis foreligger her en ved Diktat fremkaldt Misforstaaelse, idet ser (udtalt si'er) er opfattet som siger (udtalt si'er); i nogle sydjydske Maal ligger Udtalen af de to Verber saa nær ved hinanden, at en Hørefejl er yderst sandsynlig. Ombyttes siger med ser, bliver Meningen: "det er ikke Arvegods, som man ser, naar Præsten dør, saa osv." Dog foreligger her vel snarere en (senere tabt) Talemaade om, at Præbender ikke er Arvegods.

✂ S. 130 L. 13. en bindning huß] "et Fag af Huset", Kalk. I.204b L. 5.

✂ S. 130 L. 19. en affvend rette] vist: "en Avn Retter"; jy. avn (aan) = Række (af Sædhobe i Høsten); jfr. Feilb. I. 36; Meningen er altsaa: "naar I sidder ved eders Bord, og Retterne staar foran jer i Rad og Geled, da osv." G og RT tolker; "og have en Ovn ret for eder" (!).

✂ S. 130 L. 27 ff. Med dette Kapitel kan jævnføres Palladius' senere Omtale af Helgendyrkelse i Skt. Peders Skib, foran III. S. 89-90.

✂ S. 131 L. 3 f. den døde Iacob til Compostella] d. e. Santiago de Compostela, et af de berømteste Valfartssteder; ogsaa Tavsen har - allerede 1528 - advaret mod Valfart hertil (Tavsens Småskr. S. 9).

212

✂ S. 131 L. 4. til Karop] Palladius hentyder til Dyrkelsen af vor Frue i Karup, et af de mest søgie Valfartssteder. 1901 fandtes ved Udgravning et Pilgrimstegn, forestillende Guds Moder med Jesusbarnet i et Rum i det gamle Alterbord, se Kirkehist. Saml. 5. R. 1.575. - sst: Vilsnap] folkelig Form for Wilsnack, se foran Bind III.126 (Note til S. 89 L. 10). - sst.: de 7 døde kircher i Rom] se herom Skildringen i Heinrich Böhmer: Luthers Romfahrt, 1914, 119 ff.

✂ S. 131 L. 5. det døde blod i Bystrup] se Bind III. 127 (Note til S. 90 L.1).

✂ S. 131 L. 6. Søffren i Holmstrup] se Bind III. 126, Note til S. 89 L. 18. - sst.: det døde blod i Kipping i Falster] se Bind III.127 (Note til S. 90 L. 1).

✂ S. 131 L. 8. gogeledt vor øyen] "gøglede vore Øjne" = gjorde os blinde (for Sandheden). G (RT) retter til gøgled for vore øyen.

✂ S. 131 L. 13. uden] maaske = "udenfor" (jfr. Fejlb. III. 951a L. 28, Kalk. IV. 542), modsat inden L. 14. Altsaa: her udenfor - paa disse Agre her omkring - har han givet eder eders daglige Brød, og her - indenfor disse Døre - har han skikket eder eders (aandelige) Spisning. - Maaske dog snarere Fejl for ude.

✂ S. 131 L. 13 f. her haffuer] herefter er formodentlig bortfaldet hand, jfr. Noten til S. 133 L. 6.

✂ S. 131 L. 19. effter:] Hs. effter

✂ S. 131 L. 22. komme.] Hs. komme

✂ S. 131 L. 25. i fiørdt] "i Fjor"; jfr. m. H. t. Udtalen Feilb. II. 5 og Kort o. da. Folkemål, S. 58.

✂ S. 131 L. 25 f. hun stod aff sin geyløshed osv.] "hun stod og drattede sit Barn af Vanvare" (Skødesløshed); jfr. Kalk. II.20 og V. 352.

✂ S. 131 L. 33 f. læße hende vdaff] dvs. "løse hende ud", "give hende Afløsning". Skriftformen med æ (ligeledes S. 134 L. 6) skyldes sikkert Lydsammenfald med læse (udtalt løs').

✂ S. 131 L. 36 i Aarons riis oc orm osv.] 2. Mos. 7.10ff.

✂ S. 132 L. 3. grundsuppen] "Hovedlæren", jfr. Bind III.121 og 126 (Note til S. 62 L. 11 og S. 87 L. 26).

✂ S. 132 L. 7. helligdom] forkortet Udtryk for helligdoms gang (saaledes Randnoten); det er næppe rigtigt med G (RT) at rette Udtrykket.

✂ S. 132 L. 15. i sognen eller bye] man ventede i sognen eller byen; denne Blanding af best. og ubest. Form findes dog oftere (se Note til S. 28 L. 4), saa det ikke gaar an at rette; men 213 naturligvis kan bye¯ være blevet afskrevet bye; derimod er G (RT)'s Rettelse til den by vilkaarlig.

✂ S. 132 L. 22. ieg vaar hungrig osv.] Matth. 25.35-36.

✂ S. 132 L. 26 f. Det er bedre osv.] Præd. 7.2.

✂ S. 132 L. 28. udi-udj; jfr. Noten til S. 51 L. 18 f.

✂ S. 132 L. 31 f. Hr. Jens i Hagested] i Wibergs Præstehistorie I.519 begynder Præsterækken i Hagested med "Peder Rode, havde været Munk"; men Wibergs Kilde, Musenii Catalogus over Præster i Sjællands Stift, GkS. 2990. 40, finder man (p. 81) fire Præster før Peder Rode: Jens. Niels. Lauritz. Jens. Den af Palladius' omtalte Hr. Jens er sikkert Peder Rodes Forgænger.

✂ S. 133 L. 1 ff. Vilt du lenger osv.] jfr. Om besatte, Bind I. 383 L. 20-33 og 384 L. 13 ff.

✂ S. 133 L. 4. *er] mgl. i Hs., jfr. L. 35 f.

✂ S. 133 L. 5. *de] mgl. i Hs.

✂ S. 133 L. 6-7. neden ved osv., oc kand osv.] G (RT): hans krop neden ved osv., oc hand kand osv.] Rettelsen er jo meget fri og ikke absolut paakrævet. Snarere kunde et hand være bortfaldet efter er, saa Texten havde lydt: neden ved hans beltsted er hand halff borttagen oc kand inthet røre den part (nemlig som er tilbage under Bæltestedet).

✂ S. 133 L. 10 f. hand hæder Hans Skram, ihuo hannem kiendert byen heder Farendeløß] Bonden Hans Skram i Farringløse (Ringsted H.) omtales flere Gange i Visitatsbogen (foruden nærv. Sted: S. 137 L. 8 ff., S. 147 L. 20), desuden i En Undervisning om Besatte, 1547 (se foran I. 383 L. 20 ff.) og i Skriftet Om Sværgen og Banden, 1557 (se foran IV. 232 L. 19 ff). Oplysninger andetstedsfra findes ikke.

✂ S. 133 L. 11. vel skal skalchen teche sig hiemme osv.] det er tvivlsomt, hvorledes dette Sted skal opfattes. Grundtvig mener, at "tække" enten maa være - oldn. þekkjask, her med Betydning "finde Behag i", "modtage med Tak" eller = oldn. þekkja, "kende, erkende, altsaa erkende sig at være hjemme" (se G 219); Kaikar opfatter teche = fsv. þäkkia, "synes" (se Kalk. IV. 515a L. 13); ingen af disse Tolkninger giver en rimelig Text. Derimod vilde der blive god Mening i Texten, hvis teche sig kunde betyde "opføre sig tækkeligt", eller "indynde sig", "behage", jfr. placeo = techis, Kalk. IV. 515a L. 18; hele Sætningen kunde da gengives: "vel skal Skalken (dvs. Hans Skram) opføre sig tækkeligt nok, til - naar du kommer derind til ham - saa at sidde og æde og drikke med dig, men vil du osv.". Imod 214 denne Tolkning kan indvendes, at teche sig ikke andetsteds fra er hjemlet i Betydningen "opføre sig tækkeligt" eller "behage", "indynde sig"; men sprogligt er der næppe noget at indvende herimod; og vi har jo set. mange Exempler paa, at en Betydning i Visitatsbogen ikke kendes andetstedsfra. Muligvis er dog en af Thorsen fremsat Opfattelse den rette; if. denne skulde tække sig betyde "dække sig, holde sig i Skjul" (T 150 Fodn.); men i saa Fald maa (hvad Thorsen ikke gør opmærksom paa) skalchen opfattes som "den Onde", ikke som Hans Skram. Tolkningen bliver da: "Vel vil den onde skjule sig hjemme (hos Hans Skram), til (*dolgoeo* saa længe som) du æder og drikker med ham (*dolgoeo* Hans Skram), men vil du bede Fader vor med ham, da skal du se Kampen mellem hans arme Hjerte og Djævlen". Den flertydige Brug af Pronominet (han), som denne Tolkning forudsætter, er i Visitatsbogens grammatisk løse Stil ingenlunde usandsynlig.

✂ S. 133 L. 19. *hand] mgl. i Hs.

✂ S. 133 L. 20. Paa Grund af den ny Indbinding af Hs. (se Indl foran S. 5) er Slutbogstaverne i flg. Ord ulæselige: falde (L. 20), du (L. 24), øyen (L. 26), hendes (L. 34).

✂ S. 133 L. 23 ff. Och huor tit - staar paa.] delvis benyttet i Skildringen i "Sværgen og Banden", foran Bind IV. S. 232 L.25ff.

✂ S. 133 L. 24. om hand gaber, att osv.] "naar han gaber, saa at osv."; G (RT) retter uden Grund til oc hand gaber saa at osv.

✂ S. 133 L. 31. *vi] mgl. i Hs.

✂ S. 133 L. 35. *i] Hs. de.

✂ S. 134 L. 1 f. udj halfftridie hundrede osv.] jfr. Indl. foran S. 1 f.

✂ S. 134 L. 6. læße] d. e. "løse"; jfr. Noten til S. 131 L. 33.

✂ S. 134 L. 9. thill et heder Gientoffte] dvs. "til et Sted, som hedder Gentofte". Udeladelsen af det relative Pron. er jo alm., jfr. Noten til S. 72 L. 14.; derimod er Brugen af et = "et Sted", svarende til Brugen af en = "en Person" ikke hjemlet andetstedsfra; men at en saadan Brug kan have existeret, er ikke udelukket. Sandsynligere er det dog, at et Subst. (sted ell. lign.) er udfaldet ved Afskriverens Skødesløshed.

✂ S. 134 L. 10. dannequinde] skrevet 2 Gg.; Kustoden: danneqvinde.

✂ S. 134 L. 11 f. udi fem] foran udi indføjer G (RT): der haffuer hun sidet.

✂ S. 134 L. 15. mig ett ... mig et] dvs. "mig det".

✂ S. 134 L. 21 f. till s. Iacob, til Kipping] Hs. till s. Iacob til Kipping.

215

✂ S. 134 L. 22. steder] kunde ogsaa, idet Endelsen er forkortet, gengives stede, men er opløst i Overensstemmelse med tilsvarende uforkortede Former.

✂ S. 134 L. 26. helligdom] G: helligdoms gong; jfr. Noten ovf. til S. 132 L. 7.

✂ S. 135 L. 3. kirkegaard] her: "Bondegaard, som er testamenteret Kirken, saa Bonden er Kirkens Fæster", se Kalk. II.508b L. 8 ff.

✂ S. 135 L. 8. herret] Kustoden: hærredt.

✂ S. 135 L. 11 i den loug, som er, om nogen giffuer bort miere end som hans hoffuet lod er] det synes heraf at fremgaa, at man kunde disponere over sin Hovedlod til fromme Gaver, mens de bevarede Lowedtægter herom (Sk. L. II.10, Vald. sj. L. I.5, Er. sj. L. I. 32, Jy. L. I.39 og III. 45) siger, at man kun har Ret til at disponere over sin halve Hovedlod; jfr. K. Sindballe, Af Testamentarvens Historie i dansk Ret, S. 41 f. Flere specielle Lovbud tyder dog paa, at Testator efter Reformationen har haft en videre Ret, men andre Udtalelser gaar bestemt i modsat Retning, se Sindballe, anf. Skr., S. 90-91 og S. 87 øverst.

✂ S. 135 L. 12. er.] Hs. er,

✂ S. 136 L. 2. Om nogle andre osv.] G (RT): Om Ecteskabs sager oc nogle andre osv.

✂ S. 136 L. 5. Iesus.] Hs. Iesus,

✂ S. 136 L. 8 f. bøgger, och skall hede kirkebog, som kircke kue, och indskriffues vdj stoelen] de "Kirkebøger", her er Tale om, er de i Ordinansen (se foran I. 224) befalede Bøger: Biblen, Ordinansen, Luthers Postil, Melanchthons "Apologia" og hans Loci communes, en Katekismusforklaring samt de sachsiske Visitationsartikler. (Kirkebøger i nuv. Betydning indførtes først i 17. Aarh.) - Hvad Ordene som kircke kue betyder, er overordentlig tvivlsomt. Rimeligvis foreligger her en Fejlskrift. Grundtvig retter til: som kirchen eyer, men denne Rettelse er jo meget voldsom; Thorsen overspringer uden videre alle tre Ord. Lader man Texten uændret, bliver Meningen: de Bøger skal hedde Kirkebog, som Kirke kue, dvs. som tvinger, holder i Ave, er Rettesnor for Kirken; jfr. Forbindelsen lowe oc kirckebøger i Ordinansen, Bind I. 209 L. 17. Denne Betydning af kue er dog ikke hjemlet andetstedsfra, men Overgangen fra den alm. Betydn. "tvinge" til den her foreslaaede "holde i Ave" er vel mulig. - En ganske anden Tolkning foreslaar Pastor P. Severinsen, idet han læser: "og skal hedde Kirkebog - [lige] som [det hedder] Kirkeko - og indskrives udi Stolen". Kirkekoen ("Jernkoen", "Jordekoen", "Jordefærdskoen" 216 m. m., egl. Gave for Jordefærd), der lejedes ud til Folk, skulde opføres i Stolen (Inventarfortegnelsen i Kirkens Regnskab) ligesom Kirkebøgerne; jfr. P. Severinsen i Hardsyssel Aarbøger III (1909), S. 15, 17, 18, Troels Lund, Dagligt Liv, 3. Udg. XIV, 262 ff. og se Tilføjelserne ndf. S. 240.

✂ S. 136 L. 14. en paasche] Fejl for om paasche (?), saaledes G (RT). - sst.: diße gamle bøgger] der sigtes til de katolske Bøger, der hørte til Kirkens Inventar, først og fremmest Missalet - desuden Breviaret og Manualet.

✂ S. 136 L. 20. Om band.] jfr. med dette Kap. Ordinansen, Bind I.189 L. 3-5 og 194 L. 25 ff.

✂ S. 136 L. 21-S. 137 L. 23. Dette Stykke er benyttet i Skriftet om Sværgen og Banden (Bind IV. 232 L. 1-233 L. 4); for største Delen er Visitatsbogens Text ordret gaaet over i det trykte Skrift - dog helt igennem pudset op til Bogbrug - enkelte Steder er Texten udvidet. Jfr. Indl. foran S. 14 f.

✂ De vigtigere Afvigelser er:

✂ S. 136 L. 22 og 23: for; SB: nest faare. - L. 24: som er osv.; SB: som ere icke aleniste . . . men ocsaa Bandere oc Suærere. - L. 24 og L. 26 (2 Gg.) aabenbarlig; mgl. i SB. - L. 25: hoerkarle; SB: Horefaalck. - L. 27: svermere; SB: Suærere; dette sidste Ord findes imidlertid intetsteds i Litteraturen uden i SB og er rimeligvis indsat her "för tilfället". I Visitatsbogen har der nok staaet, som Hs. har: svermere, det alm. Ord for Sekterere, Kættere, jfr. Sakramentsværmere (Kalk.). - L. 27: som iche er affløste; SB: som forstaas ocsaa vnder det ord Skendegeste. - S. 137 L. 2: schoch; SE: skaacker. - gud vocf och var oss; SB: Gud beuare oss.- sst.: dieffle, ligesom dieffuell L. 16, udeladt i SB. - L.3: hans; SE: sin. - sst.: gid; SE: Gud giffue. - sst.: efter etc. er i SB indføjet: Gud beuare oss, siger ieg end en tid. - L. 4: efter mange er i SB indføjet: aff de onde. - L.5: ind; SE (rigtigere): inde. - sst: du; SB: som du. - sst.: hen; SE: oc der siden fare hen mei dig. - L. 7: velter en vogn; SE: velter en Vogen om. - L. 8: enddog ieg veed iche sandhed der om; mgl. i SB. - L. 9: den fattige mand; SB: den bondeman. - sst: sm giest; SE: sine gester (saaledes maa ogsaa Hs. tolkes). - L. 10: fuld met; SB: fuld aff. - L. 12: der thør; SE: der torde. - L. 13: efter mig er i SB tilføjet: vdi en hel almues neruærelse. - L. 14: efter igien er i SB Beskrivelsen med den forvrængte Mund osv. indføjet: jfr. Noten til S. 133 L. 22-27. - L. 16; om en; SE: en beset. - sst: dieffuel; udeladt i SB. - L. 19: heller i tønder; SE: lester eller Tynder. - sst: di ere vel selffvillige til rede noch; SE: eller forplicte och forspunde dem/ de ere io selffue veluelige nock til rede/ de løbe iche bort/ de bliffue vel hoss dig/ alligeuel at du løcker dem icke vdi Tynder. - L. 21: fatt; 217 mgl. i SB. - L. 22 f.: som - mandt; SB: at du bliffuer obenbarlige besæt/ som da est alligéuel lønlige besæt (Hans Skram er død, da SB blev skrevet).

✂ S. 137 L. 1. dit hierte] dvs. "det Hjerte".

✂ S. 137 L. 16. en i evangelio] jfr. Marc 5.9 og Bind IV. 273 (Noten til S. 232 L. 30).

✂ S. 137 L. 25. som haffuer] G (RT) retter til: som Aanc? haffuer.

✂ S. 137 L. 26-36. dette Stykke er - dog temmelig frit - benyttet i Bogen om Drukkenskab foran Bind IV. 213 L. 22-33.

✂ Af Afvigelser kan mærkes:

✂ L. 34; beenleg; D: benling. - L. 36: liffs och siels fare; D: oc Menniskens forargelse.

✂ S. 137 L. 29 f. ellers er den saa goed, der holder som den der floer] jfr. Noten til S. 110 L. 3.

✂ S. 137 L. 34. beenleg] "Benling", "Huden over Knoglen", se Bind IV. 216, Note til S. 213 L. 30. Formen beenleg genfindes i andre jydske Kilder, saaledes i et Hs. fra c. 1500: bienlægh (Ny kirkehist Saml. IV. 464), jfr. fra 18. Aarh. Jy. Saml. II. 73; det findes endnu i vestjydsk bienlæw, Feilb. I. 63, hvor Ordet fejlagtigt opfattes som Benlag, og nok derfor gengives biænlaw for -læw. Jfr. ogsaa Benlæg Kalk. V. 80b (fra Peder Claussøns Snorre).

✂ S. 138 L. 2. 2, 3,] her synes at foreligge en Fejl. G udelader Tallene, men Hs. tillader ikke en saadan Rettelse.

✂ S. 138 L. 5 f. sette deris nafhi paa predichstoelen] se Noten til S. 82 L. 6 f.

✂ S. 138 L. 13. eller] *dolgoeo* "ellers", Kalk. I.453.

✂ S. 138 L. 20. met] dvs. "mit".

✂ S. 138 L. 23 f. den som holder osv.] se foran Noten til S. 137 L. 29.

✂ S. 138 L. 33. Diße emellom] *dolgoeo* "dis emellom". - sst: ubeuart] "uden Forbindelse med", Kalk. IV. 536b.

✂ S. 139 L. 2 f. som fader vor er siunget her for alteret, oc de høre klocheringen] jfr. Ordinansen, foran Bind I. 177: oc strax paa ordene maa han bequemlig opløffte, oc lade vnder des tingre med klocken, som sed er. Denne Ringning med Smaaklokkerne (som hang i Korhvælvingen) ved Elevationen tilhører katolsk Kirkeskik. - Hs. har tydeligt høre klochéringen, G retter til: høre klocken ringe (G 125 L. 17), og Thorsen gengiver høre Klokke ringer (T 157).

✂ S. 139 L. 18 f. indtil de haffue veret for Roeskild dom, och pleyet der enthen minde eller rett] indtil de har været for Domkapitlet (jfr. Noten til S. 90 L. 3) og der faaet Sagen afgjort ved Forlig (minde) eller Rettergang og Dom (jfr. Kalk. III. 92b L. 26 f.).

218

✂ S. 139 L. 21 f. steffne saadant folch for dem, effter ordinantzens liudelse] se Bind I. 195 L. 15 f.

✂ S. 139 L. 22. retthe] "paadømme", Kalk. III. 587b.

✂ S. 139 L. 25. fare det (dvs. "did", se ndf.) lang veys til glippe] Her sigtes til den gamle kanoniske Rettergangs Hensynsløshed med at stævne Folk til afsides Steder, hvad der førte til Byretters Privilegier om, at Borgerne ikke kunde stævnes andetsteds hen, jfr. Biskop Tyges Fremgangsmaade mod Øm Klosters Bønder, A.D. Jørgensens Afhandl. II. 153. - sst.; det] dvs. did; Sammenblandingen skyldes nok, at "did" ved Diktat er udtalt ligesom "det" - med e-Lyd og lukket Endekonsonant. Jfr. de i Hs. alm. Skriftformer met, det, set for mit, dit, sit. - G (RT) retter, sikkert fejlagtigt, det til der.

✂ S. 139 L. 27. for et hoffuedes skyld] "for en Persons Skyld". Pall. sigter aabenbart her til papistisk-sindede Medlemmer af Roskilde Domkapitel.

✂ S. 139 L. 28 f. rette alle sager vd] "paadømme alle Sager"; jfr. Noten til S. 139 L. 22 samt wdrette = paadømme, fx. Ribeartiklerne 1542, Da. Kirkelove I.198.

✂ S. 139 L. 30. kirkelougen] dvs. den kanoniske Ret. - sst.: Saa~ danne Mand] dvs. "saadan (en) Mand"; G (RT) retter til: saadan en.

✂ S. 139 L. 31. ey] d. e. "ee", altid; jfr. Kalk. V. 202a.

✂ S. 140 L. 6. iiij tider] de saakaldte Tamperdage, DL. 1-3-8, jfr. Kalk. IV. 309a.

✂ S. 140 L. 12. hoerfolch] S: horekarle.

✂ S. 140 L. 13. ud till] G: ind till (!).

✂ S. 140 L. 14. andet] vel Fejl for andre (jy. ane), saa Meningen er: nogle skulde stævnes til Roskilde og straffes dèr, andre skulde straffes paa de Slotte og Gaarde, hvor de tjener, eller som de hører under. - G (RT) indføjer Sted efter andet, hvad der ikke synes at give Mening.

✂ S 140 L. 15 f. Kiøbenhaffns kag ... Callundborgs kag] se Hugo Matthiessen, De kagstrøgne, S. 48 ff.

✂ S. 140 L. 16. vdi kuulhuset i Roskild] i Hs. mangler Krølle over det første u; samtlige Udgivere - Heiberg, Grundtvig, Rosenberg, Thorsen - læser derfor knulhuset, mens Kria.afskriften har kuulhuset; da Hs. oftere mangler Krølle over u (se Indl. S. 18) tør den sidste Læsning anses for den rigtige; et Ord knulhus kendes nemlig ikke og synes uden rimelig Forbindelse med andre danske Ord, medens kuulhuset nævnes i en med Visitatsbogen samtidig Kilde som Straffested i Roskilde. Det er C. Engell, der 219 i den ovf. nævnte Anm. af Visitatsbogen (Dagbl. 22/8 1873, S. 3) henleder Opmærksomheden paa en Herredagsdombog fra 1547 (nu i Rigsarkivet), i hvilken det S. 172 berettes, at en Bonde Per Hansen i Herlev, der af Mogens Godske, Befalingsmand paa Roskildegaard var beskyldt for at tiende uretteligt, stevnede denne og tiltalte ham for 5 Daler, "som hans riidefogitt hagitt tagitt hannem fraa for tyende, oc beretthe, att handt tilbødtt hannem, att handt motthe kafte hans korn op, och handt thet icke giøre wille, men att handt endelig wille hagdt hannem wtj kulhusßitt, wden handt wille giffue hannem ßamme fem daler". Herefter synes det givet, at Kulhuset var en Straffeanstalt - mulig en Anstalt for Tvangsarbejde i Lighed med Bremerholm. Rigsarkivar L. Laursen har været saa venlig at lade undersøge, om Kulhuset skulde findes i andre samtidige eller senere Aktstykker, men Undersøgelsen førte ikke til noget positivt Resultat.

✂ S. 140 L. 23 f. paa herris himmelfards dag] Fejl for paa vor herris himmelfards dag eller paa herrins h.

✂ S. 140 L. 24. Hæm] d. e. Høm(b), Ringsted Herred.

✂ S. 140 L. 30. at thoe] G (RT) retter uden Grund til: at de to.

✂ S. 141 L. 1. den Rosengaard] "Rosengaarden, en Afkrog med Haver og spredt Bebyggelse tæt ind under Bymurene, hvor Rakkeren boede og alskens Skrabsammen holdt til", Hugo Matthiessen, De kagstrøgne, 27; jfr. sa. Fort. Gamle Gader, 21 f. og Carl Bruun, København, I. 207.

✂ S. 141 L. 3. Nu] her har Grundtvig (G. 127) forfattet en længere Passus, saalydende: "Nu sidder vel end mangen skarns skøge baade vdi købsted oc paa landsby, der du maat vel vocte oc vare dig for". Der er ikke nogen som helst Hjemmel for dette Indskud, der er interpoleret paa bar Bund; RT følger G.

✂ S. 141 L. 15. dibber] "driver Utugt", Kalk. L* 48, V. 174.

✂ S. 141 L. 19. der som fult sadant skarns folch er] fult opfattes af Grundtvig som "fuldt" og rettes til fult aff (G 128 L.1]; ogsaa Thorsen opfatter fult som "fuldt", men indføjer ikke "af" (T 161); fult er maaske snarere Neutr. af ful, "afskyelig", saa Texten maa gengives: "der hvor afskyeligt saadant Skarnsfolk er osv.". Iøvrigt bruger Palladius ofte fult = fult aff, se fx. Skt. Peders Skib, foran Bind III. 119 Note til S. 53 L. 25.

✂ S. 141 L. 23 f. straxt faar hun sin kaabe paa sit hoffuet] maaske dette Udtryk simpelt hen betyder, at hun skjuler sit Ansigt med Kaaben, for at ingen skal opdage hende, før hun har faaet sit Bytte fat. Rimeligere er det dog, at Skøgen har villet maskere 220 sig som sørgeklædt Dannekvinde. At gaa med Kaaben over Hovedet var nemlig Skik for sørgende: "Om nogen hafhter mist sin neste Slechtte,.. Tha (skal) thennem Att thillstedis Att gange medt thieris Kobber paa hoffuitt.. wedt en halff Aars tiidt" hedder det i et Ribe-Aktstykke fra 1607 (Progr. f. Ribe, 1835, Bilag S. 20-21), se iøvr. Kalk. II.689a. Men Kaaben maatte kun bæres af uberygtede Kvinder; i Kr. ILs "verdslige Lov" 1521 (Kolderup-Rosenvinge, Gl. da. Love, IV. 108) hedder det, at Skøger "ey skulle bære . . . Koober, paa thet mand thennom kende kand fore andre Dandequinner"; jfr. Hugo Matthiessen, De kagstrøgne, S. 19, og se iøvr. Kalk. l. c.

✂ S. 141 L. 30. snibe] "snøfte"; jy. snibe, jfr. Feilb. III.433: snibdug = Lommetørklæde.

✂ S. 142 L. 3 ff. hine vgudelige byefogder osv.] jfr. L. 16: vgudelig edellfolch, hærretzfogder och slodtzfougder. At Øvrigheden beskyttede Prostitutionen mod en vis Afgift var overalt almindeligt, se Hugo Matthiessen, De kagstrøgne, Kap. I-II; m. H. t. nærv. Sted se anf. Skr. S. 43 f.

✂ S. 142 L. 7 f. selge synd oc fordatninge (dvs. fordagtinge, udtalt: fordattinge) synder] "sælge Synd og hjælpe ell. slutte Overenskomst med Syndere" (jfr. Kalk. I. 603a).

✂ S. 142 L. 9. forskichede] for senere tilføjet af Skriveren.

✂ S. 142 L. 13 f. det vaar got at ver e fouget osv.] se Noten til S. 44 L. 1.

✂ S. 142 L. 24 f. selge deris øll ... med sadant folch] "sælge deres 01 til saadanne Folk".

✂ S. 142 L. 26 f. du tørst iche belade dig met fremmede synder] "du behøver ikke at behæfte dig med andres Synder".

✂ S. 142 L. 33. iche] udelades i G (!).

✂ S. 143 L. 1. onde. Nu] Hs. onde, Nu.

✂ S. 143 L. 4-S. 144 L. 21. Dette Stykke er benyttet i Bogen om Drukkenskab, jfr. Bind IV. 209-10 og Indl. foran S. 13.

✂ Følgende Afvigelser kan nævnes:

✂ S. 143 L. 5: och schulle driche en skaal øll; D; at dricke en dryck øl. - L. 6: efter andre er i D tilføjet: i Gilde oc Gestebud eller andre erlige Samsæde. - L. 7: efter sig er i D tilføjet: oc ver du god faar dig. - L. 8: efter ugudelig er i D tilføjet: hine Bagtalere oc Baguaskere. - L. 9 f: Nu sider næsen iche vdj hoffuedet paa dem, som de vilde haffue den skaaren; D: nu sidder icke næsen i hoffuedit paa den/ som de ville haffue hende siddendis/ nu staar klæderne icke skaarne om den/ som de ville haffue dem skaarne. Muligvis er Bogens Text den oprindelige, idet Afskriveren har sprunget fra det første til det 221 andet: som de ville haffue. - L. 11: och vide inthet, først de osv.; D: oc intedmet dem selffae, men naar de osv. - L. 12: beschyt; D: besmittede. - L. 13: hand blifhter gierne selff bode til scham och skade inden hand osv.; D: hand faar selffue at dricke den samme skaal tit oc offte før hand osv. - L. 15: en god viße; D: hellige Psalmer oc quæder gode viser. - L. 16: gach hiem met (jfr. Noten ndf.) din høstrue; D; gack hiem til din Hustru. - L. 18: din berme; D: Bermen. - L. 19: naar du est osv.; D: naar du kommer hiem osv. - L. 21: huorfor du jo vilt underviße hende; D: huor faar hun haffuer vnderuisning behoff. - L. 21 f.-23: Sengescenen (er lige - op oc) er udeladt i D. - L. 25: i vanryet; D: i nogen vanære oc ont rycte. - L. 25-32: Tag hende - dig det er ikke benyttet i D. - L. 33: lempe; D; gode lempe. - S. 144 L. 2: iche ingen; D: ingen. - L. 3: af de (dvs. "saa at de" ell. "og de"); D: oc de. - L. 7; huide børn; D: Huide biørn. - L. 11: sande "Sandhed"; D: sanden. - L. 14: om halß oc i haar; D: i halss oc haar. - L. 19: hanß hellige engle; D: hans Engle. - L. 21: bliffue; D: vorde.

✂ S. 143 L. 16. met] "hos", jfr. Kalk. III. 49.

✂ S. 143 L. 21 f. naar i er lige om morgenen tilsammen i sengen] dvs. "naar I er jævnbyrdige (begge fastende og begge ædrue) om Morgenen osv.".

✂ S. 143 L. 24. undvere] "undgaa".

✂ S. 144 L. 2. endog iche ingen] Fejl for endog ingen (saaledes D) eller for endog iche nogen eller for endog att ingen.

✂ S. 144 L. 6 ff. alle natdriche oc utilbørlig nathvecht, som er huægehors, huidebørn, iullebuch, huggetønde, daartønd i brøllup oc andet sadant er altsammen afflagt til landtzting under kongenß sværdtt] det kgl. Forbud mod Nattevagt osv., som her omtales, og som maa være ældre end Visitatsbogen, kendes ikke, men Palladius' Ord lader jo ingen Tvivl mulig om, at det har existeret, jfr. Noten til S. 87 L. 1 foran. Desuden indskærpes Forbudet i en Traktat 1553: "den hugge Tønde er afflagd", foran II.319 L. 23, og hele Stykket optages uændret i Bogen om Drukkenskab 1556, IV. 210 L. 2 ff.; endelig vil man i en fra senere Tid bevaret Afskrift af en (iøvr. paa Latin skrevet) Henvendelse fra Palladius til Sjællands Præster 1555 (udg. i Da. Kirkelove I.471 ff.) i Overensstemmelse med de foran citerede Steder finde følgende: Sogneprester skulle faderlig admonere deris sognefolck att den hivggetønne afflegges. Similiter om wagenatthen (anf. Skr. S. 478). Om de enkelte Ord kan følgende oplyses:

✂ huægehors] dette Ord kendes kun fra Visitatsbogs-Haandskriftet og fra Bogen om Drukkenskab, hvor det skrives Hueghorss (se Bind IV. 210 L. 2); at vi ikke blot har Ordet i 222 Haandskriftet, men ogsaa i et af Palladius udgivet Tryk er af megen Værdi, idet man da kan se helt bort fra den Mulighed, at Ordet i dets overleverede Form kunde skyldes Skrive- eller Læsefejl i Hs.'et. Huægehors, Hueghorss maa være sammensat af Verbet hvege, "gaa uroligt omkring", "vakle fra den ene Side til den anden", ogsaa "stadig være paa Vandring" (Kalk. II.315, Feilb. I.695, VSO., Molb. Ordb. etc.; jfr. nuv. Rigsspr. vægelsindet) og hors "Hest". Da denne "Rokkehest" eller "Vandrehest" forekommer sammen med Hvidebjørnen og Julebukken, er det rimeligt at søge Forklaring til den blandt Juleoptogets Figurer, hvad ogsaa allerede A. C. L. Heiberg og Grundtvig har været paa Veje til; Heiberg forklarer Ordet som Forklædning i Lege om Julen (H 213), og Grundtvig skriver, at det er Navn paa en ukendt Juleleg og maa betyde "Rokkehest", "Gyngehest". De senere Tolkninger er blevet herved (R 163, T 164, Kalk. II. 315, Troels Lund, Dagl. Liv, Ill. Folkeudg. VII.73, Carl S. Petersens Udg. af Bogen om Drukkenskab, 1907, 66)1. Man kan dog komme Betydningen adskilligt nærmere. Ser vi paa Figurerne fra Juleoptogene i de germanske Lande, vil man stadig træffe tre Dyr: Hesten, Bjørnen og Bukken - altsaa netop de tre, som Palladius nævner i sin Opremsning. Fra Danmark er Hesteforklædninger bevaret i en Beretning om et Bryllupsoptog i Ravnkilde ved Arden, hvorom det hedder: en ridende kom ind, Hesten var to Karle med Rumperne mod hinanden, sammenbundne om Livet og tilhyllede med Dækkener, og Rytteren sad imellem dem (Feilb. Ordb. IV. 212b, jfr. Tang Kristensen, Jysk almueliv, Tillægsbind I.IV. 59, Nr. 183). Denne Beskrivelse svarer ganske til Skildringer af Hesterytteren i Juleoptog i Tyskland og England; snart dannes Hesten af et Par Karle, der vender Bagen mod hinanden, snart af 3-4 Karle, der staar bag hinanden, idet hver lægger sine Hænder paa den foranstaaendes Skuldre, men Hesten kan ogsaa indskrænkes til en lang Stang med et Hestehoved - en stor Kæphest. Saavel Hest som Rytter er altid tilhyllet. I Tyskland er det Rytteren, der har Navn: der Schimmelretter, i England er det - som hos Palladius - Hesten: Hobby horse, Hoodening-Horse (se Feilb. Jul, II.201 flg., 236 flg. samt de fyldige Henvisninger S. 373 f.; om Hoodening-Horse se "Discovery", II (1921) 142). Beretningen fra Ravnkilde viser altsaa, at vi ogsaa i Danmark har haft en

✂ 1 I Tidsskr. f. Kunstindustri 1889, S. 189 gengiver Bernhard Olsen et Billede, med Underskrift "Hvegehors", fra Olaus Magnus' Historia de gentium septentrionalium uariis conditionibus etc. Udg. 1567, p. 534. Underskriften er imidlertid fri Fantasi.

223

✂ Hesterytter i Juleoptoget (en Rytter, som senere har faaet Adgang til Dansegilder og Bryllupper)1: at det er denne Rytter, vi har i Palladius' Optog sammen med Hvidebjørnen og Julebukken, derom synes der mig ikke at kunne være mindste Tvivl. Selve Navnet Hvegehors har passet godt paa den mærkelige Hest: de to sammenbundne Karle med Rytteren imellem sig har nok været noget vaklende i Gangen; men muligt er det, at Verbets overførte Betydning "at være uvis" har spillet med ind, saa Navnet har faaet den forblommede Kolorit, det burde have, jfr. Udtrykket være paa Hvegeholm = "være i Uvished om", Hvege-ild = "Lygtemænd" olgn. (Feilb. anf. St.). - Hvegehors er senere forvansket til Hvidehors, Hvidehest, Hvidemær, se Karoline Graves, Ved Halleby Aa, 1921, 145, og især Fr. Grundtvig, Livet i Klokkegaarden, udg. af Jørgen Olrik (1908) S. 227.

✂ huidebørn] Fejl for huidebiørn (jfr. Huide biørn, Bind IV. 210 L. 3); Fejlen er ikke rettet i Texten, da den kan skyldes Indvirkning fra Vaklen i Udtale i beslægtede Ord (hö(r)n' v. S. a. hjö(r)n', "Hjørne" mfl., se Feilb. Ordb. og Kort o. da. Folkemål S. 53). Skønt vi ikke har bevaret "Hvidebjørn" som Navn paa en Figur i Optoget, er det givet, at vi her har Bjørnen, som den kendes fra talrige Beskrivelser af Juleløjer (se Feilb. Jul II.202, 228 og 235, jfr. Troels Lund VIL. 73); jævnføres maa ogsaa Æventyret om Hvidebjørnen, der kommer Juleaften til Bonden og fordriver de onde Vætter (se Feilb. Jul II. 27 og Henvisningerne sst. 323, samt Feilb. Ordb. I. 701 og IV. 231). - Figuren svarer til den tyske Erbsenbär, se Hessische Blätter für Volkskunde II. 123 (om Juleaften), R. Andree, Braunschweiger Volkskunde 312 (om Bryllupsfest). Palladius' Hvidebjørn har dog sikkert ikke været hyllet i Ærtehalm som den tyske Maskefigur, men i et hvidt Lagen. Jfr. iøvr. Martin P. Nilsson, Årets folkliga fester, 1915, S. 173-78, 267-69.

✂ iullebuch] "Julebuk", denne Figur i Juleoptoget har været videst udbredt og har holdt sig længst; jfr. Werlauff, Antegnelser til "Julestuen" S. 192 ff., Feilb. Jul I. 206, II. 228 i, 230, 247, Feilb. Ordb. II. 54, IV. 248.

✂ Naar Reformatorerne faar indført Forbud mod disse Juleoptog, og naar Palladius og hans Efterfølgere Gang paa Gang indskærper Forbudet, skyldes det sikkert ikke saa meget de Udskejelser i uanstændige Løjer, de ofte har fremkaldt, som

✂ 1 Ganske lignende Optog beskrives fra Randers- og Horsensegnen, Feilb. Jul II. 226, men henføres af Feilb. til Julebukken.

224

✂ deres hele uortodoxe Karakter; de var jo ved deres Oprindelse og deres Udvikling opfyldt af gammel og ny Folketro, hedensk og katolsk, men just derfor er det ogsaa vanskeligt at komme dem til Livs; selv om det lykkedes at undertrykke nogle Navne paa de kætterske Personer, lever selve Skikkene, der var Del af Folkets Vaner og Sæder, videre i Aarhundreder, efter at de ihærdige Reformatorer havde faaet dem aflagt til Landsting under Kongens Sværd.

✂ huggetønde, i bryllup] foruden de ovf. anførte Steder hos Palladius omtales Huggetønden i Synodalvedtægterne 1565; her lyder § 7, i GkS. 3666 8VO: Prestmend skulle icke were kiøgemester, eller befatte sig noggett medt Huggere tønne, jfr. § 9, i Kall 472: Presterne skulle ikke tillstede hugge thønden eller søge den, og Stykket "om Bryllup" i en Traktat (foran II. 319): Her skal mand ramme maade met, at det bliffuer icke for megit eller formange dage ey helder met stor Offuerflødighed, effterdi at den hugge Tønde er afflagd, oc Brøllups Folckit maa icke helder æde oc dricke i Kircken eller gøre it Danssehuss aff Kircken. - Hvad Huggetønden egl. bestod af, oplyser disse Steder dog ikke, men muligvis har den, som Zwergius (Sjællandske Cleresie S. 85 Fodn.) formoder, været noget lign. som Skriftetønden, der omtales i Synodalvedtægterne 1564 § 16. Denne Paragraf lyder (anf. efter Ny kirkehist Saml. II. 481): "Den Skrifte time [for Skriftetønde, saaledes bl. a. Kall 472 og NkS. 1171 40: Admonitio adt de skriffte gilde som skeer i Dimmell uge, naar pastor hører Confessionem debent omnino abrogari som kaldis skriffte thønne] skal aflægges. De have haft saadan en Vane paa somme Landsbyer her i Sjælland, at Præsten farer omkring i Dimmelugen til hver By og skrifter alt Folket, og naar han haver afskriftet i en By, saa lægge alle Bymænd en Tønde paa Stol, her hugges de og slaas, sværge og bande". - Sikkert synes det i hvert Fald, at Huggetønden har været Benævnelse paa en Tønde Øl, der gaves til Pris ved Bryllupper. Jævnføres kan iøvrigt lign. Skikke fra Holsten, ved Barsel- og Gravgilder, se Schütze Holsteinisches Idiotikon, IV. 289.

✂ daartønd i bryllup] IV. 210: Daaretynde vdi Brullup. Daaretønde beskrives hos Moth (se DO. III. 400) som den Tønde, hvori "Daaren" i Gembælteleg sattes og overøstes med Vand; i Vid. Selsk. Ordb. forklares Ordet som Fastelavnslegen at slaa Katten af Tønden. Ingen af disse Betydninger kan passe paa Stedet hos Palladius. Grundtvig (og Kaikar) sammenstiller Ordet 225 med "Tyvetønde" i det sjæll. Udtryk "betale Tyvetønden", om en Tønde Øl, som gaves til bedste af den skyldige, naar Bymændene selv havde forligt et Tyveri eller Ran (jfr. Junge, Nordsjæll. Landalmue, 2. Udg., S. 356); Daaretønde skulde da betyde en Tønde Øl, som gaves til bedste ved et Bryllup af "Daaren", hvormed betegnedes en, der havde forset sig paa en eller anden Vis. Alt dette er løse Gisningen Nogen blot tilnærmelsesvis sikker Tolkning kan næppe naaes paa Grundlag af det hidtidige Kendskab til Ordet, men Sandsynligheden taler for, at Daaretønden ligesom Huggetønden har bestaaet i rigelige Drikkevarer, der er givet til Pris for Deltagerne i Bryllupsgilder.

✂ S. 144 L. 9. findes] Endelsen er forkortet. - met] = D; Hs. met, - Din seng klager iche paa dig] dvs. Din Seng har ingen Grund til Klage"; jfr. "drikke i Senge" = drikke døddrukken, Kalk. IIf. 706.

✂ S. 144 L. 10. mand pleyer at sige at 4 raffne de giør en dieffuel] dette Udtryk har jeg ikke fundet Hjemmel for andetsteds; jævnføres kan Folketroen om, at Ravnen er Djævlens Bud, Satans Apostel olgn., se Feilb. ffI. 21b L. 40 ff. - Hos Mau anføres Talemaaden som Ordsprog med Palladius som Kilde (Mau Nr. 7710).

✂ S. 144 L. 14. hand kommer dem om halß oc i haar] komme en om Hals = "skille en ved Livet", Kalk. II. 132. komme dem i Haar sammen = "komme op og slaas", Kalk. V. 496b L. 2 f. Udtrykket i D (Bind IV. 210 L. 10): hand kommer dem i halss oc haar sammen er ellers ikke hjemlet.

✂ S. 144 L. 19-21. huo - puust] svarer til PLaale Nr. 451.

✂ S. 144 L. 30. 3] Hs. 3.

✂ S. 144 L. 32. fortagér] rettet af Skriveren fra fortaler.

✂ S. 145 L. 7. sognevinder] "Sognevidnesbyrd, -vidner".

✂ S. 145 L. 8. at der er iche falsk i pølßen] dvs. "at I ikke sværge falsk". pølßen er vel Fejl for poeßen, jfr. "have rent Mel i Posen" olgn.

✂ S. 145 L. 81 oc kommer eder siden om øyen] dvs. "som kommer jer siden for Øje" - "for en Dag". Udtrykket: komme om Øjen kendes ellers ikke. - Thorsen formoder, at Udtrykket kunde betyde "svider eder siden i Øjnene". (T 165 Fodn.).

✂ S. 145 L. 9. igiendreffuen] ell. igiendreffune.

✂ S. 145 L. 10. midmertz penge] Midsmers Penge (Midsommers Penge) Benævnelse paa Tremarks-Bøden, der fulgte med Ærestab; Kalk. III. 52b.

✂ S. 145 L. U. loug och toug] se Noten til S. 65 L. 21 f.

226

✂ S. 145 L. 13. skiøge] rettet i Hs. fra skiøger.

✂ S. 145 L. 14. faar .. en serch] dvs. "bliver kagstrøgen", jfr. "faa en ny Skjorte" = blive hudstrøgen, se Noten til S. 97 L. 7. G retter til: faar .. en rød serck. - sst: det] "dit".

✂ S. 145 L. 15 f. mandelig var sig selff] dvs. "man skal vare sig selv mandelig"; G (RT) retter uden Hjemmel mandelig til huer mand.

✂ S. 145 L. 22 f. den calent boeg som ieg haffuer skreffuét dem til gode] denne Kalentbog er nu kun bevaret i "Formula visitationis provincialis" (1543, Tryk fra 1555) under Titlen: De Collatione parochorum seu de prouinciali Synodo, men rimeligvis har den tidligere været udgivet selvstændig som en af Palladius' Expeditiones pro pastoribus. Optrykt i Danske Kirkelove II. 30 ff.

✂ S. 145 L. 26. *aar] Hs. Aaa.

✂ S. 145 L. 31. (Provstens) affskorn tieniste udj ordinantzen] se Bind I. 220 L. 23 ff.

✂ S. 146 L. 1 f. den proustbog som ieg haffuer ocsaa skreffuét dem oc eder alle til gode] dette er den ovf. omtalte "Formula visitationis provincialis" 1543, udgivet paa Foranledning af Provst Melchior Jensen i Raklev; kun bevaret i det af Bispemødet i Kbh. 1555 foranledigede Optryk. Jfr. Indl. foran S. 2 f. og Tillægget ndf. S. 237.

✂ Til Illustration af Forholdet mellem Visitatsbogen og Provstebogen skal exempelvis anføres Stykket om "Locus" (Udg. 1555, Bl. A 5V), der kan jævnføres med Visitatsbogen foran S. 146 L. 5ff.

✂ Poterit semper domi suæ pernoctare, et summo mane, in curru vel in equo, se ad Ecclesiam visitandam conferre, ne nimiis sumptibus Ecclesia grauetur, quod quidam futurum suspicantur. Nec vltra duas aut tres horas apud tutor es manendum est, ne ventris causa visitationem institutam esse causentur et calumnientur. Illud summe cauendum est, ne quisquam inuitetur ad prandium, quasi sub pretextu et nomine præpositi, ne graues tandem Ecclesiæ sumptus perturbent ac destruant visitationem. Si quos volunt Tutores inuitare, faciant id ex priuato, vel suo nomine, non præpositi, ne prandii sumptus in magnam pecuniæ summam contrahatur. Imo meum consilium est, vt mox a prandio curet subduci rationem, vt certo sciat, quanti constiterit Ecclesiæ prandium quod sumpserat, ne mendaciis eum circumueniant alicubi callidi Tutores et apud præfectum regium, cui commissum est hoc munus, vt bonorum Ecclesiasticorum rationem habeat, accusent, ac visitationem Ecclesiarum impediant ac remorentur. Tales enim sumptuosi præpositi prebent occasionem huius mali, quod Ecclesiæ Christi, deinde miseri parochi quibusdam aulicis, vt vocant, præpositis seu potius asinis onerentur et grauentur.

227

✂ S. 146 L. 6. en stund rom heller 2] jfr. en stunderom eller tho S. 103 L. 35. - én rettet af Skriveren fra den.

✂ S. 146 L. 9. set] "sit".

✂ S. 146 L. 10. besueringe] rettet i Hs.'et til besueringer.

✂ S. 146 L. 21. kierligen] Endelsen forkortet; den er opløst overensstemmende med Endelsen S. 25 L. 4 og 14.

✂ S. 146 L. 27. der kommer vel ild i spotterens huß] PLaale, Nr. 544.

✂ S. 146 L. 30 f. det nederste Hjørne af p. 157 i Hs. er udraderet og overskrevet.

✂ S. 146 L. 32. christne] ell. christen.

✂ S. 147 L. 1 f. vil gierne sætte min foed hoß den osv.] "vil gerne underkaste mig retslig Afgørelse", se Kalk. I. 577b L. 12.

✂ S. 147 L. 20 f. den fattige mandt vdj Farendeløss] d. e. Hans Skram, se Noten til S. 133 L. 10.

✂ S. 147 L. 21 f. den fattige pige udj Gientofft] se S. 134 L. 9 ff.

✂ S. 147 L. 22. den sognedegn vdj Fersleff] denne Degn (i Ferslev, Hornsherred) er ikke omtalt tidligere.