↩ De to første Linjer: Mari gich adt veje, der kom di 3 meje er en ganske normal Indgang til "Mødesignelse", se Ohrt, Trylleord (1922) S. 65 ff. Første Led i disse Formler kan være: "N. N. gik (hen) ad Vejen" olgn., lat "N. N. per viam ambulavit", sv. "N. N. gick sig vägen fram" osv., jfr. Begyndelsen til de med Palladius' Signeformel samhørende Formler, Danm. Trylleforml. Nr. 208, 211, 212: "Jeg gik mig hen ad en Vei", "Sanie Peder og vor Herre gik ud af Veien frem", " Vor Herre gick ad veyen frem". Andet Led omhandler saa den man møder: "der kom N. N.", "supervenit N. N." osv.; dette andet Led kan omfatte enten den, der skal hjælpes eller Hjælperen, evt. Medhjælperne. Dette sidste er Tilfældet her, idet Formlen hører til Typen: Overhjælper (Maria) møder Medhjælpere ("de 3 meje"). Disse Medhjælpere er uden Tvivl de i Signelser overalt optrædende tre salvende Kvinder, de tre Maria'er, der har deres Oprindelse fra Marc. 16.1, idet de her omtalte tre Kvinder: Maria Magdalene, Maria Jacobs Moder og Salome i Middelalderen bliver til de tre Maria'er, "tres Mariæ", eller (enkelte Gange) til de tre Salomer; det sidste er Tilfældet i en med Begyndelsen af Palladius' Formel overensstemmende tysk Signelse, i hvilken de tre "Salomen" mødes af Jomfru Maria (se Grimm, Deutsche Mythologie, 4. Udg. III. 503, jfr. F. Ohrt, Vrid og Blod, S. 213). Men de bibelske Formularer sammenblandes med ældgamle hedenske Formularer, i hvilke der ogsaa optræder tre Kvinder. Disse Formularer kender vi fra Optegnelser hos Medicineren Marcellus fra Bordeaux (De Medicamentis, c. 408). Det er her tre løsende og bindende Jomfruer i Havet (tres virgines in medio mari), der hver (eller to mod en) virker for sin Opgave, mens de tre Maria'er danner en Enhed, men trods denne Grundforskel i Motivet bliver de hedenske Jomfruer, der lever videre i Formularer langt ned i Tiden (jfr. Danm. Trylleforml. Nr. 344: "Der sad tre Møer under Salling Gaarde, de kunde Igten binde"), ved Paavirkning fra Bibelkvinderne "hellige", mens omvendt de tre Maria'er, der i Formler og Viser kunde optræde navnløse som "de hellige Kvinder", bliver til "drij maeren", "trois vierges" osv. (jfr. Grundtv. S. 201). En saadan Paavirkning har vi nok i Visitatsbog-Formlen, idet "di 3 meje" næppe som af Ohrt ("Trylleord" S. 129) formodet er en Forvanskning af "Maria", men, som allerede Grundtvig antog (anf. St), er en Flertalsform af mø, dog naturligvis ikke (som G tror) med Bevaring af den gamle Tvelyd, men med nydansk 200 Tvelydning af Vokalen, jfr. Kort o. da. Folkemål, S. 56. Denne Tvelydning er da blevet fæstnet ved, at meje er Rimord paa veje. - En andetsteds fremsat Formodning om, at meje skulde være en folkelig Form for magi, pl. af magus, og Udtrykket altsaa være at opfatte som "de tre Magere", dvs. "de hellige tre Konger", er ganske uholdbar; hvis det latinske Ord magus skulde have udviklet sig paa dansk Grund, maatte det have været almindelig brugt i eller udenfor Formler, men ingen af Delene er Tilfældet; sprogligt set er Udviklingen magi til meje derfor næppe tænkelig; og indholdsmæssigt svæver Teorien i Luften, idet Magerne næppe nogensinde optræder i de i hundredvis bevarede Formler paa Folkesprog, hverken i danske eller fremmede. Hvor de hellige tre Konger nævnes i Trylleformler, hvad de ofte gør (se ndf.), er det enten ved deres Navne eller som "de hellige tre Konger".