Palladius, Peder TILLÆG II. Jørgen Jenssen Sadolins Udskrift af Visitatsbogen. EN VISITATS BOG.

TILLÆG II. Jørgen Jenssen Sadolins Udskrift af Visitatsbogen. EN VISITATS BOG.

Prefacien

Her leßer prowsthenn myn befalings breff oc ieg strax der epther kailer kyrckewerrier oc fattiigfolckis1 verier op till meg i den øuerste stoell oc kommer folckiidtt till att sidde indtt2 oc ieg setter meg der3 paa en stoell for4 dennom5 ....

Summa visitationis

Som y nw hørde myn befaling y gode christne faa er thet første ieg haffuer att handle for6 eder7 som8 er9 medtt kyrckewerier oc eder alle sammen

Om denne kyrcke oc gudts huß som i søge till att høre

gudts ordt vtj

Det andedt
Om edhers sogneprest oc sognediegne som schulle drage edher oc edher børnn gudts ordt fore

Det tredie
Om hellige dage. Huadt tiidt eder bør att komme til10 sammens11 hiid til kyrcke oc huadt tiidt eder bør icke at komme her indtt

Det fierde
Om de fattiige her oc andherstedts huorlunde thyer12 schall handlis mett thennom

Det fempte
Om kyrckegang Huorlunde den schall werre

Det siette
Om ectefchabs sager Oc andre nøttørtiige artickeler13 et cet.

* * * * * * * 235

Omkyrckenn1 Omtagedtt Omvyndwer Om guluidt oc stoele Om kierregaardhen Om predicke stolenn funthen oc alteret Om predickeftolenn befynderliig Om fwntthen besynderliig Om alteredt besynderliig
En formaning til folckedtt att de gaa gierne til kyrcke att2 høre gudts ordt
En andhen formaning til folckedtt att the tage deris tiid waare
Den tredie formaning til folckiidt att the tage theris børn mett dennom til kyrcke søndag oc helligdage
En andhen3 formaning til folckiidtt huad de schulle giørre vtj theris sognekyrcke
Om den4 første gierning som er att bede ||
Om den andhen gierning som er att høre gudts ordt
Om den tredie gierning som er att gaa til sacramentt
Om vin oc brødtt
Om scrifftemaall
Om had oc affwende att det schall forhindre inghen5 fraa sacrament
Om schendige lefnedt att dhet schall icke forhindre noghen fraa sacrament
Om den fierde gierning som er att loffue oc tacke gudt
Om den fempte gierning som er att giffue til the fattiige
vtj kyrcke6

Den anden part
Om sognepresthen oc sognedieghenn
Om deris gode heller onde røcte
Om sogneprestens embede oc befaling
Om sognediegnens embede oc befaling
En kortt formaning til the vnge bonde karle7 oc drenge
En formaning til pigerne oc mørne
En formaning til folckiidtt att the lade theris børn gierne 8 komme till sognediegnenn *

* * * * * * * 236 En formaning til folckiidtt att the fette theris børn til schole1
En formaning til folckiidtt att the vilde tiene rett
En formaning til folckiidtt om høytiders oc heders offer
Om børne offer
Om brude offer
Om qwynde offer
Om barsell quinder en trøft oc formaning
Om naffueneløße børnn en andhen trøst oc formaning
Om iordemoder en vnderwisning oc formaning
Om traalleqwynder en formaning oc wnderwisning
Mier om iordemoder
Om kyrckegang
Huorledis dhet schall gaa til mett kyrckegang

Den tredie partt om helliige dage: ||
En liden formaning2 om rett faste
Om bede daghen

Den fierde partt om de fattiige
Om helliigdoms gang
Om testaments gaffue

Den fempte oc siste partt3 om nogne andre
nødactiige artickle bøger bandt etc.
Om bøger
Om bandt
Om ecteschabs sager
Om horekarle4, booler oc schiørleffners fo[l]ck
Om samkomme5
Om sognesteffne
Om calente
Om prowisten
Om superintendenten *

* * * * 237 Sadolins Visitatsbogs-Udskrift er fremdraget af H. F. Rørdam i hans Bog Jørgen Jensen Sadolin, Odense, 1866, S. 123 f. Rørdam kendte ikke dengang Palladius1 Visitatsbog og antog derfor, at Optegnelsen var original. I sin Udgave af Visitatsbogen 1867 gjorde A. C. L. Heiberg opmærksom paa det rette Forhold (Heibergs Indledn. S. XI); men da Heiberg ansaa Hoved-Hs'et af Visitatsbogen for at være en med Palladius' Original "nogenlunde samtidig Afskrift" (sst. S.VI), havde Sadolins Udskrift naturligvis ingen Værdi for ham. For Grundtvig, der paaviser, at Hoved-Hs.et er c. 100 Aar yngre end Palladius' Original, maatte man derimod vente, at Sadolins Udskrift, der jo er samtidig med Palladius' Original, vilde være af Betydning, men Grundtvig maa have overset den; i hvert Fald omtaler han den slet ikke i sin Udgave.