Palladius, Peder Peder Palladius' Danske Skrifter

INDLEDNING.

✂ DER findes i Rigsarkivet 7 egenhændige danske Breve fra Palladius: 2 Breve til Eske Bille, det ene fra 1538, det andet udateret, men at dømme efter Skrift og Ortografi omtrent samtidigt, 1 Brev til Mogens Gyldenstjerne fra 1546, 2 Breve (affattet sammen med Johs. Machabæus) til Christian III 1548, 1 Brev fra c. 1551 til Kongen og endelig 1 Brev fra 1552 ligeledes til Kongen.

✂ I Afskrift kendes desuden 5 danske Palladius-Breve - fra 1549, 1551, c. 1554, 1557 og 1558; og endelig er bevaret et udateret Original-Brev rimeligvis nedskrevet efter Palladius' Diktat af en til Heine Kloster i Skaane knyttet Mand.

✂ Til Oplysning om Palladius' Ortografi er de egenhændige Breve naturligvis af afgørende Betydning; det ses heraf, at den enkle og lidet dialektfarvede Sprogform, vi finder i Palladius' trykte Skrifter, i alt væsentlig stemmer overens med Brevenes Ortografi, altsaa skyldes Palladius selv, ikke hans Bogtrykkere; ligesom det bekræftes, at Ortografien i det bevarede Ms. af Visitatsbogen er Afskriverens og ikke Forfatterens1.

✂ Hvad Brevenes Stil og Ordforraad angaar, er Palladius' personlige kraftige Stil som venteligt, hvor Talen er om *1 Forholdet mellem Forfatterens Ortografi og henholdsvis Bogtrykkernes og Afskrivernes har jeg (bl. a. for Palladius' Vedkommende) udførligt behandlet i en Afh. i Nordisk Tidsskr. f. Filologi 4. R. IV Bind. S. 1 ff. Som paavist af Dr. Brøndum-Nielsen (sst. S. 146 ff.) var de Slutninger, jeg her drog om Overensstemmelse i Enkeltheder mellem Forf.s Ms. og det trykte Skrift, dog for vidtgaaende; men jeg maa fastholde min Hovedthesis: at Ortografien i Palladius' trykte Skrifter er Palladius' egen, ikke hans Sætteres; jfr. Herman Weigeres En Ræffue Bog, Tillæg (1920) S. 302. 244 officielle Skrivelser, mindre fremtrædende end i Visitatsbogen; men ogsaa i Brevene kan man dog finde Udtryk, der er karakteristiske for Palladius' utvungne Skrivemaade. I Brevet til Mogens Gyldenstjerne skriver Palladius, at mange fare frit i deres Ondskab, fordi Øvrigheden "ikke tager saa vel fat paa deres Hud og Kød som paa deres Gods og Penge", og han tilføjer: "derfor skulde vel, med Orlov sagt for eders Strenghed, en Hundedreng med en Par Skoleris i hans Haand mere udrette hos saadant Folk end enten mundelig Undervisning eller Pengestraf" (ndf. S. 247 L. 19 ff.). Om Jon Aresøn siger Palladius, at han "ikke har lært saa meget som en arm Sink' eller Pusille her i Skolen. Her er ikke et Barn i denne Skole, som har været her et Aar under sin Skolemester, at han er ej bedre, end den som I kalde Biskop" (ndf. S. 256 L. 5 ff.). Saadanne kraftige Ytringer med Billeder hentet fra Hverdagslivet er jo ganske i Visitatsbogens Stil.

✂ Brevene er udgivet bogstavret. Ligesom ved Visitatsbogen er dog Brugen af store Begyndelsesbogstaver normaliseret, saaledes at stort Bogstav kun er anvendt i Navne og efter Punktum. Forkortelser er opløste - men i Modsætning til ved Udgivelsen af de trykte Skrifter - betegnede ved Kursiv.

1.
1537-38. Peder Palladius til Eske Bilde.

✂ Kere her Eske bedher ieg gerne ath etthers strenghedt will forbyde bode jomfrwerne och bondherne som er begerendis en soghen for thennem sielff, ath the icke nw lengher forarbedher paa ath bryde then reformatz som bleff giort wdi Roskyldt wdi wor naadigste herris kon: ma:1 nerwerelsse. Thi huis the icke lade aff ath klammere ther om, tha komme the wdi skade ther for, eller then mand som thennem ther till raadher for sin søndherlig gyrighedz skyldt, ladher han icke aff, etthers strenghedt ehwo han er tha skall han met thet første staa til rette for wor naadigste herre, sodanne vnde exempel, troer ieg ingens lunde ath hans naade lenger will liide, skulle thet saa gaa som the begere, tha er then ganske ordinatz och skick till inthet giortt som kon. ma.. kantzeler sampt met høyé lerdt mand doct: Jahan Bug.: Pom. giorde met the gwode herre wdi capittell och met borgmesther och raadt wdi Roskyldt Kere herre, tagher icke thenne min scrywelsse til mistøke.

(Egenhændig Original i R. A. Danske Kancelli. Indlæg "c. 1540". Uden Underskrift, Udskrift eller Spor af Segl. - Aftrykt i Münter's Symbolae etc. 108-109.)

2.
1538, 26. Februar. Peder Palladius til Eike Bilde.

✂ Naade o[ch f]red aff gud fadher och aff hans kere søn Jesu Christo wor herre och eneste frelsermand, kere her Eske søndherlig patrone och gwode wen will ieg gyffue *1herester et overstreget kon. 246 etthers strcnghedt kierlig til kende ath efftherthii her Matz haffuer werith her haaß meg och lwod sig wndherwiise och ietther och tilsiigher ath han will aldielis rette sig effther wor naadigste herris kon: ma: ordinantz lydelsse saa wiith som hans embede wdwiiser tha haffuer ieg met høe lerd mandz doct. Pommers raadt vnth och tilstedt ath han maa blyffue wid sin tienest dog met sodan skiell ath han will dagelige søge høye lerdt mandz mesther Hans Tausens leyse ther wdi byen och altyd forbedre sigh wdi gudz ordtz kendelsse som han well behow haffuer disliigeste wy alle sammen etc. hwis maade ieg kan were etthers strenghedt til tieneste och willie, ther will ieg altyd gerne findis willigh till. Etthers strenghedt then ewiige gd befallendis. Screffuet wdi Københaffn tiisdag effther sante Mathis dagh. Anno dominj mdxxxviij.

✂ Etthers strenghedz tiener
Peder Palladius doct:
Udskrift: Erlig och welbyrdig mand, och strengh ridher her Eske Bylde forstandher till wor frwe closther wdi Raaskyld sin kere herre och patrone kerligen tilscreffuet.

(Egenhændig Original i R. A. Danske Kancelli. Indlæg 26/2 1538. Spor af eet Segl. - Aftrykt i Balthasar Munter; Symbolae ad illustrandam Bugenhagii in Dania commorationem. Hauniae 1836. 109 f.)

3.
1546, 11. December. Peder Palladius til Mogens
Gyldenstjerne.

✂ Naade oc fred aff gud fader wid Jesum Christum, kære her Mogens gode herre, oc synderlig gode wen. Jeg tacker eders strenghed kierlige oc gerne for alle welgerninger, fick ieg eders strengheds scriffuelse, om tuo vnde sager, den ene om de tuo vnge personer, som dem haffue beleyet til sammen vdj tredie lied, den anden om 247 den som ilde farer aff sted, met sin hostru, oc e. s. begerer der offuer raad aff meg, huad best er i saadanne sager. Min gode herre, gode raad ere dyre i saadanne vnde sager, saa sant hielpe meg gud, fordi, at naar gestlige personer icke kunde komme vnde mennisker til lydelse oc hørsomhed, tha er der raad hoss øffuerigheden, oc hoss den werdslig befalning, men tuert om igen, kan icke werdslig øffuerighed komme til weye, met the vnde, neppe er der da raad, hoss de geistlige, som ordet skulle predicke, huilckit de wgudelige fryckte mindre for, end for den werdslig swerd, oc naar huerken den aandelig eller werdslig, øffuerighed wil straffe de onde, som wid bør, saa wil gud straffe, den ene met den anden, der aff, er pestilentz, hunger dyrtid oc blodstyrting, tit oc offto i land oc rige, for mand steder1 de onde, at bliffue vdj deris ondskab oc icke tager saa wel fatt paa deris hwd oc kiød, som paa deris guotz oc peninge, de passe der en føye ting paa, ja thøre wel synde mere der paa, naar det swier icke i hwden, der for skulde wel (met aarlow sagt for eders strenghed) en hunddreng met en par schole riiss i hans haand, mere wdrætte hoss saadant folck, end anten mundelig vnderuisning eller penning straff, som det oc wor sædwon vdj officials tid, att handle met saadanne, Oc hør nu hen til den almindelig dom, som er skickkit i Roschyld, at saadanne offuertredere skulde || der straffis oc sættis til rette, som vdj eckteskabs handel ilde bære dem att etc. Men kære herre, de raad som ieg wid oc kan oc maa giffue met en god samwittighed, wil ieg aldrige forholle for eders strenghed, anten vdj disse eller andre sager, De fyrste tuo haffue syndit emod den werdslig offuerigheds befalning, som er befalit met god skiel, oc haffuer gode store oc drabelige sager met seg, der for haffue de ocsaa syndit imod gud, thi kon. marestatts ordinants, som eders strengheds indsegel ocsaa henger for, den forbiuder at engen maa komme sammen vdj tredie lied, i eckteskab, oc 1 herefter et overstreget i. 248 er icke vdj min befalning eller embede, at maa andet skickke, eller dispensere, men skal der dispenseris met dem, da skal det hentis hoss kon: maiestatt sielff, oc icke hoss andre, vden saa er, at the wille oc maa rømme hans naadis riger, hen i fremmede lande, som ingen wid aff deris samleg at sige, oc ey heller støder seg paa dem, paa slecktis eller kiød oc blotz wegne, tha er wdlendighed deris straff, for det, som de haffue brutt imod deris øffuerighed, oc siden kunde de leffue til sammen vdj eckteskab, heller end de skulde bliffue paa werre weye. It aff disse tuo skal ske, om de skulle maa leffue vdj eckteskab met huer andre, wiste ieg andre raad, da wilde ieg gerne diele dem met eders strenghed, saa santt hielpe meg gud. De andre tuo mue icke skillis att for vnd forligelse, huerken for gud eller for mennisken, at the ey bliffue tuo ecktefolck til anten deris døde dag, vden det siette bud ord brydis aff dem anten. Der som herskab icke straffer saadannen1 skalck, at det swier i hwd oc kiød, som ingen anden straff eller formaning kan hielpe til, tha bliffue the wisselige dielafftige vdj pinen, som gud wil siden straffe hannem met til liff oc siell, for saadan hans woffueruindelig oc w affladelig fortroden skalckhed, han beuiser || tyraniske oc traatzelige imod sin fattige hostru, det wil wurde huert menniske swart nock at bære sine egne synder til dom, end siden at belade seg met fremmede synder, oc det gør øffuerighed, som icke wil finde tilbyrlig straff, huor met the kunde affuerie større synd oc liffs oc siels fare, som wor naadiste herre vdj Ribe paa herre dage (som der sist wor) luod saadan en skalck wid erlig oc welbyrdig mand Henrick Ransaw straffe, om eders strenghed der wor, oc det hørde eller kan tilminde dragis. Der som quinden icke findis at giffue hannem aarsage til saadan en grum oc wchristelig handel, da kan ieg icke andit raade, end at eders strenghed luod hannem smage x eller xij schole riiss, at det kunde swie i hwden, saa at han kunde 1 herefter et overstreget en. 249 sielff føle huor got det gør, at slaa riffue oc slide it fattig quindfolcks legom oc limmer, oc besynderlige den som hannem bør at fare best met, oc det, andre til itt exempel etc. Wor der siden nogen fare paa ferde, oc herskab icke anderledis wilde den affuerie, tha kunde de skillies att fra mad oc maall en tid laang, att leffue huer for seg, vden wid eckteskab, oc icke beuare dem, paa anten sider, anten vdj eckteskab eller vden wid, met andre, vnder herskabs større straff oc vnde dissimellom den, den største part aff guotzit som minst haffuer skyld, det er, quinden, som ieg formercker, at hun kan siden bliffue vdj enlighed hoss hendis slecting, ind til han anten fortryder det som giort er, eller oc wid døden for sin rette løn, thi1 for gud bliffue de ligeuel, saa lenge tuo ecktefolck, men for deris vndskab oc hans skalckhed wige de da saa lenge fra huer andre, kære herre andre raad oc bedre wid ieg icke vdj disse sager. Raader oc biuder e. s. offuer meg, ieg wil altid gerne findis willig effter min formoffue. Eders strenghed den euige gud befalendis. Screffuit i Kiøbenhaffn leffuerdag for s. Luciæ dag aar etc. mdxlvj.
Peder Palladius, doct.

✂ Udskrift: Erlig oc welbyrdig mand, oc streng ridder, her Mogens Gyldenstierne til Iuersnes, høffuismand paa Dragsholm slaatt sin kære herre, oc gode wen kierligen tilscreffuit.

✂ Paaskriff med Mogens Gyldenstjernes Haand: Dochtter Peder Peladms super tendens i Sellen om leigermol oc forlygelsse i echtteskab.

✂ Indlagt findes et løst udateret og u-underskrevet Ark af følgende Indhold:

✂ Kære herre som e. s. lader meg tilspørre huor maange her er bortdøde aff pestilentz fra det fyrste det begynte her at regnere, som er paa thenne dag it hielt aar oc *1kan ogsaa læses the. 250 iij maanether, oc er en megtig hob borte buode aff almosfolck vnge folck peblinge och børn, saa at thet kender [eg wel bode i kirken i scholen, oc paa gaden, men en wisse tall huor maange bortdøde ere vdj saa laang tid, wid ieg icke, om den staar til faangs, gerne wil ieg høre meg om, oc huad wished ieg kan offuerkomme wil ieg giffue e. s. til kende. Jeg haffuer icke megit wærit hiemme i denne sommer, Nu tyckis off, at det sagter seg, oc den almegtiste gud wil nu drage den sin riiff fra oss, gud giffue, at huer aff oss1, som igen leffue end nu, wilde tencke, at det er giordt hannem til gode oc til paamindelse, som den fierde capitel i Viisdoms bog vduiser, at gud kaller de vnge spiir, det er, de vnge gudfrycktige menniske (som icke haffue at bære til dom, vden deris opryndelig synd, som er dog nock) bort til seg, paa det, at de gamle wgudelige, som haffue syndit fra deris vngdom, oc waare tusinde maal mere werd at kailis her bort vdj guds wrede, skulle rette oc bedre deris ganske leffnit met en sand anger oc rwelse, att kiende deris synd, oc syndsens sold den euige død som de wel haffue fortientt, oc saa wid euangelij lerdom, indfly met deris tro, til gud faders naade oc miskundhed, wid Jesu Christi fortienst oc werdskyld, at hente deris sønds forladelse retferdigheds tilregnelse, oc det euige liff, oc siden føre it christeligt oc kierligt leffuenit, vdj sitt rette kald, gud til loff, oc sin2 neste til gode, lide korsit, oc strii mandelige imod sine vnde begeringer etc. Her er ickon ij eller iij liig om dagen, som her wor for iiij wger || sex eller viij eller flere etc. Thette wilde ieg icke forholle for eders strenghed, til ieg kan faa wiidere widskab der om.

(Egenhændig Original i R. A. Privatarkiver: Mogens Gyldenstjerne. Hovedbrevet har været sammenfoldet og lukket med et Papirsegl; dette er bevaret. - Afskrift i NkS. 40. 2710. III. p. 55. Udgivet i Theol. Tidsskrift IV, 1840, 181 f.

4.
1548, 11. August. Peder Palladius og Johannes
Machabæus til Kong Christian III.

✂ Dei gratiam et pacem per Jesum Christum. Hogborne fyrste, stormectige konning, aller kæriste, naadigste herre, werdes eders konninglig maiiestatt, at wille wide, at effter eders naadis høymectigheds bef alning, sende wy til e. k. m. vdj all vnderdanninghed, her hoss liggendis, en scrifft, vdj huilcken wy haffue kortelige forfattet nogne faa article, som effter wort tøcke, kunde wære relige sager til, huor faare, den bog, som kallis Interim, icke bør att annammis, heller hollis for fulde, vdj maange steder, som findes vdj [sa]ndhed, att wære den hellige troes articler oc wor christelig lærdom, oc den sande christelig religion til mode, saa at wy kunde icke met en god samuittighed tilraade, at den skulde wid magt hollis, men wille altid, vdj all vnderdanninghed, som wy displigtuge ere, wære redebaane til, naar e. k. m. høymectighed oss tilsiggendis worder, at forsuare oc met skel oc scrifft fordagtinge samme article, som wy haffue kortelige til sammen screffuit mod den bog Interim, oc wille ocsaa gierne, || der vdoffuer lide, huad oss kan tilkomme, oc offuergaa, aff guds tilladelse, thi, sandheds bekendelse, effter guds salig ord, oc til guds ære, bør alle guds wduolde børn oc fattige christne mere at holle for øyene end alt det, som de kunde haffue kæreite her paa jorden, huor faare, wy ere ocsaa glade vdj herren, oc tacker hannem, for den store naade, som han haffuer begaffuet e. k. m. met, vdj hans hellige ord, oc effterdi wy ere wisse paa, att e. k. m. icke wil træde fra guds sandheds bekendelse, wille wy icke afflade at bede gud inderlige oc alle tide, at han for sin kære sønss wor herris Jesu Christi skyld, will [io] mere oc mere bestyrcke e. k. m. met hans guddommelige oc naadige bistand i alle fristelser bode til liff oc siell, til hans glori oc ære. Aller kæriste naadigste herre, sende 252 wy ocsaa til e. k. m. her hoss, den bog, Interim, oc deris betencken aff Wittenberg, som e. k. m. luod oss antworde, men til docter Peiter Capiten, e. k. m. medicum, oc wor rectorem, skickke wy en wider forklaring, oc vnderuisning, paa || de article, som wy haffue kortelige, forfattet i den scrifft til e. k. m. huor aff e. k. m. kan fornemme ydermere beuisning, til huer artickel i den lille scrifft, som ellers for sin korthed, er baer, oc icke nock, met skel oc scrifft bekrefftet, som det seg wel byrde, der som e. k. m. icke hagde begerit det, paa det aller korteste. Wille wy altid gierne lade oss finde redebaane, effter e. k. m. høymectigheds willie oc befalning, met wor fattige vnderdanninge tieneste, som wy displictige ere, e. k. m. liff, siell, statt, oc regimentt den euige gud befalendes, screffuit vdj e. k. m. [ki]øbsted Kiøbenhaffn anden dag effter [s.] Lauris dag guds aar mdxlviij0.

✂ E. k. m. høymectigheds
vnderdannenge
tienere
Petrus Palladius Joannes Machabeus

✂ Udskrift: Hogborne fyrste oc mec[tige] herre, her Christian, [met] guds naade, Danmarks, Norrigis, Wendis oc Gottis konning, hertug vdj Slesuig, Holsten, Stormarn, och Ditmersken, greffue vdj Oldenborg, oc Delmenhorst, sin kæreste, naadigste herre,
Paa Omslaget: Ad manus proprias serenissimj regis.

(Original i R. A. Brevet er skrevet af Palladius; Johs. Machabæus' Underskrift er egenhændig. Danske Kancelli. Indlæg 18/8 1548. (TidHgere Signatur: Breve til danske Konger fra lærde Mænd Fase. 3.). 2 Papirsegl bevarede. Lakunerne udfyldte efter Aftrykket i "Dänische Bibliothec", Copenhagen 1745. VI, 192 ff. - Ogsaa udgivet i Schumacher, Gelehrter Männer Briefe III, 128 ff.

5.
1548, 18. August, Peder Palladius og Johannes
Machabæus til Kong Christian III.

✂ Dei gratiam et pacem per Jesum Christum hogborne første, stormectig konning, aller kæriste naadigste herre, werdis eders konninglig maiestat, at wille wide, att som e. k. m. høymectigheds scriffuelse til oss e. k. m. vnderdanninge tienere indeholler, at wy strax wfortøffuit skulde tkickke til e. k. m. wor betenckende om Interim, saa giffue wy e. k. m. ydmygeligen til kende, at nu i søndags antwordet wy e. k. m. mand oc tiener Peder Gaaske, det som wy hagde screffuit om Interim, met en widere scrifft oc forklaring der hoss, til e. k. m. docter vdj lægekunst wor rector, docter Peiter Capitein forhobendis att effterdi Peder Gotske luod e. k. m. bud strax ride aff sted, at samme wor betenckende, skal wel nu paa denne dag, wære kommen e.k. m. til haande, om Interim, det som wy aff den forstand gud oss || giffuit haffuer, kunde wdgranske ret eller wrett at were screffuit i samme bog Interim. Der som e. k. m. høymectighed wil ydermere haffue wor fattige arbede i det som der end nu kand fattis paa, imod Interims vgudelighed oc falskhed, oc wy kunde faa e. k. m. willie, at wide der om, tha wille wy gierne, giøre wor fliid der til, effter wor fattig formoffue, som wy vdj all vnderdanninghed displictuge ere, gud almectiste for sin euige godhed, wil io beholle oc beuare e. k. m. vdinden hans guddommelig naade oc beskermelse oc føre alle ting wd til den beste ende, til hans glori oc ære, hannem e. k. m. høymectigheds liff, siell, statt, oc regimentt befalendes til euig tid, screffuit vdj e. k. m. kiøbsted Kiøbenhaffn løffuerdag for s. Bartholomej dag, guds aar mdxlviij.

✂ Eders kon: maiestatts hoymectigheds
vnderdanninge tienere
Petrus Palladius Joannes Machabeus 254 Udskrift: Hogborne første oc megtig herre, her Christian, met guds naade, Danmarcks, Norrigis, Wendis oc Gottis konning, hertug vdj Sle[s]wiig, Holsten, Stormarn oc Dytmersken, greffue vdj Oldenborg oc Delmenhorst, sin kæriste naadigste Herre.

(Original i R. A. Brevet er ligesom Nr. 4 skrevet af Palladius med egenhændig Underskrift af Johs. Machabæus. Danske Kancelli. Indlæg 18/s 1548. (Tidligere Signatur: Breve til danske Konger fra lærde Mænd Fase. 3). 1 Papirsegl bevaret.)

6.
1549, 10. April. Peder Palladius's Vidnedsbyrd for
Morten Einersen.

✂ Jeg Peder Palladius, doctor superintendens offuer Sielandz stigt i Danmarck, bekender for alle, med dette mit obne breff, oc egen haandscrifft, at ieg aff vor naadigste herris, kongelig majestatz, kong Chriftians hoymegtigheds befalning, haffuer met mine brødre i Christo, oc medtienere, som ere i denne hoye schole, oc i diße kircker, her til Kiøbenhaffn, annammet denne erlig oc welforstandig mand, her Morthen Eynersen til mig, oc effter hand nu haffuer werit her i byen denne winter vdoffuer, haffuer ieg offuerhørt hannem, oc formerckt hans store forbedring, vdi guds salig ord, som hand haffuer faaet her i byen, besynderlige hoß den fromme oc hoylerd mand doctor Hans Machabeus, en doctor i den hellige schrifft, som hand haffuer weret hoß, til huß oc kaast, siden hand hid kom til oß, saa at ieg kender forscrfne her Morthen Eynersen, god forre, at were en superintendent oc biskop oc den rette offuerste tilsiunds mand i religionen offuer alt Skalholtz stigt vdi Island, oc effter at hand er christelige oc relige kaldet dertil, oc aff kongelig maiestatt dertil stadfest, som hans beseglede breffue tilkiende giffue, som hand der paa haffuer met sig, haffuer ieg paa mit embedis och befalnings wegne, som mig aff min herre oc konge er befalet, at haffue tilsiun udi religion i Island, samtøckt hannem 255 til samme superintendents oc biskoplig embede, oc derfaare oc saa induigdt hannem dertil, nu paa denne siste søndag her waar effter den hellige apostoliske skick, met henders paaleggelse, oc en christen bøn, effter kongelig maiestats ordinantzis lydelse, her faar hoye altere i domkircken, vdi denne christen allmoffues neruerelse, saa at hand er en vduoldt, samtyckt, stadfest oc induigdt superintendent oc biskop til forscrefhe Skalholtz stigt, forhobendis at hans embede skeer til guds ære oc den christen almoffues opbyggelse i samme stigt, vdi vor herre Jesu Christo. Bedendis derfore alle gode christne, vdi gantske Skalholtz stigt, baade leeg oc lerd, besynderlige alle wor naadigste herres, kongelig maiestats befalningsmend, oc alle andre regentere der i stigten oc paa landet, at de wille beskerme oc hanthaffue forscrefne her Morten Eynersen, som Skalholtz stigtis : rette superintendent oc biscop, disligeste alle præstmend oc det gantske clericie, oc den menige mand oc christen almoffue, at de ere hannem hørige oc lydige i samme hans hellige biscoplig embede, til guds ære, til deris næstis nøtt oc gaffn, oc til deris egen salighed, vdi vor eniste saliggører: wor herre Jesu Christo, hannem dem allesammen befalendes til euig tid, met min fattige tienistis tilbydelse, ehues de mig nogen tid tilsigendis worde. Til ydermere widnisbyrd, at saa er i sandhed, trycker ieg mit embedis indsegel neden faar dette mit obne breff. Skreffuit i Kiøbenhaffn den onsdag nest for palme syndag, gud aar MDXLIX0.

(Afskrift i NkS. 40. 2710. III. S. 60 "ex originali chartaceo". - Udgivet af Biskop Harboe i Kbh. Selsk. Skr.VII, 16 f.)

7.
1551, 3. Maj. Peder Palladius til Præiterne i
Holum Stift.

✂ Petrus Palladius doctor superintendens ii Sielland ønsker alle sogne-prester och sielesørger paa Nørrefield ii Ißlannd gudß naade och miskund.

✂ Fratres in Christo charissimi. Det giør mig ondt aff mit ganske hierte, saa sandt hielpe meg gud almectigste, att i haffue saa lenge hafft en ret wlff for bisp, som inted haffuer lertt wden att slyde och synderriiffue Jesu Christi faar then blinde arme Jon Areson som icke haffuer lerd naar saa møgit som en arm sinck eller pusille her y skollen. Her er icke itt barn ii denne skolle, som haffuer werit her itt aar vnder sin skolemester, att handt er eii beder end then som ii kalde biscope. O herre gud, huilcken biscop for suin och icke for folck, si coecus coecum duxerit etc. Derfor er thet icke wnder, at i ere ey io selffue ochsaa blinde en stor haab aff etther, och skulIe findis faa dißuerre, ther saa rettsindige ere som thenne fromme her Oluff Hielteson, der gudz sagllige ordt predicker rent oc klart. Vor herre Jesus giffue thet, att i wore allesammen saadann som handt er, saa tuiler meg dog intet therpaa, att ther findis ey nogle christne hierter eblant etther, huilcket ieg forseer meg till then gode her Sigurd biscop Jons egen søn, att handt icke samtøcker wdi sin faders blindhed, tyrannie och grumhed, men holder det som hannd loffuit meg mett hand och mund, ther hannd waar her. Men alle eder, som wdi dette klaare evangelii lius wille hellder wandre y mørket end liusit forkynder ieg paa mitt embetzs vegne bandsz kraapper att were, och forbiuder etther etthers preste embede endthill saa lenge att i rette och betre etther och holde etther efter kongelig majest. ordinantz. Thi ieg haffuer skriffuit etther thil tilforn hvad siels faare y henge wdi, och thet aff then hellige scrift: maledictus, qui facit opus domini fraudulenter, ego sangvinem illorum de manu tua reqviram, stabit anima tua pro anima illius, omnis arbor, qvæ non facit fructum bonum excidetur, et in ignem mittetur. Dette faa y att betencke, och huilcke sielemordere y ere, om y lenger lyde then wgudelige mand at, och icke sørge christelige for the arme fattige blinde folck, som skulle hente saligheds trøst aff etther ved Jesum Cristum alleene. Huorlunde skall man salte noget 257 siger Cristus sielff, naar salted er wsmagende, hvorlunde skulle ii lerre andre, och ii wiide icke sielff skilsmiß emellom loven och euangelium. At loven, det er, de tij gudz budord, skulle predickis thill syndsens bekendelse, och gaa ret ij hierted mett anger och ruelße, och att euangelium skal predikis, thill syndiens forladelse att faa aff gudz faders blote och bare naade wed Jesum Cristum wden all fortieniste, och att i saa predike the rette gode gierninger vdi samme ty budord att were troens fruct till gudzs ære, och wore neste thill gode, och kaarsit derhos medt tholmodighed och haabet, att i kunde wel rede itt fattig syndigt menniske fra etther thill det ewige liff, och komme saa siden selff medt, wed then samme vor herre Jesum Cristum. Her ligger etther stor mact paa. Gud giffue etther sin naade till thette altsammen. Amen. Hasn. Dominica iucund. anno domini M.D.L.I.

✂ Wnder min indsigell.

(Udgivet af Biskop Harboc i Kbh. Selsk. Skr. VII, 97 f.)

8.
c. 1551. Peder Palladius til Kong Christian.

✂ Dei gratiam et pacem per Jesum Christum, vnicum saluatorem nostrum, is vt est omnium beneficiorum optimes remunerator, ita sit etiam vestræ regiæ maiestatis merces copiosa in coelis in coelis amen.

✂ Hogborne første, stormectige konning, aller kæriste naadigste herre, werdis eders kongelig maiestat, at wille wide, at ieg e. k. m. vnderdanninge tiener haffuer hørt, at e. k. m. wil naadeligen ansee den fromme oc lerde mand magistrum Johannem Frederum e. k. m. ymyge tiener, oc superintendens paa Lante || Rugen, at e. k. m. wil lade scriffue til hogborn første hertug aff Pommern oc forhuerffue e. k. m. tiener saa meget fred oc rolighed, at 258 hand maatte flitelige ware paa e. k.1 maiestats kirker, præster oc religion paa Lante Ryen, at hand icke skulde forfølgis aff dem, som bør allermest at hanthaffue hannem i samme embede, paa e. k. m. wegne, der faar beder ieg den almectiste gud, at hand wil euige oc altid beskøtte oc beskerme, handhaffue oc foruare e. k. m. mod alt det, som kand oc wil gøre e. k. m. nogen skade anten til liff heller siel. Aller kæriste naadiste herre werdis at wille dragzs til minde || e. k. m. naadelig løffte oc tilsagen, om en naadelig skenck oc foræring til forscrefhe e. k. m. superintendent magister Freder anseendis baade hans fattigdom, oc den lille bog paa latine de vsura, som hand ydmygeligen dediceret e. k. m. Der som e. k. m. wilde werdis til at lade biude eders e. k. m. lenßmand Hans Bernekow til, da wil hand, beskicke magistro Fredero aff tienden heller andet der paa Lante Ryen, huad som e. k. m. wil naadelige vnde Fredero, som er eders naadis tro fattige tiener, vdj forfølgelse oc fattigdom. Eders kon. maiestatts siel, liff stat oc regement den euige gud befalendis til euig tid amen.

✂ Eders kon. maiestatts høymectigheds
vnderdanninge tiener
Petrus Palladius.

(Egenhændig Original i R. A. Tyske Kancelli. Udenlandske Afdeling. Pommern A III: Akter og Dokumenter vedr. Rügens Forhold til Roskilde Stift og særlig de Ralswichske Godser 1431-1651. Uden Segl eller Udskrift.)

9.
1552, 5. Januar. Peder Palladius til Kong Christian III.

✂ Dei gratiam et pacem per Jesum Christum. Hogborn første, stormectige, herre oc konning, aller kæriste naadigste herre, eders kongelig maiestat, sampt wor naadigste frw dronning, oc de onge herrer, mine naadige herrer, *1herefter et overstreget M. 259 ønsker ieg e. k. m. vnderdaninge tienere, it saligt nyt aar, vdj wor herre Jesu Christo, oc icke dette tilkommendis aar alene, met monge flere, wed en languarende lycksalighed, til siel, liff, stat regement, oc all welferd, vdinden guds naadis hielp, trøst, beskermelse, oc euige bistand imod alle fristelse oc fare, amen. Aller kæriste naadigste herre' werdis e. k. m. at wille wide, at fra den tid, e. k. m. scriffuelse oc høymectige befalning, kom til e. k. m. vnderdanninge tienere, doctorem Joannem Machabeum oc mig, wilde icke wor førlighed sig saa begiffue, at wi kunde skicke oss, effter e. k. m. høymectigheds willie oc befalning, forhaabendis || oc bedendis ydmygeligen, at e. k. m. wil holde oss, det, til gode for guds skyld, effterdi at det er icke skeet aff nogen wor forsømmelse eller wlydighed, det kende gud almectigste, werdis e. k. m. at wille wide, at doct. Machabeus oc ieg komme saa offuer ens, met huer andre, at hand wilde tage d. Osiandri wildfarende artikler faar, oc scriffue imod dem, oc at ieg skulde løbe bogen igennem, oc beuise at den er bygget paa en løss fundament oc grunduaal, huilcket ieg haffuer giort, effter som denne tids leylighed wilde begiffue sig, oc forskicker ieg det, her hoss, til e. k. m. vdj all vnderdanninghed, men min fattige ydmyge bøn, at hues der er vdj forsømmit, e. k. m. wil werdis til, at holde mig det til gode paa denne tid, ind til ieg faar e. k. m. høymectighedz willie der om, ydermere til kende, da wil ieg ocsaa ydermere oc fliteligere beskicke mig der effter, vdj all vnderdaninghed, aff min fattige formue, som ieg displictig er. ||

✂ Haffuer ieg tegnet de steder, som d. Osiander bygger sin wildfarende mening paa, paa det at de kunde disbedre findis vdj hans bog, formaar ieg, at doct. Machabeus gisfuer e. k. m. til kende hans skrøbelighed oc forhindrelse, huor faar hand kand icke nu forskicke til e. k. m. det som hand haffuer taget sig faar at scriffue, thi hans hoffuit wil icke end nu staa met hannem, forhaabendis at det skeer dog, met det første, der faar tyckte hannem gaat 260 were, at ieg sende dette faar hen, til e. k. m. ind til hand kand faa sendt sit effter, met det snariste. Wor herre Jesus Christus beuare sine vduolde fra falfk lerdom oc holle dem wed sin rene oc salige ord vdinden it retsindigt oc christelig leffnet amen. Eders kongelig maiestats, siel, liff, stat, regement oc all welferd gud almectigste befalendis til euig tid amen.

✂ Haffniæ in profesto epiphaniæ dominj anno dominj mdlij0.

✂ Eders kongelig maiestatts
vnderdanninge tienere
Petrus Palladius.

✂ Udskrift: Hogborne første, stormectige konning, konning Christian, met guds naade, Danmarcks Norrigis, Vendis, oc Gottis konning, hartug i Slesuig, Holsten, Stormarn, oc Dytmersken, greffue vdj Oldenborg oc Delmenhorst, sin aller kæriste naadigste herre. - Ovenover Udskriften med en anden Haand: Hier bei auch doctor Machabeus schreiben, - og med en tredie Haand under Udskriften: Doct. Palladij schreiben sein bedencken vf des lesterers Osiandrj buch betreffen. Product. Drottningburg den 28 Januarij Anno 52.

(Egenhændig Original i R. A. Danske Kancelli. Indlæg 5/1 1552. (Tidligere Signatur: Breve til danske Konger fra lærde Mænd. Fase. 4). 1 Papirsegl bevaret. - Udgivet i "Dänische Bibliothec" VII, 165 f. og i Schumacher, Gelehrter Männer Briefe, III, 131 f.)

10.
c.1554(?). Peder Palladius til Herluf Trolle.

✂ Dej gratiam et pacem per Jesum Christum. Kerre Herluff, sønderlige gode wenn, will ieg flithelig bode selff bede och lade bede aff alle predicke stolle for fru Beritthe Gøye. Wor herre Iesus bliffue hendis hielper och trosther, och hennde bør att giffue seg ham vtj woll med en stadig tro, och en god tolmodighed. Huad heller hand will lade 261 hennde end nu lenge bliffue vtj thetthe forgengelighe liff, eller hand will kalle hende till seg till thett euige liif, thaa bør hennde och werre tiill freds och striide mandelige vtj modtt alle fresthelßer och vnderlige tancker som kand indfalle vtj hendis huff och synd, och betencke, at allis wor frelßere mand Christus Jesus er gangen den vey frem, att thett skulle werre hende och oß alle saa megiitt this letther att gaa effther ham. Ieg wedtt, ij haffue gode bøger ther paa slottitt, och hendis søsther tisligisthe bode Hubernum de ira et misericordia dej och ander flerre, som y kunde trosthe hennde och etther selff med och setthe all thing vtj guds hender, efftherty att vij hørre ham tiill, huad heller vy leffue eller vy dø. Dog will ieg setthe nogne trostelige sprock her effther huer ander aff gamell och ny thestamente, som fru Beretthe skall gernne høre och leße och henge vidtt them med hendis thro, saa kunde vy hielpe hennde med wor thro och med wor bøn till gud, saa att gud fynder till veße de besthe raadtt.

✂ Aff thett gamle testamente:
1. Ieg er dyn salighed syer Gud. Psal. xxx.
2. Ieg er dyn gud och herre och er ingen frelßer vden ieg. Psal. xliii.
3. Ieg er den som aff sletther dyn vndskab for myn egen skyll och vill icke korne tyne synder vtj hu. Esaie xli.

(Afskrift i et i Herlufsholms Skoles Bibliotek beroende Eksemplar af Gaspar Huberinus: "Vam torn vnde der güdicheit Gades". Magdeburg 80. 1535. Udgivet herefter i "Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe". Udgivne ved G. L.Wad. I, 25 f.).

11.
1557, 7. August, Peder Palladius til Borgmester og
Raad i Kjøge.

✂ Dei gratiam & pacem per Jesum Christum. Kiere christne brødre, borgemestere og raad udi Kiøge, med den meenige almue. Efter en ævig tacksigelse for alle velgierninger, 262 giver ieg eder kierligen tilkiende, at jeg haffuer faaet kongl. maytts. høymegtigheds skriffuelse och tilstedelse, at erlig och vellærde mand hr. Søfren Grønbech skall och maae efter eders christelige begiering være eders sogne prest och sielesørger effter min fromme hr. Mortens død, och des imellem tiene eder udi min fromme hr. Mortens sted for een medtiener, som samme kongl. maytts. breff videre derom indeholder och udviiser. Hvorfore ieg paa mit embedes vegne det ogsaa gierne sambtycker, och haffuer forfaret udi alle maader, at forneffnte dominus Severinus Grønbech, bonarum artium baccalaureus, er en beqvem person til embedet. Gud giffue eder til lycke. Hanem eder befalendes till ævig tiid, amen. Skreffuet i Kiøbenhaffn den 7. aug. ao. 1557.

✂ Petrus Palladius,
Superintendens Sielandiae
subscripsi propria manu.

(Aftrykt efter "en Copie" i Danske Magazin. VI. 1752. 336-337. Udgivet med moderniseret Retskrivning i Kirkehist. Saml. 4. R. V, 514 f. Afskrift findes i Thott 1390. 40. No. XVI.)

12.
1558, 15. Marts, Peder Palladius, Vidnesbyrd
for Niels Mikkelsen.

✂ Dei gratiam et pacem per Jesum Christum. Kiære christne venner domherrer oc canniker udi Trunhiems capitel uthi Norge, nest ævig tachsigelse for alle velgierninger skriver jeg eder til, giver venligen tilkiende, at denne breffviiser fromme og lærde person Niels Michelson haver bort ved een ij aar været til huus og omgængelse hos mig, og skicket sig vel, i alle maade, og er derfore nu hiemfaren, at friste slegt og venner i sit fæderneland om yther mere hielp og trøst, paa det haab, at hand kunde lenger blive her udi Kbhfn, og forfremes i sin bog gud til ære, og mennisken til trøst og underviisning udi guds salige ord 5 bedendis derfor ydmygeligen og gierne, at de fromme 263 herrer udi capitelet ville for guds skyld met hvad gud skyder dem i hu hannem noget hielpe, at hand kand blive lenger ved sin bog og er haab om hannem, at hand kand blive sit fæderneland til hæder og ære og bistand, dersom hand ellers nu bliver behiulpen paa denne sin lange reise met nogen eders hielp og trøst, tagendis løn af gud allmægtigste. Hanom eder allesamen befalet til ævig tid. Amen. Hafniae 15. martii anno dni 1558.

✂ Vester in omnibus
Petrus Palladius.

(Afskrift i NkS. 40. 2710. III. Bilag til S. 143, efter en Afskrift "in einem alten Protocoll des Capituls zu Drontheim". Udgivet med moderniseret Retskrivning i Rørdam; Kjøbenhavns Universitets Historie, IV, 94).

13.
Uvist Aar. Peder Palladius til Kong Christian III.

✂ Nade och fred af gwd fader wed Jesws Christus allder kereste nadigeste1 here kongeljge maiestat werdis ad wille wyde, ad meg er komen en tyden till øre j yaftis om e. k. m. tyener abeden af Hellne kloster ad noglle wylde støde dem paa hans lefniid for hand er gyft wdj herren, ljge som thet ware j papisterj och icke matte skee met gwds lof, och wylde der fore skille hanem wed thet som eders k. m. hafwer nadeljge wnt hanem och met e. k. m. segell och bref stadfested hanem j syn ljfs tyd som yeg hafwer hørt saa gyfwer yeg e. k. m. wd j alld wnder danighed til kende myn arme frøct der om ad thet skall wille gyfwe et skrig och rof och saa wden lands hen till woris præceptores witenbergenses och andere, ljge som e. k. m. wylde nof lade falde helder bort tage deres ecteskaf som hafwer forlat dyefelsens wesen och lefnet, och gyfted dem wdj heren efter hans helige och salige ord hwilked der wil wiseljgen gøre skade paa e. k. m. gode røcte, och wdj anden made, om e. k. m. løfte segeli och bref som hanem er *1 i og e skrives i dette Brev ganske ens. 264 gyfwet, men hwis thet er icke som yeg hafwer och hafwer hørt eders k. m. wiljg daa for gwds skølld holde meg thet til gode tagendis løn af gwd hanem e. k. m. befalendis til

✂ ewige tyd amen.

✂ e. k. m.
wnderdanige
tynere
Petrws Palladiws
ægrotwss.

✂ Paaskrift med Knud Gyldenstjernes Haand: Dochtter Peders suplykads.

(Original i R. A. Danske Kancelli. Indlæg "c. 1540". Skrevet med en Haand, der stammer fra Heine Kloster, se Noterne ndf. S. 268. Uden Udskrift eller Spor af Segl. - Afskrift i L. Harboes "Palladiana". Ny kgl. Saml. 40 2710. Vol. III. p. 194. Udgivet i Theologisk Tidsskrift IV. 1840, 186.)