Indhold
- EN VISITATZ BOG. Præfation.
- SUMMA VISITATIONIS.
-
*DEN FØRSTE PART
- Om kircken.
- Om taget.
- Om vinduer.
- Om guluid och stole.
- Om kirckegaarden.
- Om prædicke stoelen, funten, och alteritt.
- Om prædickestoelen besynderlig.
- Om funten besønderlig.
- Om alteret besønderlig.
- En formaning til folckit att de gaa gierne til kirke och høre guds ord. ||
- En anden formaning til folckit at de tage deris tiid uare.
- Den tredie formaning til folckit, att de tage deris børn med denncm til kircke, søndage og hellige dage.
- Den fierde formaning til folckit huad de skulle giøre udj deris sognekirke.
- Om første gierning som er att bede;
- Om den anden gierning, som er at høre gudz ord.
- Om den tridie gierning, som er at gaa thill sacramentet.
- Om viin oc brød.
- Om schrifftemaall.
- Om haad oc affuende at det skal ingen forhindre fra sacramentet.
- Om skendige leffnet at det skall iche forhindre nogen ira sacramentet.
- Om den fierde gierning som er at loffue och tache gud.
- Om den semte gierning, som er, at giffue de fattige udj kirchen.
-
DEN ANDEN PART.
- Nu følger den anden part effte...
- Om sognepræsten och sognedegnen.
- Om deris gode eller onde rycte.
- Om sognepræstens embede och befalning.
- Om sognedegnens embede oc befalninge.
- En kort formaning till de vngekarle och drenge.
- En formaning till pigerne och møerne.
- En formaning till folchet at de lade dieris børn gierne komme til sogne degen.
- En formaning thill folchet, att de sette dieris børn thill schole.
- Om sognepræstens och sognedegnens vnderholdning.
- En formaning thill folchet adt de ville thiende rett.
- En formaning til folchet om høytiders och heders offer.
- Omb børneoffer.
- Om brudeoffer.
- Om quinde offer.
- Om barselqvinder, en trøst och formaning;
- Om naffnueneløße born, en anden thrøst och formaning.
- Om iordemoder, en vndervisning och formaning.
- Om traalquinder en formaning och vnderuisning.
- Miere om iordemoder.
- Om kirchegang.
- Huorledis det skall gaa thill med kirche gang.
- Den tridie part
- DEN FIERDE PART.
- DEN FEMBTE OCH SIDSTE PART
- INDHOLDSFORTEGNELSE. (FINDES IKKE I HSET).
- TEXTRETTELSER OG KOMMENTAR.
- TILLÆG I. Randnoter i Thott 2041b. 4°. (Hvor intet er bemærket, er Randnoterne skrevet med samme Haand som Texten).
- TILLÆG II. Jørgen Jenssen Sadolins Udskrift af Visitatsbogen. EN VISITATS BOG.
- TILLÆG III. Palladius' Benyttelse af sine Visitatsforedrag og af Visitatsbogen.
- TILFØJELSER.
- 1. 1537-38. Peder Palladius til Eske Bilde.
- 2. 1538, 26. Februar. Peder Palladius til Eike Bilde.
- 3. 1546, 11. December. Peder Palladius til Mogens Gyldenstjerne.
- 4. 1548, 11. August. Peder Palladius og Johannes Machabæus til Kong Christian III.
- 5. 1548, 18. August, Peder Palladius og Johannes Machabæus til Kong Christian III.
- 6. 1549, 10. April. Peder Palladius's Vidnedsbyrd for Morten Einersen.
- 7. 1551, 3. Maj. Peder Palladius til Præiterne i Holum Stift.
- 8. c. 1551. Peder Palladius til Kong Christian.
- 9. 1552, 5. Januar. Peder Palladius til Kong Christian III.
- 10. c.1554(?). Peder Palladius til Herluf Trolle.
- 11. 1557, 7. August, Peder Palladius til Borgmester og Raad i Kjøge.
- 12. 1558, 15. Marts, Peder Palladius, Vidnesbyrd for Niels Mikkelsen.
- 13. Uvist Aar. Peder Palladius til Kong Christian III.
Alle forekomster
↩ Hvad Brevenes Stil og Ordforraad angaar, er Palladius' personlige kraftige Stil som venteligt, hvor Talen er om *1 Forholdet mellem Forfatterens Ortografi og henholdsvis Bogtrykkernes og Afskrivernes har jeg (bl. a. for Palladius' Vedkommende) udførligt behandlet i en Afh. i Nordisk Tidsskr. f. Filologi 4. R. IV Bind. S. 1 ff. Som paavist af Dr. Brøndum-Nielsen (sst. S. 146 ff.) var de Slutninger, jeg her drog om Overensstemmelse i Enkeltheder mellem Forf.s Ms. og det trykte Skrift, dog for vidtgaaende; men jeg maa fastholde min Hovedthesis: at Ortografien i Palladius' trykte Skrifter er Palladius' egen, ikke hans Sætteres; jfr. Herman Weigeres En Ræffue Bog, Tillæg (1920) S. 302. 244 officielle Skrivelser, mindre fremtrædende end i Visitatsbogen; men ogsaa i Brevene kan man dog finde Udtryk, der er karakteristiske for Palladius' utvungne Skrivemaade. I Brevet til Mogens Gyldenstjerne skriver Palladius, at mange fare frit i deres Ondskab, fordi Øvrigheden "ikke tager saa vel fat paa deres Hud og Kød som paa deres Gods og Penge", og han tilføjer: "derfor skulde vel, med Orlov sagt for eders Strenghed, en Hundedreng med en Par Skoleris i hans Haand mere udrette hos saadant Folk end enten mundelig Undervisning eller Pengestraf" (ndf. S. 247 L. 19 ff.). Om Jon Aresøn siger Palladius, at han "ikke har lært saa meget som en arm Sink' eller Pusille her i Skolen. Her er ikke et Barn i denne Skole, som har været her et Aar under sin Skolemester, at han er ej bedre, end den som I kalde Biskop" (ndf. S. 256 L. 5 ff.). Saadanne kraftige Ytringer med Billeder hentet fra Hverdagslivet er jo ganske i Visitatsbogens Stil.