↩ S. 245. Ortografien i dette Brev viser - ligesom i øvrigt Skriften - en saadan Overensstemmelse med Brevet fra 1538, at det med Sikkerhed kan formodes, at de to Breve er omtrent samtidige. Særlig maa det fremhæves, at disse to Breve i Modsætning til de senere Breve regelmæssigt har th i Forlyd i the, then, thennem osv., at de har dt i Endelsen -hedt og lign. Ord (ordt, raadt). Ogsaa Indholdet bekræfter Brevenes Samtidighed; formodenlig er dog det udaterede Brev ældst. Pastor P. Severinsen, med hvem jeg har raadført mig, anser det for sandsynligt, at "then mand som thennem ther till raadher for sin sønderlig gyrighedz skyldt" (L. 9 f.) er Hr. Mads, der omtales i Brevet fra 1538. Af dette ses det jo, at Hr. Mads skal høre Hans Tavsen "ther wdi byen" dvs. i Roskilde, og da Brevet er skrevet til Forstanderen for Frue Kloster, er det rimeligst, at Hr. Mads var knyttet til dette Kloster. I saa Fald vilde det passe godt, at han for sin "gyrighedz skyldt" raader "jomfrwerne och bondherne" (L. 3) til at begære et Sogn for sig selv med deres egen Præst; "jomfrwerne" maa være Frue Klosters Cisterciensernonner, "bondherne" enten Beboerne af Frue Kirkes Landsogn eller af andre Sogne ved forsvindende Kirker. - Ved Reformationen maatte Sogneforholdene i Roskilde fuldstændig omordnes, idet der var ikke mindre end 12 Sognekirker foruden Domkirken og Klosterkirkerne. At Frue Kirke som Klosterkirke tillige havde Sogn var ukorrekt for et Cistercienser Kloster, men den Slags Uregelmæssigheder fandtes. - Til Datering af Brevet og til Oplysning om Sogneforholdene i Frue Sogn kan iøvr. henvises til ef Kongebrev af 23/1 1539 (jfr. Kirkehist. Saml. 3 R. I. 220). Indholdet af dette Brev viser, at det er senere end vort Brev, der altsaa i hvert Fald er ældre end 1539, paa den anden Side er det ikke blot yngre end Palladius' Ansættelse (Sept. 1537), men maa ogsaa være yngre end Roskilde "ordinatz och skick" (L. 15) fra Oct. 1537 (se Bugenhagens Briefwechsel S. 156). Rimeligvis stammer Brevet da fra Begyndelsen af 1538.