Palladius, Peder Peder Palladius' Danske Skrifter

II.

Ikke et halvt Aar efter, at Musculus' Skrift var udkommet, havde Palladius oversat det paa Dansk "besynderlig for denne Sags Skyld, at naar der er Ild i vor Nabos Hus, da kommer det jo snart til vort Hus, om vi ikke tage des nøjere Vare paa" 2 . Men det var ikke blot, fordi Naboens Hus brændte: "Hvad vil jeg sige!", tilføjer Palladius, "den Hosedjævels Ild brænder allerede mange Steder her i Danmarks Rige og tændes op jo mere og mere, siden de Landsknægte, som kom ud paa Skibene, var her i København hen ved Pinsedags Tide i dette forgangne Aar", Her som i Tyskland var det da Landsknægtene, der indførte den ny Mode, og her som der bredte den sig hurtigt opad - til Borgerskab og Adel -, og avlede en saadan Ødselhed, at Kongen ikke blot nedlagde Forbud mod, at man bar disse Buxer "med meget vidtløftige Folder udi", men paa en særdeles virkningsfuld Maade lod Straffen exekvere paa aaben Gade 3 .

* * * 16

Men hverken Prædiken eller Forbud fik Bugt med de vidtløftige Hoser.

I Rasmus Hanssøn Reravius' Hustavle fra Tres'erne hedder det:

"Mangen slem Omflat mand finde maa/
Der tør drage saadanne Hoser paa/
Forlumpet/ forhacket/ saa lange oc vide/
At der vdi kunde vel lange Tide/
En feed So ligge met alle sine Grise/
Oc der i puste/ stynne oc fise." 1

Og i det samtidige "Børnespejl" af Niels Bredal staar der:

"Mand monne mere i it par Hoser skære/
End tilforne i it heelt par Klæder monne være/" 2

* * * *