I.
✂ BOGEN om Ægteskab er ikke, som man skulde formode af Titlen. Oversættelse af et selvstændigt Skrift af Huberinus, men af et Kapitel i Huberini Katekismusprædikener. Af dette Værk er den ældste kendte Udgave fra 1550; Titlen er: "Viertzig kurtze Predig/ vber den gantzen Catechismum/ Für die Hauszuätter/ jr Gesinde zu lehren" , og Overskriften over det Kapitel, som Palladius har oversat, lyder: "Die dritte Predig/ Des fünfften theyls des Catechismi/ vom Heyligen Ehestandt" . Det er denne Udgave, der er benyttet som Grundlag ved Sammenligningen mellem Palladius' Oversættelse og Originalens Text 1 .
✂ Palladius gengiver det tyske Sprog i et meget ordrigt Dansk, prydet, som det var hans Skik, med tautologiske Omskrivninger.
✂ Der er faste, næsten stivnede Tautologier som ordinere oc beskicke (Orig. verordnet ) S. 90 L. 3, skyer oc flyer (Orig. meydet ) S. 93 L. 18, trøghed oc frimodighed (Orig. vertrawen ) S. 91 L. 18, bygge oc bo (Orig. wonen ) S. 95 L. 30 o. s. v.; der er mere levende Tautologier som (Satans) wgudelige hob oc selskab (Orig. anhang ) S. 89 L. 28, den hellig Aand oc husualer mand S. 99 L. 4, eller endog den hellig Aand/ trøster oc husualermand S. 102 L. 17 (Orig. begge Steder: * 82 der heylige Geist), (Det) vrider oc rumler i Bugen (Orig. im bauch vmbrumplet ) S. 101 L. 1 o. s. fr.
✂ Ofte kan Oversættelsen faa en hel parafrastisk Karakter, som naar Originalens in warer demut gengives: vdi en sand ydmyghed oc vdi en aand som er ydmyg oc fremmed fra al hoffmod oc høyferdighed (S. 91 L. 5 ff.), eller naar en Sentens som das glück ist niemand versagt gengives ved en god lycke oc skeffne er ingen forbuden/ at den ene kand ey vere saa ner som den anden (S. 97 L. 19 f.); jf. desuden Noterne til S. 91 L. 28 f., L. 31 ff., S. 94 L. 2 ff. S. 95 L. 30 ff. og S. 101 L. 31 f.
✂ Undertiden kan Oversættelsen faa en Zirlighed, som ellers er Palladius fremmed. Saaledes oversættes det simple Udtryk junge leut ved det pyntelige vnge mennisker den stund de staa i blomster oc ere deylige oc smucke (S. 96 L. 23 f.), og en ligefrem Sætning som wann er (dvs. Gud) zu uns herab sihet gengives: naar hand nogen tid skiuder sine øyen ned aff den høye Himmel til oss (S. 97 L. 27 f.); sjældent er det, at et Billede i Orig, gaar tabt i Oversættelsen som i Bogens Slutning, hvor Palladius undgaar at oversætte schipff vnnd geschier , se Noten til S. 102 L. 22 f.
✂ Som Prøve paa Oversættelsen kan iøvrigt følgende Stykke tjene, der viser, hvor godt det kan lykkes Palladius at bevare Originalens djærve Sprog, ligesom Citatet overhovedet er karakteristisk for Skriftets folkelige Fremstilling.
✂
Forfatteren siger, at man i ethvert Ægteskab bør knytte to Husfolk til sig: Gudsfrygt og Taalmodighed. Saa længe disse to "gamle herlige Matroner" (Orig.
zwo alte frawen
) bor hos en, gaar alt godt, men - fortsættes der -
der som disse tho søstre vdi Ecteskab/ som er Guds frøct/ oc taalmodighed nødis til at vige vdaff dit huss/ strax i deris sted komme igen/ tho gamle dieffuels rynckede oc galne søstre/ tho forbandede Beginer oc Begutter/ tho gamle troldquinder och trafaler/ som ere Frimodighed oc Hastighed/ eller knurren oc murren (S. 92 L. 19 ff.).
✂
Dette gengiver Originalens:
dann wo diese zwo betschwestern/ auß deinem hauß ziehen müssen/ vnnd vertrieben werden/ da kommen von stund an/ an jhre stat hynein/
83
zu dir/ böser alter fetlen/ vnd begeinen oder begutzen zwo/ die seindt warlich böse wettermacherin/ vnd zauberin/ die heyssen/ Securitas/ vnd murmuratio/ Sicherheit vnnd Murren.
✂
Derefter skildres "Frimodighed eller ørckeløshed" saaledes:
hun haffuer inted andet til idret/ hun tager sig inted andet til/ end sider bag Kackeloffnen oc soffuer/ Oc vnder tiden vender hun stecte Pærer oc Eble/ oc hun er saa frimodig i al sin ting/ at hun skøder om ingen ting i husit/ inted gør hun/ inted arbeyder hun/ men hun tencker ekon aleniste/ at der skal komme nogle stegte Kyllinge selffminte flygendis i munden paa hende/ som det pleier at ske de borger/ som boe i det Rige der kaldis Vtopeia. Der faare ruter hun oc præser sig altid/ slemmer oc demmer oc forbrasker i meden der er en pending igen/ den aller skadeligste Gest (S. 92 L. 25 ff.).
✂
Denne Skildring lyder i Originalen:
Die erst thut nichts/ dann hinder dem ofen sitzen/ vnd schnarcken/ kerct vnter weilen/ die gebratenen apffel vnd biern/ in der kachel vmb/ vnd ist so sicher/ in allen sachen/ dz sie weder sorgt noch schaffet/ sondern vermeind/ es sollen jr bratene huner inn das maul fliegen/ schlemmet vnd brasset jmmer in hauffen hinein/ weil Got tag gibt/ vnd ein pfenning im haufs ist/ o das ist ein böse Bestia.
✂
Om den anden Søster "Vreduordenhed oc wtaalmodighed" fortælles det, at, efter at alt er ødet, fortæret, forslemmet og fordemmet,
da kaster hun sig ocsaa bag offnen vind oben oc recker sig/ oc ligger oc suuer sine negle som Biørnnen gør/ inted tager hun sig til/ hun ligger oc knurrer oc murrer oc er vred/ hun suarer til huert ord/ bander/ skiuder onde guffer vd/ kiffuis oc trettis/ oc ligger oc fører ont iblant de andre met stor wtaalmodighed
(S. 93 L. 3 ff.)
hvilket gengiver Originalens:
so legt sich die Murmuratio auch hinder den ofen/ saugt die klawen/ wie ein Beer/ vnd thut auch nichts anderst/ dann nur brummen/ murren/ greynen/ kiefen vnd schnarren/ inn großer vngedult.
✂ I det hele taget følges Originalen altsaa. Afvigelser forekommer dog - foruden ved de parafrastiske Omskrivninger - paa et Par Punkter. I den danske Oversættelse findes som Marginalnoter en DelSkriftsteder, der henviser til Texten; disse Noter findes ikke i Orig, Dernæst er 84 Afsnitinddelingen forskellig i den tyske og den danske Text (se fx. Noten til S. 94 L. 1). Rimeligvis skyldes disse Afvigelser Palladius selv; men en Mulighed er det, at han ved Siden af den tyske Original har benyttet den latinske Oversættelse, og at denne da i det hele har haft nogen Indflydelse paa den danske Text. Mere end en Gisning kan dette, som Sagen foreligger, ikke blive, derimod er det sikkert, at det egentlige Grundlag har været den originale tyske Text: saavel Ordvalg som Sætningskonstruktion i den danske Oversættetse afgiver utvivlsomt Vidnesbyrd herom.
✂ Til Slut skal det nævnes, at Palladius ved Oversættelsen af Skriftsteder følger Huberinus' Original uden at tage Hensyn til Ordlyden i den autoriserede danske Bibel (se Noterne til S. 90 L. 35, S. 91 L. 7 og S. 99 L. 23 f.).