Palladius, Peder Peder Palladius' Danske Skrifter

III.

Af selvstændige Udgaver af Passionshistorien i Palladius' Oversættelse kendes følgende:

1. Originaludgaven 1556 . Udgaven er nu tabt I ældre Bibliografier (saaledes hos Nyerup og Kraft, Biskop Harboe (i NkS. 2710. 4° III), C. L. Heiberg o. a.) opgives København som Trykkested; den har da efter al Sandsynlighed været trykt hos Hans Vingaard ligesom Palladius' øvrige samtidige Skrifter. 3

* * * 136

2. Udgaven 1575 . Titelblad og Format se nedenfor. Udgaven er trykt hos Matz Vingaard med en stor smuk Type (17 Linjer paa Siden). Efter Passionshistorien, der slutter paa Blad O 8 og saaledes omfatter 14 Oktavark, følger Tidemands "Jerusalems oc Jødernis Jemmerlige oc Ynckelige forstøringe kortelige aff Josephi Historie fordansket".

Paa sidste Textblad (V 6) staar: Denne bog er Prentet i Kiøbenhaffn/ aff Matz Vingaard/ Borgere oc Bogeprentere der sammesteds/ paa hans egen bekaastning/ Oc bleff fuldent den 22. dag Septembris/ Aar M. D. LXXV. Oc findis hun sammesteds til kiøbs . Derefter et Træsnit og Mads Vingaards Symbolum. Af denne Udgave findes 2 Exemplarer paa det kgl. Bibl. Det ene - trykt paa tykt gult Papir og indbundet i et samtidigt Pergamentbind med Blindtryk - er særdeles godt bevaret. Desuden ejer Sjællands Stiftsbiblotek et Exemplar.

3. Udgave 1581 . Indhold, Titelblad og Format som foregaaende; dog har Foden af Titelbladet følgende noget afvigende Ordlyd: Er her ocsaa Jerusalems oc Jødernis | ynckelige Forstøring/ etc. | Nu tryckt vdi Kiøbenhaffn paa ny igien/ | oc met skøne Figurer beprydet. | Cum Gratia & Privilegio. | 1581 . Denne Udgave er trykt hos Andreas Gutteruitz i København. To Exemplarer, hvoraf det ene stærkt beskaaret, findes paa d. kgl. Bibliotek. Desuden Exemplarer i Univ. Bibl. og i Karen Brahes Bogsamling.

4. Udgave 1603 . Indhold, Titelblad og Format som de foregaaende Udgaver. Paa Foden af Titelbladet: Prentet i Kiøbenhaffn | hos Henrick Valdkirch . Paa sidste Blad: Anno. M. DC. III . Exemplar paa d. kgl. Bibl.

5. Udgave 1628 . Indhold, Titel og Format som foregaaende. Paa Foden af Titelbladet: Prentet i Kiøbenhaffn/ hos | Henrich Waldkirch. | 1628 . Exemplar paa d. kgl. Bibl. 1

* 137

6. Udgave 1644 . Indholdet af denne Udgave er det samme som i de foregaaende: Palladius' Oversættelse af Bugenhagens Evangelieharmoni og Tidemands Fordanskning af Jerusalems Forstyrrelse; men herefter er føjet et Skrift af Jesp. Brochmand: Gudelig Vndervjssning Om vor Herris oc Frelseris JESV CHristil Pjne oc Død . Bogen er Prentet i Kiøbenhaffn/ Aff Peter Haake, Aar M. DC.XLIV . Titelblad og Format som omstaaende facsimilerede Gengivelse. Exemplar paa d. kgl. Bibliotek.

7. Udgave 1644 . Format og Indhold som foregaaende Udgave; men paa Foden af Titelbladet staar, at Bogen er prentet paa Jochim Moltkens Bekostning. Trykkeriets Navn er ikke angivet. Exemplar paa Universitets Biblioteket.

8. Udgave uden Aarstal . Denne Udgave er trykt hos Henrich Waldkirch. Indhold og Udstyr svarer i alle Enkeltheder til Udgaven 1603. Blot er der intet Aarstal angivet paa sidste Blad. Smukt bevaret Exemplar paa d. kgl. Bibliotek.

9-10. Mens de ovf. beskrevne Udgaver er fuldstændige Optryk af den ældste kendte Udgave, findes der et Par Fragmenter af nogle smaa Udgaver, der ligesom de ovenfor nævnte Salmebøger har benyttet Palladius' Text til Passionshistorien, men udelader de øvrige bibelske Stykker og Palladius' og Bugenhagens Fortaler og heller ikke paa Titelbladet nævner disses Navne.

Der er bevaret to saadanne Fragmenter, begge findes paa det kgl. Bibliotek:

Fragment 1601 . Titelblad og Format som omstaaende facsimilerede Gengivelse. Bevaret er Bl. A, Aij, Aiij, Aiiij samt fire usignerede Blade. Paa Bagsiden af Titelbladet findes et Skriftsted, derefter begynder øverst paa A 2 r Passionshistorien med Ordene: Der den Søde Brøds Høytid138
vaar nær og fortsætter med Texten svarende til Palladius' Oversættelse nedenfor S. 156 L. 13-S. 160 L. 1; Texten 139 paa de unummererede Blade svarer til Palladius' Text nedenfor S. 172 L. 13 (Salen) - S. 177 L. 7 (Paasken ).

Fragment u. A . Dette Fragment mangler Titelblad, og den øverste Del af Bladene er skaaret af. Der er bevaret sex Blade af Arkene A, B, C og sex Blade af Tidemands Jerusalems Forstyrrelse. Format og Type er 140 omtrent som paa det første Fragment. Udgaven er forsynet med smaa Træsnit. 1

11. Foruden disse Fragmenter findes et fuldstændigt Exemplar af en Udgave fra 1741 af Passionshistorien svarende til Texten nedenfor S. 169 L. 2-S. 184 L. 2. Titlen er: Passio. | Vor HERRES | JEsu Christi | Pines og Døds Historie, | Efter de fire Evangelisters Beskrivelse. | Matth . 26. 27. 28. Marc. 14. 15. 16. | Luc. 22 . 23. 24. Joh. 18. 19. 20. | (Træsnit) | Kiøbenhavn, 1741. | Findes tilkiøbs paa Børsen, i Otto Christo- | pher Wentzells Boglade . Bogen slutter med en "Bøn i Fasten" og Velsignelsen. Exemplar paa det kgl. Bibliotek.

*