Palladius, Peder Peder Palladius' Danske Skrifter

✂

✂

✂

✂

✂

Erlig oc velbyrdig Quinde Frw Eline
Gøye til Klausholm/ salige Her Mauritz Oluffssøns Ridders
effterleffuerske/ ynsker ieg Peder Palladius Doctor/
Naade oc Fred i vor Herre
Jhesu Christo.

✂ Kiere Frw Eline/ effter en euig tack sigelse for alle velgierninger. etc. giffuer ieg eder venlige tilkiende at det er vel tolff Aar siden/ at nogle fromme Guds ords tienere oc Sielesørgere/ som paa den tid vaare baade her vdi Københaffn/ ocsaa disligeste andersted her vdi Riget/ begerede aff mig tit oc offte/ at ieg vilde tage mig den wmage offuer/ oc vdsætte til Guds ære/ oc alle fromme Christne i Danmarck til trøst oc hufualelse/ paa vort danske maal/ Vor Herris Jhesu Christi døds oc pinis Historie effter de fire Euangelisters bescriffuelse/ lige som den høylerde Mand Doctor Johannes || Bugenhagen Pomern haffde den tid nogle Aar tilforn/ vddraget aff de fire Euangelister/ baade paa latine oc tytske. Der vdi lod ieg mig veluillig finde/ oc meente at ieg skulde strax haffue fuldkommet samme løffte oc arbeyde/ oc tog mig samme passens Historie strax forhender at fordanske den/ men det vilde dog paa samme tid icke lyckis met mig/ før nu i dette min skrøbeligheds oc siugdoms Aar/ for atskillige sagers skyld.

✂ Kiære Frw Eline/ mand pleyer at sige: huo som icke forsmaar lidet/ den er mere gaat verd. Effterdi at i toge den lille Bønebog til tacke/ som ieg faar nogle Aar skenckte eder/ da er her ocsaa it herligt klenodie/ icke aleniste at formere eders Libri met/ men til at stadfeste eders Tro oc ellers trøste eder met i eders viduedom/ som vor eniste lærere oc saliggørere Chrtstus Jhesus befaler alle sine tro Predickere at/ giffue || dem mere aff det hellige Euangelij liggendefæ/ som haffue noget tilforn/ at de kunde voxe oc formeris i Troen/ 144 oc at den gnist som er optend i hiertet/ icke skal vdslyckis/ men vederquegis io mere oc mere/ til det euige liff oc salighed.

✂ Nu haffue i lenge siden/ ia for mange Aar (Gud vere loffuet) faaet en sand vidskaff om vor Herre Jhesu Christo/ huor met i daglige omgaas/ oc der vdi io mere oc mere forfremmis oc forbedris/ lige som den Euangeliske Quinde/ Luce xiij. giorde/ der tog det stycke Surdey/ deynede det i tre skepper mel/ indtil det surnede altsammen. Der faare ere de værde at giffue meer som Christus siger en anden sted: Huer som haffuer/ den skal mand giffue mere/ at hand kand faa offuerflødelige nock. I haffue den Billede bog/ som de kalde den lille Passional paa Tytske/ men det ene gode kaster det andet icke borrt. Der faare sender ieg eder nu denne || til paa danske/ at io diss flere bøger i haffue aff saadanne/ diss bedre kunde i komme ihu oc begaa vor Herris Jhesu Christi hellige oc salige pine oc død/ som S. Paulus siger/ at wi skulle forkynde Herrens Død indtil hand kommer/ Oc i kunde videre vnderstaa eder den store wbegribelige velgerning/ som vor Herre Jhesus Christus haffuer beuist oss/ met sin pine oc død oc ærefulde Opstandene/ til vor Salighed/ wforskylt i alle maade.

✂ I finde ocsaa her vdi en dyrbar perle oc kaasteligere liggendefæ (der som i ville ellers lede der effter) end Sanct Eline Keyser Constantini moder skulde haffue fundet i Jerusalem/ om det kunde findis sant at vere/ som er screffuet om hende/ Huilcket dog det wgudelige Paffuens folck hulde saa vist at vere/ huorlunde hun skulde haffue søgt oc fundet det kaarss som Christus hengde paa/ at de stifftede en wgudelig || fest der aff/ oc fastede en Træ afftens faste/ fom de saa kaldede etc. Men her finde i icke Træ eller staack fom er icke vært at lede effter i den maade/ men den kaarefeste Jesum Christum/ som hengde paa kaarsset/ døde oc vdgaff sit rosens Blod/ huor met hand toede oss aff alle vore synder/ oc opstod til vor Retfærdighed.

✂ Siden befinde i ocsaa i sandhed (huilcket dog skal vere sagd foruden roes) at denne Passis Historie haffuer aldri saa flitelige oc endrectelige effter de fire Euangelisters bescriffuelse/ 145 veret tilsammen bescreffuen aff nogen til denne dag/ paa vort danske maal/ som den nu (Gud vere loff oc tack) her findis/ saa at huer Sogneprest oc Sielesørgere her vdi Danmarcks Rige/ saa vel paa landzbyerne som i kiøbstederne/ haffue her en ret klar oc wforkaartet text / naar de om Fasten eller anden tid om aaret skulle || predicke oc forkynde den Christne menighed vor Herris Jesu Christi døds oc pinis Historie/ da haffue de icke behoff at følge nogen anden text effter/ end som dem oc huer from Christen nu er her met stor flit tilsammen bescreffuen/ Oc haabis mig met Guds hielp/ at den som vil tage saadant mit arbeyde til tacke/ er skeet en stor tieniste oc gaffn/ som de selffue skulle befinde/ naar de nu faa læst; dette mit føye arbeyde met flit igiennem. Kiære Frw Eline/ den samme kaarefeste Jhesum Christum/ som ieg nu her met faa
ord haffuer talet om/ vil ieg haffue eder oc alle
tro Christne befalet til euigtid/ Amen.
screffuet i Kiøbenhaffn Sancti
Martini dag.

Anno Domini M. D. LVI .

✂

Det Elleffpte Capittel Johannis om
Lazaro.

✂ DEr laa en fiug/ som hed Lazarus aff Bethania/ i Marie oc hendis systers Marthe By. Men Maria vaar den/ som saluede Herren met salue/ oc tiurde hans Føder met sit haar/ Den sammis broder Lazarus vaar siug. Da sende hans Systre til hannem/ oc lode hannem sige: Herre/ See/ den du elfker hand ligger siug. Der Jhesus det hørde/ sagde hand: Den siugdom er icke til Døden/ men til Guds ære/ at Guds Søn || skal prisis der aff. Oc Jhesus elskte Martham/ oc hendis syster oc Lazarum. Der hand nu hørde/ at hand vaar siug/ bleff hand tho dage paa den sted/ som hand vaar/ Der effter siger hand til sine Disciple: Lader oss drage til Judeam igien. Hans Disciple sagde til hannem: Mestere/ Siste gang vilde Jøderne stenet dig/ oc du vilt drage der hen igen? Jhesus suarede: Ere der icke tolff timer om dagen? Huo som vandrer om dagen/ hand støder sig icke/ thi hand seer denne Verdens Lius/ Men || huo som vandrer om natten/ hand støder sig/ thi der er intet Lius i hannem. Saadant sagde hand/ oc der effter siger hand til dem: Lazarus vor ven soffuer/ Men ieg gaar bort/ at opuecke hannem. Da sagde Hans Disciple: Herre/ soffuer hand/ da bliffuer det bedre met hannem. Oc Jhesus talede om hans død/ Men de meente/ at hand talede om den legemlige søffn. Da sagde Jhesus dem det obenbare: Lazarus er død/ oc ieg er glad for eders skyld/ at ieg vaar icke der/ paa det i skulle tro/ Men || lader oss drage til hannem. Da sagde Thomas/ som kaldis Tuilling: Lader oss drage met/ at wi kunde dø met hannem. Da kom Jhesus oc fant hannem/ at hand haffde allerede ligget fire dage i Graffuen. Oc Bethania vaar nær Jerusalem/ ved femten agre langt. Oc der vaare mange Jøder komne til Martha oc Maria/ at trøste dem for deris Broder.

✂ Som Martha nu hører at Jhesus kommer/ gaar hun imod 147
hannem/ Men Maria bleff sidendis hjemme. Da || sagde Martha til Jhesum: Herre/ haffde du veret her/ da vaare min Broder icke død/ Men ieg veed endnu/ at huad du beder aff Gud/ det giffuer Gud dig. Jhesus siger til hende: Din Broder skal opstaa. Martha siger til hannem: Jeg veed vel/ at hand skal opstaa i Opstandelsen/ paa den yderste dag. Jhesus siger til hende: Jeg er Opstandelsen oc Liffuet/ Huo som troer paa Mig/ hand skal leffue/ alligeuel at hand døer/ Oc huo som leffuer oc troer paa mig/ hand skal aldri dø. Troer du det? || Hun siger til hannem: Herre/ Ja/ Jeg troer/ at du est Christus Guds Søn/ som kom til Verden. Oc der hun haffde det sagd/ gick hun bort/ oc kaldede sin syster Maria hemelige/ oc sagde; Mesteren er der/ oc kalder at dig. Der hun det hørde/ stod hun strax op/ oc kom til hannem/ Thi Jhesus vaar icke endnu kommen i Byen/ men hand vaar endnu paa den sted/ som Martha møte hannem. Jøderne/ som vaare i Huset hos hende/ oc trøstede hende/ der de saae Mariam/ at hun stod || hastelige op oc gick vd/ da fulde de effter hende/ oc sagde: hun gaar bort til Graffuen/ at græde der. Der Maria kom nu did som Jhesus vaar/ och saa hannem/ da falt hun ned faar hans føder oc sagde til hannem: Herre/ haffde du veret her/ da haffde min Broder icke døet. Der Jhesus saa hende græde/ oc Jøderne ocsaa græde/ som komme met hende/ da gremmedis hand i Aanden/ oc gaff sig suarlige/ oc sagde: Huor lagde i hannem hen? De sagde til hannem: Herre/ kom oc see/ Oc || Jhesu øyen løbe offuer. Da sagde Jøderne: See/ huor kiær haffde hand hannem. Men nogle aff dem sagde: Kunde icke den/ som oplod den Blindis øyen beskicke/ at oc denne icke haffde døet? Men Jhesus gremmedis atter i sig selff/ oc kom til Graffuen/ oc der vaar en Hule/ oc en sten lagd der paa. Jhesus sagde: Tager stenen aff/ Martha den dødis syster siger til hannem: Herre/ hand lucter nu ilde/ thi hand haffuer ligget fire dage. Jhesus siger til hende: Haffuer ieg icke sagd dig/ || Der som du troer/ da skulde du see Guds Herlighed. Da løffte de stenen aff som den døde laa. Men Jhesus opløffte sine øyen oc sagde: Fader/ 148 ieg tacker dig/ at du haffuer bønhørt mig/ dog veed Jeg / at du hører mig altid/ Men for Folckens skyld/ som her staar omkring/ siger ieg det/ at de skulle tro/ at du vdsende mig.

✂ Der hand det haffde sagd robte hand Met høy røst: Lazare/ kom hid vd. Oc den Døde kom vd/ bunden met Jordeklæder om Føder oc Hender/ Oc hans ansict vaar skiult || met en Suededug. Jhesus siger til dem: Løser hannem/ oc lader hannem gaa. Mange aff Jøderne/ som vaare komne til Maria/ oc saae huad Jhesus giorde/ trode paa hannem. Men nogle aff dem/ ginge bort til Phariseerne/ oc sagde dem huad Jhesus haffde giort. Da forsamlede de ypperste Prester oc Phariseerne it Raad/ oc sagde: Huad giøre wi? Dette Menniske giør mange Tegen. Forlade wi hannem saa/ da tro de alle paa hannem/ Saa komme da de Romere oc tage fra oss || Land oc Folck. Men en iblant dem/ Caiphas/ som vaar det samme Aar den ypperste Prest/ sagde til dem: I vide intet/ betencke oc intet/ Det er oss bedre/ at it Menniske døer for Folcket/ end at alt Folcket forderffuis. Saadant talede hand icke aff sig selff/ Men effterdi hand vaar det samme Aar ypperste Prest/ da spaade hand/ Thi Jhesus skulde dø for Folcket/ oc icke for Folcket allene/ Men at hand skulde tilhobe sancke Guds børn/ som vaare atspridde. Fra den dag raadsloge || de/ huorlunde de kunde dræbe hannem.

✂ Da vandrede Jhesus icke mere obenbare iblant Jøderne/ Men gick der fra til en Egn/ hart hos Ørcken/ i en Stad/ som kaldis Ephrem/ oc haffde der sit væsen met sine Disciple. Men det vaar nær Jødernis Paaske/ Oc der ginge mange op aff den Egn til Hierusalem/ faare Paaske/ at rense sig. Da stode de/ oc spurde effter Jhesum/ oc talede met huer andre i Templen: Huad tyckis eder/ at hand kommer icke til Høytiden? || Men de ypperste Prester oc Phariseerne haffde ladet vdgaa it Bud/ At der som nogen viste/ huor hand vaar/ da skulde hand giffue det tilkiende/ at de kunde gribe hannem.

✂

Historia paa Palme Løffuerdag/
Johan. XII .

✂ SEx dage faare Paaske/ kom Jhesus til Bethaniam/ der som Lazarus vaar død/ huilcken Jhesus opueckte fra de døde. Der giorde de hannem en Nadere/ oc Martha tiente/ oc Lazarus vaar || en aff dem som sade til bordz. Da tog Maria it pund Salue/ aff wforfalsket kaastelig Nardus/ oc saluede Jhesu føder/ oc tiurde hans føder met sit haar/ oc huset bleff fult aff Saluens luct. Da sagde en aff hans Disciple/ Judas Simonis søn Jscharioths/ som hannem siden Forraadde: Hui bleff denne salue icke solt for try hundrede Penninge/ oc giffne Fattige? Det sagde hand icke/ at hand actede Fattige/ men hand vaar en Tiuff/ oc haffde Pungen/ oc bar hwad der bleff giffuet. Da sagde || Jhesus: Lader hende met fred/ saadant haffuer hun foruaret til min Begraffuelsis dag/ thi i haffue altid Fattige hos edet/ men mig haffue i icke altid.

✂ Da formerckte meget aff det Jødiske Folck/ at hand vaar der/ oc de komme/ icke aleniste for Jhesu skyld/ men at de vilde ocsaa see Lazarum/ huilcken hand haffde opueckt fra de Døde. Men de ypperste Prester haffde i sinde/ at sla Lazarum ihiel/ thi at for hans skyld ginge mange Jøder bort/ oc trode paa Jhesum. ||

✂

Historia paa Palme Søndag.
Matth. XXI. Mar. XI. Luc. XIX. Johan. XII .

✂ DEn anden dag/ som de komme nu nær til Jerusalem/ imod Bethphage/ hos Oliebierget/ vdsende Jhesus tuende aff sine Discipler/ oc sagde til dem: Gaar bort i den By som ligger faar eder/ oc strax naar i komme der ind/ skulle i der finde en Aseninde bunden/ oc it Føl hos hende/ paa huilcket der sad end nu aldrig noget Menniske/ Løser dem op oc fører dem hid til mig. Oc der som nogen 150 taler eder noget til/ da siger/ || Herren haffuer dem behoff/ saa skal hand strax lade eder tage dem/ oc sende dem hid.

✂ Disciplene ginge hen/ oc funde Føllet bundet hos dørren vde paa Veyskellet/ oc de giorde ligerui som Jhesus haffde befalet dem. Oc nogle som der stode/ sagde til dem: Huad giøre i/ at i løse Føllet? Oc de sagde til dem/ lige som Jhesus haffde befalet dem/ oc de stedde det til. Oc de førde Asseninden oc Føllet til Jhesum/ oc lagde deris Klæder der paa/ oc sætte hannem der paa. ||

✂ Men det skede altsammen/ at det skulde fuldkommis/ som er sagd ved Propheten/ som siger: Siger Zions Daatter/ Frycte dig icke du Zions Daatter/ See/ Din Konge kommer til dig sactmodig/ oc rider paa en Aseninde/ oc paa den trælborne Asenindis Føl. Men saadant forstode hans Disciple icke tilforn/ men der Jhesus bleff forklaret/ da tenckte de der paa/ at saadant vaar screffuet om hannem/ oc at de giorde hannem saadant.

✂ Men der det megle Folck || som vaar kommet til Høytiden/ hørde at Jhesus kommer til Jerusalem/ toge de Palme grene/ oc ginge vd imod hannem/ oc kom der meget Folck aff Jøderne met Jhesu fra Bethania/ huilcke om dagen tilforn der hen vaare gangne/ icke allene for Jhesum/ men paa det de vilde see Lazarum/ huilcken Jhesus haffde opueckt fra de Døde. Men det Folck som vaar met hannem/ der hand robte Lazarum aff Graffuen oc opueckte hannem fra de Døde/ rosede den gierning. || Derfaare gick oc folcket imod hannem/ at de hørde/ hand haffde giort saadanne Tegn.

✂ Men Phariseerne sagde til huer andre: I see/ at i intet vdrette/ see/ all Verden løber effter hannem/ Men meget aff Folcket bredde deris Klæder paa veyen. De andre hugge Grene aff Træene/ oc strødde dem paa veyen.

✂ Oc der hand kom nær hen til/ oc drog ned aff Oliebierget/ begynte Folcket som faare gick/ oc effter fulde/ oc den gantske hans Disciplers hob/ at loffue Gud met glæde || oc høy røst offuer alle vnderlige Gierninger/ som de haffde seet/ oc robte oc sagde: 151 Hosiana Dauids Søn/ Loffuet vere den som kommer en Konge i Herrens Naffn/ Loffuet vere vor Faders Dauidz Rige/ som kommer i Herrens Naffn/ Hosiana i det Høye. Fred vere i Himmelen/ oc ære i det Høye.

✂ Oc nogle Phariseer iblant Folcket sagde til hannem: Mestere/ straff dog dine Disciple. Hand suarede/ oc sagde til dem: Jeg siger eder/ der som disse tie/ da skulle Stene robe. ||

✂ Oc der hand kom nær hen til/ saa hand paa Staden/ oc græd offuer hende/ oc sagde: Der som du det viste/ da skulde du oc betencke/ i denne din tid/ huad som tien til din Fred. Men nu er det skiult faar dine Øyen. Thi den tid skal komme offuer dig/ at dine Fiender skulle sla en Vognborge omkring dig/ oc dine Børn met dig/ belegge dig/ oc trenge dig alleuegne/ oc de skulle legge dig øde/ oc icke lade en Sten bliffue paa den anden/ Fordi/ at du kiende icke den tid som du est hiemsøct vdi. ||

✂ Men der vaare nogle Greker iblant dem/ som vaare komne op/ at tilbede i Høytiden. De traadde til Philippum/ som vaar aff Bethsaida vdaff Galilea/ bade hannem/ oc sagde: Herre/ wi vilde gierne see Jhesum. Philippus kommer oc siger Andreas det/ oc Philippus oc Andreas sagde fremdelis Jhesu det. Da suarede Jhesus dem/ oc sagde: Tiden er kommen/ at Menniskens Søn skal forklaris.

✂ Sandelige/ sandelige/ Jeg siger eder/ Vden saa er/ at || Huede kornet falder i Jorden/ oc døer/ da bliffuer det allene/ Men der som det døer/ da bær det megen Fruct. Huo som elsker sit Liff/ hand skal miste det. Oc huo som hader sit Liff i denne Verden/ hand skal foruare det til det euige Liff. Huo som vil tiene mig/ hand følge mig effter/ Oc huor som ieg er/ der skal oc min Tienere vere. Oc huo som mig skal tiene/ den skal min Fader ære.

✂ Nu er min Siel bedrøffuet. Oc huad skal ieg sige? Fader hielp mig aff denne time. || Dog er ieg der faare kommen i denne time. Fader/ forklare dit Naffn. Da kom en røst aff Himmelen: Jeg haffuer forklaret hannem/ oc ieg vil atter forklare hannem. Da sagde Folcket som der stod hos/ oc hørde 152 til: Det tordnede. De andre sagde: Der talede en Engel met hannem. Jhesus suarede/ oc sagde: Denne røst skeede icke for min skyld/ men for eders skyld.

✂ Nu begyndis Dom offuer Verden/ Nu skal denne Verdens Første vdstødis. Oc ieg naar ieg bliffuer ophøyet/ fra || Jorden/ da vil ieg drage dem alle til mig. Men hand sagde det/ at giffue tilkiende/ met huad Død hand skulde dø. Da suarede Folcket hannem: Wi haffue hørt i Louen/ at Christus bliffuer euindelige/ oc huorledis siger du da/ Menniskens Søn skal ophøyis? Huo er denne Menniskens Søn? Da sagde Jhesus til dem: Liuset/ er endnu en liden tid hos eder. Vandrer den stund i haffue Liuset/ at Mørcket skal icke offuerfalde eder. Huo som vandrer i Mørcket/ hand veed icke || huort hand gaar hen. Troer paa Liuset den stund i haffue det/ paa det i skulle vere Liusens Børn.

✂ Oc der hand drog ind i Jerusalem/ da oprørdis den gantske Stad/ oc sagde: Huo er den? Folcket sagde: Det er Jhesus den Prophete aff Nazareth/ vdaff Galilea.

✂ Oc Jhesus gick ind i Guds Tempel/ oc vddreff alle dem som solde oc kiøbte i Templen/ Oc omstøtte Vedzlernis bord/ oc Duekremmernis stole/ Oc sagde til dem: Det staar screffuet/ Mit Hus skal || kaldis it Bedehus/ Men i haffue giort en Røffuere kule der aff. Oc der ginge Blinde oc Halte til hannem i Templen/ oc hand helbredede dem.

✂ Men der de ypperste Prester oc Scrifftklaage saae de vnderlige Gierninger som hand giorde/ oc at Børnene robte i Templen oc sagde/ Hosianna Dauids søn/ da toge de det til mistycke/ oc sagde til hannem: Hører du oc huad disse sige? Jhesus sagde til dem: Ja/ Haffue i aldri læst/ Aff de Wmyndigis oc Diendis mund/ haffuer du || beredt Loff? Oc den tid hand haffde beseet altsammen i Templet/ forlod hand dem der/ oc gick om afftenen hen vd til Bethaniam/ oc bleff der met de tolff hemelige for Jøderne.

✂ Oc alligeuel at hand giorde saadanne Tegn faar dem/ saa trode de dog icke paa hamtem/ paa det Esaie Prophetis sprock skulde fuldkommis/ som hand siger: Herre/ Huo troer vor 153 predicken/ oc huem er Herrens Arm obenbaret? Der faare kunde de icke tro/ Thi Esaias siger || atter: Hand haffuer/ forblindet deris øyen/ oc forhærdet deris Hierte/ at de skulle icke see met øynene/ oc ey forstaa met Hiertet oc omuende sig/ oc ieg kunde hielpe dem. Saadant sagde Esaias/ der hand saa hans Herlighed/ oc talede om hannem. Dog trode der mange aff de Øffuerste paa hannem/ Men for Phariseernis skyld bekiende de det icke/ at de skulde icke sættis i Band. Thi de haffde heller ære hos Mennisken/ end ære hos Gud.

✂

Historia paa Palme Mandag/
Matth. XXI. Marci. XI. ||

✂ Oc den anden dag/ der de ginge fra Bethanien/ oc ginge til Jerusalem igien/ hungrede hannem. Oc hand saa it Figentræ langt borte/ som haffde blad/ Da traadde hand der til/ om hand kunde finde noget der paa/ oc fant intet der paa/ vden aleniste Bladene/ Thi det vaar icke end tid/ at Figen skulde vere: Oc Jhesus suarede/ oc sagde til det: Nu voxe aldri mere nogen fruct paa dig/ oc ingen æde fruct aff dig euindelige. Oc hans Disciple hørde det/ Oc Figen træet visnede strax. ||

✂ Oc de komme til Jerusalem igien/ oc Jesus gick i Templen/ begynte/ oc vddriffue dem som solde oc kiøbte i Templen/ oc Vedzlernis bord/ oc Duekremmernis stole støtte hand om/ oc tilstedde icke/ at nogen bar noget igiennem Templen. Oc hand lærde/ oc sagde til dem: Staar der icke screffuet/ Mit Hus skal kaldis it Bedehus aff alle Folck/ Men i haffue giort en Røffuere kule der aff.

✂ Oc det kom faar de Scrifftkloge oc ypperste Prester/ oc de tenckte huorledis de kunde omkomme hannem/ Men de || fryctede for hannem/ Thi alt Folcket forundrede sig paa hanes Lærdom. Oc om afftenen gick hand vd aff Staden. Oc hand lærde om dagen i Templen/ oc om natten gick hand vd/ oc bleff om natten paa Oliebierget. Oc alt Folcket giorde sig aarle rede til hannem i Templen/ at høre hannem.

✂

En Predicken Christi som er skeet i
samme dage/
Johan. XII .

✂ JHesus robte/ oc sagde: Huo som troer paa mig/ hand troer icke paa mig/ men paa den som mig vdsende. || Oc huo som mig seer/ hand seer den/ som mig vdsende. Jeg er kommen i Verden it Lius/ paa det/ huo som troer paa Mig/ skal icke bliffue i Mørcket. Oc huo som hører mine ord/ oc troer icke/ den skal ieg icke dømme/ Thi ieg er icke kommen at dømme Verden/ men at ieg skal giøre Verden salig. Huo mig foracter/ oc anammer icke mine ord/ hand haffuer allerede den hannem dømmer. Det ord/ som ieg talede/ det skal dømme hannem paa den Yderste dag. Thi ieg haffuer icke talet aff mig selff/ || men Faderen som mig vdsende/ hand gaff mig it Bud/ huad ieg skal giøre oc tale. Oc ieg veed/ at hans Bud er det euige Liff. Der faare/ det ieg taler/ det taler ieg saa som Faderen sagde mig.

✂

Historia paa tisdagen effter Palme
Søndag.
Mar. XI. Mat. XXI. Luce. XX .

✂ OC om morgenen ginge de frem/ oc saae Figentræet/ at det vaar visnet indtil røderne. Oc Peder tencte der paa/ oc sagde til Jhesum: Rabbi/ See/ Figentræet det du forbandede er visnet. De || andre sagde: Hui er det saa snart skeet? Huorledie visnede Figentræet saa snart? Jhesus suarede/ oc sagde til dem: Haffuer troen til Gud/ Sandelige/ Jeg siger eder/ Der som i haffue troen/ oc icke tuile/ da skulle i icke aleniste giøre saadant met Figentræet/ Men der som i sige til dette Bierg/ Løfft dig op oc kast dig ned i Haffuet/ oc hand tuilede icke i sit hierte/ men trode/ at det skulde skee som hand sagde/ Da skal det skee hannem/ som hand sagde. Der faare siger ieg eder/ Alt || huad i bede i eders 155 Bøn/ troer ickon/ at i skulle faa det/ oc det skal vederfaris eder. Oc naar i staa oc bede/ da forlader/ der som i haffue noget imod nogen/ paa det at eders Fader i Himmelen skal oc forlade eder eders Brøst.

✂ Oc de komme atter til Jerusalem/ oc der hand lærde Folcket i Templen/ oc predickede Euangelium/ da komme de ypperste Prester oc Scrifftkloge met de Eldste blant Folcket til hannem/ oc sagde til hannem:

✂ Aff huad mact giør du det? Oc huo haffuer giffuet || dig den mact/ at du giør saadant? Jhesus suarede/ oc sagde til dem: Jeg vil oc spørre eder at it ord/ Der som i sige mig det/ da vil ieg sige eder/ aff huad mact ieg giør dette. Hueden vaar Johannis Daab? Vaar hand aff Himmelen/ eller aff Mennisken? Da tencte de ved sig selff/ oc sagde: Sige wi hand vaar aff Himmelen/ Da siger hand til oss/ Hui trode i hannem da icke? Men sige wi/ hand vaar aff Mennisken/ Da frycte wi oss for Folcket/ Thi de hulde alle/
at Johannes vaar en ret || Prophete. Oc de suarede/ oc sagde
til Jhesum: Wi vide det icke. Da sagde Jhesus
til dem: Saa siger ieg eder oc icke
heller/ Aff huad mact
ieg giør saadant.

✂

✂

Christi Døds Aarsage.

✂ AT Christus er død/ der til ere tho orsager/ Den ene hos Gud Fader/ Den anden hos Jøderne. Hos Gud Fader er Barmhertighed oc sattdhed.

✂ Sandhed er foriæt/ oc Barmhertighed er giffuen aldelis vden al verdskyld.

✂ Hos Jøderne er deris forskreckelige blindhed/ som sig
forarge paa Christo/ oc støde dem paa
den Hiørnesteen/ oc paa den
forargelsis steen. ||

✂

Vor Herris Jesu Christi Pints oc Dødz
Historie/ effter de fire Euangelisters bescriffuelse.

✂ DEr den Søde brødz Høy tid vaar nær/ som kaldis Paaske. Oc Jhesus sagde til sine Disciple: I vide/ at effter tho dage er det Paaske/ oc Menniskens Søn bliffuer forraadt/ at hand skal kaarsfestis.

✂ Da forsamlede de ypperste Prester oc Scrifftklaage/ oc de Eldste iblant Folcket sig i || den ypperste Prestie Sal/ som hed Caiphas/ oc hulde raad/ huorledis de kunde gribe Jhesum met list/ oc ihielsla hannem/ Thi de fryctede sig for Folcket. Oc de sagde: Ja icke paa Høytiden/ at der skal icke bliffue it Oprør iblant Folcket.

✂ Oc Der Jhesus vaar nu i Bethanien/ vdi Simonis den Spedalskis hus/da traadde en Quinde til hannem/som haffde it Glass met wforfalsket Nardis vand/ oc hun sønderbrød glasset/ oc vdstyrte det paa hans hoffuet/ som || hand sad til bordz. Der nogle aff hans Disciple det saae/ toge de det til mistycke/ oc sagde: Huor til tiener dette wraad? Mand kunde haffue solt dette vand mere end for try Hundrede Penninge/ oc giffuet Fattige. Oc de knurrede paa hende. Der Jhesus det merckte/ sagde hand til dem: Lader hende met fred/ Hui 157 bekumre i denne Quinde? Hun haffuer giort en god gierning mod mig/ I haffue altid Fattige hos eder/ Oc naar i ville da kunde i giøre dem til gode/ Men mig haffue i icke altid. Hun || giorde huad hun kunde/ At hun vdstyrte dette vand paa mit Legeme/ der met er hun tilfaarn kommen at salue mit Legeme/ til min begraffuelse. Sandelige/ ieg siger eder/ Huor som dette Euangelium bliffuer predicket i den gantske Verden/ der skal mand oc sige det/ til hendis hukommelse/ det hun haffuer nu giort.

✂ Men Satanas vaar faren i Judas/ som kaldedis Jscharioth/ oc vaar aff de Tolff deris tal. Oc hand gick bort oc talede met de ypperste Prester/ || oc met Høffuitzmendene/ huorledis hand vilde antuorde dem hannem/ oc sagde: Huad ville i giffue mig/ Jeg vil forraade eder hannem? Der de hørde det/ bleffue de glade/ Oc de bøde hannem trediue Sølffpenninge. Oc hand tilsagde dem det. Oc der effter søcte hand beleylighed til at hand kunde forraade hannem vden Oprør.

✂ Men der den første Søde brødz dag kom nu/ paa huilcken mand skulde offre paaskelammet/ ginge Disciplene til Jhesum/ oc sagde til hannem/: || Huor vilt du at wi skulle hen gaa/ oc berede dig Paaskelammet at æde? Oc hand sende Petrum oc Johannem hen/ oc sagde: Gaar bort i Staden/ See/ naar i komme ind i Staden/ da skal it Menniske møde eder/ som bær it Vandkrus/ Følger hannem effter i huset/ som hand gaar ind/ oc siger til Hosbonden: Mesteren lader dig sige/ Min tid er nær hos/ Jeg vil holde Paaske hos dig/ Huor er det Herberge der ieg maa æde Paaskelammet vdi met mine Disciple? Oc hand skal vise || eder en stor Sal som er stenlagd/ bereder det der. De ginge bort/ oc funde lige som hand sagde/ oc de beredde Paaskelammet.

✂ Oc der afften vaar nu kommen/ kom Jhesus oc sætte sig ned til bordz/ oc de Tolff Apostle met hannem/ oc hand sagde til dem: Mig haffuer hiertelige forlenget/ at æde dette Paaskelam met eder/ før end ieg lider. Thi ieg siger eder/ at ieg skal her effter icke mere æde der aff/ indtil det bliffuer fuldkommet i Guds rige. Oc hand tog kalcken/ || tackede oc sagde: Tager 158 denne/ oc deler hannem iblant eder/ Thi ieg siger eder/ Jeg skal icke dricke aff det som voxer paa Vintræ/ Før end Guds rige kommer/ indtil den dag/ at ieg skal dricke det nyt met eder i min Faders Rige.

✂ Oc der de ode/ Vor Herre Jhesus Christus i den nat som hand bleff forraadt/ tog hand Brødet/ tackede/ oc brød det/ gaff sine Disciple oc sagde: Tager/ æder/ det er mit Legeme/ som giffuis for eder/ Det giører i min Hukommelse. || Lige saa tog hand oc kalcken effter Naderen/ tackede/ gaff dem/ oc sagde: Dricker alle der aff/ Det er det ny Testamentis kalck i mit blod/ huilcket som bliffuer vdgydet for eder oc for mange/ til syndernis forladelse. Det giører/ saa offte som i det dricke i min hukommelse. Oc de drucke alle der aff.

✂ Faare Paaske Høytiden/ det er/ paa den samme afften der Jhesus viste at hans tid vaar kommen/ at hand skulde gaa aff denne Verden til Faderen/ lige som hand haffde || elskt sine/ som vaare i Verden/ saa elskte hand dem til enden.

✂ Oc effter afftens Maaltid/ Der Dieffuelen haffde allerede giffuet Juda Simonis Jscharioth i hierte/ at hand skulde forraade hannem/ da viste Jhesus/ at Faderen haffde giffuet hannem alting i sine Hender/ oc at hand kom aff Gud/ oc gick til Gud/ Da stod hand op aff Naderen/ lagde sine Klæder aff/ oc tog it Skørt/ oc omgiordede sig. Der effter øsde hand Vand i it Becken/ begynte at to || Disciplenis føder/ oc tiurde dem met det skørt/ som hand vaar omgiordet met.

✂ Da kom hand til Simon Petrum/ Oc hand sagde til hannem: Herre/ skulde du to mig mine Føder? Jhesus suarede oc sagde til hannem: Huad ieg giør det veedst du icke nu/ Men du skalt forstaa det her effter. Da sagde Petrus til hannem: Aldri skalt du to mine Føder. Jhesus suarede hannem: Toer ieg dig icke/ da haffuer du ingen deel met mig. Simon Petrus siger til hannem: Herre/ icke || Føderne aleniste/ men ocsaa Henderne oc Hoffuedet. Jhesus siger til hannem: Huo som toen er/ hand haffuer icke behoff/ vden at to Føderne/ men hand er aldelis teen. Oc i ere rene/ men icke alle. Thi hand viste sin Forrædere vel/ der faare sagde hand/ I ere icke alle rene.

159

✂ Der hand haffde nu toet deris føder/ tog hand sine Klæder/ oc sætte sig ned igien/ oc sagde atter til dem: Vide i huad ieg haffuer giort eder? I kalde mig Mestere oc Herre/ oc sige ret der vdi/ Thi ieg || er ocsaa. Der som ieg nu eders Herre oc Mestere/ tode eders Føder/ Saa skulle i oc to eder Føderne iblant huer andre. Jeg gaff eder en Efftersiun/ at i skulle giøre som ieg giorde eder. Sandelige/ sandelige/ Jeg siger eder/ Suenden er icke større end hans Herre/ oc ey Apostelen større/ end den som hannem vdsende.

✂ Der som i vide saadant/ da ere i salige/ der som i det giøre. Jeg siger icke om eder alle/ Jeg veed huilcke ieg haffuer vdualt. Men at scrifften || skal fuldkommis: Den som æder mit Brød/ hand traader mig met Føder. Nu siger ieg eder det før end det skeer/ paa det/ at naar det er skeet/ at i skulle tro/ at det er ieg. Sandelige/ sandelige/ Jeg siger eder/ Huo som anammer den som ieg sender nogen/ hand anammer mig/ Oc huo som mig anammer/ hand anammer den som mig sende.

✂ Der Jhesus haffde dette sagd/ bleff hand bedrøffuet i Aanden/ oc vidnede hand faar dem som sade til bordz oc ode/ || oc sagde: Sandelige/ sandelige/ Jeg siger eder/ En aff eder som æder met mig/ skal forraade mig/ Oc see/ min Forræderis haand er offuer bordet met mig. Oc Disciplene bleffue bedrøffuede/ oc saae paa huer andre/ Oc dem bleff bange om huilcken hand talede. Oc de begynte at spørie iblant sig selff/ huilcken det skulde dog vere iblant dem/ som det skulde giøre/ Oc sagde til hannem/ en effter den anden: Herre er det ieg? oc en anden sagde: Er det ieg? Hand suarede oc sagde til dem: En || aff de Tolff/ som dypper met mig i Fadet/ skal forraade mig.

✂ Menniskens Søn gaar hen lige som det staar screffuet om hannem/ men vee det Menniske/ ved huilcket Menniskens Søn bliffuer forraadt/ det vaare hannem bedre/ at det Menniske vaare aldri født. Da suarede Judas som hannem forraadde/ oc sagde: Er det ieg Rabbi? Hand sagde til hannem: Du siger det.

✂ Men der vaar en iblant hane Disciple/ som sad til || bordz 160 hos Jhesu Bryst/ huilcken Jhesus elskte. Den nickede Simon Petrus til/ at hand skulde vdspørie/ Huem det vaar der hand talede om/ Thi den samme laa paa Jhesu Bryst/ oc sagde til hannem: Herre/ huo er den? Jhesus suarede: Det er den/ som ieg dypper dette Stycke/ oc giffuer. Oc hand dypte det Stycke/ oc gaff Juda Simonis Jscharioth det. Oc effter det Stycke foer Sathan i hannem.

✂ Da sagde Jhesus til hannem: Huad som du giør det || giør snart. Oc der viste ingen aff dem offuer borde det/ huor til hand sagde hannem det. Nogle mente/ effterdi at Judas haffde Pungen/ at Jhesus sagde til hannem: Kiøb huad wi haffue behoff paa Høytiden/ eller at hand skulde giffue de Fattige noget. Der hand haffde nu taget den mundfuld/ da gick hand strax vd/ oc det vaar nat.

✂ Der nu Judas vaar vdgaaen/ Begyntis en trætte iblant dem/ huilcken aff dem der skulde holdis for den Største/ Oc hand sagde til || dem: De verdzlige Konger regere/ oc de veidige kalder mand Naadige Herrer/ Men i icke saa/ men den største iblant eder skal vere som den yngste/ oc den ypperste som en Tienere. Thi huilcken er den største? Den som sider til bordz? Eller den som tien? Er det icke saa/ at den som sider til bordz? Men ieg er iblant eder/ som en Tienere, Oc i ere de som ere bleffne varafftige hos mig/ i mine fristelser/ Oc ieg vil beskicke eder Riget/ som min Fader beskickede mig/ at i skulle æde oc || dricke offuer mit Bord/ i mit Rige/ oc side paa Stole/ oc dømme de tolff Israels slecter.

✂ Men Jhesus sagde atter: Nu er Menniskens Søn forklaret/ Oc Gud er forklaret i hannem/ Er Gud forklaret i hannem: da skal Gud oc forklare hannem i sig selff/ oc hand skal snart forklare hannem.

✂ Kiære børn/ Jeg er endnu en liden stund hos eder/ I skulle lede effter mig/ oc som ieg sagde til Jøderne/ Huort som ieg gaar hen/ der kunde I icke || komme hen. Oc iect siger eder nu/ Jeg giffuer eder it nyt Bud/ at i skulle elske huer andre indbyrdis/ som ieg haffuer elskt eder/ paa det i oc skulle 161 elske huer andre. Der paa skal huer mand kiende at i ere mine Disciple/ der som i haffue indbyrdis Kiærlighed.

✂ Simon Petrus siger til hannem: Herre/ huort gaar du hen? Jhesus suarede hannem: Der som ieg gaar hen/ kant du denne gang icke følge mig/ Men du skalt her effter følge mig. Petrus siger til hannem: Herre/ hui kand ieg || denne gang icke følge dig? Jeg vil lade mit Liff for dig. Jhesus suarede hannem: Skulde du lade dit Liff for mig?

✂ Simon/ Simon/ see/ Satanas begerede eder/ at hand maatte sicte eder/ lige som huede/ Men ieg bad for dig/ at din Tro skal icke afflade/ Oc naar du omuender dig en gang/ da styrcke dine Brødre. Da sagde hand atter til hannem: Herre/ ieg er beredt at gaa met dig i Fengsel oc i Døden. Men hand sagde: Sandelige/ Sandelige Peder/ Jeg || siger dig/ Hanen skal icke gale i dag/ før end du haffuer nectet tre gange/ at du kiender mig.

✂ Oc hand sagde til dem/ Saa offte ieg vdsende eder vden Pung/ vden Taske/ oc vden Sko/ fattedis eder oc noget? De sagde: Intet. Da sagde hand til dem: Men nu/ huo som haffuer en Pung/ hand tage hannem/ lige ocsaa Tasken/ Oc huo som icke haffuer/ hand sælle sin klædebon/ oc kiøbe it Suerd. Thi ieg siger eder/ Der skal end oc det fuldkommis met mig/ som staar screffuet/ Hand er regnet || iblant Misdedere. Thi det som er screffuet om mig/ haffuer en ende, Oc de sagde: Herre/ See/ her ere thu Suerd. Da sagde hand til dem: Det er nock.

✂

Det XIIII. Capittel Johannis.

✂ OC hand sagde til sine Disciple: Eders hierte forfærdis icke. Tro i paa Gud/ saa tro i oc paa mig. I min Faders Hus ere mange Bolige. Der fom det icke saa vaare/ da vilde ieg sige til eder/ Jeg gaar bort/ at berede eder Steden. || Oc der som ieg ginge bort at berede eder steden/ saa vil ieg dog komme igien/ oc tage eder til mig/ 162 paa det I skulle vere der som ieg er/ oc huort ieg gaar hen/ det vide I/ oc veyen vide i ocsaa.

✂ Thomas siger til hannem: Herre/ wi vide icke huort du gaar hen/ oc huorledis kunde wi vide veyen? Jhesus siger til hannem: Jeg er Veyen/ oc Sandhed/ oc Liffuet. Der kommer ingen til Faderen/ vden ved Mig. Der som i kiende mig/ da kiende i oc min Fader. Oc nu her effter kiende i || hannem/ oc haffue seet hannem.

✂ Philippus siger til hannem: Herre/ viis oss Faderen/ det er oss nock. Jhesus siger til hannem: Saa lenge er ieg hos eder/ oc du kiender mig icke? Philippe/ huo Mig seer/ hand seer Faderen/ Huorledis siger du da/ Viis oss Faderen? Troer du icke at ieg er i Faderen/ oc Faderen i mig? De ord som ieg taler til eder/ dem taler ieg icke aff mig selff. Faderen som boer i mig/ hand giør de Gierninger. Troer mig at ieg er i Faderen/ oc Faderen || i mig. Ville i icke/ saa troer mig dog for de Gierningers skyld.

✂ Sandelige/ sandelige/ Jeg siger eder: Huo som troer paa mig/ hand skal oc giøre de gierninger/ som ieg giør/ oc hand skal giøre større end disse/ Thi ieg gaar til Faderen. Oc huad i bede i mit Naffn/ det vil Jeg giøre/ Paa det Faderen skal æris i Sønnen. Huad i bede i mit Naffn/ det vil ieg giøre.

✂ Elske i mig/ da holder mine Bud. Oc ieg vil bede Faderen/ oc hand skal giffue eder en anden Trøstere/ at hand || skal bliffue hos eder euindelige/ Sandheds Aand/ huilcken Verden icke kand anamme/ Thi hun seer hannem icke/ oc kiender hannem icke. Men I kiende hannem/ thi hand bliffuer hos eder/ oc skal vere i eder. Jeg vil icke forlade eder Faderløse/ Jeg kommer til eder. Det er endnu en liden stund/ saa skal Verden icke see mig mere/ Men I skulle see mig/ thi ieg leffuer/ oc I skulle ocsaa leffue. Paa den samme dag skulle i forstaa/ at ieg er i min Fader/ oc I vdi mig/ oc ieg i eder. ||

✂ Huo som haffuer mine Bud/ oc holder dem/ hand er den som mig elsker. Oc huo mig elsker/ hand skal elskis aff min Fader/ oc ieg skal elske hannem/ oc obenbare mig faar hannem. Judas siger til hannem/ icke den Jscharioth: Herre/ 163 Huad er det/ at du vilt obenbare oss dig/ oc icke Verden? Jhesus suarede/ oc sagde til hannem: Huo mig elsker/ hand holder mine ord/ Oc min Fader skal elske hannem/ oc wi skulle komme til hannem/ oc giøre Bolig hos hannem. Men huo mig icke || elsker/ hand holder icke mine ord. Oc det Ord som i høre/ er icke mit/ Men Faderens/ som mig vdsende.

✂ Saadant haffuer ieg talet til eder/ den stund ieg haffuer veret hos eder. Men Trøsteren den hellig Aand/ huilcken min Fader skal sende i mit Naffn/ den samme skal lære eder det altsammen/ oc minde eder paa alt det/ som ieg sagde eder.

✂ Jeg lader eder Fred/ min Fred giffuer ieg eder. Jeg giffuer eder icke som Verden giffuer. Eders hierte forfærdis || icke/ oc frycte sig icke. I hørde/ at ieg sagde eder/ Jeg gaar bort/ oc kommer til eder igien. Haffde i mig kiær/ da glædde i eder/ at ieg sagde/ Jeg gaar til Faderen/ Thi Faderen er større end ieg. Oc ieg sagde eder det nu/ før end det skeer/ paa det/ naar som det nu skeer at i skulle tro.

✂ Jeg skal her effter icke tale meget mere met eder/ Thi denne Verdens Første kommer/ oc haffuer intet met mig. Men at Verden skal kiende/ at ieg elsker Faderen/ oc ieg giør saa som Faderen bød || mig. Staar op/ oc lader oss gaa bort.

✂

Det XV. Capittel Johannis.

✂ JEg er it ret Vintræ/ oc min Fader er en Vingaards mand. Huer Quist paa mig/ som icke bær Fruct/ skal hand bort tage/ Oc huer som bær fruct/ skal hand rense/ at hand skal bære meere Fruct. I ere nu reene/ for det Ord skyld/ som ieg talede til eder. Bliffuer i mig/ oc ieg i eder. Lige som Quisten icke kand bære Fruct aff sig selff/ || vden hand bliffuer paa Vintræet/ Lige saa oc icke I/ vden I bliffue i mig.

✂ Jeg er Vintræet/ I ere Quistene. Huo som bliffuer i mig/ oc ieg i hannem/ hand bær megen fruct. Thi vden mig kunde I inted giøre. Huo som icke bliffuer i mig/ Hand skal 164 bortkastis som en Quist/ oc visne/ oc mand sancker dem/ oc kaster dem i Ilden/ at brende.

✂ Der som I bliffue i mig/ oc mine ord bliffue i eder/ da skulle I bede huad i ville/ oc det skal vederfaris eder. Der vdi || skal min Fader æris/ at I bære megen Fruct/ oc bliffue mine Disciple.

✂ Lige som min Fader elsker mig/ saa elsker oc ieg eder. Bliffuer i min Kærlighed. Der som I holde mine Bud/ da bliffue I vdi min kiærlighed/ lige som ieg holder min Faders Bud/ oc bliffuer i hans kærlighed. Saadant taler ieg til eder/ at min Glæde skal bliffue i eder/ oc eders glæde skal bliffue fuldkommen. Det er mit Bud/ at I skulle elske huer andre. Lige som ieg elsker eder. Ingen haffuer større || kiærlighed end denne/ at hand lader sit Liff for sine Venner. I ere mine Venner/ der som I giøre huad ieg biuder eder. Jeg siger icke lenger/ at I ere Suenne/ Thi en Suend veed icke/ huad hans Herre giør. Men eder haffuer ieg sagd/ at I ere Venner/ Thi alt det som ieg hørde aff min Fader/ haffuer ieg kundgiort eder.

✂ I haffue icke vdualt mig/ Men ieg vdualde eder/ oc sætte eder/ At I skulle gaa bort oc bære Fruct/ Paa det/ om I bede Faderen om noget i mit Naffn/ at hand skal giffue eder det. ||

✂ Det biuder ieg eder/ at i skulle elske huer andre. Der som Verden hader eder/ Da skulle I vide/ at hun hadede mig før end eder. Vaare I aff Verden/ da elskte Verden det hende tilhørde. Thi at effterdi I ere icke aff Verden/ men ieg vdualde eder aff Verden/ Der faare hader Verden eder. Tencker paa mit ord/ at ieg sagde eder: Suenden er icke større end hans Herre. Forfulde de mig/ de skulle oc forfølge eder. Holde de mit ord/ da skulle de oc holde eders. Men alt det skulle de || giøre eder for mit Naffns skyld/ Thi at de kiende icke Den som mig vdsende.

✂ Der som ieg vaare icke kommen/ oc haffde sagd dem det/ da haffde de ingen Synd. Men nu kunde de intet finde paa/ at aarsage deris Synd met. Huo mig hader/ hand hader oc min Fader. Haffde ieg icke giort de Gierninger iblant dem/ 165 som ingen anden haffuer giort/ da haffde de ingen Synd. Men nu haffue de det seet/ Oc hade dog baade mig oc min Fader. Dog at det Ordsprock som er bescreffuet i || deris Low skal fuldkommie: De hade mig vden aarsage.

✂ Naar Trøsteren kommer/ huilcken ieg skal sende eder fra Faderen/ Sandheds Aand/ som vdgaar fra Faderen/ hand skal vidne om mig. Oc I skulle ocsaa vidne/ Thi at I haffue veret hos mig aff begyndelsen.

✂

Det XVI. Capittel Johannis.

✂ DEtte haffuer ieg talet til eder/ at i skulle icke forargis. De skulle sætte eder i Band. Oc den tid skal komme/ || at/ huo som ihielslar eder/ skal mene/, hand giør Gud en Tieniste der met. Oc saadant skulle de der faare giøre eder/ at de huercken kiende min Fader oc ey mig. Men ieg haffuer talet dette til eder/ paa det/ at naar den tid kommer/ I skulle tencke der paa/ at ieg sagde eder det. Oc ieg sagde eder icke saadant aff begynderen/ thi ieg vaar hos eder.

✂ Oc nu gaar ieg hen til den/ som mig vdsende/ oc ingen aff eder spør mig at: Huort gaar du hen? Men fordi at ieg talede dette til eder/ da er eders || Hierte sorgefult Men ieg siger eder Sandhed/ Det er eder gaat/ at ieg gaar bort. Thi at gaar ieg icke bort/ da kommer Trøsteren icke til eder. Men gaar ieg bort/ da vil ieg sende hannem til eder. Oc naar hand kommer/ da skal hand straffe Verden/ for Synd/ for Retfærdighed/ oc for Dom. For Synden/ at de tro icke paa mig. Oc for Retfærdighed/ At ieg gaar til Faderen/ oc i see mig icke lenger. For Dommen/ at denne Verdens Første er dømt.

✂ Jeg haffuer endnu meget || at sige eder/ Men i kunde icke bære det nu. Men naar den Sandheds Aand kommer/ den skal lede eder i all Sandhed. Thi hand skal icke tale aff sig selff/ men huad hand hører/ det skal hand tale/ oc huad tilkommendis er/ skal hand forkynde eder. Den samme skal 166 forklare mig/ thi hand skal tage det aff mit/ oc forkynde eder. Alt huad Faderen haffuer/ det er mit/ Der faare sagde ieg/ Hand skal tage det aff mit/ oc forkynde eder.

✂ Om en liden stund/ da skulle I icke see mig/ oc atter || om en liden stund/ saa skulle I see mig/ thi ieg gaar til Faderen. Da sagde nogle aff hans Disciple til huer andre: Huad er det/ at hand siger til oss/ Om en liden stund/ da skulle I icke see mig/ oc atter om en liden stund/ da skulle I see mig/ Oc at ieg gaar til Faderen? Da sagde de/ Huad er det at hand siger/ om en Uden stund? Wi vide icke/ huad hand taler. Da merckte Jhesus/ at de vilde spørie hannem at/ Oc hand sagde til dem: Der om spørie I iblant huer andre/ at ieg sagde/ Om en liden || stund/ da skulle I icke see mig/ oc atter om en liden stund/ da skulle i see mig. Sandelige/ sandelige/ Jeg siger eder: I skulle græde oc hyle/ men Verden skal glæde sig/ oc i skulle vere bedrøffuede/ dog skal eders bedrøffuelse omuendis til glæde.

✂ En Quinde/ naar hun føder/ da haffuer hun bedrøffuelse/ Thi hendis time er kommen. Men naar hun haffuer født Barnet/ da tencker hun icke mere paa den nød/ for den glæde skyld/ at Mennisket er født til Verden. Oc i haffue nu ocsaa bedrøffuelse/ Men ieg || vil see eder igien/ oc eders hierte skal glæde sig/ oc der skal ingen tage eders glæde fra eder. Oc paa den samme dag skulle I icke spørie mig at noget.

✂ Sandelige/ sandelige/ Jeg siger eder/ Der som I bede Faderen om noget i mit Naffn/ da skal hand giffue eder det Her til haffue i icke bedet i mit Naffn. Beder/ saa skulle i faa/ at eders glæde skal vere fuldkommen. Saadant haffuer ieg talet til eder ved Ordsprock. Men den tid skal komme/ at ieg skal icke tale mere met eder ved Ordsprock/ men || obenbare forkynde eder om min Fader. Paa den samme dag skulle I bede i mit Naffn. Oc ieg siger eder icke/ at ieg vil bede Faderen for eder/ Thi Faderen elsker eder selff/ der faare/ at i elske mig/ oc tro at ieg er vdgaaen aff Gud. Jeg vdgick fra Faderen/ oc kom til Verden/ Jeg forlader Verden igien/ oc gaar til Faderen.

167

✂ Hans Disciple sige til hannem: See/ nu taler du obenbarlige/ oc siger intet Ordsprock. Nu vide wi/ at du veedst alle ting/ oc haffuer icke behoff/ at nogen spør dig at/ || Der faare tro wi/ at du vdgickst aff Gud. Jhesus suarede dem: Nu tro i. See/ den time skal komme/ oc er allerede kommen/ At i skulle atspredis huer til sit/ oc forlade mig alene. Men ieg er icke alene/ Thi Faderen er hos mig. Dette haffuer ieg talet met eder/ At i skulle haffue Fred i Mig. I verden haffue i Trengsel/ men verer trøstige/ Jeg haffuer offueruundet verden.

✂

Det XVII. Capittel Johannis.

✂ DEtte talede Jhesus/ oc løffte sine øyen op til Himmelen/ || oc sagde: Fader/ den time er her/ at du skalt forklare din Søn/ Paa det at din Søn oc skal forklare dig. Lige som du haffuer giffuet hannem Mact offuer alt Kiød/ paa det hand skal giffue dem alle det euige Liff/ som du haffuer giffuet hannem. Oc det er det euige Liff/ At de kiende dig alene en sand Gud/ oc den du vdsende/ Jhesum Christum. Jeg haffuer forklaret dig paa Jorden/ oc fuldkommet den Gierning/ som du haffuer giffuet mig/ at ieg skulde giøre. Oc forklare || mig nu du Fader/ hos dig selff/ met den klarhed som ieg haffde hos dig/ før Verden vaar. Jeg obenbarede dit Naffn for Menniskene/ som du haffuer giffuet mig aff Verden. De vaare dine/ oc du haffuer giffuet mig dem/ oc de beuarede dit ord. Nu vide de/ at alt det som du haffuer giffuet mig/ er aff dig. Thi de ord som du haffuer giffuet mig/ gaff ieg dem/ oc de anammede dem/ oc kiende sandelige At ieg vdgick fra dig/ oc tro at du vdsende mig.

✂ Jeg beder for dem/ oc ieg || beder icke for Verden/ men for dem som du haffuer giffuet mig/ thi de ere dine. Oc alt det som mit er/ det er dit/ oc det som dit er/ det er mit/ oc ieg er forklaret i dem. Oc ieg er icke mere i Verden/ Men de ere i Verden/ oc ieg kommer til dig. Hellige Fader/ beuar dem i 168 dit Naffn/ som du haffuer giffuet mig/ at de bliffue it/ lige som wi. Den stund ieg vaar hos dem i Verden/ beuarede ieg dem i dit Naffn. De som du haffuer giffuet mig/ dem beuarede ieg/ oc der er ingen fortafft aff dem/ vden det || fortaffte Barn/ at Scrifften skulde fuldkommis.

✂ Men nu kommer ieg til dig/ oc taler saadant i Verden/ paa det de skulle haffue Min Glæde fuldkommen i sig. Jeg gaff dem dit ord/ Oc Verden hader dem/ Thi de ere icke aff Verden/ lige som ieg er oc icke aff Verden. Jeg beder icke/ at du skalt tage dem aff Verden/ men at du skalt beuare dem fra ont. De ere icke aff Verden/ lige som ieg er oc icke aff Verden. Hellige dem i din Sandhed. Dit Ord er Sandhed. Lige som du sende || mig cil Verden/ saa sender ieg dem oc til Verden. Jeg helliger mig selff for dem/ paa det de skulle ocsaa vere helligede i Sandhed.

✂ Jeg beder icke alene for dem/ men ocsaa for dem som formedelst deris Ord/ skulle tro paa Mig/ paa det de skulle alle vere it/ lige som du Fader i mig/ oc ieg i dig/ at de skulle oc vere it i oss/ paa det Verden kand tro/ at du vdsende mig. Oc ieg gaff dem den Herlighed/ som du haffuer giffuet mig/ at de skulle vere it/ lige som wi ere it. Jeg || i dem/ oc du i mig/ at de skulle vere fuldkomne i it/ Oc at Verden kand kiende/ at du vdsende mig/ oc elsker dem/ lige som du elsker mig.

✂ Fader/ Jeg vil/ at de som du haffuer giffuet mig/ skulle oc vere hos mig/ huor som ieg er/ At de skulle see min herlighed/ som du haffuer giffuet mig/ Thi du elskte mig før end Verden bleff grundfest. Retfærdige Fader/ Verden kiender dig icke/ Men ieg kiender dig/ oc disse kiende at du vdsende mig. Oc ieg kundgiorde dem dit Naffn/ oc vil kundgøre || dem/ Paa det den Kiærlighed/ som du elsker mig met/ skal vere i dem/ oc ieg i dem.

✂

Historia fremdelis.

✂ OC der de haffde siunget Loffsangen/ gick Jhesus hen vd effter sin Seduane/ offuer den beck Cedron/ til Oliebierget. Oc hans Disciple fulde hannem effter. Oc Jhesus sagde til dem: I skulle i denne nat forarge eder alle paa mig/ Thi det staar screffuet: Jeg skal sla Hyrden/ oc Faarene skulle atspredis/ Men effter at teg opstaar/ da || vil ieg gaa hen faar eder i Galilea. Peder suarede/ oc sagde til hannem: Der som de oc alle forargede dem paa dig/ Saa vil ieg dog aldri forarge mig. Jhesus sagde til hannem: Sandelige siger ieg dig/ I dag/ vdi denne nat/ før end Hanen gal tho gange/ skalt du necte mig tre gange. Men hand talede end ydermere: Ja der som ieg oc skulde dø met dig/ da vilde ieg icke necte dig. Lige det samme sagde oc alle Disciplene.

✂ Da kom Jhesus met dem til en Haffue/ som hed Gethsemane/ der vaar en Vrtegaard/ || der gick Jhesus ind oc hang Disciple. Men Judas som hannem forraadde/ viste oc den sted/ Thi Jhesus forsamlede sig offte der met sine Disciple. Da sagde Jhesus til dem: Sætter eder her/ saa lenge ieg gaar der bort oc beder.

✂ Oc hand tog Peder oc Jacob/ oc Hans til sig/ de tho Zebedei sønner/ oc begynte at bedrøffuis/ skelffue oc beffue/ oc sagde til dem: Min Siei er bedrøffuet indtil Døden/ bliffuer her oc vaager met mig/ Beder/ paa det i skulle icke falde i fristelse. ||

✂ Oc hand sled sig fra dem ved it Stenskaft/ oc falt paa knæ/ ned paa Jorden/ paa sit Ansict/ Oc bad at den stund maatte gaa offuer/ om det vaare mueligt/ oc sagde: Abba/ min Fader/ alting er dig mueligt. Tag denne Kalck bort fra mig/ Dog icke huad ieg vil/ men huad du vilt. Oc hand kom til sine Disciple oc fant dem soffuendis/ oc hand sagde til Peder: Simon/ soffuer du? Kunde du icke vaage en time met mig? Vaager oc beder at i skulle icke falde i fristelse. Aanden er villig/ || Men Legemet er skrøbeligt.

✂ Anden gang gick hand atter hen/ bad/ oc sagde: Min 170 Fader/ Er det icke mueligt/ at denne Kalck kand gaa fra mig/ vden ieg skal dricke hannem/ da ske din vilie. Oc hand kom oc fant dem atter soffuendis/ thi deris øyen vaare fulde aff søffn/ oc de viste icke huad de suarede hannem. Oc hand lod dem bliffue/ oc gick atter hett/ oc bad tredie gang/ oc talede de samme ord: Fader vilt du/ da tag denne Kalck fra mig/ Men dog ske icke min/ men din vilie. ||

✂ Da obenbaredis en Engel aff Himmelen faar hannem/ oc styrckede hannem/ Oc det kom at hand stridde met Døden/ oc bad inderlige. Da bleff hans sued som Blods draaber/ de fulde paa Jorden.

✂ Oc hand stod op aff Bønen/ oc kom til sine Disciple/ oc fant dem soffuendis aff bedrøffuelse/ oc sagde til dem: Ah ville i nu soffue oc huile? Hui soffue i? Det er nock/ See/ stunden er kommen/ at Menniskens Søn skal antuordis hen i Synderis hender/ Staar op/ lader oss gaa. See/ den || mig forraader/ er hart hos/ Beder at i icke falde i fristelse.

✂ Oc strax/ som hand endnu talede/ See/ da kom Judas en aff de Tolff frem/ der hand haffde nu taget Skaren til sig/ met de ypperste Presters oc Scrifftkloge/ Phariseernis oc de Eldste faar folcket deris tienere/ oc hand gick faare dem/ oc kommer der hen/ met bluss/ lamper/ suerd/ oc met stenger. Oc Forræderen haffde giffuet dem it Tegen/ oc sagde: Huilcken ieg kysser/ den er det/ Griber hannem/ oc fører hannem varlige. |||

✂ Der Jhesus nu viste/ alt det hannem skulde offuerkomme/ gick hand vd/ oc sagde til dem: Huem lede i effter? De suarede hannem: Jhesum aff Nazareth. Jhesus siger til dem: Det er ieg.

✂ Men Judas som hannem forraadde/ stod oc hos dem. Der Jhesus sagde nu til dem/ det er ieg/ vigede de til bage oc fulde til Jorden. Da spurde hand dem atter at: Huem lede i effter? De sagde: Jhesum aff Nazareth. Jhesus suarede: Jeg sagde eder at det er ieg/ Lede i effter mig/ da lader || disse gaa: Paa det/ at det ord skulde fuldkommis/ huilcket der hand sagde: Jeg miste ingen aff dem som du haffuer giffuet mig.

171

✂ Oc Judas holt sig til Jhesum/ at kysse hannem/ oc strax traadde hand frem til hannem/ oc sagde: Hil vere dig Rabbi/ oc kyste hannem. Jhesus sagde til hannem: Min ven/ huor faare est du kommen? Juda/ forraader du Menniskens Søn met en Kyss? Da traadde de frem/ oc lagde hender paa Jhesum/ oc grebe hannem. ||

✂ Oc der de saae/ som vaare omkring hannem/ huad der vilde skee/ sagde de til hannem: Herre/ skulle wi sla til met suerd? Da haffde Simon Petrus it Suerd/ oc drog det vd/ oc slo effter den ypperste Prestis suend/ oc hug det høyre Øre aff hannem/ Oc den suend hed Malchus.

✂ Da suarede Jhesus oc sagde: Lader dem dog giøre saa langt. Oc sagde til Peder: Stick dit suerd i balgen/ Thi huo som tager Suerdet/ hand skal omkomme met Suerd. Eller ment du/ at ieg icke kunde || bede min Fader/ at hand tilskickede mig mere end tolff Skock Engle? Skal ieg icke da dricke den Kalck/ som min Fader gaff mig? Men huorlunde skulde Scrifften fuldkommis? Det skal alt saa gaa til. Oc hand rørde ved hans Øre oc lægte hannem.

✂ Paa den tid/ sagde Jhesus til de ypperste Prester oc Høffuitzmendene for Templen/ oc de Eldste/ som vaare komne til hannem: I ere vdgangne/ lige som til en Røffuere met Suerd/ oc met Stenger at fange mig/ haffuer ieg dog || daglige sidet hos eder/ oc haffuer lært i Templen/ oc I lagde icke en haand paa mig. Men dette er eders time oc mørckens mact/ paa det Scrifften skal fuldkommis. Men det er altsammen skeet/ at Propheternis scrifft skulde fuldkommis. Da forlode alle Disciplene hannem/ oc flyde.

✂ Oc der vaar en vng karl/ som fulde hannem effter/ hand vaar klædt met it linklæde paa sit bare Legeme/ oc de vnge karle grebe hannem. Men hand slap Linklædet/ oc flyde nøgen fra dem. ||

✂ Men Skaren oc den øffuerste Høffuitzmand/ oc Jødernis Tienere toge Jhesum/ oc bunde hannem/ oc førde hannem først til Annas/ hand vaar Caiphas Suoger/ som vaar det 172 aar ypperste Prest. Men det vaar Caiphas som raadde Jøderne/ Det vaar gaat/ at it Menniske døde for Folcket.

✂ Oc de førde Jhesum hen til Caipham den ypperste Prest/ det er/ til den øffuerste Bisp faar Presterne/ der som alle de ypperste Prester oc Eldste/ oc Scrifftkloge vaare || forsamlede. Men Simon Petrus fulde Jhesum langt effter/ oc en anden Discipel/ indtil den ypperste Prestis Sal/ Den samme Discipel vaar bekient met den ypperste Prest/ oc gick ind met Jhesu i den ypperste Prestis Sal. Men Peder stod vden faare dørren. Da gick den anden Discipel som vaar bekient met den ypperste Prest hen vd/ oc talede met Døruoctersken/ oc flide Peder ind.

✂ Men Suennene oc Tienerne stode/ oc haffde giort en kulild der nedre mit i Salen/ oc || værmde sig/ thi det vaar kalt. Oc Peder stod hos dem/ oc værmde sig/ paa det hand kunde see/ huad ende det vilde faa. Men den ypperste Prestis pige som tog vare paa dørren/ saa Peder side ved Liuset/ der hand værmde sig/ oc stirrede paa hannem/ oc sagde til hannem: Oc du vaarst met Jhesu aff Galilea? Est du icke oc en aff dette Menniskis Disciple? Da nectede hand det for dem alle/ oc sagde: Quinde/ Jeg er icke/ Jeg kiender hannem icke/ Jeg veed oc icke huad du siger. ||

✂ Men den ypperste Prest spurde Jhesum om hans Disciple/ oc om hans Lærdom. Jhesus suarede hannem: Jeg haffuer talet obenbarlige faar Verden/ Jeg lærde altid i Scholen oc vdi Templen/ der som alle Jøderne komme tilsammen/ oc ieg haffuer intet talet i Løndom. Hui spør du mig der at? Spør dem der at/ som haffue hørt huad ieg talede til dem/ See/ de vide huad ieg haffuer sagd. Som hand det talede/ gaff en aff tienerne/ som der stod hos/ Jhesu en Kindhest/ oc sagde:|| Skalt du saa suare den ypperste Prest? Jhesus suarede hannem: Haffuer ieg talet ilde/ da beuys det at det er ont/ Men haffuer ieg talet ret/ hui slar du mig? Oc Annas sende hannem bunden til den ypperste Prest Caiphas.

✂ Men Simon Petrus stod i forgaarden oc værmde sig/ Oc liden stund effter den første nectelse/ som hand gick vd i Forgaarden/ goel Hanen. Oc en anden pige saa hannem/ oc 173 begynte atter at sige til dem som der stode hos: Denne vaar ocsaa met Jhesu || aff Nazareth. Da sagde de til hannem: Est du icke en aff hans Disciple? Oc en anden sagde: Du est en aff dem. Oc hand nectede atter/ oc soer der til/ oc sagde: Menniske ieg er icke/ oc ieg kiender icke det Menniske.

✂ Oc noget der effter ved en stund/ stadfeste en anden met dem som omkring stode/ oc sagde: Sandelige/ du est en aff dem/ Thi du est en Galileer/ oc dit Maal røber dig. En aff den ypperste Prestis suenne hues frende Peder haffde hugget Øret aff/ siger: Saa ieg || dig icke i Vrtegaarden hos hannem? Da begynte hand at forbande sig oc fuerre: Jeg kiender det Menniske icke/ der i tale om.

✂ Oc strax der hand endnu talede/ goel Hanen anden gang. Oc Herren/ vende sig/ oc saa paa Peder. Oc Peder tenckte paa Herrens ord som hand sagde til hannem: Før end Hanen gal tho gange/ skalt du forsuere mig tre gange. Oc Peder gick hen vd/ oc græd bitterlige.

✂ Men de ypperste Prester/ oc de Eldste oc det gantske || Raad/ søcte falskt Vidnesbyrd mod Jhesum/ paa det de kunde komme hannem til døde/ oc de funde intet/ Oc alligeuel at der ginge mange falske Vidne frem/ men deris vidnesbyrd komme icke offuer it. Paa det siste stode der op/ oc traadde thu falske vidne frem/ oc sagde falskt vidne mod hannem/ oc sagde: Wi haffue hørt at hand sagde/ Jeg kand oc vil nedbryde den Guds Tempel/ som er giort met hender/ oc inden tre dage bygge en anden/ som icke er giort met hender. Oc deris || vidnesbyrd komme icke endnu offuer it.

✂ Oc den ypperste Prest stod op iblant dem/ oc spurde Jhesum at/ oc sagde: Suarer du intet til det/ som disse vidne mod dig? Men Jhesus tagde stille/ oc suarede intet.

✂ Da spurde den ypperste Prest hannem atter at/ oc sagde til hannem: Est du Christus den Velsignedes Søn? Jeg besuer dig ved den leffuendis Gud/ at du siger oss/ om du est: Christus Guds Søn. Jhesus sagde: Du siger det/ Jeg er/ Dog siger ieg || eder/ Nu her effter skal det skee at i skulle see Menniskens søn/ side hos krafftens høyre Haand/ oc komme 174 i Himmelens skyer. Da søuderreff den ypperste Prest sine klæder/ oc sagde: Hand bespaattede Gud/ Huad haffue wi lenger Vidnesbyrd behoff? See/ nu haffue i hørt hans Guds bespaattelse/ huad tyckis eder? De fordømde hannem alle/ oc sagde: Hand er skyldig at dø.

✂ Men de Mend/ som hulde Jhesum/ bespaattede hannem/ oc spyttede vdi hans Ansict/ || oc sloge hannem met knytte neffue/ Men nogle andre skiulte hans Ansict/ oc sloge hannem i Ansictet/ besynderlige tienerne oc sagde: Spaa oss Christe/ huo er den/ der dig slog? Oc mange andre bespaattelser de sagde imod hannem.

✂ Men om morgenen forsamlede sig alle de ypperste Prester/ Scrifftkloge oc folckenis Eldste/ oc det gantske Raad/ oc hulde it raad offuer Jhesum/ at de kunde sla hannem ihiel/ Oc de førde hannem hen op faar deris Raad || oc sagde: Eft du Christus/ sig oss det. Hand sagde til dem: Siger ieg eder det/ da tro i det icke/ Men atspør ieg eder/ da suare i icke/ oc lade mig dog icke løs. Der faare/ nu her effter skal Menniskens Søn side hos Guds krafftis høyre Haand. Da sagde de alle: Est du da Guds Søn. Hand sagde til dem: I sige det/ thi ieg er. Da sagde de: Huad haffue wi lenger vidnesbyrd behoff? wi haffue selff hørt det aff hans mund.

✂ Oc den gantske hob stod op/ oc bunde Jhesum/ oc førde || hannem bunden fra Caipha til Domhuset/ oc antuordede Landzherren Pontio Pilato hannem/ oc det vaar aarle.

✂ Der Judas som hannem forraadde saa det/ at hand vaar fordømt til døde/ Da angrede hannem det/ oc hand bar de trediue Sølff penninge til de ypperste Prester oc Eldste igien/ oc sagde: Jeg giorde ilde/ at ieg forraadde wskyldigt Blod. De sagde: Huad kommer det oss ved? See du der til. Oc hand kaste Sølff penningene i Tempelen/ Skyndede sig der fra/ gick || bort oc hengde sig selff/ Oc brast mit i thu/ oc alt hans Induaal vdueltis.

✂ Men de ypperste prester toge Sølff penningene/ oc sagde: Det sømer sig icke at wi legge dem i Guds kiste/ Thi det er Blod penninge.

175

✂ Saa hulde de it Raad/ oc kiøbte for de Sølff penninge oc wretfærdige Løn/ en Pottemageris Ager/ til at iorde Pillegrime vdi. Oc det er kundgiort faar alle dem/ som bo i Jerusalem/ saa/ at den samme ager kaldis paa dew Maal Hakeldama/ det er/ en || Blodager/ indtil paa denne dag. Da er fuldkommet/ det som sagt er ved Propheten Jeremias/ der som hand siger:

✂ De haffue taget trediue Sølff penninge/ der den solde bleff betalet met/ huilcken de kiøbte aff Jsraels Børn/ Oc haffue giffuet dem for en Pottemageris ager/ Som Herren befalede mig.

✂ Men Jøderne ginge icke i Domhuset/ paa det de skuide icke bliffue wrene/ men maatte æde Paaske. Da gick Pilatus vd til dem/ oc sagde: || Huad klagemaal føre i imod dette Menniske? De suarede/ oc sagde til hannem: Vaare denne icke en Misdedere/ da haffde wi icke antuordet dig hannem. Da sagde Pilatus til dem: Saa tage i hannem hen/ oc dømmer hannem effter eders Low. Da sagde Jøderne til hannem: Wi tørre ingen dræbe/ Paa det at Jhesu ord skulde fuldkommis som hand sagde/ der hand gaff tilkiende/ huilcken Død hand skulde dø.

✂ Oc de ypperste Prester oc de Eldste begynte at klage || hart paa hannem/ oc sagde: Denne finde wi/ at hand affuender Folcket/ oc forbiuder at giffue Keyseren Skat/ oc siger/ Hand er Christus en Konge. Da gick Pilatus ind igien i Domhuset/ oc kaldede Jesum/oc sagde til hannem: Est du Jøde Konge? Jhesus suarede staaendis faar hannem: Taler du det aff dig selff/ Eller haffue andre sagd dig det om mig? Pilatus suarede: Er ieg en Jøde? Dit Folck oc de ypperste Prester/ antuordede dig mig: Huad haffuer du giort? Jhesus || suarede: Mit Rige er icke aff denne Verden/ Vaare mit Rige aff denne Verden/ mine Tienere skulde stride der faare/ at ieg skulde icke antuordis Jøderne/ Men nu er mit Rige icke der aff. Da sagde Pilatus til hannem: Saa est du alligeuel en Konge? Jhesus suarede: Du siger det/ Jeg er en Konge. Jeg er der til født/ oc kommen i Verden/ at ieg skal vidne Sandhed: 176 Huo som er aff Sandhed/ hand hører min røst. Pilatus siger til hannem: Huad er Sandhed. ||

✂ Oc der hand dette sagde/ gick hand vd til Jøderne igien/ oc siger til dem: Jeg finder ingen skyld i dette Menniske. Oc der de ypperste Prester oc Eldste klagede paa hannem/ da suarede hand intet. Da spurde Pilatus hannem atter at/ oc sagde: Suarer du intet? See huor hart de beklage dig? hører du icke? Oc hand suarede hannem icke til it ord/ Saa at Landzherren oc forundrede sig saare.

✂ Men de hulde ved/ oc sagde: Hand haffuer oprørt Folcket/ der met at hand haffuer || lært hid oc did i alt det Jødiske land/ oc begynte i Galilea/ hid indtil.

✂ Men der Pilatus hørde Galileam/ spurde hand om hand vaar aff Galilea? Oc der hand fornam at hand vaar vnder Herodis Øffrighed/ da forsende hand hannem til Herodes/ som vaar oc i Jerusalem vdi samme dage.

✂ Der Herodes saa Jhesum/ bleff hand meget glad/ Thi hand haffde gierne lenge siden seet hannem/ Thi hand haffde hørt meget om hannem/ oc haabedis at skulde || see it Tegen aff hannem. Oc hand spurde hannem i mange maade/ Men hand suarede hannem intet. Oc de ypperste Prester oc Scrifftkloge stode oc klagede hart paa hannem. Men Herodes met sine Hoffsinder foractede oc bespaattede hannem/ hengde it huit klæde om hannem/ oc sende hannem til Pilatum igien. Paa den dag bleffue Pilatus oc Herodes Venner met huer andre/ Thi de vaare før huer andris fiender.

✂ Men Pilatus kaldede de ypperste Prester/ oc de Øffuerste || oc Folcket tilsammen/ oc sagde til dem: I haffue ført dette Menniske til mig/ som den der omuender Folcket/ Oc see/ Jeg haffuer forhørt hannem for eder/ oc finder ingen aff de sager hos dette Menniske/ som i skylde hannem faare/ Herodes icke heller/ Thi ieg sende eder til hannem/ oc see/ mand haffuer intet ført hannem paa/ som hand bør at dø faar. Derfaar vil ieg straffe hannem/ oc lade hannem løs.

✂ Men paa Høytiden/ skulde Landzherren effter Høytidens seduane/ giffue Folcket || en Fange løs/ huilcken de begerede/ 177 Oc hand haffde paa den tid en Fange/ en besyttderlig faar andre/ en Misdedere oc en Mordere som hed Barrabas/ huilcken som met de Oprøriske vaar kast i fengsel/ som haffde giort it Mord vdi it oprør i Staden/ Oc folcket gick op/ oc bad/ at hand vilde giøre som hand pleyde. Oc der de vaare forsamlede/ sagde Pilatus til dem: I haffue en seduane/ at ieg skal giffue eder en løs om Paasken/ huilcken ville i at ieg skal giffue eder løs/ Barrabam/ eller || Jhesum Jøde Konge? som kaldis Christus? Thi hand viste vel/ at de ypperste Prester haffde antuordet hannem hen aff had.

✂ Oc der (Pilatus) hand sad paa Domstolen/ skickede hans Hustru bud til hannem/ oc lod hannem sige: Befatte dig intet met denne Retfærdige/ Jeg haffuer lidt meget i dag vdi drømme faar hans skyld.

✂ Men de ypperste Prester oc de Eldste toge Folcket met ord/ at de skulde bede om Barrabas/ oc affliffue Jhesum. || Da suarede nu Landzherren/ oc sagde til dem: Huilcken ville i at Jeg skal giffue eder løs aff disse tho. Da robte den gantske hob/ oc sagde: Bort met denne/ oc giff oss Barrabam løs. Da robte Pilatus atter til dem/ oc vilde lade Jhesum løs/ oc sagde: Huad skal ieg da giøre met Jhesu/ om huilcken der sigis hand er Christus. Men de robte alle oc sagde: Kaarsfeste Kaarsfeste hannem. Da sagde hand tredie gang til dem: Huad ont haffuer da denne giort? Jeg finder ingen dødelig || sag met hannem/ derfaare vil ieg straffe hannem/ oc lade hannem løs. Men de skrege end meget mere/ oc sagde: Kaarsfeste hannem/ met stort skrig/ oc begerede at hand skulde kaarsfestis/ oc deris oc de ypperste Presters skrig fick offuerhaand.

✂ Da tog Pilatus Jhesum oc lod hudstryge hannem. Men Landzherrens Stridzmend toge Jhesum til sig i Domhuset/ oc forsamlede til hannem den gantske Skare/ Oc de førde hannem aff/ oc hengde en Purpur kaabe om || hannem/ oc flættede en Torne Krone/ oc sætte hende paa hans Hoffuet/ oc it Rør i hans høyre haand/ Oc bøyede knæene faar hannem/ oc spaatter hannem/ oc begynte at hilse hannem/ oc 178 sagde: Hil vere du kiære Jøde Konge. Oc de gaffue hannem kindeheste/ oc de spytte paa hannem/ oc toge Røret/ oc sloge hans Hoffuet der met/ oc fulde paa knæ/ oc tilbade hannem.

✂ Da gick Pilatus vd igien/ oc sagde til dem: Seer/ Jeg leder hannem hid vd til eder/ || at i skulle vide at ieg finder ingen skyld met hannem. Saa gick Jhesus vd/ oc bar en Torne Krone/ oc Purpur klæde. Oc hand siger til dem: See/ huilcket Menniske. Der de ypperste Prester oc Tienerne saae hannem/ robte de/ oc sagde: Kaarsfeste/ kaarsfeste hannem. Pilatus siger til dem: Tage i hannem hen/ oc kaarsfester hannem/ thi ieg finder ingen skyld i hannem. Jøderne suarede hannem: Wi haffue en Low/ oc effter den Low skal hand dø/ thi hand haffuer giort sig selff til Gudz Søn. ||

✂ Der Pilatus hørde det ord/ fryctede hand sig end mere/ Oc hand gick ind igien i Domhuset/ oc siger til Jhesum: Hueden est du? Men Jhesus gaff hannem intet suar. Da sagde Pilatus til hannem: Taler du icke met mig? Veedst du icke/ at ieg haffuer mact at Kaarsfeste dig/ oc at ieg haffuer mact at giffue dig løs? Jhesus suarede: Du haffde ingen mact offuer mig/ der som hun icke vaar giffuen dig her offuen ned. Der faare/ den som antuordede mig dig/ hand haffuer || større Synd. Der effter tenckte Pilatus paa/ huorledis hand kunde lade hannem løs. Men Jøderne robte/ oc sagde: Lader du denne løs/ da est du icke Keyserens Ven/ Thi huo sig giør til Konge/ hand er imod Keyseren.

✂ Der Pilatus hørde det ord/ ledde hand Jhesum vd/ oc sætte sig paa Domstolen/ paa den Sted/ som kaldis Stenlagd/ Men paa Ebraiske Gabbatha. Oc det vaar Beredelsens dag i Paaske/ ved den siette time/ Oc hand siger til Jøderne: Seer/ det er || eders Konge. Men de robte: Bort/ bort met hannem/ Kaarsfest hannem. Pilatus siger til dem: Skal ieg kaarsfeste eders Konge? De ypperste Prester suarede: Wi haffue ingen Konge vden Keyseren.

✂ Der Pilatus saa/ at hand beskaffede intet/ Men at der bleff it meget større Bulder/ hand vilde dog giøre folcket fyldist/ Oc Pilatus dømde at deris begering skulde skee/ Da tog hand 179 Vand/ oc toede henderne faar folcket/ oc sagde: Jeg er wskyldig i denne Retfærdigis blod/ Seer i til. Da || suarede det gantske Folck/ oc sagde: Hans Blod komme offuer oss oc offuer vore Børn.

✂ Da gaff hand dem Barrabam løs/ som vaar kast i fengsel for Oprør oc Mord skyld/ om huilcken de bade. Men Jhesum lod hand hudstryge oc bespaatte/ oc fick hannem hen effter deris vilie oc beger at Kaarsfestis.

✂ Da toge Stridzmendene Jhesum/ oc førde hannem aff Purpuret/ oc førde hannem i sine egne klæder/ oc førde hannem bort/ at de skulde kaarsfeste hannem/ oc hand || bar sit Kaarss. Oc der de ginge vd/ paafunde de it Menniske/ der gick frem/ som hed Simon aff Cirene/ som kom aff marcken/ huilcken der vaar Alexandri oc Ruffi fader/ hannem tuingde de til/ at hand bar hannem Kaarsset/ oc de lagde Kaarsset paa hannem/ at hand bar det effter Jhesum.

✂ Oc der fulde en stor hob Folck oc Quinder effter hannem/ som ynckelige klagede oc begræde hannem: Men Jhesus vende sig om til dem/ oc sagde: I Døtter aff Jerusalem/ || græder icke offuer mig/ Men græder offuer eder selff/ oc offuer eders Børn. Thi see/ Den tid skal komme/ i huilcken mand skal sige: Salige ere de wfructsommelige/ oc de Liff som icke fødde/ oc de Bryst/ som icke gaffue di. Da skulle de begynde at sige til Biergene: Falder offuer oss/ oc til Høyene: Skiuler oss: Thi at giør mand det/ met it grønt Træ/ huad vil bliffue met det tørre?

✂ Der bleffue oc tho andre Misdedere førde bort/ at de skulde affliffuis met hannem. ||

✂ Oc de førde hannem til den Sted som kaldis paa Ebraiske Golgatha/ det er vdlagt Hoffuetpande sted/ oc de gaffue hannem Edicke eller Myrrha at dricke i Vin/ blandet met Galde/ Oc der hand smagede det/ vilde hand icke dricke/ Oc de kaarsfeste hannem paa den sted som kaldis Golgatha/ oc de tho Misbedere met hannem/ Den ene ved den høyre/ oc den anden ved den venstre side/ Oc Jhesum mit imellem. Da bleff Scrifften fuldkommen som siger: Hand er regnet || blant Misdedere.

180

✂ Oc det vaar paa den tredie time der de Kaarsfeste hannem/ Oc Jhesus sagde: Fader/ forlad dem/ Thi de vide icke huad de giøre.

✂ Da screff Pilatus en Offuerscrifft/ offuen offuer hans hoffuet/ huad skyld mand gaff hannem/ oc Aarsage til hans død/ oc sætte hende paa Kaarsset/ oc der vaar screffuet: Jhesus aff Nazareth Jøde konge. Denne Offuerscrifft læsde mange Jøder/ Thi steden vaar nær hos Staden/ som Jhesus er kaarsfest. Oc det || vaar screffuet paa Ebraiske/ Gredske oc Latinske maal. Da sagde Jødernis ypperste Prester til Pilatum: Scriff icke Jøde konge/ Men at hand sagde/ Jeg er Jøde konge. Pilatus suarede: Det som Jeg screff/ det screff Jeg .

✂ Oc Øtridzmendene/ der de haffde kaarsfest Jhesum/ toge de hans Klæder/ oc giorde fire parte/ huer Stridzmand en part/ der til ocsaa Kiortelen/ Men Kiortelen vaar knyt/ mindet fra øffuerste/ oc slæt igennem. Da sagde de til huer andre: Lader oss || icke dele hannem/ Men kaste Laad der om hues hand skal vere. Paa det Scrifften skulde fuldkommis som siger: De skiffte mine Klæder iblant sig/ Oc kaste laad om min Kiortel. Oc de sade der/ oc toge vare paa hannem. Dette giorde Stridzmendene. Oc Folcket stod oc saa der paa.

✂ Oc der stod hos Jhesu kaars/ hans Moder/ Oc hans Modere syster/ Maria Cleophas hustru/ oc Maria Magdalene. Der nu Jhesus saa sin Moder/ oc den Discipel staa der hos/ som hand || haffde kiær/ da siger hand til sin Moder: Quinde/ see/ det et din Søn. Der effter siger hand til Discipelen: See/ det er din Moder. Oc fra den time tog Discipelen hende til sig.

✂ Men de som der ginge frem bespaattede hannem/ oc røste deris Hoffuet/ oc sagde: Tui dig/ huor deylige nedbryder du Templen/ oc opbygger den i tre dage/ Hielp dig nu felff/ Est du Guds Søn/ da stig hid ned aff kaarsset. Lige saa spaattede ocsaa de ypperste Prester hannem || iblant huer andre met de Scrifftkloge oc Eldste/ oc Folcket/ oc sagde: Hand haffuer hiolpet andre/ oc kand icke hielpe sig felff/ Er hand 181 Christus/ oc Israels konge/ den Guds vdualde/ da hielpe sig selff/ oc stige sig nu ned aff Kaarsset saa wi see der paa/ saa ville wi tro hannem/ hand forlod sig paa Gud/ hand frelse hannem nu om hand haffuer lyst til hannem/ Thi hand sagde/ Jeg er Guds Søn. Lige saa forhaanede ocsaa Røffuerne hannem/ som vaare kaarsfeste || met hannem. Der bespaattede oc Stridzmendene hannem/ traadde til hannem/ oc bare hannem Edicke/ oc sagde: Est du Jøde konge/ da hielp dig selff.

✂ Men en aff Misdederne/ som vaare hengde bespaattede hannem oc sagde: Est du Christus/ da hielp dig selff/ oc oss Da suarede den anden/ straffede hannem oc sagde: Frycter du dig ocsaa icke faar Gud? du som dog est i lige Fordømmelse/ oc sandelige/ wi ere tilbørlige der vdi/ thi wi faa det vaare || gierninger forskyldede/ Men denne handlede intet wskickeligt. Oc hand sagde til Jhesum: Herre/ tenck paa mig/ naar du kommer i dit Rige. Oc Jhesus sagde til hannem: Sandelige ieg siger dig/ I dag skalt du vere met mig i Paradis.

✂ Oc der det vaar ved den siette time/ bleff it Mørck offuer det gantske Land/ indtil ved den niende time/ Oc Solen miste sit skin/ Oc ved den niende time/ robte Jhesus høyt/ oc sagde: Eli/ Eli/ lama asabthani? Det er vdlagt: Min || Gud/ min Gud/ huorfaare haffuer du forlat mig? Oc nogle som stode der | hos/ der de det hørde/ sagde de: See/ hand kalder paa Elias. Der effter som Jhesus viste/ at alting vaar nu fuldkommen/ at Scrifften skulde fuldkommis/ siger hand: Mig tørster. Der stod it kar fult aff Edicke/ Oc strax løb en aff dem hen/ tog en Suamp/ oc fylte hannem met Edicke/ oc Isop/ oc stack hannem paa it Rør/ oc holt hannem det der til Munden/ oc gaff hannem dricke/ oc sagde met de andre: || Holt/ lader oss see/ om Elias kommer oc tager hannem ned. Der Jhesus haffde nu taget Edicken/ sagde hand: Det er fuldkommet. Oc Jhesus robte atter høyt/ oc sagde: Fader/ Jeg befaler min Aand i dine hender/ Oc som hand det sagde/ bøyde hand Hoffuedet oc vdgaff hand sin Aand.

182

✂ Oc see/ Forhenget i Templen reffnede i thu stycker fra det øffuerste til det næderste/ oc Jorden beffuede/ oc stenene brøste sønder/ oc graffuene lode sig op/ oc der stode mange hilligens Legeme op || som soffue/ oc ginge aff Graffuene effter hans opstandene/ oc komme i den hellige Stad/ oc obenbaredis faar mange. Men Høffuitzmanden/ som stod der hos tuert offuer fra hannem/ oc de som vaare hos hannem/ oc beuarede Jhesum/ der de saae at hand vdgaff Aanden met saadant rob/ oc saae det Jordskel/ oc hwad der skede/ da forfærdedis de saare/ oc prisede Gud/ oc sagde: Sandelige/ denne vaar it retfærdigt Menniske/ oc Guds Søn. Oc alt det Folck som der vaar hos/ oc saae til/ || der de saae/ det som skede/ sloge de sig for deris Bryst/ oc vende til bage igien. Oc alle hans Tilhengere stode langt borte/ oc mange Quinder som effterfulde hannem aff Galilea/ oc saae alt dette/ Blant huilcke vaar Maria Magdalena/ oc Maria den lilde Jacobs oc Joses moder/ oc Salome Zebedei Børns Moder/ som oc haffde effterfult oc tient hannem der hand vaar i Galilea/ oc mange andre/ som vaare gangne op til Jerusalem met hannem. ||

✂ Men Jøderne/ effterdi at det vaar beredelsens dag/ at deris Legeme skulde icke bliffue paa Kaarsset Sabbathen offuer (Thi den samme Sabbaths dag vaar stor) da bade de Pilatum/ at deris Been maatte brydis/ oc tagis aff. Da komme Stridzmendene oc brøde Benene paa den Første/ oc den Anden/ som vaar kaarøfest met hannem. Men der de komme til Jhesum/ oc de saae/ at hand vaar allerede død/ brøde de icke hans Been/ Men en aff Stridzmendene obnede hans || Side met it Spiud/ oc strax gick der Blod oc Vand vd. Oc den som det haffuer seet/ hand vidnede det/ oc hans vidnesbyrd er sant/ Oc den samme veed at hand siger Sandhed/ paa det i oc skulle tro. Thi dette skede at Scrifften skulde fuldkommis: I skulle icke sønderbryde noget Been paa hannem. Oc atter siger en anden Scrifft: De skulle see i huilcken de stunge.

✂ Men der effter om afftenen/ effterdi at det vaar beredelsis dagen/ huilcken der er faar Sabbathen/ da kom en || rig mand/ Joseph aff Jødernis Stad Arimathia/ en god retfærdig ærlig 183 Raadmand/ der icke haffde samtyct i deris raad oc handel/ huilcken som oc ventede Guds rige/ som vaar en aff Jhesu Disciple/ dog lønlige/ thi hand fryctede Jøderne/ hand dristede sig til/ oc gick ind til Pilatum oc bad hannem/ at hand maatte tage Jesu Legeme aff: Da forundrede Pilatus sig/ at hand vaar allerede død. Oc hand kaldede Høffuitzmanden/ oc spurde hannem at/ om hand haffde veret || lenge død. Oc der hand formerckte det aff Høffuitzmanden/ da gaff hand Joseph Jhesu Legeme/ oc befoel at mand skulde antuorde hannem det. Oc Joseph kiøbte it Linklæde. Der kom ocsaa Nicodemus/ som før vaar kommen til Jhesum om natten/ oc bar Myrre oc Aloes sammen blandede/ ved hundrede pund. Da toge de Jhesu Legeme som vaar nedtaget/ oc suøbte det i it rent Linklæde/ oc bunde det met linede klæder met dyrebar Salue/ som Jøderne pleye at begraffue. || Der vaar ocsaa hos paa den sted som hand bleff kaarsfest/ en Vrtegaard/ oc i Vrtegaarden en ny Graff/ som vaar Josephs/ huilcken hand haffde ladet hugge i en Sten/ i huilcken der vaar aldri nogen lagd/ Der lagde de Jhesum hen/ for Jødernis Beredelsis dag skyld/ oc Sabbathen gick paa/ effterdi at Graffuen vaar nær/ Oc de velte en stor Sten faar dørren paa Graffuen/ oc ginge bort Men Maria Magdalena vaar der oc den anden Maria Joses/ de sætte sig tuert offuer fra || Graffuen met de andre Quinder som vaare komne met hannem aff Galilea/ oc saae til/ huor hen/ oc huorledis hans Legeme bleff lagd. Oc de vende dem til bage/ oc beredde dyrebare Vrter oc Salue/ oc Sabbathen offuer vaare de stille effter Lowen.

✂ Den anden dag/ som følger effter Beredelsens dag/ Komme de ypperste Prester oc Phariseer endrectelige til Pilatum/ oc sagde: Herre/ Wi komme ihu/ at denne Bedragere sagde/ der hand end leffde/ Jeg vil effter tre dage opstaa. || Befal der faare/ at mand foruarer Graffuen/ indtil den tredie dag/ Paa det hans Disciple skulle icke komme/ oc stiele hannem/ oc sige til Folcket/ Hand er opstaaen fra de døde/ Oc det siste bedregeri skal bliffue verre end det første. Pilatus sagde til dem: Der haffue i Vectere/ gaar hen/ oc foruarer som i vide.

184

✂ De ginge hen/ oc foruarede Graffuen met Vectere/ oc beseglede stenen.

Ende paa Jhesu Christi Pinis historie. ||

✂

Jhesu Christi ærefulde Opstandelsis oc
Himmelfartz Historie/ effter de fire Euangelisters
bescriffuelse.

✂

Doctor Johannes Bugenhagen
Pommer til læseren.

✂ WI haffue met flijt tilsammen screffuet vdaff de fire Euangelister/vor Herris Jhesu Christi pinis oc forklarings Historie/ oc somt noget nær altoflitelige/ dog icke vden Aarsage/ Fordi somme mene saa/ at historien er skeet wræt/ om de see nogle ord vere borte/ Deris skrøbelighed tiene wi gierne her met/ dog bede wi de andre/ at de saadant holde oss til gode/ Thi her er ingen fare/ om der

✂ er || noget i ordene til offuerløbs/ Fordi det er meget lættere/ at bortkaste de offuerflødige ord (som kunde siunis at vere offuerflødige) end at legge til/ det som vaar borte aff Historien.

✂ Wi haffue en god samuittighed der paa/ at wi haffue intet tilhobe forligt vdaff atskillige Historier (som det siunis vnder tiden) oc giffuet det sin ordning/ huor til at historiens samheng icke obenbarlige oss tiltuinget haffuer/

✂ Det wi langt anderledis haffue seet aff somme her til/ || och saa ilde/ at deris forligelse/ eller concordantie/ som de saa kaldede/ obenbarlige er wenn met Euangelisternis historie. Der som nogen vil komme det bedre tilsammen/ lade wi gierne skee/ Wi haffue
alle stede giffuet Aarsagen tilkiende/ om denne Histories
forligelse/ paa det/ at du icke skalt mistencke/
at wi aff daarlighed haffue taget
oss noget faare. ||

✂

Det Liij. Capittel aff den Prophete
Esaia/ Om Jhesu Christi død oc pine/ oc om
hans ærefulde opftandelse.

✂ SEe/ min Tienere skal giøre vijslige/ oc hand skal ophøyes oc meget høyt opløfftis/ At mange skulle forargis offuer dig/ effterdi hans Skickelse er wsiunligere/ end andre Folck/ oc hans Anseelse/ end Menniskens Børn. Men saa skal hand bestencke mange Hedninge/ at Kongerne skulle ocsaa tillycke deris || mund mod hannem/ Thi dem som intet vaar kundgiort om hannem/ de samme skulle det see met Lyst/ Oc de som intet haffue hørt der aff/ de skulle det mercke.

✂ Men huo troer vor Predicken? oc huilcken bliffuer Herrens Arm obenbaret? Thi hand opskiuder lige som en Quist faar hannem/ og lige som en Rod aff tør Jord/ Hand haffuer ingen skickelfe eller deylighed/ Wi saae hannem/ Men der vaar ingen Skickelse som oss behagede. Hand vaar den aller foracteligste/ || oc wuærdeliegste/ fuld aff pine oc siugdom/ Hand vaar saa foractet/ at mand skiulte ansictit for hannem/ Der faare actede wi hannem intet.

✂ Sandelige hand bar vor Siugdom/ oc tog vor Pine paa sig/ Men wi actede Hannem for den/ som vaar plaffuet/ oc slagen aff Gud oc Pint. Men hand er saar giort for vore Misgerningers skyld/ oc knuset for vore Synders skyld/ Straffen ligger paa Hannem/ Paa det at wi skulle haffue Fred/ Oc wi ere || helbrede giorde ved hans Saar. Wi fore alle vild/ lige som Faar/ huer saa paa sin vey/ Men Herren kaste alle vore Synder paa hannem.

✂ Der hand bleff straffet oc pint/ da lod hand sin Mund icke op/ lige som it Lam der ledis til at Slacte/ oc lige som it Faar/ som tier stille faar den som det klipper/ oc lader icke sin Mund op.

196

✂ Men hand er optagen fra Angist oc Dommen/ Huo vil vdsige hans Leffnets langhed? Thi hand er bort reffuen aff de Leffuendis Land/ der hand || vaar plaffuet for mit Folckis Misgierning. Oc hand er Jordet som de Wgudelige/ oc død som en Rig/ endog at hand giorde ingen wret/ oc der vaar icke besuigelse i hans Mund? Men Herren vilde saa knuse hannem met Siugdom.

✂ Naar hand haffuer giffuit sit Liff til Skyldoffer/ da skal hand faa Sæd/ oc leffue lenge/ oc Herren Forsæt skal gaa frem ved hans Haand. Fordi at hans Siæl haffuer arbeydet/ skal hand see sin Lyst/ oc haffue Nock. Oc i det || mand kiender hannem/ skal hand min Tienere den Retfærdige/ giøre mange retfærdige/ for hand bær deris synder. Der faare vil ieg giffue hannem store Hobe til Byte/ oc hand skal faa de
stercke til Roff/ Fordi at hand gaff sit Liff i døden/
Oc vaar regnet lige som Misbedere/ Oc
hand bar mangis Synder/ Oc
bad for Misbedere. ||

✂

Om |Jesu Christi tilkommelse paa den
Yderste dag/ aff det XXV. Capit. Matthei.

✂ WAar Menniskens Søn kommer/ i sin Herlighed/ oc alle hellige Engle met hannem/ Da skal hand side paa sin herligheds Stol/ og alle Folck skulle forsamlis faar hannem/ Oc hand skal skille dem fra huer andre/ lige som en Hyrde skil Faar fra Geder/ oc hand skal skicke Faarene hos sin Høyre Haand/ oc Gederne hos den venstre || Haand. Saa skal da Kongen sige til dem hos sin høyre Haand: Kommer hid i min Faders velsignede/ arffuer det Rige som eder er beredt aff Verdens begyndelse. Thi ieg hungrede/ oc i gaffue mig mad. Jeg tørstede/ og i gaffue mig dricke. Jeg vaar Fremmet/ oc i lonte mig hus. Jeg vaar Nøgen/ oc i klædde mig. Jeg vaar Siug/ oc i besøcte mig. Jeg vaar i Fengsel/ oc i komme til mig.

197

✂ Da skulle de Retfærdige suare hannem/ oc sige: Herre/ Naar saae wi dig hungrig/ || oc gaffue dig mad? Eller tørstig/ oc gaffue dig dricke? Naar haffue wi seet dig Fremmet/ oc lont dig hus? Eller nøgen/ oc haffue klædt dig? Naar haffue wi seet dig siug eller fangen/ oc ere komne til dig? Oc Kongen skal suare/ oc sige til dem: Sandelige siger ieg eder/ Huad som i haffue giort en aff disse mine minste Brødre/ det haffue i giort mig.

✂ Da skal hand oc sige til dem hos den venstre haand: Gaar bort fra mig/ i Forbandede/ i den euige Jld/ som || er beredt Dieffuelen oc hans Engle. Jeg vaar hungrig/ oc i gaffue mig icke mad. Jeg vaar tørstig/ oc i gaffue mig icke dricke. Jeg vaar Fremmet/ oc i lonte mig icke herbere. Jeg vaar Nøgen/ oc i klædde mig icke. Jeg vaar Siug/ oc Fangen/ oc i besøcte mig icke.

✂ Da skulle de ocsaa suare hannem/ oc sige: Herre/ Naar haffue wi seet dig hungrig eller tørstig/ eller fremmet/ eller
nøgen/ eller siug/ eller fangen/ Oc haffue icke tient dig? Da
skal hand suare || dem/ oc sige: Sandelige siger ieg eder/
Huad som i icke haffue giort en aff disse minste/ det
haffue i oc icke giort mig. Oc de skulde gaa i
den euige Pine/ Men de Retfærdige
i det euige Liff.

✂

✂