Palladius, Peder Peder Palladius' Danske Skrifter

ET ALMINDELIGT
SKRIFTEMAAL
1561.
324
325

INDLEDNING.

I.

EFTER Palladius' Død udkom en lille Bog med Titlen: "Ith Allmindeligt Scrifftemaal och bekendelse / vdi vor Herris Hellige Budord. | Vdset paa Danske/ vdaff Phillippi Melancthonis Herlige oc merchelige Bog/ som kallis Loci communes Theologici. | Met en daglig oc personlig bekiendelse for Gud. Pet: Pall: | Kiøbenhaffn 1561. Bogen bestaar af følgende Dele:

1. En Fortale til den kristne Læser, undertegnet P. Pall . Fortalen knytter sig nær til Skriftemaalet, saa det maa anses for givet, at den er affattet hertil. Saa følger selve Skriftemaalet i Form af en Syndsbekendelse knyttet til de 10 Bud. Det er dette Stykke, der paa Titelbladet siges at være oversat efter Melanchthons Loci; men heri findes intet, der har kunnet være Grundlag for Skriftemaalet. Hvordan Melanchthons Navn er kommet ind paa Titelbladet, er ikke godt at sige, muligvis er Skriftemaalet tidligere udgivet sammen med Uddrag af Loci og er derved ført med over paa Titelbladet af den anonyme Udgiver. Melanchthons Skrift nævnes naturligvis ikke i Palladius' Forord til Skriftemaalet. Iøvrigt har selve Skriftemaalsformen mange Forbilleder og Efterlignere, her skal blot nævnes "ith almindeligt scrifftemaal begrebet vti de thi Guds budord" etc. i Henrik Smiths Katekismus 1537 og "En bekiendelse imod de Ti Guds Budord" i Peder Tidemands Bønnebog 1568 (jfr. iøvrigt P. Severinsen om Katekismusbøn, Dansk Kirketidende 1904, S. 785 ff., Artiklen: Offene Schuld i Realencyklopädie f. prot Theol. XIV. 347 f., L. Kock, 326327328 "Guds-tjenesten efter Reformationen" i Kirkehist. Saml. 5. R. I. 376 samt Palladius' Visitatsbog, Grundtvigs Udg. S. 46).

2. En daglig og personlig Bekendelse. Ordret, men ikke bogstavret Optryk af Palladius' "Nytaarsgave til Københavns Indbyggere" 1551 (udgivet foran Bind II S. 69 ff.). En facsimileret Gengivelse af Titel-Siden findes foran S. 326.

3. Et Trøsteskrift, hvis Forfatter ikke er angivet. Efter Form og Indhold kunde Forfatteren være Palladius; men ogsaa andre af Reformationstidens Skribenter kunde have affattet den lille Opsats. I hvert Fald har jeg dog ment denne burde medtages - ligesom et Par Bønner om Syndsforladelse og om Afvenden af Fare, hvormed Skriftet slutter.

II.

Af "Et almindeligt Skriftemaal kendes 2 Udgaver:

1.Udgaven 1561 . Denne er i Duodez-Format som modstaaende facsimilerede Titelblad. Den lille Bog bestaar af 4 6-bladede Læg, signeret A-D. Linjetallet er 21. Kolumnerne er forsynet med sort enkeltstreget Ramme. Bogtrykkeren er - som angivet paa sidste Blad - Lauritz Benedict. Det eneste bevarede Exemplar findes paa det kgl. Bibliothek.

2.Optryk 1652 , besørget af Jens Søffrensøn Nør-Nissom Bogen, der har Format som foranstaaende facsimilerede Titelblad, indledes med en Fortale (a 2 r -a 6 v ) af Udgiveren, derefter følger det ordrette Optryk af Udgaven 1561 i dens Helhed (a 6 v , A 1-12, B 1-11) og endelig som Appendix - paa Blad B 12 - "29 Artickler om Børne Tuct". Ogsaa af denne Udgave kendes kun ét Exemplar; det er indbundet sammen med forskellige andre opbyggelige Skrifter: Jens Søffrensøn Nør-Nissoms Husspejl 1643, sammes Udgave af Palladius' Traktat om de Dødes Opstandelse 1638 (se foran Bind III. S. 274), sammes "Vandtaffle" 1641. Det velbevarede Samlingsbind ejes af Universitetsbibliotheket i København.

329
330
331

Til den Christen Læsere.

MAnge vide icke huorlunde de skulle scriffte enten naar de komme fram for deris Sogne Prest/ eller oc ved dem sielff for Gud/ derfor kunde de lettelige lære denne Almindelige form vden ath/ och siden dem bruge/ at de kunde vide huad de gøre/ naar de begere affløssning oc randsage dem selffue/ och ret hiertelige bekende dem/ effter som de x. Budord giffue Synderne tilkende/ ath huer kand vide oc bekende sin oprindelig Synd/ met alle de

Synder/ som der aff flyder/ at mand kand rette
oc bedre sig/ och saa staa emod Synden/
och stride mandeligt etc.

P. Pall.||

I det Første Budord.
I.

JEG skulde vel rettelige tencke om Gud/ oc holde met en stadig tro hannem/ ath være den eniste Gud/ som alle ting haffuer skabt/ oc skal komme oc dømme alle mennisker/ som haffuer obenbaret/ sig i det/ hand haffuer giffuit oss sit salige Ord/ oc sent oss sin Søn.

2. Jeg skulde frycte hannem oc lyde hannem at/ oc reddis for hans vrede oc Dom/ oc kalle paa hannem/ met en sand tro/ For hans Søn/ oc elske hannem oc see oc føle i mit hierte nogen Tacknemmelighed mod Gud. ||

3. Jeg skulde lade hans store Barmhiertighed gaa mig til hiertet/ som er/ ath hand haffuer obenbaret sig/ och haffuer alt Menniskens køn visselige kær/ oc vil visselige/ ath wi skulle alle bliffue salige.

4. Jeg skulde lade mig beuege aff hans Søns Velgerning/ at hand bleff pint for oss/ at hand gaff oss sit Euangelium/ 332 at hand loffuede oss den Hellig Aand/ som oss skal regere/ och tilsagde oss det euige liff.

Men alle disse ting beuege min sind/ gantske ringe/ fram for det burde ath ske/ Jeg frycter icke nock/ tit oc offte tuiffler ieg/ och derfor || saare løselige/ oc met idel tuil beder ieg Gud om/ det ieg haffuer behoff/ oc løselige paa kaller hannem/ och trøster mig diss emellem paa det ieg haffuer/ søger om hielp met Wgudelige middel/ och icke effter den Ordning oc skick/ som Gud haffuer befalet/ Tit och offte haffuer ieg farit vild oc fortørnet Gud met falsk paakaldelse/ Jeg kallede paa døde Mennisker/ Jeg mente ath mand skuide paakalle Gud eller en Helgen mere hoss ith Billede/ end andersted/ och end nu tit oc offte farer ieg vild/ ath ieg icke kand tencke rettelige om den sande Gud/ som sig haffuer || obenbarit ved Sønnen/ och om hans forløfft/ Endelige at tale oc bekende/ er ieg icke saa brendelig til at paakalle Gud som mig burde.

I det Andet Budord.

Jeg skulde flittelige lære det hellige Euangelium/ oc end Predicke det/ och pryde det met Exempel/ men ieg bekender min forsømmelse der vdi. Ja tit och offte søger ieg min egen profit vnder Euangelij skiul/ Tit giffuer ieg andre Aarsage met mine Exempler oc forargelser/ ath fortale det hellige Euangelium/ oc ieg drager andre der fra. Vndertiden || haffuer ieg faret vild vdi nogen Lærdom/ och met den vildfarelse haffuer ieg foruent den Himmelske lærdom.

I det Tredie Budord.

Tit forsømmer ieg Almindelige Predickene/ oc anden Kircke skick om hellige dage/ oc er dog icke forhindret met andre sager/ oc saa met mit Exempel/ drager ieg andreder fra/ Jeg tacker icke Gud/ for det Hellige Predicke Embede/ for hand beuarer sin hellige Kircke/ for hand beuarer den hellige 333 Prophetiske och Apostoliske scrifft/ Jeg hielper icke || den Christen menighed til ath bede for alle Stater vdi forsamlingen/ Jeg lader mig icke megit gaa til hiertet den Almindelig nød oc wselhed/ at den hellige Christen Kircke disligeste ocsaa Lands Regimentit forftøris oc forspredis nu aff mange deris Vankundighed/ nu aff wsamdrectighed/ nu aff Krig oc Aarloff/ oc mange Siele och Lægommer forfare der offuer. Jeg hielper icke det hellige Euangelij Predicke Embede/ met mine velgerninger.

Jeg hedrer och ærer icke gode Gudfryctige Prediger oc Guds Ords tienere. Vndertiden fortaler ieg dem/ oc || met mit Exempel bestyrcker andre til ath forsmaa och hade dem/ Jeg betaler dem icke deris fortiente løn.

Tit vanbruger ieg Hellige dage/ och terer mig ilde paa dem/ saa at ieg der met opuecker Guds vrede emod mange.

I det Fierde Budord.

Jeg er forsømmelig i mit Embede oc kald/ til at vare paa mit Arbeide/ til ath regere mit Tiunde.

Jeg er Wtacknemmelig mod Gud/ for hans velgerning/ ath hand giffuer ith Christeligt Regiment i landet. ||

Vnder tiden er ieg vred paa Øffrighed vden skel/ oc fortaler dem/ oc gør dem icke den ære och Reuerentz aff hiertet ieg er dem plictig. Vndertiden kommer ieg bulder och trette aff sted mod Louen/ och er saa Lands Regiment til Fortrenckelse met forargelse och andris skade.

Jeg forhindrer andre Almindelige/ nødactige handler met min Daarlige kiff oc trette.

Jeg acter icke paa ath tuinge mig/ och holde mig effter mine vilckor/ met mindre end ieg skal forstøre den Almindelige Landfred/ och samdrectighed. ||

Jeg er betagen met gerighed oc slem vinding/ och mere tiener och søger mit eget gaffn/ end den meninge mands. Ja leder effter Aarsage til/ ath komme oprør oc tuedract aff sted.

334

I det Femte Budord.

Tit optendes ieg til vrede och heffn/ met wskel/ odb lader ilde met sueren oc banden/ som bryder vdaff den begering ieg haffuer til ath gøre skade. Jeg beueges til had och affuind/ ieg sørger der ved ath en andens mact och myndighed voxer och formeris/ oc legger || vind paa ath fortrycke hannem/ Jeg er stolt och hoffmodig/ min ligemend foracter ieg/ oc vil hollis i større act end de.

Jeg er fuld aff mistancke/ och vrange mistancker/ saar ieg vndertiden affuind vden skel/ saaer/ føder/ oc bestyrcker wsamdrectighed/ Tit hører ieg tidende oc tale/ som saar gør mange hierter oc optender had och affuind/ Jeg haffuer altid nogen nag oc wgunst i hiertit/ ieg haffuer lyst til fortalelse. Vndertiden legger ieg ilde vd/ huad andre tale och gøre/ Jeg legger icke vind paa at læge fortørnelser och forlige wsamdrectige hierter/ || men lader voxe had och affuind/ for nogen besynderlig nag eller anden sag/ Jeg bander oc fortaler dem/ som ere icke til stede/ och vndertiden spaatter oc skender paa dem/ som ere til stede. Jeg forhindrer baade mig sielff oc andre ath paakalle Gud i det ieg kommer had oc trette aff sted.

I det Siette Budord.

Jeg haffuer atskillige onde begeringer/ och optendelse til wkyskhede. Jeg seer/ och tencker wbluelige/ Ja besmitter ocsaa mit Lægomme.

Och dette onde bliffuer || mere der aff/ at ieg icke holder mig/ vdaff offuerflødighed och druckenskab/ Ja met alt dette forhindres ieg fra al Gudelighed och gode Bøner/ och bliffuer i lenger och mere som ith vilt bæst/ och sancker en heel dynge met Guds vrede offuer mig/ offuer mit tiund och offuer denne stad.

335

I det Siuffuende Budord.

Jeg Vanbruger mine Forælders veluillige rundhed/ eller och min Almindelig besolding/ och gør icke skæl der for. Jeg gøre mine Brødre och andre fattige falsk oc suig/ Jeg er wrelig i || handel/ Jeg acter icke Guds bud/ at holde det som lige oc skæl er/ Jeg betaler ilde det som ieg køber/ ieg bruger Finantzeri/ och wrelige stycker til ath samle Penninge tilhobe met/ Jeg tager til Laans huor ieg kand faa/ oc skøder icke om ath betale. Jeg holder fremmet Gods hoss mig/ Jeg er icke tro oc flitig i det arbede mig er befalet. Jeg sæller det som intet duer/ och forderffuer det som ieg haffuer laant eller leyd.

I det Ottende Budord.

Jeg holder ingen loffue/ och far ey helder met sandhed/ || som Gud vdkreffuer i ord oc gerning. Jeg bruger suincker och rencker i Raad i handel oc i lærdom. Vndertiden fordagtinger ieg det som er falsk/ aff had/ aff vrede eller och aff en wrelig haardnackidhed/ eller smigger/ eller fryct.

Vdi mine sæder er och hyckleri/ løgenactighed och en falsk roess.

I det Niende oc Tiende Budord.

Endelige/ bekender ieg mig arme syndige Menniske i denne min blindhed frimodelige oc grummelige at forglemme Guds vrede och i || mange maade fare vild fra hans Budord/ oc gøre andre skade met mange forargelser/ oc flyer mig oc andre tit bode plaffue oc pine.

Och at ieg icke kand kende eller forstaa mine Synder/ saa mange och saa store ere de/ oc ey helder mine idelig fald/ Men bekender mig ath haffue for huerffuet oc forskylt Lægomlige oc euige piner/ oc raaber aff ret hiertens sorrig/ Jeg er icke andet for dig end en Syndere. For dig haffuer ieg ilde giort 336 at du skalt findis Retferdig/ naar mand vil sige ath du straffer wrelige/ Ja vist gør det mig ont ath ieg haffuer fortørnet Gud/ || och forarget den Christen menighed/ och andre/ Och indflyer ieg til Guds Søn/ vor HERRe Jesum Christum min Naade stoel/ och for hans skyld beder ath den euige Gud vor Herris Jesu Christi Fader/ som er god/ viss/ retferdig oc mectig/ vil vende sin vrede fra mig/ och forlade mig mine synder for hans Søns skyld/ och tage mig igen til sin store Naade och Barmhiertighed som hand haffuer sagt. Saa sandelige som ieg leffuer vil ieg icke en Synders Død/ men ath hand omuender sig/ och leffuer. Och ieg loffuer och tilsiger/ at ieg vil staa emod Synden/ oc intet gøre emod || min Samuittighed/ och beder ieg Gud/ ath hand vil styre och regere mig met
sin hellig Aand/ ath ieg kand rette mig i mit leffnet oc i
mine sæder/ oc fly alle forargelser.

AMEN .

En Anden Daglige bekendelse for Gud.

[Optryk af det foran Bind II S. 69 ff. udgivne lille Skrift]

En merckelig Trøst och husualelse til alle
dem som ville rette och bedre sig/ bede Gud
om Naade.

HVilcket Menniske som haffuer fortørnit Gud oc sin Neste/ met Synd oc ondskab/ och er forskreckit oc forfærd/ oc frycter sig for Syndsens straff/ som er for Guds vrede/ for Guds Dom/ for Dieffuelsens Tyranni/ den Euige Død/ och Heiffuedis ild etc.

Hand skal met it ret angerfult hierte/ Ja met suck och graad/ bekendelse och fortrydelse/ holde sig aff wgudelighed/ aff Synd och || ondskaff/ oc formiddelst det hellige Euangelium met sin hiertens Tro vende sig hen om til Guds store Naade oc 337 Barmhiertighed/ som offuergaar al Verdsens Synder/ och begiere aff hannem alle sine Synders forladelse/ formiddelst Jesum Christum/ som haffuer igenløst oss/ och rundelige betalet for oss etc.

Siden skal hand begynde ith nyt leffnit/ en ny lydelse/ Ja saa megit som hannem aller mest mueligt er/ vende sig fra det onde oc gøre det gode/ Gud til ære oc tacksigelse/ oc sin Neste til gode oc gaffn/ vilge oc tieniste/ trøst oc husualelse etc.

Naar ith Menniske gør || saadan Poenitens/ da tør hand intet ved at frycte sig for de plager som skulle offuergaa alle fordømte/ besynderlige effter Dommedag.

Lige som mand frycter sig icke der hoss/ naar Dommen sigis aff offuer en misdeder her i Verden.

Thi der som Christus er hoss/ och met en angerfuld Synder/ huo tør da vere mod hannem? huo tør klage paa Guds vdualde? Gud er den som gører retferdig/ huo tør fordømme oss? Christus er død for oss/ oc er opstanden aff Døde/ oc sidder hoss Guds høyre haand/ oc beder for oss.

Derfaar naar dig kommer || en ond tancke i sind/ om Gud/ lige som hand vilde icke vere dig Naadig/ oc du est bedrøffuit oc forferd for den euige Død/ oc Helffuedis plager/ Saa vent om igen/ at Dieffuelen vanbruger icke Louen i dit hierte oc drager dig hen til fortuilelse och mishaab/ tenck helder strax saa/ at Christus er den som trøster oc husualer.

Oc mod saadan forskreckelse trøster hand oss met sit ord/ oc siger/ Glæder eder/ verer ved ith friit mod/ ieg haffuer offueruundet Verden/ lader icke eders herter bedrøffuis. Tro i paa Gud/ saa Troer ocsaa paa mig. Denne Verdsens Første er || dømt Tro at du est it Guds barn formedelst: JEsum Christum/ i hues naffn du est Døbt/ oc Tro ath ingen kand rycke dig aff JESV Christi hender/ kand du icke holde hart ved Christum/ saa holder hand dog hart ved dig/ om der er ellers Troens gnist i dit hierte.

Thi de faa ingen fordømmelse/ som ere indplantede i Jesu Christo/ tacke Gud at du est icke en Guds fiende oc hader icke Gud/ men du est en angerfuld syndere oc begierer Guds 338 Naade/ for huilcken Christus haffuer offuerflødige betalet/ saa at du tørst intet grue for de plager som skulle offuergaa de fordømte. ||

Est du skrøbelig/ da er Christus sterck/ oc vil bruge sin styrcke i dig/ est du en syndere/ da er Christus hellig oc vil giffue dig sin hellighed.

Est du wretferdig/ da er Christus retferdig/ och vil skencke dig sin retferdighed.

Est du Dieffuelens fange/ da er Christus din Frelsermand/ Est du red for den euige Død/ da loffuer Christus dig det euige liff/ Est du red for Helffuedis plager/ da tenck ath Christus bleff plaget for dig/ i Vrtegaarden oc paa Kaarssit/ oc sidder nu hoss Guds høyre haand/ oc haffuer sagt om alle dem/ som Tro paa hannem/ Huor ieg er/ der skal min tiener ocsaa vere. ||

En Bøn at Bede Gud hiertelig/ om
Syndernis forladelse.

O HERRe Jesu Christe/ Du som est all Naadens och Barmhiertigheds kielde/ Du som huercken Dauid eller Mattheo den Toldere/ ey den obenbare Syndere den Publican/ ey heller den Synderinde i Staden/ Luce 7. Ey den forlorne Søn/ Ey Petro/ ey Zacheo/ ey Røffueren paa kaarssit/ ey Paulo den grumme Løue emod dig och dine Limmer/ Eller nogit armt syndigt Menniske/ din Naade/ Miskund oc Barmhiertighed/ nogen tid veiret eller || nectet haffuer/ men heller robt haffuer/ sigendis/ til alle groffue/ suare och store Syndere/ Kommer til mig alle som bemøyede/ Angestfulde ere/ och besuarede met fordømmelsens farlighed oc grueligheds byrde/ Jeg vil vederquege eder i all eders sorig och hiertens bedrøffuelse. Tag vare paa mig (O HERRe Jesu) oc see Naadeligen til mig/ Met samme dine Barmhiertigheds øyen/ met huilcke du saaest til Petrum/ Paulum och Dauid. Jeg arme vsle syndere staar for dig/ met saa mange store och suare Synder belastet oc betynget/ saa ath ieg icke tør opløffte mine øyne til || Himmelen/ Thi ath ieg mig forferer 339 och forskrecker for din Guddommelige Maiestet oc Mectighed/ huilcken ieg saa grueligen fortørnet haffuer/ Och ved ieg fordi ey andet ath sige/ end (O HERRE) ver mig arme Syndere Naadig oc Barmhiertig. Vend din vrede fra mig/ och deel och skifft din Naade/ och Miskundhed met mig. O Herre Jesu/ det er min hiertens inderlige begiering oc Bøn til dig/ AMEN . ||

En herlig Bøn/ Ath befale sig i Guds
hender i all tilkommendis nød och fare/ som oss hende
kand eller forestaar.

O HERRE/ Allmectigste Gud/ du som vel vedst/ met huor stor begiering/ attraa/ tredskhed/ list/ anslag och Finantzeri/ vore fiende synlige oc wsynlige/ stunde effter vor forderffuelse/ Desligeste vedst du ocsaa vel vort tyrstige Kiøds oc Blods breck och bryst/ Thi du haffuer oss sielff skabt/ Wi befale oss gantskelige och aldelis i din beuaring/ beskytning oc beskermelse/ || Och din hielp/ Trøst oc husualelse/ Beuare oss (O HERRE) vnder dine vingers skugge/ det er/ din Godheds oc Barmhiertigheds forsuar och beskermelse/ Saa at wi icke falde i den euige Død.

Opliuse vore hierters øyne/ met det Himmelske liuses skin oc Soel/ och met en hjertelig vellyst til dit Hellige oc Saliggiørendis Ord at tro/ Och beuare oss O HERRE til alle dygdelige oc gode gierninger/ ath vere flitige/ vaagne/ kloge/ vise oc forsynlige/ paa det at wi dig altid kunde loffue/ prise oc ære/ AMEN . ||

Matth. iij.
Bedrer eder/ Himmerigis Rige er nær.
Prentet i Kiøbenhaffn/ aff Lauritz Benedict.
Vdi det Ny Closter stræde.
1561 .
340

TEXTRETTELSER OG NOTER.

S. 331 L. 5. dem , pl., fordi Palladius tænker paa de forskellige Stykker, Bogen er inddelt i.

S. 332 S. 5. løselige , "upaalideligt", se Kalkar V. 691.

S. 332 S. 15. forløfft , "Løfte, Tilsigelse" (om Frelse), jfr. Kalkar I. 662, V. 285.

S. 332 S. 16. brendelig , Kalkar V. 135.

S. 333 L. 24 f. Forkrenckelse Orig. Forkrenckese .

S. 334 L. 9. fuld aff mistancke/ och vrange mistancker ; det sidste Ord er vel skrivefejl for tancker .

S. 334 L. 9. faar , Orig. faar .

S. 334 L. 11. hører , vel Skrive- eller Trykfejl for fører .

S. 338 L. 20. Publican , d. e. Tolder, se Kalkar III. 524. Der hentydes til Luc. 18. 13 ff.

S. 339 L. 27. Matth. 3.2 (= Biblen 1550).