Palladius, Peder Peder Palladius' Danske Skrifter

I.

EFTER Palladius' Død udkom en lille Bog med Titlen: "Ith Allmindeligt Scrifftemaal och bekendelse / vdi vor Herris Hellige Budord. | Vdset paa Danske/ vdaff Phillippi Melancthonis Herlige oc merchelige Bog/ som kallis Loci communes Theologici. | Met en daglig oc personlig bekiendelse for Gud. Pet: Pall: | Kiøbenhaffn 1561. Bogen bestaar af følgende Dele:

1. En Fortale til den kristne Læser, undertegnet P. Pall . Fortalen knytter sig nær til Skriftemaalet, saa det maa anses for givet, at den er affattet hertil. Saa følger selve Skriftemaalet i Form af en Syndsbekendelse knyttet til de 10 Bud. Det er dette Stykke, der paa Titelbladet siges at være oversat efter Melanchthons Loci; men heri findes intet, der har kunnet være Grundlag for Skriftemaalet. Hvordan Melanchthons Navn er kommet ind paa Titelbladet, er ikke godt at sige, muligvis er Skriftemaalet tidligere udgivet sammen med Uddrag af Loci og er derved ført med over paa Titelbladet af den anonyme Udgiver. Melanchthons Skrift nævnes naturligvis ikke i Palladius' Forord til Skriftemaalet. Iøvrigt har selve Skriftemaalsformen mange Forbilleder og Efterlignere, her skal blot nævnes "ith almindeligt scrifftemaal begrebet vti de thi Guds budord" etc. i Henrik Smiths Katekismus 1537 og "En bekiendelse imod de Ti Guds Budord" i Peder Tidemands Bønnebog 1568 (jfr. iøvrigt P. Severinsen om Katekismusbøn, Dansk Kirketidende 1904, S. 785 ff., Artiklen: Offene Schuld i Realencyklopädie f. prot Theol. XIV. 347 f., L. Kock, 326327328 "Guds-tjenesten efter Reformationen" i Kirkehist. Saml. 5. R. I. 376 samt Palladius' Visitatsbog, Grundtvigs Udg. S. 46).

2. En daglig og personlig Bekendelse. Ordret, men ikke bogstavret Optryk af Palladius' "Nytaarsgave til Københavns Indbyggere" 1551 (udgivet foran Bind II S. 69 ff.). En facsimileret Gengivelse af Titel-Siden findes foran S. 326.

3. Et Trøsteskrift, hvis Forfatter ikke er angivet. Efter Form og Indhold kunde Forfatteren være Palladius; men ogsaa andre af Reformationstidens Skribenter kunde have affattet den lille Opsats. I hvert Fald har jeg dog ment denne burde medtages - ligesom et Par Bønner om Syndsforladelse og om Afvenden af Fare, hvormed Skriftet slutter.