Palladius, Peder Peder Palladius' Danske Skrifter

✂

✂

Erlig och Velbyrdig Mand Herloff
Trolle til Hillerødsholm Kongelig Maiestats
Befalnings Mand/ paa Øre Kraagen/
ynsker Ieg Peder Palladius
Doct: S. S.

✂ NAade och Fred aff Gud Fader/ ved Iesum Christum. Kære Hermolae gode Patron oc sønderlig gode ven/ effter en euige tacksigelse for alle Velgerninger/ Ære och Dygd/ som i oc den fromme quinde Frw Berethe Gøye/ eders kære Hustru/ haffue beuist: imod mig/ vil ieg haffue eder ihw draget dette Mantuani verss Si qua placent/ abeunt/ inimica tenacius || hærent.

✂ * Det gode mand skeer/ bliffuer snarlige forglemt.

✂ * Det onde mand vederfaris/ vdi hiertet inderlige gemt.

✂ * Der faar dragis mig vel til minde/ huad haffs nød wi vaare vdi/ nu i dag ti Aar/ Eders salige Fader/ Erlig oc velbyrdig Mand/ oc Streng ridder Her Iacob Trolle/ i / oc ieg/ der wi vaare til Skibs paa Belt til hobe/ fra otte slet faar middag/ oc til sex slet effter middag/ vnder Guds verlig/ regen/ liunild/ Torden/ staarm oc blest/ den ganske dag igennem/ der Gud maatte sig offuer forbarme/ saa at Pompen bleff wklar/ oc de try tackeler/ som vaare til veyrss bruste offuer tuert oc knuppe i synder/ som mand haffde skut try arbyster vdaff/ oc seylet vd faar borde paa den anden side/ oc nogle aff vore karle met/ som || wi droge ind igen met seylet/ oc maatte wi saa fare faar vind oc voffue/ til wi kumme i smult Vand imellem Raarsøer oc Skielskøer/ oc maatte der kaste Ancker vd oc ligge oc bøde tackel oc thu igen/ icke lender fra lander/ end som mand kunde kaste met en Sten/ oc wi kunde icke alligevel naa Landet vden wi vilde haffue sæt Skibet der/ 22 icke vden vort Liffs større fare/ end som wi vaare da vdi/ Huor faare/ wi maatte til søess igen hen vd mod Sproffue/ oc siden tit oc offte Loffuete før end wi aff Guds Naade kunde naa ind til Kaarsøer om afftenen i saa maade/ at der vaar icke en tør traad paa oss etc.

✂ * End dog min fromme Herloff mange andre haffue verit vdi større Haffs nød/ oc liffs fare end wi vaare paa den dag/ som ocsaa den hellige Prophet Ionas/ Ia vor Henris Apostler || Matth: viii. oc den hellige S. Pouel Apostel/ dog vaar dette icke en ringe fare paa Belt/ der haffuer mangen fra sin dawre velt/ som mand siger/ og ieg der faare kand icke forglemme den dag/ men met en idelige tacksigelse/ bekende Guds Naade oc miskundhed/ som redder oc friir dem/ som hannem kalde paa/ ocsaa i haffs nød/ Psal. Cvii. Qui mare nauigant etc. Kære Herloff/ til en ihowkommelse/ at wi haffue verit til skibs i saa maade til hobe/ viste ieg ingen/ ieg vilde helder dedicere oc tilscriffue mit arbeyde/ end eder/ om S. Peders Skib/ som ieg haffde her i Prædickestolen vdi Københaffn/ imod den vaanbrug/ som dette merckelig spraag/ S. Peders Skib helder vel tit/ men det syncker icke fordi strax/ haffuer veret vdi hoss Paffuen vdi Rom/ som met it løgenactigt haab/|| haffuer trøstet sine Creatur der met/ saa lenge til de syncke til baanden alle sammen/ nid i helffuedis affgrund/ som icke komme i det rette S. Peders Skib/ met vor Herre Iesu Christo. Thi ingen maa velde sig der til/ som hører den menige mand til. Nu hører S. Peders skib den gandske Christendom til/ Der faar haffuer icke den Romer kircke mact/ at velde sig samme skib til/ for det haffuer verit deris nogle hundrede Aar/ icke anderledis/ end som vnder nogle Sørøffuere/ der gribe oc fange it Skib vdi Haffuit oc holde det siden met vold vdi vanbrug/ effter deris egen vilie oc begering/ Lige saa haffuer S. Peders Skib værit vnder de Romske Sørøffuere/ Paffuer/ fra en Person oc til en anden/ mere end vdi ni hundrede Aar/ som klarlige beuisis vdi disse Prædickener/ met scrifft oc || skiel/ Først at S.Peders Skib hører den gandske Christendom til/ fra første Verdsens begyndelse/ met gode gamle Lauheffds 23 breff/ som hun haffuer der paa. Der til met/ at det hører inted den Romer Kircke til/ vden som it veldigt Roff/ der mand faar nu fra dem igen met rette. Huor faar at de tøre icke rose sig aff S. Peders skib/ huad heller det helder/ eller det siuncker/ End dog det siuncker aldri. Thi det er bygget paa den faste Kiøl oc grunduol/ som er Christus Iesus/ hues lerdom/ døds oc pinis verdskyld de forskyde/ oc henge sig hen/ ved deris egne Gerninger/ vden faare S. Peders Skib/ saa at de seyle bag roret oc icke i skibet/ Kære Herloff/ dette stycke arbeyde vdi disse predickener/ om S. Peders Skib/ skencker ieg eder til en tacksielse/ oc vil det gerne forbedre vdi fremtiden aff min fattige formue/ bedendis eder gerne/ at i dette || ville annamme tacknemmelige/ forhaabendis at det bliffuer til gaffns oc til Guds ære. Vor Herre Iesus Christus styre selff oc regere sit Skib oc Kircke/ ved sit hellige Euangelium/ oc foruate det fra Røffuerens hender/ offuerfaldelse oc plusteren/ fra nu oc ind til euig tid amen/ Hannem eder befalendis til euig tid
amen. Screffuit i Københaffn vdi Rigens Herre dage
S. Hans Baptistes Dag. Aar etc.
M.D.Liii.

Faartalen

✂ AArsage til dette arbeyde i denne bog/ ere tho/ den første giffuer oss tiden/ det er denne femte Søndag effter Hellig Trefoldigheds || Søndag/ paa huilcken det Euangelium om S. Peders Skib falder/ som S. Lucas Euangelist scriffuer i sit femte Capitel. Iesus stigede op i it Skib etc.

✂ * Den anden Aarsag giffuer oss den Vanbrug/ som dette Euangelium et vonbrugt met/ saa vel/ som de andre Søndagers Euangelia/ om Aarit. Thi det er io storlige behoff/ at wi paaminde huer andre/ huorlunde at dieffuelen haffuer sæt 24 en Voxe nese/ det er/ en falsk forstand/ ved sine Papister oc Muncke/ paa huert Søndags Euangelium/ saa vel som paa andre steder i den hellige Scrifft/ Oc i onde maade saaet sine klinter iblant det gode Korn/ at hand der met kunde tage ordit aff hiertet/ paa det mand skulde icke tro og bliffue salig/ Dette beuise vel deris egne bøger/ at her gøris icke mange exempler behoff. ||

✂ * Det Euangelium om det brulupe vdi Cana/ bleff hen vent mod Ecteskab/ oc til at splide oc riffue Ecteskab i sønder/ at Paffuedommet kunde disbedre bliffue ved mact oc det met den store løgen (som Dieffuelen er en løgnere oc en fader til løgen) om S. Hans Euangelist oc S. Maria Magdalena etc. at hand vaar brudgommen oc hun vaar bruden/ oc at Christus skulde haffue taget hannem til sig oc saa skildt det Ecteskab at etc.

✂ * Det Euangelium om den tredske Foget/ der forkom sin hosbondis gods/ bleff hen vent til Gerningers Retferdighed faar Gud/ etc.

✂ * Lige saa dette Euangelium om S. Peders skib/ vaar hen vend til den Rommer Kircke/ saa at de wgudelige Paffuer haffue it ordspraag der om saa lydendis/ S. Peders skib helder || vel/ men det siuncker icke fordi/ det er/ Den Romer Kircke lider vel mangen anstød/ men hun bliffuer dog ved mact.

✂ * Vdi saa maade kand Dieffuelen mesterlige velde sig oc sine det til alt sammen/ som hører den gandske Christelig Kircke til. De Romske Paffuer gøre lige saa i den maade/ som hine Sørøffuere/ der met vold oc mact røffue oc tage paa deris hals vdi haffuet det som dem icke hører til/ ind til de bliffue grebne/ da faa de at slippe det de haffue røffuit/ oc miste saa halsen til met. Saa gaar det til paa denne dag. Den Romske Sørøffuer maa nu slippe S. Peders skib/ oc icke aleniste faa wtack for sit skalckhed/ men holdis ocsaa i fengsel/ hoss alle fromme hierter/ oc den hellige Kircke faar sit igen oc seyler fra de røffuere.

✂ * For disse tuende Aarsager/ tog || ieg mig faare /at predicke 25 om S. Peders Skib/ Oc acter ieg nest Guds hielp/ met scrifft oc skel/ at affuerie den Papistiske vanbrug/ ocsaa her hoss oss/ at wi icke lengere skulle lade oss lure oc bedrage til vor euige skade.

✂ * Thi oss ligger mact der paa oc det gelder oss ocsaa/ om wi ville tencke oss ret om. Der faar sagde Christus/ huo der haffuer øre at høre met hand høre vel nøye til.

✂ * Først er det en sand tale oc it vist ordspraag/ som saa lyder. S. Peders Skib helder vel/ men det siuncker icke fordi. De er aff Guds naade kommen til sin rette brug igen/ fra den Romske kircke/ saa at det som Esaias scriffuer/ er den Romske kircke vederfarit Væ dig som røffuer/ thi du skalt berøffuis igen. Oc er S. Peders Skib oc det ordspraag nu i sin || rette brug igen/ Thi den hellige kircke/ som vor Credo melder om/ tror paa een Gud/ som er Fader Søn oc hellig Aand/ oc haffuer een daab/ een Christum/ een Tro etc. Oc der faar er hendis lycke saare tynd her i Verden/ saa at det er en møsom vanderen oc en farlig Seylatz aff en haffn oc til en anden/ faar vind oc voffue. Oc lignes hun der faar/ ved et skib/ som er vde fra Landet/ vnder staarm oc byllier/ oc Folck staa paa haffuebredden/ og see/ huorledis det slas oc driffuis faar veyret/ lige som det skulde strax skiltes at/ oc brydis i tusinde stycker/ det er/ de dømme saa der om/ lige som Gud vilde inted skøde det/ effterdi ath hand lader det saa fare/ faar vind oc voffue. Der faare lade mange sig tycke/ at de ville helder staa hoss haffuit oc see til/ end at de || ville vere met vdi Skibet vde paa haffuit.

✂ * Oc til denne lignelse bruger mand gerne S. Peders Skib/ for det Lucas scriffuer vdi denne Søndags Euangelio. Iesus stigede op i it Skib/ som hørde Simon til/ oc bad hannem ro lidet vd fra Landet/ der faar kalder mand den hellige Kircke S. Peders Skib/ huilcket er vde fra Landet/ oc vor Herre Iesus er dog der vdi met/ det er/ hand lader sin Christen Kircke fristis oc er dog icke fra/ men hoss hende/ ind til Verdsens ende/ oc da skal hun siden vere met oc hoss hannem i 26 Himmelen til Euig tid/ oc hun der offuer maa lide forfølgere her paa Iorden/ oc aff mange forladis. ||

✂ * Som nu skeer hoss vore Naboer i Tydskland/ der helder S. Peders Skib/ der er den Christelig Kircke i vaade oc fare paa denne dag/ oc mange staa der hoss paa Landet/ paa det tørre/ oc ere trygge oc see der til/ som ville dog icke giffue sig til hende/ oc lide nogen forfølgelse met hende/ Thi de see ocsaa det/ at de mectige Potentater/ som mest skulde staa met hende/ henge ved den Romske Paffue oc der faar mene de/ at det skal nu ville vere met hende/ oc at hun skal nu aldelis siuncke ned til baande.

✂ * Men de rette oc retsindige fromme Christne/ som ere i S: Peders Skib de feste øyen paa Styremanden/ som er vor Herre Iesus Christus/ oc der faare bliffue de ved oc tencke/ lad staarme oc bruse huor meget det vil/ skibet helder vel/ men det | siuncker icke fordi.

✂ * Men effterdi at wi ere ocsaa i det samme Skib/ bør oss at vere visse der paa/ at det er sant/ at det Skib/ som wi ere vdi/ kand icke siuncke/ alligevel at det helder vnder tiden/ lige som det skulde siuncke/ Der til kunde alle Historier i den hellige scrifft tiene oss/ som beuise huorledis denne Skiper/ Styremand oc høye Baasmand Christus Iesus met sin Himmelske Fader haffue styret dette Skib oc holder det i sin Framferd/ fra haffn oc til haffn/ fra sted oc til sted/ aff første verdsens begyndelse oc til denne dag/ oc vil det samme gøre ind til Domme dag/ som er icke langt borte oc det er vdseylet i sted.

✂ * Thi Skibet er gammelt vdi dette siette tusinde Aar/ oc formaa icke meget i sted. ||

✂ * Dog findes der end nu en sterck Køl/ oc tette borde vdi/ oc gaat redskab/ Fordi/ at Gud er selff til stede oc seer til met/ at samme skib holdis ved mact/ oc hans kære Søn disligeste ved sit hellige ord som mand griber fat paa met Troen/ oc kommer saa igennem til den rette haffn/ det er til det euige liff oc Salighed.

✂ * Men Pauens Skib/ som hand seyler vdi/ er tilhobe klincket met løsd timmer/ det er/ met Menniskens Lerdom/ ia met 27 Dieffuelens lerdom Oc baade Staffnen oc effter tæcket ere fulde/ met Pauer/ Cardinaler/ Biscoper/ Abeder/ Prierer etc. Oc bugen i Skibet er fuld met Muncke/ nunder/ Alterprester som den wgudelige Malning/ der om er malet/ giffuet klarlige til kende.

✂ * Der faare effterdi at den Papistiske || skib er fuld met Sørøffuere/ oc Sælemordere/ da er det høy tid at fly fra det Skib/ oc giffue sig ind i det andet rette Skib/ som aff den hellige Scrifft haffuer ret oc sant vidnesbyrd/ at det er det rette Skib/ der mand skal seyle vdi/ til det euige liff.

✂ * Men paa det at huer kand kende ved sig/ som mact ligger paa/ huad helder hand er i det rette eller vrange Skib/ ville wi see huilcket det rette er/ Oc huo der er vdi.

✂ * Effterdi at det er io S. Peders skib/ som vor Herre Iesus er vdi/ da er det ocsaa klart/ at alle de ere i dette Skib met vor Herre Iesu/ som holde ved den lerdom/ som er obenbaret aff Gud oc bescreffuit aff de hellige Propheter oc Aposteler/|| oc de lade den lerdom icke forkrencke eller forfalske i deris Hierter met nogen menniskelig lerdom/ oc de saa ved samme lerdom paakalde Gud met en god samuitrighed/ tacke hannem etc.

✂ * Disse/ siger ieg/ ere alle sammen/ vdi det rette S: Peders Skib/ det er/ de ere Borger vdi Guds meninghed/ ihuor de findis at vere oc ved huad lycke/

✂ * Dette kand beuisis aff de Fire hoffuit sager/ oc der nest/ aff de omstændeligheder/ som denne lerdom haffuer om sig.

✂ * Den første sag/ som kaldis Caussa efficiens er denne/ at den rette Skibbygger oc Eyermand til dette skib er Gud Fader ved sin Søn oc || den hellig Aand/ Thi hand baade kaldede oc bygde den hellige Christelige kirke/ den tid hand sagde det løffte fram om sin Søn/ met disse ord/ Quindens Sæd skal knuse hugormens Hoffuid/ Oc met denne røstis bekendelse skilier hand hende aff fra alle Hedninger/ oc hun kaldis der faar Guds kirke/ Christi kirke/ den hellig Aands kirke. Item Guds lerdom/ den Christelig lerdom/ den Hellig-Aands lerdom etc.

✂ * Den anden sag/ som kaldis Caussa materialis/ et den hellige Scrifft i gamle oc ny Testamente/ som Christus siger/ Raadsager scriffterne/ Item det bør at fuldkommis om Menniskens Søn som staar scriffuit i Mosi low/ i Propheter oc Psalmer etc. Oc i Apostelers gerninger/ Alle Propheter bære vidnesbyrd om hannem/|| Oc S. Powel siger: I ere bygde paa Apostelers oc Propheters grunduaal/ der aff kaldis den sande lerdom/ det gamle oc ny Testamentis lerdom/ Item Patriarckers/ Mose/ Prophetiske oc Apostoliske lerdom.

✂ * Den tredie sag/ som kaldis Formalts er Lowen oc Euangelium til syndernis bekendelse oc til syndernis forladelse/ vdi vor Børne lerdom/ i S. Pouels Episteler oc andetsteds i scrifften oc kaldis der faar den sande lerdoms rette faarm. Item pænitentzis/ Troens oc gode gerningers lerdom.

✂ * Den fierde sag/ som kaldis Finalis er Menniskens salighed oc Guds Ære/ som Paulus siger. Euangelium er Guds krafft alle dem til salighed/ som tro/ oc Englene siunge: || Ære vere Gud i Det høyeste/ det aff kaldis det retferdighedz/ salighedz oc det euige liffs lerdom.

✂ * Den første omstandelighed er Steden det er Himmelen huor fra den sande lerdom er kommen/ Ioan 3/ der aff kaldis det den Himmelske lerdom.

✂ * Den anden omstandelighed er tiden/ det er den euige tid/ som Esaias siger: Guds ord bliffuer til euig tid/ der aff kaldis det oc den euige lerdom.

✂ * Disse sager oc omstændeligheder beuise det at vere den rette Kirke som denne lerdom haffuer/ oc dem at vere i den rette S. Peders Skib/ som haffue denne lerdom kær oc den effterfølge. Oc tuert om igen ere alle || de vdi det baandløse oc mordiske Pawens Skib/ som forsmaa denne sande lerdom/ oc henge ved Menniskens tradition oc ved dieffuelens lerdom.

✂ * Nu ville wi see/ huor vnderlige at Gud almectigste haffuer ført S. Peders Skib igennem/ i denne Verden/ oc huor tit det haffuer fuld saare heldet oc saa gaat/ som leyet paa siden omuelt/ oc er dog icke siuncket.

For det første

✂ * Først vaar i dette Skib Adam/ Abel/ Seth/ Enock/ Cainan/ Malaleel/ Iared/ Mathusalah oc Lamech met deris børn oc affkomme.

✂ * Det er vdi den Christelig kircke vdi første Verdsens begyndelse ved hele tusinde aar ind til Noe tid/ See mig her/ der Gud haffde oprest Mennisken aff det førfte fald oc sæt || hannem i Skibet/ at seyle fram til det Euige liff/ huad skede der?

✂ * Gick icke Cain til oc slo sin egen broder Abel ihiel? oc haffde i finde at velte Skibet om/ oc plat nidsiuncke og vnderstøde den føtste kirke oc meninghed at hun skulde aldri komme lenger fram. Huo kunde da andet dømme/ end det skulde faa en ende met hende? Men Gud almectigste/ som til forne haffde reddit oc friit Adam fra Dieffuelen/ vilde icke nu forlade hans Børn oc affkomme/ men fride ocsaa dem fra det Cainiske blod/ affuend oc onde forsæt/ Oc opuacte en anden Patriarch i Abels sted/ hans egen Broder/ ved naffn Seth/ hannem sette Gud ind igen (som hand bær naffnet met sig) at styre dette Skib ind til Noe tid/ først selff oc saa ved Enock oc andre. ||

✂ * Dette første exempel skal vere oss kært oc trøsteligt/ at i de første tusinde aar/ da helte S. Peders Skib vel saare/ men det sanck icke fordi.

For det andet

✂ * Nu ville wi see det andet exempel/ huorledis Gud haffuer der vdi hafft sig vnderlige nock met dette Skib/ hans Christelig Kirke/ Thi Gud er icke/ som en Timmermand eller bygningsmand/ der bygger it huss op/ oc gaar saa der fra/ Eller som en Skibbygger/ der skillier sig aff met Skibet oc tager sin løn/ oc gaar sin vey/ men Gud bliffuer hoss sit Skib/ oc altid bøder oc læger huad brøst hand finder der vdi/ oc hand støtter oc opholder sin Kirke/ vdi alle haande fristelser oc 30 anlaab/ Som hand icke || helder forlod verden/ der hand haffde skabt hende/ men ocsaa nu paa denne dag lader sin Soel skinne offuer de gode/ oc offuer de onde/ oc ladet regne offuer de tacknemmelige oc wtacknemmelige/ Meget mindre forlader hand sin kircke her paa Iorden/ men vil holde hende fram til den tid/ at Verden skal forgaa aff Syndild/ som hun i dette exempel forgick aff Syndfloden/ Oc siden vil Gud haffue samme hans Kirke vdi Ære til euig tid.

✂ * Der nu Seth/ Enock oc deris ienfflige vaare hiemfarne til det euige liff/ sick S. Peders Skib atter en anstød/ op til hine suare klipper/ som kaldedis Enachims folck eller Kemper/ da maatte der en anden Styremand til/ aff Guds faderlig Forsiun/ Det vaar Noe/ som maatte || klincke oc bøde paa Skibet/ Ia som sik befalning/ at bygge en Arck til it nyt Saligheds tegen/ som hand arbeydede paa i tiue aar oc Hundrede/ oc predicket dissimellem Poenitentz anger oc ruelse til syndernis forladelse etc.

✂ * Der det vilde icke hielpe (som det icke helder vil hielpe meget paa denne dag/ mand predicker oc er dog imod Ildfloden eller Syndilden som vil komme her effter fuld snart) da lod Gud den ganske verden siuncke oc druckne vdi Syndfloden/ oc vnderlige nock beuarede sine vdualde/ Noe selff ottende/ vdi Arcken som vaar den tid S. Peders Skib/ at hand der met/ vilde giffue til kende/ at lige som der bleff ingen ved liffuit aff alle dem/ som vaare vden ved Arcken/ saa bliffuer der ingen || aff alle dem ved det Euige liff/ som ere vden ved den hob/ som annammer det hellige Euangelium/ som den hellige Scrifft alle vegne bar vidnesbyrd om/ oc S. Pouel siger/ Dem hand vdualde/ dem kaldede hand. etc.

✂ * Men huer giffue her act paa/ huorledis at Arcken førdis offuen paa vandet/ oc sloes oc stottis hid oc did aff Bylier/ vdi staarm oc blest vdi stor haffs nød etc. Lige saa er den hellige kirke/ af Gudz besønderlig raad/ altid i voffue oc fare/ oc alligeuel bliffuer hun ved/ oc icke forgaar/ S. Peders Skib siuncker icke/ om det end helder/ Thi hand vil lade sin kircke saa ansees oc kendis/ oc beuiser det altid/ met visse oc sande 31 tegen/ som icke kunde feyle/ Oc lige som hand her kom Noe ihy/ oc dem som vaare vdi Arcken/ saa kommet hand ocsaa || i dag/ sine ihu/ i huor de ere adsptredde/ oc huor faa eller mange de ere/ som høre oc beuare den sande lerdom/ oc den beuise met deris paakaldelse oc bekendelse/ Ia som hand sende Dwen igen til Arcken met en grøn oliquist/ betegnendis der met sin gunstighed imod Noe oc hans/ saa finde wi det samme ocsaa paa denne dag.

For det tredie

✂ WI haffue hørt den hellige Kirkis begyndelse oc framferd/ faare oc effter Syndfloden/ nu ville wi aff Guds naade høre videre/ det tredie exempel/ huorlunde der er vnder tiden sæt it bord eller thu til S. Peders Skib/ oc stundom er tagit it eller thu der fra igen. Det er || huorledis den Christelige kirke er formeret oc bestyrcket/ oc atter igen forringet oc formindsket til oc fra/ nu met faa nu met mange/ oc end dog lerdommen oc paakaldelsen haffuer altid verit eens/ men lycken oc framgongen haffuer verit wlige. Herberiger oc haffner haffue icke verit lenge varende til sammel/ alligeuel at der er dog altid/ nogen sted/ nogle som lære oc høre den sande lerdom/ huor fra Ordet kand henspredis til andre folck.

✂ * Det ville wi nu høre om de hellige Pattiarcker i dette tredie exempel.

✂ * Der Noe haffde sidet ved Styret noget nær vdi try hundrede aar/ vd paa hans alderdom fra den tid hand gick vd aff Arken/ oc det andet tusinde aar aff Verden vaar borte/ da begyntis atter en Staarm/ Iling || oc veyrkul offuer S. Peders Skib/ saa at Gud maatte først adsprede de wgudelige hen offuer den ganske Verden/ vdi atskillige tungemaal/ Oc da maatte Sem/ Noe Søn/ til Styret/ oc strax der effter met hannem Abraham som bleff vdkaldet aff Gud/ vdaff den stad Vr i Chaldeæ land/ at hand skulde seyle eller fare hen til Canaans land. Der kom S. Peders Skib vdi en haffn/ men 32 meget wrolige/ thi det varede icke lenge/ Der vaar vel den rette oc sande lærdom oc Gud loed bøde oc opklincke sit Skib der igen/ met en ny Foriettelse til Abraham saa lydendis/ vdi din Sæd skulle alle Folck velsignes/ Oc hand fick saa Sem oc strax der hoss/ Abraham/ Isaac oc Iacob det at føre oc styre.

✂ * Men see huor tit det maatte helde/ der Patriarckerne maatte fare || oc flacke fra en sted oc til en anden/ Huor tit maatte Abraham i sin tid oc Isaac i sintid rycke op oc ligge vd/ oc fare fra Canaans land oc til Egypti land/ oc til bage igen? Huor tit vaare Styremendene i liffs fare? nu hoss Pharaonem/ nu hoss Abimelech i Gerar/ først Abraham oc saa Isaac? Ind til saa lenge at Skibet haffde ingen platz lengere paa den tid vdi Canaans land/ Men Iacob maatte til Styret oc seyle der fra met halffierdesinds tiue personer hen ind vdi Egypten oc haffde Guds salige ord met dem/ Saa vnderlige loed Gud sit ord hen spredis fra en sted til en anden/ som hand gør end nu paa denne dag/ De som ere trette oc mette aff Guds ord/ dem tager hand det fra/ for deris wtacknemligheds skyld/ oc giffuer det andre/ som hungre oc tørfte der effter/ Gud raade || vor ferd vel her i Danmarck/ wi kedis oc trettis fast ved Gudz hellige oc salige ord/ tencke sig her effter/ huo lengst leffuer vdaff oss/ huor det vil gaa/ om Ioannis Hiltens Prophetie icke vil bliffue fuldkommen inden en stacket tid/ Wi ere lige som hine fortrædelige Børn der moderen staar offuer met it riiss/ oc vil nøde dem til at æde god mad/ som de side oc vemme ved/ Oc naar hun vender bagen til dem/ da øse de paa huer andre oc spilde madden oc slide skederne paa huer andre/ lige saa bære wi oss at met den Danske Bibel/ som wi dog skulde tage fuldgerne til tacke/ fuldgerne lesse eller lade lesse faar oss der vdi/ Tiden er kortere end wi tencke/ oc Guds ord tagis oss fra igen/ saa at Styremendene seyle fra oss/ somIacob maatte fra Canaans land/ oc ind vdi Egypten. || Huer betencke det til alle gode/ som hannem selff ligger mact paa/ oc lade sig vere aduaret.

✂ * Dog skulle fromme Christne trøstis oc husuales aff dette exempel oc aff disse Patriarchers ferd oc reyse/ betenckendis 33 at ocsaa i dag oc ind til domme dag vil S. Peders Skib bliffue ved mact/ det er/ den hellige Kircke her paa Iorden oc lerdommen beholder nogen sted/ platz oc rum/ huor fra det som hun end bliffuer forstøret oc fordreffuen/ da skeer det dem til gode och gaffn/ som hun kommer hen til igen/ vdi hendis nød/ trang oc vanderen/ Som den tid hun bleff adspred effter S. Staphens død/ oc i dag adspredis fra Tydskland vdi sine Limmer/ oc hen til andre Lande/ som hun icke haffuer veret tilforn/ Heller oc om || hun haffuer end verit der før/ da er det lenge siden/ som vdi Greckeland/ i Valland/ i Hispanien oc Vngerland etc. Er hun icke en sted/ da skal hun vere en anden sted/ der vil icke andet bliffue aff ind til domme dag. Som Christus siger/ Der som de forfølge eder paa en sted/ da flyer til en anden etc. Sandelige siger ieg eder i skulle icke fare dem alle sammen igennem/ før end alle ting bliffue fuldkomne/ det er/ før end domme dag kommer. Saa lenge haffuer hand oc loffuit at bliffue hoss hende her paa Iorden.

For det Fierde.

✂ HEr haffue wi hørt/ vnder forblommede ord oc tale om S: Peders skib/ aff det femte Capitel i S. Lucæ Euangelio/ || at den hellige Kircke er beuarit fra første Verdsens begyndelse/ oc Gud er selff opstiget først i Adams/ saa i Noes och siden i Patriarckernis skib/ som disse try exempler ere vdlagde der om/ Oc at hun er framholden ved Kaarssit/ omuelt paa siden tit oc offte/ men dog icke siuncken.. Nu følger effter det sierde exempel/ om huad lycke hun haffde i Egypten vdi thu hundrede oc femten Aar/ O huor salig vaar Egypten paa den tid/ Huor mange Helligen oc Christne huile deris ben der/ som døde vdi Herren/ vdi saa lang tid/ O huor salig er Danmarcks rige i dag/ der som wi kunde skønne der paa/ som wi ey kunde disuerre.

✂ * Ieg sagde tilforn at det er en almindelig Christelig kircke/ som haffuer een Gud/ een Aand/ een || daab/ een Tro/ een 34 Christum etc. Men ieg sagde der hoss/ at hendis lycke er icke altid ens/ i det at hun maa vandre oc reyse Pelegrims ferd/ fraen sted til en anden/ fra it Folck til it andet/ fra en haffn til en anden. Saa ville wi nu høre Iacobs oc hans søns Iosephs ferd/ seyladz/ oc pelegrims gong.

✂ * Gud loffuede Abraham/ at hand vilde ocsaa forsee hans affkom vdi Egypti Land/ det skede saa i sandhed thuhundrede Aar der effter/ ved Iacob Patriarck/ Thi hand foer ned til Egypten aff Guds forsiun/ i det at Gud sende hans Søn Ioseph hen faar hannem til Egypten/ oc aff hans tilskyndelse bleff Iacob did kaldit met halfierdesinds tiue Personer de som bleffue saa mange/ paa thu hundrede Aars tid/|| at den tid de reysde der fra igen/ da vaare de sex maal hundrede tusinde fodgongere/ foruden quinder oc børn/ oc det menige Folck/ som haffde slaget sig til dem. Der vaare thu hundrede aar forløbne til forne fra den tid Abraham fick Guds foriettelse oc bleff vdkaldet aff den Stad Vr vdi Chaldeæ land/ oc til Iacob tog ind i Egypten/ oc siden vaare de vdi Egypten andre thu hundrede Aar/ oc det er de fire hundrede aar/ som bemeldis aff Mose oc aff S. Pouel til de Galater.

✂ Men huorlunde vaar deris ferd oc seylatz i Egyptens haffn vdi de thu hundrede Aar? I det første/ som det pleyer at ske/ da gick det dem noget vel met oc de haffde en lycksalig oc rolig huile oc stilhed ind til Ioseph vaar død/ oc den Kong Pharao som || haffde Ioseph kær/ Oc aff huis tilstedelse oc befalning de fore til Egipten/ Thi de leffuede vdi Egypten vnder den Egyptiske landz regement/ vnder deris Low oc Ræt/ for den almindelig fred oc sandrectigheds skyld/ men de behulde ligeuel deris egen Religion effter Gudz befalning oc til Gudz Ære/ Thi de Christne skulle altid leffue fredsommelige vnder den neruerendis Øffuerighed/ oc bære almindelige tynge met andre/ dog saa at de lade icke tage Guds ord fra sig/ eller den Christelige Tro/ men langt helder miste liffuit der offuer.

✂ *Vdi den lycksalighed bar Gud Søn dem i liffuit paa sit Skib/ ind til der kom en anden Pharao/ som icke kende Ioseph. Der kom fristelsens tid/ der gick en sort Sky op/ der 35 voxte en staar staarm oc kom it || Mørck offuer S. Peders Skib/ Det Pharao lod det Hebreiske Folck haardelige tuingis/ trællis oc slæbis met kleg oc sten/ vdi den Iern Ouen oc befalede de Ægyptiske Iordmodre/ at miurde alle de nyfødde Hebreiske drenge/ oc der det vilde icke lyckis for hannem/ befalede hand at de skulde kastis vdi vandet oc drucknis/ paa det at folcket skulde icke voxe oc formens hos de Egypter der i landet.

✂ * Den tid/ den trældom bleff stønre/ saa at de skulde gøre huer dag dubbelt saa mange stene som de giorde til forn/ da kom Mose igen ind i Landet/ oc bleff skicket til at vere Pharaonis Gud/ oc til at fri det Hebreiske folck vdaff Egypten/ oc aff den store trældom.

✂ * Der Mose met sin broder Aaron || haffde nu tit oc offte paamint Kong Pharao/ Oc giort iertegen der offuer/ Ia plaffuit Egypten met ti suare plaffuer/ at hand vilde lade Israels folck fare vdaff landet/ da førde hand siden folcket igennem det Røde haff/ ved sex maal hundrede tusinde mand/ oc Kong Pharao met al sin Hær bleff der nidsiuncken i samme røde haff/ Oc Folcket bleff saa befriiet oc reddet der fra ved en Skystøtte om dagen/ oc ved en Ildstøtte om natten.

✂ Denne vaar den hellige Kirkis wlycke oc modgang i Egypten dog icke foruden stor fruct/ i det at der bleffue mange aff det Heynske folck i Egypten salige ved Israels folckis lerdom oc Tro/ Hues Been der huilis til sammen i Egypten ind til Domme dag/ Thi Guds ord/|| siger Esaias/ predickes oc høris icke forgeffuis/ men annammis oc gør fruct vdi de Troendis Hierter/ Dette er end ocsaa vor trøst paa denne dag/ vdi denne store wtacknemmelighed/ oc Guds ords foractelse/ som her er vdi Danmarck/ Gud bedre det. Nu vel/ S. Peders Skib helte vdi Egypten/ men det sanck icke der/ saa gør det icke heller her/ Men de wgudelige foractere/ oc forfølgere mue visselige vente sig Pharaonis straff/ eller den der verre bliffuer. Huer rette sig i tide/ som hand vil icke gieide vide.

For det Femte
om Mose tid.

✂ NV ville wi see/ Huorlunde Mose sad ved Styret/ oc førde S. Peders Skib igennem Ørcken i fyretiue Aar. Thi her til er || seylet vdi halff tredie tusinde Aar/ nu følger her effter halff anden Tusinde aars Seylatz/ ind til Christi tilkommelse vdi sin Ærefulde Mandom/ saa at det halffue tusinde strecker sig hen til Kongernis tid/ oc siden det hele tusinde til Christum/ oc til enden paa det gamle Testament. Gud unde oss naade til/ at tencke oss til bage/ at wi kunde see oc høre huor vnderlige/ huor veldelige/ oc huor faderlige Gud haffuer handlet met sin Christelige Kircke oc hendis Limmer/ nu paa det sette tusinde aar/ Forhaabendis/ Ia visselige troendis/ at hand lige saa holder det vd met hende/ til Domme dag/ dog vnder kaarssit/ och mod alle hendis Fiender/ wuennere oc forfølgere.

✂ * Der nu Mose haffde ført folcked egennem det røde haff/ oc || giort Gud en tacksigelse der faare/ da ledde hand Guds Folck egennem Ørcken/ det er/ egennem nogle skarpe oc skrubuordne Steder emellem Egypten och Canaans Land/ Der maatte den ypperste Økibmand det er/ Gud selff megit lide aff det wtacknemmelige oc genstridige folck/ Hand giorde Vandet søt faar dem vdi Mara/ Hand gaff dem Man at æde/ oc Vacteler i store hobe offuerflødelige nock/ Hand gaff dem Vand aff den horde sten oc klippe at dricke/ Oc Christus vaar den samme klippe/

✂ * Item hand gaff dem Lowen paa Synai bierge/ oc tolff Førster offuer de tolff Israels slecter met andre regentere/ som vaare Mose til hielp oc forleskelse/ Oc hand visde Mose paa Bierget en fadzun och maade/ huaarlunde Tabernackelen || skulde byggis/ deris skw oc kleder bleffue icke sledne vdi de fyretiue Aar/ oc hand bar offuer med dem/ i saa lang tid med omskerelsen etc.

✂ * Men huad lidde den hellige Kircke disimellem vdi den 37 seylatz? Vdi den fierde Mose bog opregnes xlii. leyrer vdi deris pauluner/ der som Israels folck bleff en tidlang i huer sted/ lige som vdi en haffn om huilcke leyrer S. Hierom: screff en hel bog. Huad lidde de oc disimellem i same lange vandring/ oc reyse aff deris fiender trint om kring dem/ vdi de omliggende land/ som vdaff de Amalechiter/ Edomiter/ Moabiter/ Ammoniter aff kongen aff Basan/ oc aff de Philisteer? Det finder mand altsamen udi den fierde oc femte Mose bøger/ ind til Iosue tid som kom/ strax effter || Mose/ der faare ville wi ocsaa haabe som i dag leffue paa Guds naade oc hielp/ at hand ocsaa vil føre oss igenem denne ørken/ oc iemer dal/ som wi nu vandre vdi/ oc det mod vaare fiender oc vnder kaarssit etc.

For det siette
om Iosue tid.

✂ * Der nu Iosue strax effter Mose død/ bleff Styremand/ da indledde hand folckit i det foriette land det er/ i Canaans land/ oc hand skibede dem offuer Iordans flod vnderlige nock/ oc der de vaare komne i Landet/ fick hand strax befalning aff Gud/ at Omskerelsen skulde holdis ved mact igen/ Hand lagde oc strax de Købsteder/ Iericho/ Hay/ oc Bay plat øde/ Hand slo xxxi. Konger || ihiel vdi Canaans land/ I saa maade/ effter megen Staarm oc suare haffs byllier komme de til den haffn/ som deris forfedre vaar loffuet aff Gud/ at de skulde huile dem vdi/ Der droge de skibet paa Landet oc hengde seylet op at tørre/ som de der ville ligge vinterleye i nogen haffn/ Ia de skyffte Landet emellem dem altsammen effter Guds befalning. Sex Købsteder skilde de fra skyfftet/ som de skulde haffue deris tilfluct til/ som uforuarindis sloge nogen ihiel. Ruben/ Gad/ oc den halffue Manasse slect lode de fare paa hin side Iordan tilbage igen/ effter den pact oc forening som de haffde giort met dem.

✂ * Der opregner Iosue Guds mangefoldige velgierninger/ lige som de der fare til vands kunde opregne huad haffs nød 38 de haffue veret vdi/|| tacke oc loffue saa Gud der faare/ at de ere vel der fra befride/ Gud giffuit at wi kunde ocsaa vere tacknemmelige/ oc opregne och bekende/ huad nød wi haffue veret i/ vdi Paudommen. Gud hielpe dem/ som end nu ere i samme nød. Amen.

For det siuende.
om Dommernis tid.

✂ * Men strax effter Iosue død bleff denne rolighed til wro/ de maatte til Søes igen oc vinde seyl op/ oc verie sig huorlunde de kunde for deris fiender vnder sexten dommere. Eblant dem vaare Gedeon oc Samson de ypperste oc besynderligste. Der blesde siu store oc suare staarme offuer dem at Gud maatte forbarme sig der offuer.

✂ * Først Kongen aff Mesopotamia || som plagede dem vdi otte aar/ Oc da fride den dommere Ottoniel dem.

✂ * Den anden staarm vaar met de Moabiter/ som i Atten Aar vaare om borde met dem oc paa det siste bleffue de foriagede aff den Dommer Ehud.

✂ * Den tredie Staarm vaare de Cananeer vdi tiue samfelde Aar/ dem vant den Dommer Barach vdoffuer.

✂ * Den fierde Staarm blesde ind paa Skibet ved de Madianiter oc varede i siu Aar til den Dommere Gedeon stillede dem.

✂ * Den femte Staarm førde de Ammoniter ind paa Guds folck vdi fulde atten Aar/ och Iephthah dreff || dem bort/

✂ * Det siette Staarmueder vaare de Philisteer først vdi fyretiue Aar/ til Samson fick dempet dem.

✂ * Den siuende vaare de samme atter igen/ oc end da komme de flere gonge vdi mange Aar/ ind til saa lenge de bleffue tuingde oc stillede af Samuel den dommer oc Prophet/ aff Kong Saul oc aff Kong Dauid. Oc i saa maade ophult Gud S. Peders Skib/ ved Dommerne at det sanck icke paa den tid alligeuel/ at det vaar i voffue oc fare/ men Fienderne styrte 39 ned/ velte om oc bleffue skudne i hul oc suncke til baande i haffued.

✂ * Den samme Herrens haand er icke forkortet/ som hand haffuer ladet paa kende/ i Tydskland vdi || disse Aaringe/ der som de end nu lowere oc søge effter en god Haffn/ de kunde komme til rolighed vdi/ Gud vnde dem den Amen.

✂ * Aff denne vnderlige beuaring/ som Gud beuarer sin Christelige kirke/ kunde wi io forfare vdi sandhed/ at Gud er icke som en Timmermand/ der gaar bort fra huset/ naar det er bygd/ Men hand bliffuer hoss sin kirke/ oc altid bøder igen hues brøst oc breck der findis hoss hende/ saa at hand opholder hende vdi al hendis modgong oc fristelse. Som hand icke end helder forlod Verden siden hand den skabte/ Meget mindre forlader hand sin Christne kirke som hand forsamler sig ved sin eniste oc kæriste Søns blod/ oc som skal ære oc loffue hannem til euig tid. Der for bør oss ocsaa at trøste oss met disse || exempler/ at Gud ocsaa i dag oc framdelis hen til Domme dag/ vil holde sin Kirke ved mact oc vere hoss hende her paa Iorden/ som Christus siger Ieg vil vere hoss eder ind til verdsens ende. Item Heluedis porte skulle icke faa mact offuer hende.

For det ottende om Kongernis tid.

✂ NU ville wi framdelis høre huorlunde det gick til met den hellige Kircke oc Guds Folck vdi Kongernis tid. Thi her til haffue de verit vnder Patriarchernis oc Dommernis regement/ Nu komme de vnder Kongelig Regemente oc end siden vaare de under Prest Høffdingernis || regement ind til Christi tilkommelse til Verden.

✂ * Nu vil det io gelde for aluore effter at de begerede oc finge Konger oc it konge Rige i Iøde Land/ som Hedningene haffde/ Men det bleff dem til bugbid/ Det haffuer eckon verit saa gaat som leeg her til/ nu vil det bliffue aluors tale/ Men det vil end da bedre bidde i det Ny Testamente/ huo der 40 haffuer Øre at høre met hand høre sig vel nøye til/ huorledis det gick den lille Guds hob/ vdi S. Peders Skib.

✂ * Først skal mand her mercke at disse konger haffde de hellige Propheter til Høyebaasmend i Skibet met sig/ besynderlige vdi det Aandelige Regemente/ som det vaar da it kongeligt Presteembede oc it Presterligt || Rige/ det er/ som skulde holdis ved mact met hellige ting/ met Louen/ met offer oc met foriettelser lige som den Christelige Kircke ved mact holdis ocsaa i dag ved lowen/ ved Euangelium oc de høyuerdige Sacramenter.

✂ * For det andet at mercke/ da vaare Iøderne vnder Kongelige Regemente ved fem hundrede Aar/ alligeuel at den rette Kongelig spir varede siden vdi andre fem hundrede Aar/ vnder Presthøffdinger oc de Machabeer ind til Christus den rette Konge kom selff til Verden.

✂ * For det tredie/ vaare Kongerne ekon tre før end Iødedommen bleff skild at i tuende parter/ som vaare Saul/ Dauid oc Salomon/ met disse tho merckelige Propheter Samuel oc Nathan foruden andre || flere/ Men effter at de tolff Slecter bleffue atskilde vnder Hieroboam/ De thi Slecter for dem oc kaldedis Israel/ oc de tho slecter Iuda oc Beniamin for dem oc kaldedis Iuda slect/ Thi Beniamins Slect vaar noget nær ødelagt paa den tid for den leuitis Hustru som bleff vanbruget til døde oc parteret etc.

✂ * Offuer Israels Folck vaare nitten Konger fra Hieroboam den første oc til Oziam den siste/ alle wgudelige/ oc Kong Achab gick dem alle sammen offuer i ondskab. Vdi hans tid vaar Elias en Prophet offuer Israel oc Helizeus effter hannem/ Oc vnder denne Ozia bleff Israels Folck/ de ti Slecter hen strødde først til de Assyrier ved Kong Salmanasser/ oc siden adspridde hen i den ganske Verden. Det vaar en stor || haffsnød/ den hellige Kircke vaar da vdi/ lige som Esaias ocsaa propheterede hende det langt tilforne oc begred hendis ferd met disse ord/ Vor ondskab haffuer adsprid oss lige som en Staarm veyr etc.

✂ * Iuda Konger vaare atten/ fra Roboam den første ind 41 til Zedechiam den siste. Vnder hannem bleff Iuda henført til Babylon. Det vaar den anden haffsnød och der vaar den hellige Kircke vdi aller største vaade oc fare.

✂ * Iblant disse Konger offuer Iuda vaare nogle faa gode Konger/ som Kong Asa/ Iosaphat/ Ezechias/ Iosias/ de andre vaare noget nær alle sammen wgudfryctige oc onde/ dog vaar Manasses den aller verste iblant dem/ vnder disse || Koniger vaare meste Propheter/ Huer vnder sine Konger/ som langt vaare at opregne. See mig her til huad bistand de hellige Propheter haffue hafft vnder saadanne wgudelige Halse/ som icke hulde met Religion/ men vaare mere hadske til at forligge den/ oc det salige Guds ords tienere/ Der faare maa den hellige Christelige Kirke icke vere saa kielen om hende ocsaa vederfaris det samme i denne tid/ aff dem som hun skulde allermest haffue hielp/ trøst oc bistand vdaff. Thi mand kand icke ellers vide at Christi Rige er it Aandeligt Rige/ vden det bliffuer forfuld aff disse verdslige riger/ Det vil icke andet vere/ Herodes maatte icke lide at Christus vaar fød/ saa mue icke helder hans lige det lide/ at Guds ord/ som Christus predickede skal haffue nogen framgang/ der faare ere de om || borde met Christi wskyldige Børn/ ocsaa i dag/ oc gøre dem al den skade som de kunde finde paa at gøre/ saa at kunde de syuncke S. Peders skib vdi en skedfuld vand/ da toge de icke en spand fuld der til/ Saa gick det oc met de fromme Propheter i deris tid. Siden maatte det straffis baade paa Høffdinger oc paa Folcket i Iøde Land.

✂ * Thi end dog den bolig oc huile vdi Canaans Land/ vaar Israels Folck loffuet oc til sagd aff Gud/ oc dem vaar ocsaa der faare beskicket en herlig Polici oc Lands Regemente/ met Guds Low oc rett/ Dog alligeuel maatte det Folck vere vnder idelig krig oc Aarloff/ oprør oc tuidragt/ at de gode oc Gudfryctige kunde forstaa dem at haffue en anden haffn/ vdi det euige liff.

✂ * Der faare ere de ilde metfarne || vdaff deris Naboer/ de omliggendis hedniske Land stedze oc altid som aff de Babylonier/ Philisteer/Moabitter/ Damascener/Ismaeliter/Egyptier 42 oc aff dem vdi Tyro oc Sidone steder/ vden det/ at de induortis met dem selffue ryctis oc slogis Som Kong Asa oc Kong Baasa ved oprør oc tuidragt/ ind til saa lenge at de ti Slecter bleffue hen strødde vdoffuer den gandske Verden/ men det kom andre til gode. Thi der ved/ bleff den sande lerdom hensprid iblant Hedningne.

✂ * Siden der effter bleff Hierusalem forderffuet/ oc de leffninger aff Israel oc Iuda bleffue henførde vdi Chaldea/ oc maatte icke komme til deris ferne Land igen før end halffierdesins tiue Aar haffde ende/ som Ieremias haffde propheterit der om || langt tilforn.

✂ * O huilcken iammer oc wselhed maa det vere/ at it gandske Landfolck hen føris oc kommer hen vdi ælendighed/ met deris Børn tiunde oc folck/ der som de haffue ingen bolig/ huss/ herbere eller anden verelse/ men skulle haffue deris omgengelse iblant deris hoffmodige Fiender/ som dem haffue offueruundet/ oc hoss en fremmet Tro/ oc hoss it folck met Fremmede Seder/ huor Hustruen tagis met vold/ fra sin hosbonde/ oc Barnet riffuis oc ryckis fra sin moders bryst/ som wi høre oc spøre/ at det gaar til i vor tid hoss Tyrcken met de fattige Folck/ Ia met de fattige Christne aff Vnger/ oc vil recke til oss met inden sex oe fyretiue Aar/ effter den lerde Mands Ioannis Hiltenii Prophetie etc. Alligeuel at || det er nu skiult faar vaare Øyen/ oc der gredis end nu huer dag offuer oss/ aff Guds ords tienere/ lige som Christus græd offuer Ierusalem.

✂ * Der nu de vise vdi Chaldea saae den iammer oc ælendighed/ da hulde de icke saa faare/ at den arme oc wsle hob/ skulde vere Guds folck eller den hellige Kirke/ som verden dømmer altid falskelige om Guds folck.

✂ * Her vaar io S. Peders Skib saa gaat som vndertryct oc nid siuncket vdi huer mands mund/ alligeuel at det siuncker aldri. Thi Gud opholder det som hand loed paakende hoss den Støtte der Kongen aff Babylon loed opreyse/ der de tre vise Personer bleffue kaste vdi den gloende offuen etc. oc mange der faare || trode paa Israels Gud/ end ocsaa aff Høffdingerne/ som den tid effter huer andre hulde Regementet/ 43 der vdi Babylon oc siden de Perser oc Meder/ Som Nabogodonosor/ Euildmerodach/ Darius Medus/ Cyrus/ Artaxerxes/ det er/ Assuerus etc.

For det Niende/ om Machabeernis tid

✂ NV ville wi framdelis faa at høre/ huorlunde det gick den hellige Kirke/ vdi de andre fem hundrede Aar/ som vaare de siste/ faar Christi tilkommelse til Verden/ vnder Prestehøffdinger oc vnder de Machabeer/ vdi

✂ Danielis Vger etc.

✂ * Thi der vaar ocsaa stor fare paa ferde/ at Skibet heldede fuld || saare besynderlige/ der den wgudelige Antiochus vaar om borde met dem/ som Daniel tilforne haffde Propheteret om/ Oc er denne Machabeers tid/ som vaar nest faar Christi mandoms Annammelse/ meget lig denne tid som wi nu leffue vdi/ imod vaar herris Christi anden tilkommelse/ som er til Dommen/ saa at wi faa ocsaa aff denne Histori stor trøst oc husualelse/ der faare ville wi den gerne offuerløbe.

✂ * Effter nu at Iøderne haffde hafft Vinterleye vdi Babylon/ som de vaare hen dreffne vdi haffs nød/ oc det vdi halffierdesins tiue Aar/ da bleffue de vdfriide ved Cyrum Kongen aff Persen/ som haffde offuer vundet de Babylonier oc ført Monarchien oc Keyserdommen til de Perser oc Meder fra de Chaldeer/ || oc da fore Iøderne hiem igen til Canaans Land/ det er/ Iøde Land/ vnder den Første som hed Zorobabel oc vnder den Prestehøffding ved naffn Iosua. Der begynte de da paa ny igen at bøde oc klincke S: Peders Skib/ det er/ de begynte at bygge op igen Staden oc Templen/ effter den ypperste Skibmands/ det er Gud Faders vilie/ som vilde lade sin Søn fødis oc haffue sin Vandrilse oc værilse paa en naffnkundig oc visser Sted/ der faar maatte det Iødske Folck komme til deris Land igen/ oc Ierusalem oc templen maatte fornyes igen/ som der tilforne haffde verit en Politie oc en hellig Sæd/ som Esaias det saa kalder/ det er/ en visser oc 44 sande Guds Kircke oc Menighed/ alligeuel at hun end siden effter at hun kom aff Fenxelet/ bleff mere vanskabt oc saa verre vd/|| end hun giorde mit i sin ælendighed vdi det Babilonske Fenxel/ thi end dog Cyrus Kongen aff Persen loed vdgaa en recess oc befalning/ at Templen oc Staden skulde opbyggis igen/ oc hand gaff dem igen de Kaastelige Kar oc klenødier/ som Nabogodonosor loed tage fra dem aff Templen/ da bleff alligeuel den bygning/ det er/ Templens oc Stadsens opretning forhinderit dem faare vdi thu oc fyretiue Aar/ fordi at Cyrus haffde rustet sig/ oc førde kriig mod de Scyter oc vaar der met forhindret/ ind til saa lenge at der gick en Ny befalning vd ved Darium/ som kom effter Cyrum vdi den Persiske Monarchi/ oc det skede vdi det andet Darii regementis Aar/ oc i det samme aar begyndis Danielis Vger/ det er fire hundrede oc halffemte sinds tiue aar/ || som varede ind til Christum en Første/ det er/ ind til Christus vaar Tredue Aar gammel/ oc begynte sit embede.

✂ * Men huad det vaar for en Seylads/ huad for nød oc wmage de haffde vdi disse fem hundrede Aar/ finder mand klarlige vdi Esræ Nehemiæ oc i de Machabeers bøger. Oc wi som leffue i dag forfare lige saadan forhindrelse paa Guds ords Framgong/ som de forfore oc forsøgte den gong. Ia stor wuillighed/ stor affdragt/ stor had oc affuend/ stor forfølgelse er saa vel nu paa ferde/ som i den tid.

✂ *Disse tho merckelige Propheter Haggeus oc Sacharias hengde hart ved/ hoss Zorobabel oc hoss Iosua oc paaminte oc formanede dem/ at de skulde lade opbygge || Templen oc Staden igen/ men de fordroge det/ dag fra dag/ at det vilde icke fram/ som det skeer ocsaa nu hoss oss/ der mange hande ting maatte vere ydermere beskickede oc vdrette til gaffns oc til Guds Ære/ oc der veries dog faare/ aff de wgudelige/ saa gick det ocsaa den tid til/ ind til saa lenge at Esras Oc Nehemias komme hiemeffter huer andre vdaff Persen vdi Artaxerxis Kongis tid.

✂ * Disse tho/ der de komme til de andre tho/ da gick det faar sig met Templens oc Stadsens bygning/ Gud vere loffuit til 45 euig tid/ at der findis end nogle vdi Øffrigheds Stat/ vere sig huor faa de kunde vere/ som rettelige oc hiertelige mene Guds sag gaat oc ere deris Lands Herrer til hielp oc tilskyndelse || at promouere oc forfremme Religion til det beste/ oc ere end redebone der til/ oc tage end vndertiden en snibbe op/ aff de wgudelige/ oc snababis met dem/ som disse tho giorde Esras oc Nehemias oc Folcket met dem/ der de maatte haffue Mureskeen i den ene haand oc Suerdet i den anden haand/ saa lenge til Templen oc Staden vaare fornyede igen/ Saa vil det icke gaa vdaff foruden Kaarsit oc forfølgelse/ huad mand vil haffue fram til Guds Ære/ der faar bliffuer der/ disuerre/ megit til bage staaendis/ som burde at vdrettis. Ingen vil fortørne hin anden der offuer/ vden en ret Esras eller Nehemias findis der iblant at vere/ som taar trolige oc dristelige hugge sin Nese vdi Sten for Gudz Æris skyld. ||

✂ * Her vaare Guds Folck først vnder Prestehøffdinger eller vnder de ypperste Prester mere end i 300 Aar/ der nest vnder de Asmoneer eller Machabeer mere end i hundrede Aar/ paa det siste vnder de Idumer er/ ind til Herodis tid/ oc til Christi tilkommelsis tid/ icke langt fra it hundrede Aar. Legge disse Aar til sammen/ da haffuer du lxx Daniels vger/ det er/ cccclxxxx. Aar.

✂ * De ypperste Præster vaare tiue i tallet oc alle Aarons Slect/ fra Iosua den første/ ind til Oniam den siste/ som hed Menelaus. Vnder disse Regenter leffuede Guds Folck mere end vdi try hundrede Aar/ som førre er sagt/ oc i den tid førde den Store Alexander Monarchien oc Keyserdommen fra de Perser oc Meder/ til de Græcker/ || effter Daniels Prophetie.

✂ * Men der Alexander vaar død da fulde de aff Syria oc aff Ægypten tit oc offte ind i Iødeland/ oc sloge mange tusinde ihiel.

✂ * Der effter kom Antiochus den blodhund/ vdi den siste ypperste Prestis tid/ som hede Onias Menelaus/ som giorde hannem hielp oc bistand vdi hans Tyranni oc grumhed. Hand plagede Iødeland/ at det vaar aldrig saa plaget til forn/ 46 hand giorde try anlaab til Iødeland/ den første ved sig selff/ den anden ved Apolonium/ och den tridie ved Atheneum.

✂ * Thi først gaff hand sig selff ind i Staden oc i Templen/ met plustern/ mord oc blodstyrtning/ paa || det aller gruseligste.

✂ * Der nest sende hand Apolonium der ind/ at hand skulde lade/ som hand vilde gøre sit offer der/ Oc der met giorde hand it stort Mandmord i Iødeland.

✂ * Paa det siste sende hand did/ en Første ved naffn Atheneus/ met streng befalning/ at de skulde annamme oc ved mact holde Hedningernis oc Græckernis Religion i Hierusalem oc i Iødeland/ oc at de skulde offre oc ede Suinekød/ oc da bleff deris omskerelse dem forbuden vnder deris liffs fortabelse. Her fundis mange/ som vilde langt heller dø/ end forlade deris Iødske Religion/ som den Quinde met hendis siu Sønner etc. ||

✂ * Her reysde sig da op de Asmoneer/ det er/ Matathias met sine fem Sønner/ som vaare Iudas Machabeus/ Simon/ Ionathas/ Ioannes oc Hircanus/ oc de stridde for Folcket mod den tyranni/ som Antiochus brugede oc loed bruge i Iødeland/ Paa det siste leffuede de vnder de Idumeer oc Herodes/ ind til den rette Frelsermand vor Herre Iesus Christus kom til Verden/ sist vdi Daniels vger/ der Keyserdommen vaar førd/ fra de Græcker til de Romere/ ved Keyser Iulium etc.

✂ * Saa førde Gud almectigste S. Peders Skib/ som ieg nu saa kalder/ det er sin Christne Kircke igennem det gamle Testamente fra Patriarckerne oc til Dommerne/ fra Dommerne oc til Kongerne/ fra Kongerne oc til Presterne och || fra dem til Christum/ som er en euige Fader/ en Dommer offuer leffuende oc døde/ en Konge offuer alle Konger/ oc en euige Prest/ ocsaa i dag ved sin Faderlighed holder oss fram/ iblant vore wuenner/ ved sin Dom/ fordømmer vore modstandere/ ved sit Kongedom beskermer oss fra vore Fiender oc holder oss i sit Rige/ och ved sin Prestedom beder for oss/
hoss Gud Faders høyre haand/ at der som wi end helde
oc velte/ da siuncke wi dog icke oc ey helder forgaa/
der paa ere wi fuld visse/ des vere Gud
loffuit til euig tid Amen. ||

Den anden part aff denne bog om det
ny Testament

✂ HEr til haffue wi hørt/ huorlunde S. Peders Skib der er/ Iesu Christi egen Skib/ den hellige Kircke er foruaret aff Gud/ det gandske gamle Testamentis tid/ vdi fire tusinde Aar til land och vand/ fra første Verdsens begyndelse oc ind til enden paa det gamle Testamente.

✂ * Som fra Adam oc til Noe hen ved tusinde Aar/ der hun huilede sig vdi den første Foriettelse om || Quindens velsignede Sæd.

✂ Fra Noe oc til Abraham ved andre tusinde Aar/ der hun i meddel tid/ vaar vdi Arcken oc kastis hid oc did/ i stor fare. Fra Abraham oc til Iacob vdi thu hundrede Aar der hun vandredde nu i Canaans Land/ nu i Egypti Land.

✂ * Fra Iacob oc til Mose/ vdi andre thu hundrede Aar/ der hun fant en haffn i Egypten oc Ioseph der faar sig/ huilcken haffn der bleff wrolig paa det siste.

✂ * Fra Mose oc til Iosue vdi fyretiue Aar/ der hun vandrede vdi Ørcken.

✂ * Fra Iosue oc til Dommerne/ vdi it hundrede Aar/ der hun || fant en haffn i Canaans Land/ effter at Hedninge vaare vddreffne faar hendis Ansict.

✂ * Fra Dommerne oc til Kongerne vdi trehundrede Aar/der hun bleff offuer falden aff de omliggendis land.

✂ * Fra Kongerne oc til de ypperste Præster vdi fem hundrede Aar/ der hun maatte hen vdi det Assyrieske oc siden hen i det Babylonske fenxel.

✂ * Fra de ypperste Præster oc fra de Machabeer ind til Christum/ vdi andre fem hundrede Aar/ der hun kom igen til Canaans land alligeuel at hun fik mindre rolighed der/ end tilforne.

✂ * Dette/ siger ieg/ haffue wi || hørt huorlunde hun er plaget/ vdi de Keyserdomme paa det siste/ først aff de Chaldeer vdi Babylon/ saa aff de Perser oc Meder/ paa det siste aff 48 de Græcker/ Antiocho oc andre/ dog saa at hun bleff foruaret aff Gud/ at hun bleff ved oc icke forgick eller bleff til inted/ Heluedis porte kunde icke bliffue hende formectige/ som de icke end helder bliffue nu i denne siste tid/ imod Verdsens ende/ det skal inted lyckes hendis wuennere mod hende/ de bliffue endelige forderffuede.

✂ * Nu følger her effter huad den hellige Kirke er vederfaret i det ny Testament oc i det Romske Keyserdom/ Sandelige/ huad der bleff glemt aff Tyranni oc grumhed/ i det gamle Testamente oc i de andre Keyserdomme/ det vederliggis || hende offuer flødelige nock i det Ny Testament.

✂ * Her haffde hun ventit sig bedre lycke oc framgong ind til Verdsens ende/ effterdi Christus vaar nu selff kommen/ oc haffde omvent det gamle Testamentis offer oc skick/ til det Ny Testamentis skick oc det stadfestet met de thu høyuerdige Sacramente/ daaben oc hans hellige Naduere/ Men dis bedre det gick hende met/ paa denne side/ disuerre gick det hende paa den anden side vnder Kaarssit oc forfølgelse/ vnder Dieffuelens oc/ Verdsens mord oc løgen/ som hende lider icke end meget vel paa denne dag i den maade/ det maa vere kerd oc klaget faar hannem aleniste/ som kand oc vil snarlige gøre en god ende der paa ved Domme dag. ||

✂ * Det ny Testamentis tid oc Aar her til/ ere tusinde fem hundrede/ halfftredie sinds tiue oc try paa dette Aar/ som wi lige saa tele/ Oc vaar begyndelsen til disse Aar/ end nu en part/ aff de halfffierdesins tiue Danielis vger/ som ind til Clristum en Første/ som bleff ihiel slagen i den siste Danielis vge/ oc mit i samme vge ophørde Lowen/ det er saa at forstaa/ at Christus Iesus sad selff ved styret i S: Peders Skib/ det er hand styrde personlig selff sin Christelige Kircke vdi sin ærefulde manddom/ met sin lerdom oc vnderlige gerninger/ i try samfelde Aar/ och først i det fierde Aar døde hand paa Kaarssens Galie for vore Synders skyld/ oc strax i det samme Aar lagde Apostlerne Mosi oc det gamle Testamentis Low oc skick || vdaff som vaare ekon figurer til Christi embede oc Testament/ som mand maa lesse i Apostlernis gerninger.

✂ * End dog at Christus predickede icke vden i tre Aar/ saa forlod hand alligeuel aldri sin kircke huercken tilforn eller siden. Christus vaar den klippe vdi Ørcken/ der gaff Vand aff sig/ oc Esaias siger aff Christi mund saa/ Ieg bar hende/ oc ieg vil framdelis bære hende. Christus siger selff: Ieg vil icke forlade eder at i skulle vere Faderløsebørn Ieg vil vere hoss eder ind til Verdsens ende.

✂ * Men i disse try aar sancker Christus sin Kircke til sammen igen som vaar adspred vdaff de wgudelige Pharisæer/ Sadducæer/ Essæer oc aff andre Secter/ oc renser hende || igen met sin sande och Christelige Lerdom aff den Pharisaiske surdey/ som hun oc saa i dag rensis aff den Papistiske vildfarelse oc bedrageri etc.

✂ * Huad Christus nu lerde oc giorde met sine Discipler i de try Aar findis vdi de Euangeliske Historier/ som bare vidnisbyrd om hans Lerdom/ miracler/ død oc opstandelse etc.

✂ *Der til met/ huad der er skeet met den hellige Kircke strax effter hans opfarelse til Himmelen finder mand i Apostlernis gerninger/ oc huad lycke hun haffde vnder Anna/ Caipha/ Pilato och Herode/ i det hun effterfulde Christum. Lige som Herodes loed hals hugge S: Hans Baptist/ och som Iøderne vilde sla Lazarum ihiel/ der Christus haffde opreyst hannem || aff døde saa stenede de S: Staffen ihiel oc S: Iacob maatte bucke for Herodis suerd/ der S: Peder nøye vndkom paa den tid/ och mange andre met dem lidde somme døden/ oc somme anden forfølgelse/ spaat/ armod/ slag/ oc atspredelse effter S: Staffens død.

✂ * Dette skede alt met det første/ effter at Christus vaar opfaren/ oc vaar ekon en begyndelse til mere ont/ oc saa gaat som leeg/ ind til Keyser Nero loed huæde sit Suerd til det Christne blod/ der vnder bleff S. Pouel/ der bleff S. Peder kaarsfest/ Oc her skal mand først begynde at tæle trehundrede Aar/ vdi huilcke den hellige Christelige Kirke bleff forfuld/ Pint oc plaget aff de Romske Keysere oc Tyranner. ||

For det andet om Tyrannernis tid

✂ SAa haffue wi nu hørt aff Guds naade/ huorlunde den hellige Kirke er beuarit først i det nye Testament/ der vor Herre Iesus Christus selff sad ved Styret/ i S. Peders Skib/ met hans forklarede Manddom/ som hand tog aff Iomfru Maria etc. Der faar ville wi nu see den samme Christelige Kirkis framgong i det Ny Testament/ huorlunde hun haffuer vandrit vde fra Herren/ som Paulus siger/ i denne Verden oc i det Romske Keyserdom/ saa at hun bleff sig altid selff liig i Kaarssit oc forfølgelse. Hun lidde meget ont i de andre Keyserdomme til forn/ som før er sagt/|| men det kom icke her ved/ Her maatte hun drage den røde Kiortel paa/ thi det kaastede blod/ dog kom hun end her offuer met/ aff Guds Naade/ Hand vere der faar loffuit oc Ærit til euig tid. Amen.

✂ * Paa det/ at mand kand disbedre mercke/ huad her effterfølger/ skal der giffuis act paa/ at det Ny Testamentis tid/ ind til denne vor tid/ som wi nu leffue vdi/ skifftis bequemmeligst vdi fire parter.

✂ * Den første part er Christi tid oc alder/ paa hans Manddoms vegne/ her paa Iorden.

✂ * Den anden er Tirannernis tid/ ved tryhundrede Aar.

✂ * Den tredie er Kieternis tid/|| ved andre try hundrede Aar.

✂ * Den Fierde er Pawernis tid aff Rom ved Ni hundrede Aar/ ind til vor tid/ saa at denne tid kand vere den Femte part/ aff det Ny Testament/ oc maa kaldis Euangelii fornyelsis tid/ i disse siste dage mod Dommen/ som Christus propheterede der om oc sagde.

✂ * Oc skal dette rigis Euangelium predickes vd offuer den gandske Verden/ alle Folck til it Vidnesbyrd/ oc da skal enden komme. Her til brugede Gud den salige Martino Luthero/ Det er gruseligt faar de wgudelige/ at det skal prædickis dem til it Vidnesbyrd/ som skal siden strax paa domme dag bære 51 vidne offuer deris wgudelighed/ at de vaare forherdede och || vilde icke tro.

✂ * Saa er nu den Hellige Kircke først foruaret aff wor Herre Christo selff/ som leffuede her paa Iorden i try oc tredue Aar/ Der nest antuordede hand sine Apostler hende/ oc de hulde hende framdelis ved heffd oc mact/ ind til det andet oc hundrede Aar/ effter Christi fødsel/ det er/ til det andet aar vdi Keyser Traiani Regement. Thi da døde S: Hans Euangelist/ som leffuede lengst aff alle Apostler/ oc hand screff de siste bøger i Bibelen findis. Oc da ophørde mirackeler oc den første Kirckis tid/ som kaldedis Primitiua Ecclesia.

✂ * Lige som nu Christus bleff fristet aff Dieffuelen første gong met Sten/ at vende om til || brød/ saa bleff ocsaa hans brud den hellige Kircke hannem liig i det stycke oc i den Fristelse/ i det ath hun bleff tryct vnder Kaarssit i try hundrede aar/ aff Dieffuelens limmer/ som vaare Tyranner/ oc det met Suerd/ hunger oc bester.

✂ * Oc alligeuel den Christne hob leffuede i disse tryhundrede aar/ vnder fem oc tredue Romske Keysere/ saa bleffue dog de fattige Christne allermest plagede oc foriagede/ forfulde oc ihielslagne aff disse thi effterfølgendis Tyranner/ Oc vaar samme forfølgelse saa stor och saa grum/ at det er inted vden leeg met den forfølgelse/ som er vdi Tydskland/ mod Guds ord paa denne tid/ om den lignes ved disse Tyranners forfølgelser. ||

✂ * Den første Staarm och hellige Kirckis forfølgere vaar vnder Keyser Nero/ som vaar den siette Keyser Nero/ oc da vaar der sæt en Skaw offuen ved S: Peders Skib/ saa at det vaar nu fulder met Christet Folck/ det er/ den christelige Kircke vaar da formerit met det hedntske Folck/ som trode paa Christum Iesum vdi Grecke land/ Valland/ i Rom etc.

✂ * Denne Nero vaar en grum Tyran/ som myrde sin egen Moder/ oc giorde mange skendelige oc whørsomme Gerninger/ som vaare mere aff dieffuelen selff/ end aff Keyser Nero/ som aff it Menniske. Eblant andre dieffuelsens gerninger hand 52 giorde/ da forfulde hand de Christne vdi siu Aar/ Den tid Vespasianus met sinSøn Tito lagde || Iødeland øde/ Da loed ocsaa Nero halshugge S. Pouel/ oc kaarsfeste S. Peder/ siden slo den Tyran sig selff ihiel. Sku mig her huilcken rød Kiortel hand førde hende vdi/ oc huorlunde hand foer aff sted met hende/ saa at hand fick it ret Skalcke naffn der aff/ som end nu i dag brugis. Den er en ret Nero/ siger mand/ det er saa meget sagt/ det er en Skalck/ oc naar mand kand icke nock sige aff en Tyran oc Skalck i it Land/ da siger mand at hand er Nerone Neronior/ det er/ hand er verre oc grummere/ ocgør gruseligere Gerninger end Nero giorde/ Gud giffuit at der aldri skulde findis nogle aff hans Børn flere ehuor krafftig at Dieffuelen er i de vantro Børn/ oc gør sine gerninger i dem oc ved dem. ||

✂ * Den anden Staarm och forfølgelse vaar vnder den elløffte Keyser Domitiano/ vdaff hues befalning S. Hans Euangelist bleff forsent til den Øe Pathmos. Denne Flusmecker bleff ihiel slagen vdi sit Pallatz aff dem som haffde besoret sig mod hannem. Det faar saadan ende met Tyranner/ naar de haffue lengst forfuld vor Herre Christum/ hans ord/ Kirske/ Religion oc Tienere/ De vdstyrte blod/ de mue lade deris blod til igen/ oc det vaar end da gaat for dem/ om det maatte der met vere giort/ den euige heluedis ild ere de der effter fuld visse paa/ saa mange/ som sig icke rette oc bedre.

✂ * Den tredie staarm vaar vnder Traiano. De tho første forfølgese skede vdi det første hundrede || Aar/ hen ved halffiersinds tiue Aar/ effter Christi opfarelse til Himmels/ Men disse fire/ som følge nu her effter skede vdi det andet hundrede Aar/ effter Christi opfarelse. Vnder denne Traiano bleff S. hans Euangelist hiem kaldet igen aff den Øe Pathmos/ oc døde vdi denne Keysers regementis andet Aar/ som vaar i det hundrede oc tiuende Aar effter Christi fødsel. Oc strax effter hans død/ bleffue der giorde tre suaare anløb til den hellige Christelige Kirke/ saa at de vilde strax haffue skudet S. Peders Skib i senck.

✂ * Den første vaar Suerdet/ som bleff io skarpere oc skarpere der imod.

✂ * Den anden vaar de Romske Biscopers (thi mand viste icke end da aff Paffuer at sige paa den tid) ny traditioner || oc paafund/ som de besuarede det met/ som met Viiduand/ fyretiue dags faste/ Chrissme/ plet i houedet etc. Huilcket den hellige Augustinus siden vdi sin tid klager vdoffuer.

✂ * Den tredie vaar den Ketters Montani vildfarelse/ Her giffue huer act paa/ om det icke ocsaa i vor tid er plaffuit met lige saadanne try anløb/ først met Paffuernis paafund oc traditioner/ der nest met Tyranners Suerd oc forfølgelse oc end ocsaa der hoss/ met Gendøberis vildfarelse/ saa at det maa nu saa vel vdi sin alderdom oc siste tid lide alle honde/ som vdi den tid. S. Ignatius bleff vnder denne Tyran/ hen dømt til at kastis faar bester oc grumme Diur vdi Antiochia der som hand vaar en biscop.

✂ * Den fierde Staarm vaar || vnder den Keysere oc Tyran Seuero/ vnder hannem bleff Leonides Origenis fader met mange andre Martyrizerede oc drebte/Hand døde aff Podal etc.

✂ * Den femte Staarm och forfølgelse vaar vnder Maximino/ oc her miste disse Fromme Biscoper Pontianus oc Anterus deris liff/ oc denne Tyran bleff ihielslagen vdi hans Pawlun.

✂ * Den siette Staarm vaar vnder den blodhund Keyser Decio/ oc bleffue fult Martyres tagne aff dage/ besynderlige/ Sixtus en Romske biscop/ S. Laurentius de Fattiges forstandere i Rom/ Fabianus/ Agatha/ Apolonia oc andre/ Denne Tyran bleff drucknet. ||

✂ * Den siuende Staarm vaar vnder Keyser Vibio/ Hostilio Gallo/ Vdi hans første Aar/ døde Origenes/ och bleff denne Tyran met sin Søn Volusiano ihielslagne.

✂ * Den ottende Staarm vaar vnder Valeriano/ vdi det tredie hundrede Aar/ her bleffue disse Biscoper Lucius/ Stephanus/ Martinus drebte/ oc denne Tyrann bleff Kong Saporis aff Persen/ fodskammel/ naar hand vilde stige paa sin hest/ eller aff.

✂ * See mig her til huad den hellige Kirske haffuer lidt vnder disse Tiranner/ dog leffuer hun end nu/ oc de haffue deris løn borte. ||

✂ * Den Niende Staarm vaar vnder Aureliano/ som bleff ihielslagen aff sine egne Tienere. Vdi saa maade fare de blodige nid til Heluede/ som hine Slactere.

✂ * Den tiende vaar vnder Diocletiano som varede vdi ti samfelde aar/ oc her bleffue søtten tusinde Martyres Krunede i en Maaned/ Denne Tyran slaa sig selff ihiel oc tog saa hen effter de andre.

✂ * Saa haffue wi nu hørt begyndelsen aff det ny Testamente/ och den hellige Kirckis ferd oc lycke vdi de første try hundrede aar/ effter Christi fødsel/ der som hun haffde den røde Kiortel paa/ som vaar døbt oc faruet vdi hendis lams och brudgoms blod/ den tid de wgudelige Tyranner lagde dem effter/ oc vilde besegle til/ det salige Guds || ord/ met deris velde oc pine/ som Pilatus beseglede Christi graff til/ at hand
aldri skulde opstaa igen aff døde. Om disse indsegle kand
mand lesse vdi S: Hans Euangelistes obenbarelsis
bog/ fra det fierde Capitel oc ind til det
ottende/ oc der til met de ni Eusebii
bøger vdi Kirskens Historier. ||

Om Ketternis tid.

Om Pauffuedommet.

Om Gud Fader.

Om Guds Søn.

✂ DEn gandske hellige Scrifft tillegger Guds Enborne Søn/ vor Herre Iesu Christo/ hans hellige manddoms pinis/ Blods/ Døds oc opstandelsis rette Ære/ oc den rette Guds dyrckelse/ at hand er vor igenløsere aff Synd/ død oc helffuede/ oc at der er icke noget andet Naffn giffuit Menniskerne/ huor ved/ de skulle bliffue salige.

✂ * Men dette bleff altsammen foruent hannem fra vdi Paffdommet/ saa at wi skulde hente vor igenløselse/|| det er/ Synds forladelse/ hoss oc aff de døde Elementer/ oc aff vore stynckende Gerninger oc paafund/ met Vied vand/ vied Røgelse/ vied Salt oc Aske/ vied Vox/ Vrter/ Palmer/ Fastedage/ Hellige dage/ Muncke Capper/ Præsteplette/ Affladsbreff/ Pelegrimsgong/ Paffue messer/ oc tusinde andre saadanne stycker/ der wi skulde hente vor Salighed aff/ met vor Herris Iesu Christi store wret/ forhaanelse oc ny Kaarsfestelse. etc.

✂ * Iomfru Maria maatte her ocsaa vaanæris/ gøris til affgud/ oc kaldis Naadens oc Miskundelighedsens moder/ det er/ at mand skulde hente al Naade oc Miskundhed aff hende/ oc icke aff hendis Søn/ vden ved Hende/ oc igennem hendis hender. Thi hand holtis for en streng Dommer/ som || mand ocsaa maler hannem paa regenbuen/ oc hende met sine spenne at bete hannem/ at hand der ved/ skulde kunde bøyes vdaff 69 sin grumhed til nogen mildhed/ oc barmhiertighed imod oss/ Gud naade oss for malen/ de malede hannem faar oss/ Gud vere loffuit/ at wi kende hannem nu bedre/ end wi giorde den tid/ der de ledde oss til de blinde staacke oc Stene/ Oc Gud vnde oss at bruge hans embede oc velgerning ret/ oc findis tacknemmelige Amen.

Om den Hellig Aand.

✂ SCrifften tillegger den hellig Aand/ vor Helliggørelse oc opliuselse til/ at hand er den/ som giffuer || oc vddeler iblant oss/ al den naade som Gud Fader skencker oss ved sin kære Søn vor Herre Iesum Christum.

✂ * Men dette den Hellig Aands embede/ bleff ocsaa hannem forryct faare/ der Paffuen met hans Cardinaler/ Erchibisper oc Lyebisper begynte at Canonizere/ oc gøre helligen oc consecrere/ viie/ smøre/ rage/ at lige som Dieffuelen er Guds Abe/ saa er Paffuen den Hellig Aands Abe/ som holder faare at hand gør det langt bedre etc.

✂ * Der nu denne Styremand oc skiper/ Gud Fader/ Søn oc hellig Aand/ bleff vdkast faar borde/ vdi den Romske haffs nød/ oc ved den Romske Sørøffuere/ da maatte Skibet klinckis om igen/ oc faa en anden || fadzun/ oc en anden skickelse/ oc for borde alt det der i vaar/ oc Gud tilhørde/ oc ny Romske vare oc fremmed Kram der vdi igen som her effterfølger.

Om den hellige Kircke.

✂ DEn sande Christelige Kirke er alle tro Christnis forsamling vnder en Gud/ en Daab/ en tro/ it haab/ en Herre/ en hellig Aand/ som haffuer Guds ord/ oc de Høyuerdige Sacramenters rette brug tilsammen/ alle vegne vd offuer den gandske Verden vden Personernis Anseelse etc. || 70 * Men denne Kirske bleff omuent baade i naffn oc gaffn/ til den Romske Kirske/ at Paffuen Aleniste met hans Cardinaler Erchebisper och lydebisper oc deris Anhengere skulde vere oc kaldis den Christelige Kirke. Der faar/ veldede de sig al mact til/ at biude oc befale/ oc at biude til bage igen huad dem løstede/ vnder en streng lydighed/ vnder huert menniskis Siels saligheds fortabelse/ vnder den lille oc den store Band/

✂ * Thi saa belagde de det met Kabel och thow/ ath den hellige Kirske kunde icke fare vild/ Och S. Peders Basilica kunde icke helder (Ia til at sancke Pendinge sammen met afflad oc aff Præbender) Paffuen icke helder/ oc saa hen at. ||

✂ * Vdi saa maade bleff den rette Christelige Kirske ombygd igen/ oc vonskabt/ oc siden kaldet Sancta Romana Ecclesia/ den hellige Romske Kircke/ alligeuel/ at den Christelige Kircke/ som er alle Christne Menniskers Samfund/ bør icke at vere bunden til nogen besynderlig Sted/ vdi Verden/ fordi at hun er vniuersalis et Catholica/ det er/ almindelig oc vdspredt offuer den Gandske Verden/ som vor Credo indeholder oc vduiser.

Om Louuen

✂ GVds Low/ er den Lerdom/ som Gud ved Mose loed vdraabe til sit Folck mod Synden/ paa Sinai Berg/ oc hun giffuer oss til kende/ huad wi ere || oc huad wi skulle gøre oc lade/ oc hun straffer oc forbander/ Ia fordømmer alle dem/ som icke gøre det hun befaler. Hende lode de Romske Paffuer bagbinde/ oc sende saa hiem igen til Iøderne oc sagde/ at hun hørde ingen til vden dem/ som vaare omskorne/ oc at hun vaar inted behoff til at lære folck/ at komme til Syndernis bekendelse/ Thi de viste bedre raad der til/ met Muncke regle/ oc S. Francisci oc S. Benedicti oc andris Aarden met decreter oc Decretaler. etc.

✂ * Item De affprædickede Lowens krafft/ oc sagde/ at alt det/ som Christus befalede. Matth v. skulde icke vere Lowen/ men aleniste gode raad/ huor met/ hand vilde raade dem deris 71 beste. Ia de prædickede der hoss/ at Mennisken || kunde vel holde Guds Bud och end fuldkommelige nock/ aff sin egen krafft oc Styrcke.

Om Euangelio.

✂ EVangelium er en Lærdom/ om Syndernis forladelse/ for Christi skyld aleniste/ vdaff Guds Naade oc barmhiertighed/ foruden vor fortienste/ forskylding eller verdighed.

✂ * At dette hellige Euangelium maatte vd for borde/ effter sin Styremand/ och druckne der hen/ giffue alle Papistiske bøger nocksom til kende/ Icke aleniste Kirkiloffuen decreta oc decretalia/ men den gandske Scholastica Theologia oc || alle hendis Scribenter Thomas/ Scotus/ Pomerius/ Michael Holkot/ Raimundus/ Gabriel/ Beel/ Iacobus de voragine/ Petrus de palude/ Ioannes de butrio/ item de Turre cremata/ Sichot/ Brichot/ Olichot oc andre wtalige met deris bøger Mariale/ Rosetum/ Quadragesimale/ Dormisecure/ Discipulus oc mange flere andre som indeholde Menniskens lerdom oc paafund/ optenct Løgen/ oc stynckende Gerninger/ oc de haffde dog alle Prædicke stole indtagne/ oc Euangelio vaar sin Ære fra tagen oc dem tillagt.

✂ * Ia de lerde/ saa groffuelige der om/ at Euangelium skulde icke vere vden en ny low/ oc inted andet end de fire Euangelister haffde screffuit/ men den Prophetiske || oc Apostoliske Lærdom/ oc de foriettelser som Abraham fick/ skulde vere den gamle low/ vdi saadan Haffs nød hoss de Romere/ sanck det hellige Euangelium til baande.

Om Troen.

✂ TRoen er en viss tillid at forlade sig/ paa Guds foriettelse/ om den euige Salighed/ at faa for Christi skyld/ oc met denne Tro aleniste bliffuer it Menniske

✂ fri aff sine Synder oc retferdigt giort faar Gud.

✂ * Men den Romske Paffue/ met alle sine Scholer oc Kirsker/ siger her ney til/ oc kalder Troen aleniste en vidskab om den Historie/ || der Christus bescriffuis met/ ath mand skal tro den at vere sandru/ oc at det gick lige saa til/ som det bescreffuit er aff de fire Euangelister/ oc at mand skal der paa gøre skilsmis imellem Christne oc Hedninge/ som icke tro den histori om vor Herris Christi pine oc død/ sandru at vere/ alligeuel at Dieffuelene vide det/ oc beue der ved.

✂ * Der faare lere ogsaa Papisterne fra sig/ det som er lige tuert imod vor Christne Tro/ som er/ at tuile paa Guds naade/ oc kalde det en stor fordristelse oc formastighed/ om nogen tør stadelige tro/ oc at den tuilsmaal er ingen Synd/ men en hellig ydmyghed/ Oc at mand kand siden bliffue viss paa Guds Naade/ oc paa sin Salighed aff sine egne Gerninger/ Troen (sige de) || gør oss huercken retferdige eller sallige/ men vore Gerninger/ helgens paakaldelse/ oc at tuile om Gud/ oc om vor Salighed/ det er en stor hellighed oc ydmyghed/ Ia det er idel skalckhed oc bedregeri.

Om Retferdiggørelse

✂ WI gøris retferdige aff Gud aleniste/ naar hand ved vor Tro til Christum/ icke tilregner eller tillegger oss vore Synder/

✂ * Denne retferdighed vaar affhuggen/ oc mand lerde vdi Paffuedommet/ at den ganske Verden/ det er alle Mennisker bliffue retferdige/ for deris Gerningers skyld/ || for helligens verdskyld/ oc forbedelse/ for afflad/ oc nockgørelse etc. Ellers skulde de altid tuile/ om deris Sallighed/ Thi Paffuen holder det for en stor Guds bespaattelse/ om nogen tør fordriste sig til at tro stadelige vden tuil/ at hand haffuer en Naadige Gud/ for Christi skyld/ oc at hand haffuer den hellig Aand.

✂ * Saa haffuer nu nest hoss Gud Fader/ Søn oc hellig Aand/ vor Christne lerdoms ypperste Article/ den hellige Kirke/ Lowen/ Euangelium/ Troen/ oc den rette 73 Retferdighed verit i saadan haffs nød oc bortdrucknede i Paffuedommet/ oc andre wduelige oc skadelige Article/ aff Menniskens lerdom/ ved Dieffuelen oc Paffuen indført igen/ vdi Christendommen i deris sted/ met en wbodelig Sieleuaade oc Siele||skade. Nu maatte strax der effter alle deris børn/ tiunde oc tienere faar borde met dem/ den ene effter den anden vden al skonsel/ som Christus sagde det samme selff longt tilforn/ Om de forfølge mig/ da skulle de ocsaa forfølge eder/ Thi naar mand icke maa lide Christum oc hans ord/ da maa mand icke helder lide nogit/ som Christo til hører. Christus den Høybaasmand bleff vdskut/ saa maatte de andre Baasmend vd effter hannem.

Om Prædicke Embedet

✂ INgen kand komme til sine Synders forladelse/ oc til den rette Retferdighed/ vden hand hører Ordet/ der || faar er den Tieniste io aller mest behoff/ at der skulle vere de/ som skulle prædicke oc forkynde samme Ord/ Oc er it ret Apostoliske embede at prædicke Euangelium faar de Fattige/

✂ * Men see mig her til/ huorlunde at det hellige Prædicke Embede maatte hoffuitkaaldis nid aff Staunen/ nid aff prædicke Stolen/ Oc Paffuen met hans Cardinaler Erchibisper Lyebisper oc prælater ragede oc smurde en hob alter prester i den Sted/ oc fick dem den Paffue messe ved sterten oc at de skulde gaa vdi Process/ met Helligen oc Hellige mends Been/ met Kaarss oc Fane/ met Letanier/ oc tider/ met Sang oc lessning om Helligen/ met firen oc Fasten etc. Dette skibede de ind igen/ icke som Selesørgere || men som glubende Vlffue.

✂ * Oc de som effter en Seduane skulde predicke noget vndertiden/ da vaar det inted andet/ end idel Løgen/ om Helligen/ oc om deris optencte Miracler/ saa at der bleff icke en Artickel aff vor Christne Lerdom ret prædicket/ forstaat eller troet. De sende deris affladz brødre oc Termebrødre vd/ at prædicke/ 74 oc effter at huert Søndags Euangelium vaar oplest i onde maade/ oc met ingen forstand/ eller Christelig vdtydning da sende de Folckit hiem met en Fabel/ Drøm/ Løgen etc.

Om Sacramenterne.||

✂ SAcramenternE ere Guds Naadis tegen/ bundne ved Guds Ord/ oc befalede oss Christne til at bruge ret/ effter som de ere indsette aff vor Herre Christo/ Oc de ere Thu som ere Daaben oc Herrens Naduere/ dem legge somme den tredie til/ som er Nøglerne eller affløsning/

✂ * Men i Paffuedommet ere disse saare ilde met farne oc lemmeleste oc andre flere sette ind til dem/ saa at de skulde vere siu til hobe/ som icke maatte vere bundne ved Guds ord/ men ved nogle besynderlige Personers Verdighed/ som vaare ragede oc smurde/ til at olie oc ferme Folck. Her maatte ocsaa den hellige Ecteskab vere i talet met/ alligeuel/ at de vemmede der ved/ som ved it stynckende aatzel/ der kunde ilde lucte || faar deris Nese/ som de end nu gøre/ oc det er obenbarlige faar Øyen/ huor som de Hyglere bo til samen hossDomkircker eller i Clostere.

Om Daaben.

✂ DAaben er it Naadis tegen/ Oc it igenfødsels bad i vand ved Guds ord/ oc forarbeyder ocsaa Synds forladelse hoss dem/ som det bruge.

✂ * Her suarer Paffuen saa til/ Ia der som funten er viet/ da er Daaben it Sacrament/ oc tager eckon den opryndelig synd bort/ Men gierningers Synder skal huer affslette met sin egen nockgørelse/ Oc Vandet duer || inted i Daaben/ vden der kommer Salt/ Olie/ oc it funt liuss til met/ oc Ordene skulle regnes op paa Latine.

✂ * Item Closterleffnit skal vere lige ved Daaben/ Ia yppermere/ saa at de mue skiffte det naffn bort/ som de finge i 75 Daaben/ oc faa dem it andet naffn igen/ effter deris Aardens Fedris naffn etc.

✂ * Item Klaacker/ der mand ringer Folck til Kirske met/ skulde ocsaa døbis/ smøris oc biudis Fadder til dem/ som skulde siden lære dem deris Catechismum/ Oc huad daarlighed

✂ hed fant icke Dieffuelen paa/ ved sine Creature/

✂ til at beklicke oc bespaatte vor

✂ Hellige Daab met. etc. ||

Om Christi Naduere.

Om Nøglene.

✂ DEn Hellige Kirckis Nøgle er en mact oc befalning vdaff vor Herre Christo/ til at lade op for de gode/ oc lycke til for de onde/ at lade op/ det er/ at predicke det hellige Euangelium oc vddele de høyuerdige Sacramenter etc. At lycke til/ det er/ at lycke dem vde fra Christi Nadueris delactighed som ere forherdede i deris ondskab/ ind til de rette oc bedre sig oc bliffue saa affløste igen.

✂ * End dog Paffuen haffuer meget rosit sig aff disse Nøgle/ oc brugit dem vdi sit indzegel/ oc til sin hoffart/ oc i sine Buller etc. Dog haffuer hand vnder det skin veldet sig mact oc Herredom til at || sette oc aff sette Keysere/ Konger/ Herrer oc Førster til oc fra det verdzlige Regement effter som mude maatte volde. Oc at ordinere oc skicke vdi Kirskens Regemente alting effter hans vilie/ ved disse thu Nøgle/ oc befale det som Christus haffde befalet/ som en ret Antichrist Det beuiser sig vel i Helligens paakaldelse/ i den ene part aff Sacramentit/ oc i tro oc lid at sette til sin egne Gerninger etc.

Om gode Gerninger.

✂ ODe Gerninger ere oc kaldis de/ som læris oc befalis vdi vor Herris ti Budord/ at beuises og gøris imod Gud i Troen oc imod sin neste i Kierlighed/ effter som || behoff er/ oc hans nød oc trang dem vdkreffuer.

✂ * Disse Gerninger vaare foractede oc nedstaappede i Paffuedommet/ Oc en hob vduolde Gerninger aff Menniskens oc icke aff Guds befalning/ bleffue indsette oc strengelige befalet i deris sted/ som met Vied Vand/ Pelegrims gong Muncke Cappe/ Præstetider/ Faste/ løffte etc. Ia disse Gerninger oc deris lige/ effter deris predicken oc mening/ skulle kunde forhuerffue folck Syndernis forladelse/ Huilcket den Hellige Scrifft aldri tillegger de rette gode Gerninger/ Men Guds Naade oc Christi død oc pine ved Troen/

✂ * Huad skal mand der mere tale om/ de lære/ at samme deris optenckte Gerninger kunde vere de || døde til forleskelse vdi Skiersildz pine/ O blindhed blindhed. Saa bleff alt det som vaar i S. Peders Skib/ foruent i Paffuedommet.

✂ * Wi ville gaa lenger fram oc see vdi denne haffs nød/ hoss Papisterne/ huad den Romske Sørøffuere kaste mere for borde/ der Gud Fader/ Søn oc Hellig Aand/ oc effter dem/ den hellige Kirske/ Louen/ Euangelium/ Troen/ Retferdig gørelse/ Prædick embedet/ Sacramenterne/ Daab oc Christi Naduere/ Nøglene oc gode Gerninger vaare affhugne oc
vdkaste/ Thi hand begynte da at hugge tackel oc toff
synder/ oc hues andet redskaff der vaar
lødst oc fast i Skibet/ som
her effter følger. ||

Om en Christen Bøn

✂ EN Christen Bøn er at klage sin oc andre deris Nød faar Gud/ i Troen/ ved Christum/ met faa ord oc fæste.

✂ * Bort bort/ siger Paffuen der met/ Thi at bede/ det er/ at læse oc sunge meget/ alligeuel at mand icke forstaar huad mand læser eller siunger. Huilcket mand kand tage oc føle paa/ hoss dem aff Franckrige/ Engeland/ Skaatland/ Holland Oc Brabant etc. som icke viste at læse deris Pater noster/ vden paa Latine/ alligeuel at de forstode inted aff det som de læsde/ Ia at Bede/ det mercker i Paffuedommen at læse saa || mange 78 Rosenkrantze/ oc at paakalde Helligen/ eller Gud for Helligens verdskyld/ Oc den Engelske helsen Aue Maria/ vaar den ypperste bøn hoss Papisterne/ Oc bleff mere afflad lagt til hende end til Pater Noster. Læss den bog Hortulum Animæ oc andre saadanne Papistiske bøger/ da sinder du der screffuit
huorledis de giorde Bøn til spiudet/ til Kaarssit/
til Naglerne til den Tornekrune som
Christus bleff pint met etc.

Om almisse Gerning.||

✂ ALmisse Gerning kaldis i Scrifften alle gode Gerninger/ huor met/ mand kand tiene sin Neste vdi nød oc trang/ som er met brød/ pendinge/ Raad oc daad etc.

✂ * Her siger Paffuen Ney til/ oc at det er almisse Gerninger at stiffte Kirsker oc Closter/ at giffue Muncke oc mulstødere/ at tende liuss faar Helligen etc/ oc at disse Gerninger kunde forhuerffue Folck Syndernis Forladelse vdi Skiersildz pine/ Der faar hengde de hart ved de rige/ som laa for døden/ at
de skulde gøre en almisse Gerning oc giffue det oc det
til det oc det Fattige Closter/ oc giffue dem i
brøderskab met dem oc iordis
vdi deris kapper. ||

Om Sabbatz dagen.

✂ SAbbatz dagen/ eller Søndagen er en huile vdaff Trældoms arbeyde/ til at bruge hellige Gerninger/ som er at høre Gudz Ord/ at Bede/ at Tacke/ at bruge de Høyuerdige Sacramenter etc.

✂ * Vdi Paffuedommen er det at holde Sabbatz dagen hellig/ ath gaa ledige/ at høre Messe/ at tage Salt oc vied vand til sig eller paa sig/ Al wlycke lagde de der til/ at nogen 79 forsømede at høre Messe/ De lagde ocsaa mange helligens dage til Søndagen/ Men der taledis inted om Guds ord/ vden det som vaar forfengeligt whørsomt oc baguent. etc. ||

Om Faste.

✂ FAste mercker en taalmodighed vdi al modgong/ oc it affhold eller maadelighed i mad oc dricke/ i liff oc leffnit oc vdi alting etc.

✂ * Men i Paffuedommen er det at faste/ at ede fisk oc icke kød/ oc Huo der icke saa faster effter deris falske mening før end at hand gaar til Sacramentit da synder hand dødelige der met. Oc met den faste predickede de/ at mand kunde forhuerffue Syndernis forladelse oc de Dødis forleskelse i
Skiersildz pine/ Men om Søndagen maatte ingen
faste. etc. ||

Om Poenitentze.

✂ POenitentze mercker Anger oc ruelse/ for de synder som ere bedreffne/ met it aluorligt forsæt at rette oc bedre sig/ oc met en fast Tro och tillid at faa Syndernis forladelse for Guds Søns skyld.

✂ * Men vdi Rom oc til Trent/ oc i alle Papisters steder/ Scholer oc Kirsker/ er Poenitentze Hiertens fortrydelse/ Mundens bekendelse oc Gierningernis nockgiørelse. Item at en fremmet poenitentze kand ocsaa hielpe den/ som giffuer noget til it Closter/ oc de gøre skiffte met hannem oc tage alle hans onde Gerninger til sig/ oc de giffue hannem || alle deris gode Gerninger igen/ Der hengde mand hannem hen paa.

Om Scrifftemaal.

✂ SCrifftemaaL er at bekende sig oc klage sin nød faar Gud eller faar Tieneren i Gudz sted/ oc søge effter trøst/ husualelse oc affløsning.

✂ * Hoss Paffuens Folck kaldis det at opregne alle Synder i 80 lenge oc brede/ oc tage scrifft for dem/ somme siu Aars scrifft/ somme saa mange arene oc karene/ oc affløsning i Iomfru Mariæ/ S. Peders oc S. Pauils naffn/ oc somme maatte Sognepresterne løse aff/ oc bispen somme/ de andre maatte til Paffuen selff/ naar det vaar Casus Papalis/ det er/ Paffue sag. ||

Om Nockgørelse.

✂ NOckgørelse er den som aleniste vor herre Iesus Christus giorde paa Kaarssit men i Paffuedommen staar Nockgørelse i Fem Pater noster oc saa mange Aue Maria i Rosenkrantze vdi siu Psalmer. etc.

✂ * Nu/ wi ville til oc giøre ende paa dette Tyranni oc wgudelige plustren/ oc see huorledis de tømde S. Peders Skib vdi Rom der det bleff vraget der hoss dem/ Her staar ekon lidet til bage/ det ville wi nu offuer løbe.

Om Band. ||

✂ BAnd mercker at vdlucke dem som ere forherdede i deris Synder/ fra Christi Naduere oc antuorde dem hen vnder Dieffuelen til deris Legoms forderffuelse etc. paa det/ at de kunde met deris skade lære at ydmyge sig/ komme til Syndernis bekendelse oc omuendis igen.

✂ * Dette Band maatte for borde oc it nyt der ind igen/ icke for Synd oc ondskab/ men for Pendinge/ gield/ oc andet saadant/ saa at lige som de gaa fram til ting oc steffne i Verdzlige sager met Steffnen/ delen/ fordelen oc platzen/ saa giorde de ocsaa i Kirsken/ met Steffnings breffue vnder den lille oc store Band icke til nogen ydmyghed oc bedring/ || men til tuil/ vantro oc mishaab/ Oc de forbøde den bandsette Kirsken/ oc at hand maatte icke høre predicken/ Men de rette Synder/ huor faar Band bør at gaa offuer de forherdede/ som er skiørleffnit/ hoer/ Guds bespaattelse/ Aager/ vold oc wret/ dem actede de inted oc ey helder hulde dem for synd etc.

Om Ecteskab.

✂ ECteskab er Guds Ordening oc skick oc befalning til alle dem som ere bequemme der til/ indsæt mod Horeri/ skørleffnit/ boleri/blodskam/ oc anden synd mod det siette Bud. ||

✂ * Men huad Paffuer/ Muncke/Nunder oc andre Papister/ som mand kaldede det Aandelige Folck/ holde aff Ecteskab/ oc huor meget de acte det/ giffuis klarlige nock til kende icke aleniste der aff/ at Closter leffnit er Ecteskabs vandbrug/ men at de ocsaa sette fra embedet først/ oc saa fra liffuit alle dem/ som vilde giffte sig/ vdaff den Aandelig Stat/ saa at de maatte icke mere lide dem/ end det skarns skørleffnids Folck paa bryggen i Bergen mue lide/ at nogen giffter sig aff deris selskab paa denne dag/ Du almectigste Gud/ hui bier du saa lenge met straffen ocsaa offuer dem/ effterdi at de saa traadzelige oc saa skammelige leffue mod dit Bud/ met mange tusinde fattige Christnis forargelse etc. Gud giffuit at der vaare en Sten om huer deris halss/ der paa || Bryggen oc de vaare nidsunckne/ der vden faar i Haffuit/ som Christus siger/ at det vaare dem bedre/ end saa forarge de fattige Christne/ Guds lille hiord/ kortelige/ Gud omuende eller affuende dem/ Amen.

✂ * End dog Apostelen vil at Ecteskab skal Herlige holdis oc æris/ oc vil at en Ecteskabs seng skal vere wbesmittit/ dog holdis det for en whøffuisk oc wren Stat hoss Papisterne/ som sige at de kunde huercken tro eller tiene Gud i den Stat oc der faar/ forbiude de deris Aandelige/ som de kaldis/ Ecteskab/ huor met de giffue dog til kende/ at de lære Dieffuelsens lærdom fra dem.

✂ * Der hoss lære de alligeuel (som hine daarer der fly en Synd || oc falde vdi en anden/ som er lige tuert imod den) at Ecteskab er it Sacrament/ som kand Tiene mod Dieffuelen oc Fordømmelsen.

✂ * Vndertiden dispensere de met Legfolck oc andre for pendinge/ vdi Hoer/ Blodskam oc anden saadan forargelse/ som de tilstede. Ia de taare vel skilie Ectefolck at/ for vden relige 82 oc Christelige sager/ saa at end dog Christus tilsteder skilsmisse i Ecteskab aleniste for Hoer skyld/ da finder mand dog ligeuel in Decretis oc in Iure Canonico vel Atten sager/ Huor faare mand maa skilie Ecteskab at/ oc besuare saa der met fattige Samuittigheder/ oc kaste dem snare paa/ som Paulus siger.

✂ * Oc alligeuel at de kalde || Ecteskab it Sacrament oc icke Iomfrudom/ da holde de dog mere aff Iomfrudom end aff Ecteskab/ oc holde hin langt offuer denne/ Men huad Iomfruløffnit de føre/ kunde de spøre huer andre at i deris lønlig Scrifftemaal/ Den Romske Synd oc S. Gregorii fiske parck giffue det vel tilkende/ oc huad det vaar for Iomfruer hand fødde saa mange i de Nunde Clostre i Rom/ som der staar vdi hans Legende/ Aliquot Virginum miliia/ Romæ pauit sub regula/ alt vaare de Fatuæ virgines/ det kende paa de sextusinde Børn pander/ de groffue op aff S. Gregorii fiske
parck. Ieg frycter at skulde hand rensis i dag/
der bleffue end da flere vdaff/ Gud
forbarme sig der offuer. ||

Om øffuerighed.

✂ ØFuerigheds Stat er Guds Ordening oc Skick/ som vndersaate bør at vere hørige oc lydige vdi al low oc ræt/ som er i Land oc Rige/ ocsaa for deris Samuittighed/ som Paulus siger/

✂ * Denne Stat er saa ilde met farit saa skamferet/ saa saare forringet/ at de hulde Dommere oc Fogeder/ for røffuere oc mandrabere/ oc Scriffuerne dømde de wduelige at vere til al Kirke tieniste/ icke maatte de heller tilstedis at komme der til/ Ia Paffuen traadde Keysere oc Konger vnder sine fødder/ som Pauffue Alexander giorde ved Keyser || Fridericus Barbarossa/ vdi Fenedien/ Saadan ære giorde hand Guds ordening oc Skick/ Huad ville wi sige/ Øffuerigheden/ som Suerdet er befalet paa denne dag/ skal kysse Paffuens Fødder/ oc Paffuen griber Suerdet til sig/ oc gør der met/ huad hannem løster.

Om Synden

✂ SYnden er alt det/ som skeer mod Guds bud/ oc mod it Menniskis Samuittighed/ met hierte/ mund oc Gerning.

✂ * Paffuen holder det for den største Synd/ at mand synder mod den Romske Kirske oc hendis bud || oc befalning/ som er at icke sige eller høre Messe/ at icke Faste effter hendis skick/ at ede Eg/ smør/ Ost paa vor Frw afften/ eller Kød om fredagen
etc. De lære det at vere Synd aleniste/ som skeer
vduortis met gerningen/ Den opryndelige
Synd vide de inted aff.

Om huad der er ført vdi S. Peders
Skib igen hoss de Romere.

✂ HEr til haffue wi nu sist hørt/ huad der er hugget forborde/ oc affskibet/ forlaassit och vdkast aff S. Peders Skib/ Nu ville wi høre huad Paffuens Folck haffuer skibet ind igen/ den tid de rette Styremend/ oc det gode Redskab vaar omuent til Ny Styremend oc nyt Redskab.

✂ * Thi da sette Paffuen/ sig selff til Styremand/ der Gud Fader Søn oc Hellig Aand/ met deris baadsmend/ religion oc lærdom/ vaare kaste offuer borde/ Oc da loed hand indføre i Skibet/ som hand da kaldede den Romere Kirske/ adskillige Bylter aff Menniskens lærdom om Fri vilie/ Munckeløffte/ Viiduand/ viid Røgelse/ Salt/ Liuss/ Billeder etc. || dem vil ieg kortelige offuerløbe/ at ieg kand disnarere komme til ende met denne Ni hundrede Aars histori.

✂ * Først ville wi see huorlunde den Romske Styremand sider ved Rorit oc tager selff Godz ind i Skibet/ som den aller ypperste/ ia som den aller mectigste/ vdi Guds sted/ som Daniel oc Paulus tale der om.

✂ * End dog hand foractede baade Faderen oc Sønen (som Dieffuelen giorde) dog loed hand sig kalde Christi Stadzholder her paa Iorden/ oc den hellige Kirskis hoffuit longt offuer al den Hellige Scrifft/ saa at hand vilde haffue mact alene/ at vdtolcke hende effter sin mening/ Thi mand sagde om hannem/ at hand haffde i sit hiertis skrin al ræt/ vere sig Guds eller Menniskens || ræt/ Ia at hand haffde mact offuer alle Concilia/ oc at vende om effter sin kødelig Mening alt det som findis i den Hellige Scrifft/ saa at i den gandske Verden/ skulde icke vere it Menniske/ som kunde bliffue saligt/ vden det vaar hannem vndergiffuet/ oc at Nøglene oc baade Suerd skulde vere hannem giffne/ som der staar/ See her ere thu Suerd/ paa det hand skulde haffue Herredom offuer alle. Oc met den almectighed kunde hand dispensere met alle oc fri dem aff deris løffte oc fra Guds Budords lydelse/ Hand haffde icke behoff at predicke oc lære/ ey heller hans Biscoper oc Prælater/ men aleniste at de kunde stride for den hellige Kirske/ oc der faar/ maatte hand ocsaa strax (sagen wforhørt) tage aff dage dem alle som talede eckon it ord mod hannem || Hand haffde ocsaa mact offuer Dieffuelen at biude offuer hannem/ oc befale hannem huad hand vilde/ oc tage Siele vdaff Skersilds pine etc.

✂ * Nu ville wi see huad for Bylter eller Packer hand haffuer ført i Skibet igen.

✂ * Den første Bylte vaar fuld met Menniskens lerdom/ oc kom i steden igen for de thi Guds Budord/ oc strax kaldede de samme Menniskens lære en fuldkommenhed/ oc sagde Mennisken Salighed til/ som dem beuarede/ oc dem fordømmelsen til/ som icke beuarede dem/ oc at saadanne skulde affskæris/ ved Band/ fra Christendommen/ oc kaldis Kettere oc Scismatici/ det er affskorne. Huor aff det kom/ at Folck bar større redsle for at holde Menniskens lære || end Gudz lære ved mact.

✂ * Den anden Bylte vaar Menniskens Fri vilie/ huor met huert Menniske kunde fuldkommelige holde Louen til punct oc til pricke/ oc elske Gud offuer alting/ aff gandske Hierte/ 85 oc at alt det/ som it naturligt Menniske er metfød/ skulde end nu vere helt oc huldet/ effter det gruselige Adams fald/ saa at it Menniske kunde vere beskickit til at holde alle vor Herris budord/ oc til at gøre alle gode Gerninger. Ia fuldkommen der til/ saa at Closter leffnit kaldedis den fuldkommeligste Stat/ Ia den Engelske oc Himmelske Stat. Er icke det gruseligt at høre? oc end besønderlige dette forbandede stycke/ at
det skulde regnis lige ved Christi verdskyld at vere/
O blindhed offuer al blinhed. ||

✂ * Den tredie Bylte vaar de samme Muncke løffte oc Closter løffnit/ meget weens indenbyrdis dog lige huldne ved Christi Høyuerdige Daabssens Sacramente/ naar de loffuede deris faarmand lydelse/ kyskhed och fattigdom/ Lydelsen skulde vere offuer Foreldernis Lydelse/ Kyskhed skulde veyersige Ecteskab/ oc Fattigdom skulde forlade Verden oc gøre Guds Børn/ som der staar wbeskemmet i S. Francisci Regel i det v Capitel saa screffuit/ Kære brødre/ denne er den aller Høyste Fattigdoms høyhed oc ypperlighed/ som gør eder til Børn och arffuinge vdi Guds Rige/ huor haffuer mand hørt større bespaatelse
mod vor Herris Iesu Christi røde rosens blod/
oc mod den hellige scrifft etc. ||

✂ * Dog skulde dette vere deris ypperste fuldkommenhed at vide inted/ at vere wforsøcte/ at feye effter der som Quindfolck ginge/ at foruare sig for kødmad/ at beholde selff en part aff deris Gudelighed/ oc at sælie andre den anden part dyre nock.

✂ * Der skulde besynderlige klædebon til besynderiige skw/ patiner/ klaatzer/ belte rebet/ Cappe/ kul/ Skabellarius oc andet saadant/ det skulde vere det aller helligste.

✂ * Ia den ene trode sig at bliffue salig i en sort Cappe/ den anden i en Huid/ den tredie i en graa/ den fierde i en braagede/ den femte met sin veyermølle/ den siette vdi sin almutze/ som hine Canonici regulares/ som vaare ocsaa som hine || Caponer/ bundne fra Ecteskab/ dog icke fra Quindfolck/ som paa kende/ om mand skal tale groffuelige der om. Gud giffue dem end nu en god omuendelse som henge vdi det hyggeleri/ oc i det skarn.

✂ * Den Fierde Bylte vaar fuld met Viid vand vdi Flasker oc stencke kelde

✂ * Den Femte vaar fuld met Viid Røgelse/ viid Salt/ viide Liuss etc.

✂ * Den siette vaar fuld met Billeder/ oc de andre fulde met anden affguderi/ Huor om vilde bliffue for langt at scriffue

✂ * Der faare ville wi lade disse Bylter fare/ oc beskue deris ypperste oc kaasteligste klenodier i Paffuedommet/ huad de haffue udi sig/ som ere. ||

• i Messen
• ii Helligens paakaldelse
• iii Skiersild
• iiii Iertegen
• v Pelegrims ferd/
• vi Hellige Mends been
• vii Afflad/
• viii Brøderskab/
• ix Viielser etc.

Om Messen.

✂ HVor stor en Christi høyuerdige Sacramentis oc Nadueris vonbrug den Paffue Messe met sin Canone oc anden tilbehøring haffuer verit/ det er nu aff Guds naade den meninge Mand vitterligt oc kundgiort. ||

✂ * For det andet ocsaa/ at mand lagde tiden/ steden/ oc personen al samme Messis myndighed til/ at det skulde vere it viid alter oc altersten/ en raget oc smurd præstmand/ saa at Guds befalning ordening oc skick haffde inted der met at gøre.

✂ * For det tredie/ at deris Gerning i samme Messe/ vaar it Offer for leffuendis oc døde/ som mod krig oc aarlow/ mod pestelentze/ mod wtimelig verlig/ for Heste/ for Køer/ for døde elementer/ for pendinge etc. Paa Guds Legems dag maatte Cibauit holde faare/ Oc huer Fest i Aaret/ haffde sin Messe/ dog gaffue de almuis folck aleniste om Paaske tid/ eckon den 87 ene part aff det/ de haffde der faar hender/ Men huor mange andre vonbrug de haffde der hoss/ at lucke || det inde vdi Monstrantzen/ at bære det om Kieregaarden/ om byen/ om i Marcken/ føre det til skibs vd paa stranden/ oc saa hen at/ det vil ieg lade fare/ at det bliffuer icke for langt oc eder kedsommeligt at høre.

Om helligens paakald.

✂ DEtte vaar oc en aff deris ypperste klenodier/ at søge til de affdøde helligen oc kalde paa dem om hielp/ oc at det skulde vere Gud behageligt/ oc de skulde kunde forhuerffue oss Guds Naade/ met deris forbøn/ oc Iomfru Maria faar dem alle etc. Oc at wi der faare skulde faste deris afften/ oc hellige deris dag/ oc bygge dem templer oc || Capeller oc holde Messe aff dem/ oc vduele dem til vore Patroner/ at huer fick sin/ huilcken hand skulde faste oc fire til/ oc holde vdaff/ som aff Gud selff. Fattige enfoldige Mennisker komme de til at tro/ om Helligen at de obenbarede sig faar folck/ at de giorde Iertegen/ Oc Folck bleffue saa beskuffede der met. Claus Dæen her vden faar Københaffn/ ved S. Anne/ som de kaldede/ viste end nogit her aff/ Men huo kand opregne alle de veyrstyggeligheder/ som der met fulde? oc vaar dog altsammen lige tuert imod alle Patriarckers/ Propheters Christi oc Apostelernis lærdom/ Ia tuert imod det Første budord oc imod den gandske hellige Scrifft.

Om Skiersild. ||

✂ HEr er grundsuppen/ Her hengde det paa altsammen/ der skulde vere en besynderlig Sted/ som de kaldede Skiersild/ til huilcken de affdødis Siele skulde bort føris oc der pinis for deris Synder/ effter døden til en tid/ somme i thi/ somme i hundrede/ oc somme i mange tusinde Aar/ effter huer deris Gerninger/ oc som de kunde faa Messer oc Guds tieniste her paa Iorden effter dem/ oc Paffuens afflad oc som 88 deris Slect oc Venner haffde pendinge til at komme dem til hielp met/ at deris pine kunde stæckis oc forkortis dem faare/ Ellers maatte de bliffue der i siu Aar for huer Synd som de haffde icke screfftit/ ey helder || giort fyldeste for/ om deris venner lode dem icke komme der fra ved Messer/ ved Pelegrims gong etc. Her aff er det/ at mand skulde holde Vigilias oc Siele messer/ Item Aniuersaria/ det er/ Aars tid oc begengelse for de døde/ met den Rw/ oc det sorte klede/ offuer en ledig Ligbar/ som mand bar Røgelse omkring/ oc stencte viid vand paa/ oc sang Libera me Domine etc. der offuer.
Saadan kram førde Dieffuelen i Skibet/ ved spøgelse ocp
falske obenbarelser/ at hand der met kunde
stadfeste affguderi oc menniskens
egne Gerningers
verdskuld.

Om Spøgelse.

✂ SPøgelse kaldis Dieffuelens kaageleri/ huor met hand loed giffue faare/ ved sine Creatur Papisterne/ at de affdødis Siele komme igen aff Skiersilds pine/ som de ocsaa kaldede dem der faar Gengongere/ oc gaffue Folck deris vilckaar til kende/ oc huorlunde de kunde bliffue reddede aff Skiersilds pine/ Suckede/ græde/ stønde oc gaffue sig/ at de maatte icke lengete vere vde/ for de haffde deris beskicket tid aff Diefflene/ Huor lenge de maatte vere vde/ lige som der haffde verit it Seyruerck vdi Skiersild/ oc de viste huor mange timtner de maatte vere borte/ oc holde saa Diefflene met Tro oc loffue/ at de vilde komme igen i pinen. Læss den Fierde bog/ ex Dialogo Gregorii/ da faar du dette at see/|| oc end at Messen kunde alderrnest hielpe dem der vd. Thi det duede saa vel til at gøre det Aandelige folckis Stegers fed/ oc til at stadfeste den wgudelige Paffue messe met/ imod Christi hellige Naduere. Siden der hoss kunde de ocsaa haffue hielp 89 aff Pelegrims gong/ aff Liuss/ som mand tende op paa deris graffue/ oc elders for deris Siele/ item aff almissegerning etc. Deroffuer lode de sig mane/ belgede met øyen/ oc lode ilde/
lige som det giorde dem ont/ met andre dieffuelens
Skalckheder/ som hand er en Mestere
der paa/ oc haffuer lenge
kundet Kaansten. ||

Om Pelegrims gong

✂ VEd denne Pelegrims gong/ et mange købsteder opbygde vdi Tydskland/ som Aken/ Duren/ Collen/ Vilsnack/ Stierberg/ S. Anne Dal etc. saa vel som i Danmarck oc andersteds. Thi mand prædickede at det vaar saa Gud behageligt/ oc at mand forhuerffuede der met/ det euige liff/ lycksalighed her paa Iorden oc veyrquegelse aff Skiersilds pine/ Oc dieffuelen soff icke her til/ met sine falske Iertegen/ som Christus oc S. Pouil propheterede om/ oc som alle Papisternes bøger ere fulde der aff/ som om den S. Iacobs broder der hengde i Galien/ oc her i Danmarck/ om Seuerin pilckelaass etc. Her met finge de | Vox/ Hør/ Hamp/ Staal/ Guld/ Sølff/ Pendinge oc alle honde igen. Der offuer bleffue mange vnge menniske forderffuede/ oc Iomfruer krenckede etc.

Om Hellige Mends Been.

Beslutning.

✂ SAa haffue wi her Paffuedommet vdi noger maade bescrefuet och affmalet/ huorlunde den Helige Kirke (som ved S. Peders Skib forstaas oc haffuer verit oc varit fra første Verdsens begyndelse vdi Patriarckers/ Dommeris/ Kongernis/ Propheters/ Machabeers/ Christi oc Apostlernis/ ia ocsaa i de hellige Fedris tid/ vdi || det Ny Testamente vnder Tyranners vold og Kætteris modstand) haffuer verit nu i lang tid plustrit/ røffuit oc saare ilde met faret aff de Romske Paffuer/ oc støt/ slaget oc velt hid oc did/ aff 107 Staarm oc bylier ved Menniskens lære. Ia noget nær suncken oc vnder gaait i løgen oc Tyranni.

✂ * Men huorlunde det er tilsammen klincket oc bøt igen vdi disse tredue Aar oc lenger/ ved den salige Guds mand Lutherum/ oc huorlunde at Christus vor Saliggører selff nu regerer samme Skib igen ved sit hellige Euangelium oc formedelst de Høyuerdige Sacramenter/ effter at de wgudelige Kremere/ vedzler/ tiffue/ Røffuere oc Sørøffuere ere vddteffne oc vdiagede der aff/ end dog det et alle Flomme || Christne vel vitterligt oc obenbarligt nock/ dog vil ieg end nu/ paa det aller korteligste sette her effter huad himmelske Kram der er indført igen i S. Peders Skib/ vdi en summa oc her met bekende min Tro oc lærdom/ som mine metbrødre oc mettienere Superintendenter i disse thu Konge Riger oc aff dette Vniuersitet her i Københaffn haffue bekent oc bestaat i deris tid oc ere bortfarne til det euige Rige/ somme faar oc somme effter Salige docter Morthen Luther/ Crucigerum/ Vrbanum Rhegium/ Vitum Theodorum/ som den salige Mester Iohan Vendel aff Ribe/ Mester Iacob Skøning aff Viborg/ Docter Iens Sining Theologus her aff Scholen/ Mester Frantz Vormordsen aff Schaane/ Docter Oloff Chrisostomus aff Vendsøssel/ Mester Taarbern aff || Trundhiem/ Mester Andris
Matsen aff Oslaa/ oc her Sitzer aff Island/
alle salige met Gud/ oc soffne hen
til en gledelig opstandelse.

Følger her en kort summa paa vor
Saligheds lærdom.

✂ GVd almectigste haffuer vdaff sin store Miskunhed/ oc Kierlighed/ vdualt oc forseet til den euige Salighed/ oc til sit Rigis arff alle dem/ som skulle bliffue salige/ oc det vdi hans enborn Søn/ vor Herre Iesu 108 Christo/ til at leffue vdi kierlighed og gode Gerninger/ icke som Mennisken selff optencker/ oc gør effter sit eget gode Tycke/ men som hand selff haffuer beredet til oss/ at wi skulle vandre vdi.

✂ 2 Effterdi at wi ere forseet oc vdualde faar Verdsens begyndelse/ aff Gud/ til at bliffue salige oc wstraffelige/ vdi vor Herre Iesu Christo/ det er/ ved Troen/ til Iesum Christum/ da er der oc inted || andet naffn eller ting/ vdi huilcket wi kunde bliffue salige/ oc faa Syndsens forladelse/ vden aleniste Iesu Christi/ vor Herris Naffn/ som oc alle Propheter bære vitnesbyrd om.

✂ 3 Der faar kand inted Menniske fortiene sig selff Guds naade oc Syndsens forladelse/ men det er en naadelig skenck oc gaffue/ aff Guds barmhiertighed oc miskundelighed/ foruden al Menniskens fortienste oc verdskyld/ aleniste for Iesu Christi vor Herris skyld.

✂ 4 Her vdaff følger det at alle de/ som ville købe/ selie/ fortiene oc forskylde Guds Naade oc Syndsens forladelse met deris egne/ eller andre Menniskers gode Gerninger/ de ere formaledidede oc haffue ingen part eller deel vdi Guds rige. ||

✂ 5 Thi gode Gerninger gøre oss icke gode faar Gud/ men de ere oss faar Menniskerne it tegen/ at wi ere gode oc fromme aff Guds Naade/ lige som Fructene vduise oc giffue Træsens dygd oc godhed til kende. Icke ere helder gode Gerninger vore egne Gerninger/ men Guds Gerninger vdi oss. Thi Guds Børn regeris aff Guds Aand.

✂ 6 Der faare ere ocsaa de Gerninger icke gode/ oc skulle icke helder kaldis gode Gerninger ihuor gode oc hellige de kunde siunis at vere som Menneskene selff optencke/ oc effter deris gode Tycke/ lære oc befale andre at gøre. Thi Gud dyrckis oc æris til forgeffuis met dem/ Fordi at hand vil æris oc dyrckis aff oss/ effter sine egne Ord/ oc Guddommelig vilie/ huilcken hand || haffuer fuldkommelige nock obenbaret oc vdtryct oss vdi den hellige Scrifft.

✂ 7 Gud almectigste vil haffue sin ære aleniste for sig selff/ oc hand kand ingenlunde lide/ at hans ære tilleggis nogen 109 anden/ oc hand vil der faar aleniste selff anrobis/ bedis/ paakaaldis/ trois/ oc bekendis for den eniste hielpere/ Frelsere oc saliggørere der forlader synderne for ingens verdskyld/ men for sin egen Godheds oc Naffns æris skyld.

✂ 8 Der faar skulle wi indfly aleniste til Gud/ anrobe/ bede oc paakalde hannem/ vdi al vor nød/ ved Iesum Christum oc i Iesu Christi naffn/ som er vor eniste Middeler/ Talsmand oc Patron/ som ocsaa beder for oss. ||

✂ 9 Gud er ingenlunde begerendis aff oss nogen gaffue aff Guld/ Sølff/ Gods eller pendinge oc hand kand icke helder tienis oc dyrckis met noget saadant/ men aleniste met Aanden oc Sandhed/ som er it ræt angerfult Hierte/ som bekender sin synd oc ondskab/ oc troer paa Guds Miskundheds och Barmhiertigheds mangfoldighed.

✂ 10 Fordi finder mand oc ingen Bøn vdi den gandske hellige Scrifft til nogen anden end til Gud aleniste. Oc icke helder vdi nogen Helligens/ eller andris naffn/ men aleniste paa Guds æris trøst oc tillid. Men at Gud formanes vdi nogle Bøner ved Abraham Isaac Iacob oc Dauid/ det skeer icke ved deris fortienste men ved Gudz ords oc forietternis trøst oc tillid/ som dem bleffue loffuit oc tilsagt aff Gud/ oc alle deris rette affkomme.

✂ 11 Vor Herris Iesu Christi blod/ oc icke vied vand/ eller noget andet/ afftoer alle vore Synder.

✂ 12 Ved dette Iesu Christi vor Herris blod afftois alle deris synder som ere en gang Døbte vdi Faders/ Søns oc hellig Aands naffn oc fordempe/ nedtrycke/ døde oc begraffue i sig/ Syndsens løst/ kødelig begering oc attraa/ oc ved Troen til Iesum Christum leffue effter Guds ord oc vilie. Oc der faar kaldis Daaben i den hellige Scrifft/ Bodsens Daab/ for wi negte oc forsage oss selff vdi Daaben/ oc bekende oss for arme Synder/ der hoss ocsaa tro oc forlade oss/ paa den Bod som Christus Iesus vor Herre haffuer giort || for vore synder/ oc der til met loffue wi oc tilsige vor Herre/ vor Synders bod oc bedring.

✂ 13 Foruden Blods vdgydelse/ er ingen Synds forladelse/ 110 som der staar klarlige til de Hebræer. Vdi Paffue Messen vdgydis inted blod. Thi er der ingen Synds forladelsse i Messen/ Men paa Kaarsens galie vdgydede Iesus Christus vor Herre sit blod for alle vore Synder.

✂ 14 Siger ocsaa samme Epistel til de Hebreer/ at vor Herre Iesus Christus haffuer hellig giort oss een tid ved sit Legoms Offer/ som een tid er skeet/ oc kand icke ske tidere/ som der staar strax til forne i det niende Capitel. Fremdelis staar der saa/ at hand haffuer || met det samme aleniste Offer/ som een tid er skeet/ forhuerffuit oss en euig genløselse/ oc fuldkommelige helliggiort/ det er/ forhuerffuit oss syndernis forladelse.

✂ 15 Her aff er det io klart/ at der forhuerffuis ingen genløselse eller forladelse met Paffue Messen/ icke kand Messen helder kaldis vdi nogle maade it Offer/ for synden/ men huo det siger oc lærer/ hand siger oc lærer mod Guds ord oc mod den euige sandhed. Oc al den lærdom er en formaledidet lærdom som lærer noget/ noget andet/ at kunde hielpe til vor Salighed/ end som det hellige Euangelium lærer oc indholder.

✂ 16 Effter vor Herris Iesu Christi egne ord/ oc den Apostoliske || lærdom/ edis oc drickis vdi Christi Naduere hans sande legom oc hans sande blod/ icke til at forhuerffue Syndernis forladelse met/ som er een tid forhuerffuit aff vor Herre Iesu/ paa Kaarsens Galie/ men til en stadfestelse/ paa vore Synders forladelse/ oc til at begaa/ betracte/ ihukomme/ kundgøre/ loffue/ prise/ tacke oc ære Gud/ for den store/ wbegribelig kierlighed/ som hand haffuer beuist oss met sin egen Søns død og pine/ for vore Synder.

✂ 17 Bisper oc Præster vdi den hellige kircke ere skickede til at predicke/ at skiffte oc vddele vor Herris Iesu Christi Høyuerdige Sacramenter/ oc icke til at offre dem for deris eller andris syndere/ Oc skal Alterens Sacrament annamis aff alle Christne Menniske i begge || Parter/ som kaldis vdi Scrifften/ nu Herrens brød oc kalck/ nu hans legem oc blod.

✂ * Der faare ere de icke den Hellige Christne kirckis rette Præster/ men deris egen Bugs tienere/ som ere skickede mod 111 Guds ord oc befalning/ til at offre oc icke til at vdskiffte Herrens Sacramente. Saadanne ere alle Messe præster/ som icke andet gøre end sige Messe.

✂ 18 Effterdi Gud haffuer strengelige forbaaet al horeri/ skørleffnit oc boleri/ oc indsæt/ skicket oc velsignet den hellige Ecteskabs stat oc leffnit for alle dem/ som der til ere bequemme/ oc haffue icke Iomfrudoms naade oc gaffue/ da dømmis alle de/ vere sig Præster/ Muncke/ Nunder eller andre/ som leffue || anten lønlige met Hiertens samtycke/ løst/ brønde og begering/ imod det siætte bud/ eller oc obenbarlige/ met vduortis Gerninger oc leffnit der imod/ forlaabne Christne oc menædere at vere/ hine faar Gud oc disse faar Gud oc al Verden.

✂ 19 Ecteskab bør effter Guds egit ord oc befalning/ at vere alle Mennisker Frii til at indgaa oc anname/ saa at det kand icke bliffue nogit Menniske formeent eller wfriit for noget løffte eller Menniskens forbuds skyld/ Oc er Ecteskabs forbud (der faare) vnder kyskheds oc renheds skin oc prætext it løgenactigt oc Dieffuelsens forbud oc lærdom

✂ 20 Faar Gud regnis/ actis/ ansees inted/ som hannem kand vere || behageligt/ vdi it Menniske/ end aleniste Troen til Iesum Christum som giffuer sig til kende/ oc beuiser sig
imod sin Neste/ vdi Kierlighed/ oc aleniste
ere de de rette Christne/ som dyrcke
oc tilbede Gud i Anden oc
i Sandhed.

Til den Christen Læsere.

✂ ENd dog/ min Fromme Christen/ ieg bruger i denne Bog de figurer om S. Peders Skib/ oc om den hellige Christelige Kirske/ som er Metaphora/ oc Allegoria/ da vil || ieg icke at nogen skal vrangelige førstaa det/ lige som den hellige Kirke skulde vere grundet oc bygget paa S. Peders person/ som det Papistiske folck haffuer nock abet sig met den Voxe Nese/ som de sette paa disse vor Herris Christi ord.

✂ Du est Petrus/ oc paa denne Klippe vil ieg bygge min Menighed/ der met/ at de lagde S. Peder det til/ at hand skulde være grunduolen oc den ægsten eller hiørnesten som den hellige Kirske er bygd paa/ ia hendis Hoffuit til met/ huor aff de Romske Paffuer haffue altid roset sig/ oc indset der faar S. Peders nøgeler/ som de kalde/ vdi deris buller oc indsegler/ lige som de haffde mact aff hannem/ at lade op oc lucke til/ at løse oc binde/ ia at bruge begge Suerd etc. alligeuel at den || hellige Scrifft er lige tuert imod deris mening/ oc legger vor Herre Christo selff det til/ at hand er den rette Grunduol/ den rette Hiørnesten/ oc sin hellige Christelige Kirskis rette Hoffuit/ oc ingen anden.

✂ * Det første beuisis i Cor.3. Der kand ingen legge en anden Grunduol/ end den som lagt er/ som er Iesus Christus.

✂ * Det andet beuisis Psal. 118. Den Sten som Bygnings mendene bort kaste/ er bleffuen til en Hiørnesten/ Huilckit Verss vor Herre Christus beuiser hoss Matheum/ at være Propheteret om hannem selff oc om ingen anden.

✂ * Det tredie beuisis Ephe: i. Hand sette Hannem til Menighedens Hoffuit offuer alting/ huilcken der er hans Legem.

✂ * Oc mange andre steder det beuisis i den hellige Scrifft/ ocsaa at Christus gaff befalning ved Nøglene/ at løse oc binde/ at forlade synder oc beholde dem/ at oplade oc tillucke etc. Der faar bør ingen at legge S. Peder til/ det som hør vor Herre Christo alene til.

✂ * Saa skal mand icke helder legge S. Peder den hellige 113 Kirske til/ for hun kaldis her i denne bog/ hans skib/ for de tho aarsagers skyld som berøris først i bogen oc vdtydis hen bedre i denne samme bog || alle uegne/ ath den hellige Kirske kaldis och er vor Herris Christi Skib. Thi end dog vor Herre Christus traadde ind vdi S. Peders skib (verdslige at tale) da forloed S. Peder dog/ samme tid/ sin baad eller skib/ och traadde ind i vor Herris Iesu Christi skib/ det er/ ind vdi den hellige Christelige Kirske oc fulde saa Christum effter/ det samme bør ocsaa alle dem ath gøre/ som ville bliffue salige hoss vor Herre Iesum Christum.

✂ * Der faar min gode Christen Broder oc ven/ vil ieg haffue dig paamint/ at saa tit/ som ieg neffner S. Peders skib i denne bog/ huorlunde at det er ført om kring oc vonbrugt paa det siste i Paffuedommet/ da vil ieg haffue forstaad der met/ vor Herris Iesu Christi skib/ det er/ hans || hellige Christelige Kirske/ som er grundet oc bygget paa hannem/ oc hand er hindis hoffuit etc.

✂ * Icke er det heller nyt eller wseduanligt at bruge saadanne Figurer oc lignelser til opbyggelse och til Guds Ære/ som mand finder tusinde exempler om saadanne Figurer/ oc end finder mand ocsaa at dette ord Skib mercker Huss/ Stad/ Kirske etc. Som Esaias scriffuer om Tyro oc andre Søsteder saa sigendis. Græder i Skib paa haffuet etc. huor met hand mener alle omliggendis Øer oc steder. Oc Salomon ligner en from Quindis husholding vid it Skib/ oc siger/ Hun er lige som it Købmands Skib/ som henter sin næring langt borte. Oc den hellige Augustinus bruger mange stede denne lignelse/ som || mand maa læse offuer den ciii Psalme/ Skibene løbe paa vandet oc icke syncke/ Skibene (siger hand) forstaa wi at vere Menigheden/ som vandrer vdi Fristelsers staarm oc bylier/ vdi denne Verdsens flode iblant store og smaa Dyr. Christus er Styremanden paa sit Kaarsis træ etc. Læss det samme offuer S. Hansis Euangelii siette Capitel. Item vdi den xiiii. prædicken offuer Matthæi Euangelium scriffuer hand saa/ Den stund Christus beder paa bergit/ da driffwer Skibet faar vind oc voffue vdi det dybe haff/ men det kand 114 icke siuncke/ for Christus beder. Kære Brødre tencker at det Skib er den Hellige Christelige Kirske/ oc den staarmende Haff er denne Verden/ oc naar hun lider forfølgelse/ da reser sig en stor Staarm offuer Christi baad eller skib. ||

✂ Effter disse oc andre saadanne exempler bruger ieg denne samme lignelse forhaabendis/ at det holdis mig til gode oc tagis mig icke vdi nogen vrang mening/ effterdi at huer from Christen/ veed io vel aff Guds Naade/ huad hannem bør at holde om vor Herre Christo/ oc huad om S. Peder Apostel.

✂ Herren gaar faar etc. Hannem ske loff/
priiss oc ære til euig tid
amen.