Palladius, Peder Peder Palladius' Danske Skrifter

HEr begynte atter igen den Christne hob/ at rette sig op oc fick it haab/ at det maatte end da bliffue gaat. Men i denne Verden er inted fast oc vist/ det mand kand forlade sig til. Denne Iouenianus bleff icke vden siu Maaneder i Regementit/ oc døde vdi it ny kalkit herberig aff kalck oc stanck i en Stad ved naffn Dadastana.

* Den tredie fra hannem ved naffn Valentinianus vaar ocsaa en Christen Keysere. Mand siger at det skal tilige krøge/ en god kraag skal vorde/ det findis ocsaa sant at vere vdi denne Valentiniano.

* Thi der hand vaar end da vdi tieniste met den wgudelige Iuliano/ gaff hand en affgudiske Prest/|| som stencte Viid vand paa hannem/ en kind hest/ strax i Kirske dørren oc sagde. Hui stencker du skarn paa mig? Ieg bliffuer mere skiden der aff end ren/ det vaar oc i sandhed saa.

59

* Men hand tog en anden til sig i Regementit som hed Valens oc vaar hans Broder/ hand vaar en Arrianer/ oc der faar vaar hand de Christne saare hadsk oc forfulde dem paa det høyiste/ som den histori om de Edessener vel vduiser/ der hand gaff sin Slaatsherre en kindhest/ oc en grum befalning der hoss at alle Christne vdi den gandske Stad skulde anden dag ihielslaas i Kirsken/ Men det bleff aff Guds naade affuent ved samme Slaats Herris snilde raad etc. Tyrannen fick sin fortiente løn. ||

* Thi der hand icke torde saa ilde fare met de fattige Christne/ som hand gerne vilde den stund hans broder Keyser Valentinianus leffde met hannem/ oc hand bleff effter hans død saa megit hadskere/ mod dem vdi try samfelde Aar/ bleff hand først faargiort aff de Gother/ oc siden opbrent vdi it armt hiurde huss. Sic transit gloria mundi. Saadan ende faar det met denne verdsens praal oc wgudelige væsen.

* Vdi denne tid vaar S. Augustinus it vnct Menniske/ oc lidet tilforne leffuede disse effterscreffne Patres Basilius/ Epiphanius/ Ambrosius/ Cirylius/ Nazianzenus oc vaare Biscoper oc screffue gode bøger huer i sin Sted/ som hand bode.

* Oc de haffde disse Rettere || Fotinum/ Iouinianum oc Vigilantium at dragis met/ Oc da vaar det Concilium til Constantinopel mod Macedonium oc Eudoxum/ som de haffde ocsaa at dragis met.

* Oc der nu Damasus Paffuen i Rom/ met sine effterkommere/ ginge frem met deris wgudelige Ceremonier/ Menniskens paafund och skick/ da bleff Rom forstyret och forderffuit aff de Gother/ oc det aff Guds synderlig dom och tilladelse/ Thi naar det vil icke andet vere/ da faar hand selff/ at slaa der iblant etc.

* Vdi saa maade bleff da Keyser Valens Tyranni oc grumhed/ oc den gandske Staarm nidlagt ved de Gother/ som det gerne skeer/ ath naar de Christne haffue engen redning heller vndsetning hoss Mennisken/|| da pleger Gud at sende fiende offuer fiende/ oc faar dem at ryckis til sammen/ saa at de Christne vndkomme da deris forfølgelse/ oc bliffue 60 reddede/ Som Gud fride Dauid ved den Suend der kom rendende til Kong Saul/ oc gaff hannem til kende/ at de Philisteer vaare indfaldne i Landet/ der maatte hand lade Dauid fare/ som hand haffde faar sine øyen/ oc giffue sig mod de Philisteer oc bleff siden met sin Søn Ionatha slagen i strid/ och Dauid bleff Konge effter hannem. Saa kaster Gud bladet om ocsaa paa denne dag/ tencke sig der effter/ huo som der ligger mact paa/ Gud siunis at soffue ved de Potentaters Tyranni oc grumhed. Men den soffuer icke/ oc icke end heller slummer som beuarer Israel. Soffuer hand end da soffuer hand icke offuer || sig fordi.