Palladius, Peder Peder Palladius' Danske Skrifter

EBion/ som vaar til paa det halffemtesinds tiue oc fierde Aar/ effter Christi opfarelse til Himmelen/ som mand maa læse || i Kirskens Historier om hannem/ haffde sin kætteti oc vildfarelse i disse thu stycker.

* Først vilde hand/ at Mose low/ met alle sine Ceremonier met omskerelsen/ met dage/ mad/ kledebon/ offer etc. skulde ved mact holdts/ der faare forskød hand S. Pouels Episteler/ for de lerde lige tuert imod/ som der/ Lader ingen dømme eder vdi mad eller dricke etc.

* Men huo befaler mere at mand skal end nu holde alle disse vduortis ting/ som vaare Mose oc det Iødiske Folck aleniste befalede/ end Paffuen i Rom? Mange Samuittigheder ere nu mere plaffuede met de Ceremonier/ end det Iødiske Folck vaar vnder Mose. Huo taar i Paffuedommet ede it stycke brød || eller kød/ paa deris budne Faste dage?

* Sandelige Paffuen vaar en langt verre Kætter i de stycker end Ebion vaar i sin tid. Mose Ceremonier finge ende i det Ord som Christus talede paa Kaarssit/ Consummatum est/ det er/ huad i Mose low vaar sigureret oc screffuit om mig/ det haffuer nu ende/ oc huad der hører til Menniskens Salighed/ det er nu fuldkommet. Der faar haffde icke de Paffuer i Rom burt at oprippe saadant igen. Thi Christus købte det dyre nock/ før end at hand fick giort ende der paa/ oc begynte sit ny Testament. Det beuise vel de herlige S. Pouils Episteler til de Romere oc til de Galater/ oc den Epistel til de Hebreer/ at Christus er dem inted nøttelig/ men de ere faldne fra || Guds naade/ som ville hente deris retferdiggørelse aff Mose lowis gerninger.

* For det andet/ haffde ocsaa denne Ebion en falsk mening/ om vor Herre Christo/ at hand skulde icke vere vden aleniste it Menniske/ oc icke en sand Gud/ oc det imod den gantske hellige Prophetiske oc apostoliske Scrifft.

* Huad Paffuen holder om vor Herre Christo/ giffuer vel hans lærdom til kende/ hand gør vor Herre Christum til en streng Dommere/ oc træder Christi Testament oc nockgørelse 96 vnder sine fødder/ alligeuel at der er ingen Salighed vden ved Gud/ oc ingen forladelse/ vden ved Christum/ Men hand foracter dette altsammen oc sælier folck for pendinge/ sine Gerninger som er Messen/ Afflad etc. ||

* Basilides som vaar til vdi det hundrede oc treduende aar effter Christi opfarelse/ oc scriffuis om hannum ocsaa vdi kirkens historier/ hand bar saa faare/ at Christus bleff icke Kaarsfest/ men at Simon Cireneus bleff kaarsfest i hans sted/ Huo der nu holder faare/ at Christi Verdskyld oc blods vdgydelse skal icke kunde vere nock til vor Salighed/ vden vore Gerninger komme der til met/ hand er lige saa god/ som Basilides vaar/ Nu er den gantske Paffuedom i den mening/ Der faar er Basilidis Kætteri ved mact i Paffuedommet/ S. Hieronimus kalder Basilidem en Mester vdi al wrenlighed/ dog haffuer hand sine Mestere vdi Paffuedommet.

*Huad skal ieg sige om hine wrene Gnosticis/ huad skal ieg sige om Valentino/ om Marcione/ om de || atianer oc Encratiter/ om huilke du kant læse i Kirckens Historier/ oc ligne saa sammen oc dømme selff der paa/ om deris vildfarelse findis icke ocsaa i Paffuedommet. Wi ville fram bedre til de andre Hoffuit kættere/ først ville wi satteden kætter Montanum oc Paffuen paa maalet til sammen/ oc see huorlunde de tho komme offuer ens met huer andre.

* Montanus leffuede paa det Hundrede oc halff femte sinde tiuende Aar/ effter Christi opfarelse til Himmelen/ en hoffmodige kætter met sin prophetisse oc boelskab Maximilla/ som S. Hieronymus scriffuer til Marcellam om hannem/ oc Kirskens historier vdi den femte bog/ fra det femtende Capitel til det Nittende. ||

* Hand gaff saa først faare/ at den Hellig Aand kom.icke ned offuer Apostlerne/ paa Pintzdag/ men at hand vaar endelige kommen ned offuer hannem/ det rosede hand sig aff.

* Fulde icke de aff Rom ned i dette Kætteri oc lærde saa/ at den Hellig Aand haffde icke lærd Apostlerne/ alt det som er behoff at vide til saligheden/ vdi Prophetiske oc Apostoliske skrifft/ men at mange nyttelige ting til Saligheden ere 97 obenbarede faar hannem oc faar hans Maximilla/ det et/ faar den Romske kircke/ faar Paffuer/ Biscoper/ Præster oc Muncke.

* For det andet/ sagde Montattus/ at hand oc hans Maximilla haffde forstand oc mact til/ at vdtaalcke || oc vdlegge den hellige scrifft.

* Saa gaff den Romske Montanus met sin Maximilla ocsaa faar i det Concilio til Trent/ Guds aar M. D. xLvi. vdi den tredie Samsæde/ at alle skulde saa tro/ vnder deris Siels fortabelse/ at alle Concilia (alligeuel at de vaare mod Sandhed/ oc mod sig selff indbyrdis) alle Paffuens decreter/ statuter oc obseruantier skulde holdts lige ved den Hellige Scrifft i act oc ære/ oc der giffuer hand sine prester oc muncke mact/ at tractere oc handle den hellige Scrifft/ vride oc vende den effter deris egen løst oc begeringer/ Huilcket den hellige Augustinus oc andre torde aldri gøre.

* For det tredie/Montanus sagde/ at hand lærde mectigere oc || bedre lærdom fra sig/ end Christus oc Apostlerne giorde.

* Monne icke Paffuen haffue hafft den samme mening om sig/ lad oss høre it exempel eller thu/

* Cristus befalede oc sagde i sin Naduere/ Dricker alle her aff/ der siger Paffuen ney til/ at det skal icke saa vere/ men prester skulle aleniste oc icke legfolck dricke der aff.

* S. Pouil siger/ En Tiener vdi Guds ord/ skal haffue sin ecte hustru/ Ney siger Paffuen/ en bisloperske oc boelskab maa hand vel haffue.

* S. Pouil siger/ at wi bliffue retferdige aff naade/ oc icke aff vore Gerninger/ men Paffuen vdi det Concilio til Trent i den siette || Samsæde forbander den/ som det tror.

* Lige er det saa/ om den lydelse imod Øffuerigheden/ oc i mange andre stycker/ som Paffuen haffuer fordristet sig til/ at corrigere Magnificat/ som mand siger.

* For det fierde/ Montanus vaar haard oc grum imod dem som angrede oc ruede deris Synder/ oc vilde rette oc bedre sig/ alligeuel at huercken hand selff/ eller hans Maximilla vilde rette oc bedre sig.

98

* Huor venlige oc huor mildelige Paffuen loed handle met fattige Syndere/ det vide de vel/ alle sammen/ som maatte huiske Præster og Muncke deris Synder i øret/ huad trøst oc husualelse de finge/ som Iudas fick aff Bisperne i Hierusalem (Tu videns/ der maatt du see dig || om) oc som Danyser fick i Rom/ saa at de maatte baade falde i mishaab/ oc bliffue der borte.

* Mand veed vel/ huorlunde de fattige Samuittigheder bleffue plaffuede met menniskens lærdom/ met scrifftemaal plict oc bod/ met faste oc anden nockgørelse for Synden/ der som icke bleff tenct/ end sige talet/ it ord/ om vor Herre Iesu Christo. Det er end nu i mands minde/ allegiuel at vngdommen her hoss oss/ veed icke meget der aff at sige/ Salige ere de nu i vor tid/ som aldri saae Muncke/ dog kunde de vnge spørie saa langt/ som de gamle kunde mindis/ Huo der haffde icke haanden fuld at giffue dem/ den saae de kroget paa/ naar hand kom til Scriffte/ mod de Fattige vaare de haarde/ mod de Rige som haffde || at giffue/ vaare de end noget miskundelige/. Dette kom den Montaniske Paffue aff sted/ alligeuel at hand leffde selff/ vdi Simonie oc sacrilegio/ vdi Sodomitiske synder/ i hoer/ boleri oc skørleffnit/ i had oc affuend oc i forfølgelse mod de fattige Christne/ Ia vdi alle hande legemens løst oc begerelse/ vden al anger oc ruelse/ oc fore saa der hen/ den ene effter den anden/ som Dathan oc Abyron/ som Iudas oc Simon Magus oc som denne Montanus etc.

* Her vil ieg spange offuer Nouatum oc hans Catharos/ som icke vilde lade sig vnderuise/ eller straffis aff nogen/ her mue ocsaa fare de Kættere/ som lode sig kalde Catholiske oc Apostoliske mend

* Manes eller Manicheus som vaar til ved thu hundrede trysinds tiue oc sex Aar effter Christi opfarelse/ || om hannem scriffuer Eusebius i Kirckens historier/ i den siuende bogs/ siu oc tiuende Capitel.

* Først sagde hand sig at vere den rette Guds Apostel/ vdsent aff Christo/ oc at hand annamede først den Hellig Aand.

99

* See ret til Paffuedommet/ vdi disse nefte siuhundrede Aar/ da sinder du/ at de vaare rette Manicheer/ oc rosede der aff/ at de vaare Apostlernis effterfølgere/ alligeuel at deris lærdom vaar lige tuert imod Apoftlernis lærdom.

* For det andet/ Manicheus vdualde sig tolff Apofteler/ lige som Christus giorde/ paa det ath hand vilde io vere lige ved vor Herre Christo. ||

* Men Paffuen tog dybere ind i sæcken/ oc vilde icke aleniste lade sig holdis/ Uge vid Aposteler og ved Christo/ men hand vilde vere en Christus for sig selff/ Ia en Gud i mact oc vold/ offuer Himmelen/ Iorden oc skersild/ der faare vduolde hand sig tolff Cardinaler/ som skulde vere tolff pillere oc støtter i den Romske Kirske/ end dog/ at de ere nu mange flere/ saa at hand ved dem setter Keysere/ Konger/ Herrer oc Førster til rette/ som hand vil. Siden haffuer Paffuen der hoss sine Biscoper/ Præster oc Muncke i den sted/ som Christus haffde sine halfffierdesinds tiue Discipler/ oc Franciscus vduolde sig och tolff Brødre huor mange de ere siden bleffne/ maa mand vndre paa. Disligiste fandis de Clostere som skulde vere en Confessor/ fire Euangelister/ oc tolff Apostler || vdi/ ia der hoss/ nogle fatuæ Virgines/ som skulde see dem til gode/ altsammen it abespil/ oc en formalet hellighed.

* For det tredie/ Manicheus førde en ny lærdom/ som hand kaldede Epistolam Fundamenti/ oc S. Augustinus screff meget mod samme lærdom vdi sin tid/ fordi at Manicheus actede samme sin dict/ lige ved den hillige Scrifft.

* See til om Paffuens Decret bog er icke en ny lærdom/ oc fremmet fra Christi lærdom/ oc holdis dog lige ved/ ia longt offuer den Hellige Scrifft. Saa komme de Romske Paffuer offuer ens met Manicheo.

* Her vil ieg sette Sabellium til bage/ som sagde sig at vere Mose || oc Aaron/ och forbød Kødmad och Ecteskab/ der wi haffue hørt nock om i Paffuedommet/ oc alt formeget.

* Arrius som leffuede Anno Domini ccc xx. lærde icke aleniste en vildfarende och fordømmelig lærdom mod Christi/ oc den Hellig-Aands Guddom/ som en ret Hoffuit Kætter/ 100 men fick det Verdzlig Suerd til hielp/ saa at Keyser Constantius oc andre nødde och tuingde dem alle til at tro Arrii lærdom/ mod den rette Christelig lærdom/ om de hellige Trefoldighed/ oc de røffuede Godz oc liff fra alle dem/ som icke saa vilde tro/ som Arrius lærde/ saa at der bleffue den tid flere hellige Martyres affliffuede/ end til forne/ vnder Tyrannerne/ Nero Domitianus etc. ||

* See til Paffuedommet/ End dog de haffue Christum oc den hellig Aand i munden dog forsuerie de hans krafft/ som den hellige Paulus propheterede/ oc de giffue hannem inted mere/ end det blote naffn/ at hand skal vere deris Syndeskiul/ det andet haffue de beuaret dem selff/ met Menniskens lærdom/ Gerninger oc verdskyld til Salighed/ oc de haffue der offuer opuect den gandske Verdens Mact oc velde/ mod alle dem/ som icke vilde tro oc gøre effter deris befalninger/ oc det met forfølgelse/ forderffuelse/ mord oc mandslet/ brenden/ hengen oc sencken/ som haffuer nocksom giffuit sig til kende i disse neste otte hundrede Aar/ huad for blods vdgydelse de Romske Paffuer haffue kommet aff sted/ oc besynderlige i disse fem hundre Aar/ som Iulius secundus/|| Leo decimus oc Clemens septimus. Ia Paulus Tertius haffue vel plaffuit Christendom i disse neste forgangne Aar/ met det verdzlig Øffuerigheds Suerd/ oc lagde hand afflad der til/ at mand skulde fordagtinge oc beskerme Paffdommet.

* For det andet/ Finge de gods/ pendinge oc rigdom nock/ som vilde beskerme Arrii lærdom oc de hulde dem for martyres/ som miste liffuit for Arii Lerdom.

Lige saa i Paffuedommet bleffue de Biscoper oc andre indscreffne in Canone/ oc vdrobte for hellige mend/ som beskermede Paffuens lærdom oc de kaldedis Martyres som for den lærdom maatte lide noget.

* For det tredie/ Arrianer kaldede sig Catholicos oc Orthodoxos/ || men dem/ som vaare imod deris lærdom kaldede de Athanasianer/ lige som Papisterne kalde nu dem Husiter oc Lutheraner/ som ere mod deris lerdom.

* Her vil ieg springe offuer Apollinarem/ som gaff faare 101 at Christi verdskild vaar icke nock til salighed/ Huad finder du andet i Paffuedommet?

* Disligiste vil ieg inted tale om hine Eunomianer/ som lagde deris lerdom Syndernis forladelse til/ Thi det er mere end obenbarligt vdi Paffuedommet/ at det gaar der lige saa til.

* Euchetæ/ som kaldis ocsaa Psallianer/ oc Messalianer/ om dem finder mand screffuit in historia tripartita/ de leffuede vdi det fierde hundrede Aar/ effter Christi opfarelse || til Himmelen/ som vaar Guds Aar try hundrede halffierdesindstiue oc otte. It Secte fult met ledige/ oc lade buge/ oc fraadzere/ som sade til sammen/ paa deris kor/ oc sunge Psalmer met munde klammer/ vden affladelse/ det er/ faare middag oc effter middag/ ia om natten met/ oc forstode saa det/ som Christus sagde mand bør al tid at bede/ oc Paulus sagde/ Beder foruden affladelse.

* Haffuer du icke her/ min fromme Christne/ Paffuens Sangheste/ Korprester oc Muncke/ som siunge om morgenen oc afftenen i deris Domkircker oc Closter. Ia de hyle/ røde oc tude/ oc kalde det at bede/ naar de bruge mundene fastere/ end naar de pleye at siunge Vigilias for en død som er icke meget fed/ Thi da faar/ Placebo/ patiner at gaa paa/ saa at de vide icke huad de siunge/ oc gøre ligeuel andre vise der paa/ at de siunge oc bede for dem/ och lure saa der met Folck deris Pendinge aff/ ia Vin/ Korn/ oste/ eg etc.

* For det andet/ de Euchiter arbeydede inted/ oc ey haffde sorge for hussholdning/ oc ey studerede til at Prædicke eller gøre nogit til gaffns oc til Guds ære/ men aleniste fortærede andris arbeyde oc sued/ for samme deris korsang/

* Sige icke Papisterne at de ere Aandelige Folck in vita Contemplatiua/ som icke bør at arbeyde/ som de andre/ der aff dem ere foractede in Vita actiua/ men at de skulle dyrcke oc tiene Gud for dem selffue oc for andre/ som den hellige Paulus taler om dem. Ieg beder || eder brødre etc.

* Oc en anden sted. Mange vandre som ieg haffuer sagt eder til forne oc end nu siger eder/ met gredende taare/ Guds kaarsis wuennere etc.

102

* For det tredie/ Psallianer vaare ocsaa enthusiastæ/ det er/ offerer som Theodoretus scriffuer om dem/ in Historia Tripartita.

* Her haffuer du Paffuens Folck met deris Offermesse.

* For det Fierde/ de Psallianer hulde meget aff deris Drøme/ oc talede meget om Sielernis Renselse. Kiere/ huad holt mand icke aff muncke Drøme i Papisteriet/ oc aff Fabel oc løgenactig Snack || om Skersilds pine/ oc om den Siele renselser? Læss den fierde Gregorii bog in dialogis ipsius der om.

* Donatister som vaare til ved try hundrede oc firesinds tiue Aar/ effter Christi opfarelse til Himmelen. De førde allegorier ind offuer alle steder i den hellige Scrifft.

* Finder mand icke det samme vdi Paffuedommet? Skal ey Solen mercke Paffuen/ oc Maanen skal mercke Keyseren? Der aff er den hellige Prophetiske oc Apostoliske Scrifft fortryct oc den rette forstand nidlagt oc forderffuit/ ind til Gud almectigste opliuser sine vduoldis hierter i denne tid/ met sit hellige Ords rette forstand/ som aff den Papistiske Thalmud/ som mand kalder rationale Diuinorum vaar forlagt oc saa || gaat som ødelagt vden i nogle faa deris hierter/ som vaare Ioannes Hus/ Hieronymus de Praga/ Ioannes hilten/ Hieronymus Sauanorola/ Vesselus oc nogle andre/ som lode sig høre met den rene Christi lærdom/ oc maatte dø der offuer som rette hellige Martyres. Ellers vaar der saa stor blindhed paa ferde/ at mange bleffue doctores promoti in Theologia/ som aldri haffde lest Bibelen/ Ia aldri haffde seet Bibelen/ men decreta oc decretalia vaare dem nock/ Thi de frøctede for det som dem nu offuergaar/ at ocsaa Legfolck skulde faa fat paa den hellige Scrifft/ der faare maatte den vnder bencken/ oc hen i lencker paa deris liberier/ oc de finge nogit andet at bære faar oc der vdi loede sig kalde Magistros oc magistros nostros/ det er/ doctores Theologiæ/ || saa vederfaris den wgudelige det/ som hand frøcter faar.

* For det andet/ De Donatister lagde sig den hellige Kirskis naffn oc Titel til/ saa lagdis i Paffuedommet den rette hellige 103 Kirskis naffn oc Titel den Romske Kirske til/ saa at de hulde de andre for Kættere oc wchristne oc forfulde dem/ ia toge død paa dem/ som icke vilde samtycke det samme met dem i deris Papisteri/ lige som Phariseerne oc Prestehøffdinger i Hierusalem forfulde oc ihielsloge vor Herre Christum.

* Merck ocsaa her du Christne læsere/ oc døm selff/ om de Donatisters Kætteri oc vildfarelse bleff icke indskibet i Rom/ oc soldis vd for god Kram/ quid/ pro quo/ album græcum pro balsamo. ||

* Priscilliani som saa kaldedis aff en Hispaner ved naffn Priscillianus/ som leffuede ved try hundrede oc firsinds tiue oc otte aar effter Christi opfarelse til himmelen/ som Augustinus scriffuer mod dem/ oc om dem i sin bog om Kætterske Vildfarilse/ De hulde met de Manicheer og sagde/ Iura Peiera/ det er/ Suer fri oc suer dig om meen/ oc holt inted der aff/ menendis at de maatte fri suere dem om meen/ oc holde ingen Tro oc loffue/ oc at det vaar ingen Synd etc.

* Vaare icke Papisterne i den samme mening mod alle dem/ som icke vilde vere deris Creatur/ Huad tro oc loffue hulde de den hellige S. Hans Huss/ oe S. Hieronymus de Praga/ som de toge aff dage til Costnis i det Concilio/ mod det || leyde breff/ som Keyser sigismundus gaff dem/ at de skulde fare fri til Concilium oc fra/ oc de maatte det icke nyde.

* Lige saa handle de paa denne dag/ met dem som de kalde Lutheraner/ Ia de suore oc loffuede Kyskhed/ men at de suerie sig om men/ er obenbarligt nock/ oc Paffuens hellighed haffde beuaret sig den mact/ at hand maatte løse dem aff/ saa lenge til hand bleff ked der aff/ oc loed dem det friit faar/ at leffue huorlunde de kunde/ dog vden ved Ecteskab.

* Iouinianus/ denne Kætter leffde ved Firehundrede oc femten Aar/ effter Christi opfarelse/ hannem kalder S. Hieronimus i sin første bog/ mod Iouinianum/ en Epicurum || hoss de Christne/ Thi lige som den Hedniske Philosophus Epicurus lærde fra sig at it Menniske skulde søge sin Salighed oc lycksalighed/ vdi velløst/ som vdi legemlig begering/ øyenløst/ legemens løst oc dette liffuis hoffmod/ saa vilde denne 104 Iouinianus lige saa/ Ia saadanne vaare ocsaa det Romske folck/ met deris anhengere/ rette galte vdaff Epicuri sti oc Suinehob/ saa vel/ som de Dauid om taler i den trisinds tiuende/ oc ottende Psalme der som hand kalder dem Animalia ventris in arundineto/ det er/ Fede stigalte vdi blød leyre/ oc Paulus siger/ at deris Gud er deris bug.

* Pelagius hand leffde oc samme tid/ Oc de Pelagianer haffue naffn aff hannem som nectede Christi ære oc verdskyld mod det som hand || siger hoss Ioannem. Sine me nihil potestis facere/ det er/ Foruden mig kunde i inted gøre/ oc de skuffede de fattige Christne met det ord Gratia. Det samme er lige saa skeet i Paffuedommet oc i det Concilio til Trent/ der som Christi verdskyld oc fortienste/ icke maatte gielde it skerff etc.

* Mahomet følger nu her nest/ saa gaat som Paffuens Ienfflige/ Ia hans broder oc gode ven/ til at forfølge de fattige Christne/ som Pilatus oc Caiphas/ ia Herodes met/ oc Annas vaare gode vennere/ til at forfølge Christum/ til de finge død paa hannem.

* Paffuedommet er tiue Aar eldre end Mahomets vildfarelse/ Thi Mahomet vaar først til vdi || Heraclii Keyseris tid/ Guds Aar sex hundrede oc tiue. Men Bonifacius Paffue/ den tredie aff det naffn/ vaar den først som trengde/ lidet tilforne/ Keyser Phocas/ den øfferste Herredom vdaff i Religion/ offuer den gantske Christendom/ wi ville ligne dem met huer andre.

* Mahomet vaar en kremerdreng vdi Arabia/ som sagde met den Kætter Nestorio/ at Christus vaar icke Født aff Iomfru Maria. Strax der effter gaff hand en ny Kætteri faar/ vdaff sin Alcoran/ som vaar denne/ at hand gaff sig vd faare oc kaldede sig den euige oc øffuerste Guds Prophete. Der til fick hand mange anhengere i Arabia oc Aphrica/ saa at hand som vaar en Suend til forne/ bleff || strax en Første/ paa den tid/ der de Land oc Riger fulde fra det Romske Keyserdom.

* Saa bleff ocsaa Bonifacius Paffue stor oc mectig i denne vester part aff Christendom/ Ia der som de vaare faar 105 hannem ekon Biscoper inden Romer Porte/ der bleff hand en stor Herre oc Første/ saa at hans effter kommere Paffuer bleffue saa mectige at de indtoge met mact Valland oc Lomberdi/ met Kongens hielp aff Franckrige. Siden toge de sig større mact til/ som vaar i oc aff at sette Keysere oc Konger.

* Her haffue wi begyndelsen/ nu ville wi see framgongen.

* For det andet. Mahomet drog til sig Konger oc hele Riger nu met || sin list oc sødtalenhed/ ia løgenactig hellighed/ som hand brugte ocsaa vdi Ceremonier oc vduortis skinnende/ dog falsk Guds dyrckelse/ nu met suerd oc vold/ Lige saa lagde den Romske Paffue det ganske Keyserdom/ oc denne vestre Part aff Christendommen vnder sig oc sin mact/ ved sine Decreter oc ved Suerdet/ det er/ ved vold oc mact/ som hans tredubbelte Paffue krone beuiser vel/ at S. hans bescriffuer hannem rettelige nock/ at vere det beest/ som haffuer vel thu horn i Ansictet som it Lam/ men hand taler dog ligeuel som en drage/ mod Christum oc hans helligen.

* For det tredie/ Mahomet oc hans Tyrcker haffue deylige oc skinnende Ceremonier til siune/ saa at de idelige bede/ oc lade sig rense/|| kaste sig nid paa Iorden/ naar de bede/ de dricke icke vin/ de side paa Iorden oc faa sig mad/ de vandre pelegrims reyse til den Sted/ ved naffn Mecha/ som Mahomet ligger iordet/ Deris muncke føre it strengt leffnit met faste/ met kuld/ met affhold oc anden vduortis tuang/ huo vilde icke sige det at vere it helligt leffnit/ oc en hellig Religion?

* Men see om det gaar icke saa til i Paffuedommet/ met mange Ceremonier? som er Messen/ lang lesning oc sang/ ringen/ helligdags hold/ fasten/ pelegrims gang/ cappe/ plet etc. de lade sig oc purgere oc rense met viid vand/ ede aldri eller sielden kød. Huo vilde icke her sige alt dette at vere helligt oc kaasteligt? ||

Men S. Hans siger at det tuehornede Beest haffuer it Menniskis ansict oc lader sig ansee som it Lam/ det er Tyrcki oc Paffuedommet/ men det haffuer en Dragis røst/ at bespaatte Christum met.

* For det fierde/ Mahomet nicter Christi Guddom/ icke 106 aleniste met Nestorio/ men ocsaa met Arrio. Hand holte vel Christum ellers for en Prophet/ vndfangen aff den hellig Aand/ i Iomfru Maries liff/ men hand trode icke/ at Christus er Guds Søn/ ey heller/ at hand taalde pine oc død for Menniskens Slect.

* Saa holder vel Paffuen ocsaa noget aff Christo/ oc giffuer hannem noget til forne/ men hand fortager Christo sin mact oc setter || den hen i Messer/ vigilier/ pelegrims gong etc.

* For det Femte/ Mahomet steder sine til at haffue flere Quinder til sammen/ saa tilsteder Paffuen sine att haffue flere boelskab/ men met de Sodomiters Synder etc.

* Lige saa findis de ens Paffuen oc Mahomet vdi mange andre stycker/ mod Herren oc mod hans Christum/ alligeuel at de ere wens i naffnit oc i Ceremonier/ oc saa gaat som wuenner/ som Herodes oc Pilatus.

* Aff alt dette som nu er opregnet/ kand huer Christen vel acte/ dømme oc holde den Romske Paffue/ at vere den rette Antichrist oc at hand holder S. Peders Skib det er || den hellige Kircke/ met vold/ vnder sig/ mod oc icke met vor Herre Christo/ saa at hans brud den Romer Kirke er visselige den Quinde som er sæt paa det Beest der S. Hans taler om i sin obenbarilsis bog.