Palladius, Peder Peder Palladius' Danske Skrifter

II.

"Jesu ærefulde Forklarelse paa Thabor Bjerg" er kun bevaret i én Udgave, Originaltrykket 1555.

Dette bestaar af 92 Blade, 12 Læg sign. A-M (Læg L har kun 4 Blade). Formatet er lille Oktav som det facsimilerede Titelblad ndf. S. 189. Linjetallet er 22.

Paa Titelbladets Bagside findes i en Ramme, der svarer til den i "Sankt Peders Skib" anvendte (se foran S. 20), to Vaabenskjolde: Bielkernes - Godskerne var en Linje af denne Slægt - og Ravensbergs. Bogstaverne P. G. betegner Peder Godske, Bogstaverne E. P. betegner hans Moders Navn, Elline Pedersdatter (Ravensbergs). Mens de 188 to Vaabenskjolde i "Sankt Peders Skib", der var tilegnet Herluf Trolle, repræsenterede dennes og hans Hustrus Slægt: Troliernes og Gjøernes, har man - da Peder Godske var ugift - i Rammen anbragt hans fædrene og hans mødrene Vaabenskjold.1

Bogtrykkerens Navn er ikke angivet, men det typografiske Udstyr viser, at Trykket er udgaaet fra Hans Vingaards Presse (Lauritz Nielsen, anf. Afh. S. 103, Nr. 72).

Exemplarer findes paa det kgl. Bibliotek og Universitetsbibliotheket i København.

Senere Optryk kendes ikke, men i Harboes Palladius-Haandskrift anføres foruden Originaludgaven 1555 en Udgave fra 1570 - dog uden nærmere Titelbetegnelse. Andetsteds har jeg ikke fundet Oplysninger om en saadan Udgave.

*