Indhold
- Erlig och Velbyrdig Mand Herloff Trolle til Hillerødsholm Kongelig Maiestats Befalnings Mand/ paa Øre Kraagen/ ynsker Ieg Peder Palladius Doct: S. S.
- Faartalen
- For det første
- For det andet
- For det tredie
- For det Fierde.
- For det Femte om Mose tid.
- For det siette om Iosue tid.
- For det siuende. om Dommernis tid.
- For det ottende om Kongernis tid.
- For det Niende/ om Machabeernis tid
- Den anden part aff denne bog om det ny Testament
- For det andet om Tyrannernis tid
- Om Ketternis tid.
- Om Pauffuedommet.
- Om Gud Fader.
- Om Guds Søn.
- Om den Hellig Aand.
- Om den hellige Kircke.
- Om Louuen
- Om Euangelio.
- Om Troen.
- Om Retferdiggørelse
- Om Prædicke Embedet
- Om Sacramenterne.||
- Om Daaben.
- Om Christi Naduere.
- Om Nøglene.
- Om gode Gerninger.
- Om en Christen Bøn
- Om almisse Gerning.||
- Om Sabbatz dagen.
- Om Faste.
- Om Poenitentze.
- Om Scrifftemaal.
- Om Nockgørelse.
- Om Band. ||
- Om Ecteskab.
- Om øffuerighed.
- Om Synden
- Om huad der er ført vdi S. Peders Skib igen hoss de Romere.
- Om Messen.
- Om helligens paakald.
- Om Skiersild. ||
- Om Spøgelse.
- Om Pelegrims gong
- Om Hellige Mends Been.
- Beslutning.
- Følger her en kort summa paa vor Saligheds lærdom.
- Til den Christen Læsere.
- Petrus Palladius til alle Sogne degne vdi Sielands Stict.
- Aduent syndag. matth. xxi.
- Anden Syndag. Luce xxi.
- Tredie Syndag. Matth: xi.
- Fierde Syndag. Iohan: i.
- Iule dag. Luce: ii.
- Anden Iuledag. Matth: xxiii.
- Tredie Iuledag. Ioannis xxi.
- Intra octauas Luc: ii.
- Nyt Aars dag Luc. ii.
- Epiphaniæ Matth. ii.
- Første syndag post Epipha: luc: ii
- ii Syndag Io: ii.
- Tredie Syndag. Matth: viii.
- iiii Syndag. Matth: viii.
- v Syndag. Matth: xiii.
- Sette Syndag. Matth: xvii.
- Siuende Syndag. Matth: xi.
- In Septuag: Matth. xx.
- Kyndermiss dag. luc: ii.
- In Sexag: Luc: viii.
- In Quinquag: matth: iii:
- Inuocauit. Matth. iiii.
- Reminiscere. Matth: xv.
- Oculi. Luc: xi:
- Letare. Io: vi.
- Iudica. Io: viii
- Annunciationis. Luc. i.
- Palmarum Matth. xxi.
- Skiertorsdag. Matth. xxvi.
- Langfredag. Matth: xxvii.
- Paaskedag Matth. xxviii.
- Anden Paaske dag. Luc: xxiiii.
- Tredie Paaske dag. Luc. xxiiii.
- Quasi modo geniti. Ioan: xx.
- Misericordias Domini: Ioan: x.
- Iubilate. Ioan: xvi.
- Cantate: Ioan: xvi.
- Vocem Iucunditatis: Ioan: xvi.
- Ascensionis. Marci vltimo.
- Exaudi: Ioan: xv.
- Die Pentecostes. Io: xiiii.
- Anden Pinst dag. Io: iii.
- Tredie Pinstdag Io: x.
- Trinitatis Syndag. Io: iii.
- Første Syndag effter Trinitatis Luc: xvi.
- Anden syndag effter Trinitatis Luc: xiiii.
- Tride Syn: effter Trinitatis Luce xv.
- Fierde Syn: effter Trinitatis Luce vi.
- Visitationis. Luce i.
- Femte Syn: effter Trinit: Luce v.
- Siette Syn: effter Trinitatis: Matth: v.
- S: Hans dag. Luce i.
- Siuende S: effter Trinitatis. Marci viii.
- viii Syndag effter Trinitatis Matth. vii.
- ix. Syndag effter Trinitatis. Luce xvi.
- x. Syndag effter Trinitatis Luce xix.
- xi. Syndag effter Trinitatis Luce: xviii.
- xii. Syndag effter Trinitatis. Marci. vii.
- xiii. Syndag effter trinitatis. Luce. x.
- xiiii. Syndag effter Trinitatis Luce. xvii.
- xv. Søndag effter Trinitatis. Matth. vi.
- xvi. Syndag effter Trinitatis Luce. vii.
- xvii. Syndag effter Trinitatis. Luce xiiii.
- xviii. Syndag effter Trinitatis Matth xxii.
- xix Syndag effter Trini: Matth. ix
- xx Syndag effter Trinit Matth: xxii.
- xxi. Syndag effter Trinit: Io. iiii.
- xxii. Syndag effter Trinit. Matth. xviii:
- xxiii. Syndag effter Trini: Matth: xxii.
- xxiiii. syndag effter Tri: Matth: ix.
- xxv syndag effter Trinit: Matth. xxiiii.
- xxvi. syndag effter Trinit: Ioan: vi.
- Erlig oc Velbyrdig mand Peder Gaatske/ Kongelig Maiestats Lensmand/ paa Københaffns Slaat/ Naade oc fred aff Gud Fader ved Iesum Christum.
- Vor Herris Iesu Christi forklarelsis Historie/ tilsammen screffuen/ aff de tre Euangelister/ Mattheo i det syttende/ Marco i det niende/ och Luca i det niende.
- En liden forklarelse/ huorledis det følger effter huert andet.
- Den første Predicken om denne Histories omstandeligheder.
- Om Historien i sig selff for en indgang til denne Predicken. ||
- Om Steden.
- Om Tiden.
- Den anden Predicken om den tredie omstandelighed/ det er/ om Personerne/ som komme til sammen/ oc talede sammen vdi Christi forklarelse paa Thabor bierg.
- Den tredie Predicken om de sager der vaare til/ huor faare Christus bleff saa forklarede.
- Om den første sag/ ||
- Om den anden sag.||
- Om den tredie sag.
- Den anden part aff denne Predicken om Historien at vdrede.
- Den fierde Predicken om de rette hoffuit Stycker aff den lærdom/ som giffuer sig til kende vdi denne Historie/ oc besynderlige om den første/ som er en Christen bøn. Texten.
- Den første om en Christen bøn.
- Den femte predicken som er om de dødis Opstandelse
- Den siette Predicken om Mose oc Elia oc om det euige Liff. || Texten
- Om det Første stycke.
- Den Siuende predicken end nu om Mose oc Elia/ oc om denne legomlig død. Den samme text/ oc See tho mend.
- Den ottende Prædicken End nu den samme text
- Den Niende Predicken om de tre Aposteler oc om vor skrøbelighed. || Texten.
- Den Tiende predicken om S: Peders ord oc ønske. Texten.
- Den elleffte predicken. Oc her begyndis den anden part aff denne Histori. Texten.
- Den Tolffte Predicken/ om Gud Faders Røst i denne forklarelse. Texten.
- Oc er det disse try ting.
- Om disse try ting effter huer andre ville wi tale/ met Guds Naadis hielp.
- Den Trettende ptedicken/ om Christi salige lærdom. Den samme Text
- Den fiortende predicken om menniskens skrøbelighed. Texten.
- Den femtende Predicken om Christi forbiudelse oc Apostelnis lydighed. Texten.
- Den xvi Predicken.
- S: Peders Epistel om vor Herris Christi forklarelse ii. Pet: i.
- Erlig oc velbyrdig mand Erick Bøllie til Tureby/ ønsker ieg Peder Palladius Naade oc fred aff Gud fader ved Iesum Christum.
- En merckelig Tractat om de dødis opstandelse oc om det euige liff. ||
- Petrus Palladius til den Christen Lessere.
- En ret vey igennem vor Herris Christi opstandelsis Histori befattit i tolff samtaler. Peder Palladius til den Christen læssere. ||
- Det Sabbathen vaar forgangen etc. Oc de sagde til huer andre etc.
- Oc der de vaare bedrøffuede etc.
- Da løber hun oc kommer til Simon Petrum etc.
- Maria stod faar graffuen/ oc græd vden taar etc.
- Oc de ginge ind i gtaffuen etc.
- Oc der de ginge hen/ see da komme nogle aff vocterne i Staden etc.
- Oc see/ Tho aff dem ginge samme dag/ til en By etc.
- Oc der de talede om hannem/datraadde Iesus selff mit t blant dem etc.
- Oc Thomas en aff de tolff etc.||
- Det effter obenbarede Iesus sig/ atter hoss det haff, hoff Tyberias.
- Der de haffde nu giort maaltid etc.
- Men de elleffue Discipler ginge til Galileam paa it Bierg etc.
- Petrus Palladius Følger her effter det femtende Capitel aff den første Epistel/ som S: Pouel scriffuer til de Corinther/ som er om vor Herris Christi opstandelse oc om allis vor opstandelse fra de døde/ oc det met en lidel forklarelse/ dem alle til trøst oc husualelse/ som lide sorg/ bedrøffuelse/ oc vedermod/ vnder Korssit/ i denne Verden.
- Petrus Palladius ønsker alle Sogneprester i disse thu konge Riger Danmarck oc Norrige/ Naade oc Fred i vor Herre Ihesu Christo.
- Confiteor.
- En bekendelse paa danske.
- En Bøn for Offuerigheden at bede paa knæ faar Alteret ved sig selff effter Ordinantzens lydelse.
- En Anden Bøn for Ko. Ma.
- Den 1. Søndag i Aduent.
- Den II. Søndag i Aduent.
- Den III. Søndag i Aduent.
- Den IIII. Søndag i Aduent.
- Paa Christi Fødzels dag.
- Paa S. Staffens dag.
- Paa S. Hans Euan.dag.
- Den I. Søndag effter Iule.
- Paa Nyt Aars dag.
- Paa hellig tre Kongers dag.
- Den I. Søn. effter hel. tre K.
- Den II. Søn. effter hel. tre K.
- Den III. Søn. eff. hel. tre K.
- Den IIII. Søn. eff. hel. tre K.
- Den V. Søn. eff. hel tre K.
- Paa Marie Renselsis dag.
- Den Søn. Septuagesima.
- Den Søndag Sexagesima.
- Paa Fastelaffuens Søndag om Christi Daab.
- Den I. Søndag i faste.
- Den II. Søndag i Faste.
- Den III. Søndag i faste.
- Paa Medfast Søndag.
- Den Søn. effter Medfast
- Marie Bebudelsis dag.
- Paa Palme Søndag.
- Paa Skær torssdag.
- En Formaning faar Alteret til dem/ som ville anamme Christi Legem oc Blod.
- Collect.
- Velsignelse offuer Folcket. effter Messen.
- En tacksigelse paa knæfaar Alteret effter Christi Naduere/ ved sig selff/ effter Ordinantzens lydelse.
- Paa Paaske dag.
- Anden Paaske dag.
- Tredie Paaske dag.
- Den I. Søn. effter Paaske.
- Den II. Søn. effter Paacke.
- Den III. Søn. effter Paaske.
- Den IIII. Søn. eff. Paaske.
- Den V. Søn. effter Paaske.
- Vdi Bede dage.
- Vor Herris Ihesu Christi Himmelfards dag.
- Den VI. Søn. efft. Paask e.
- Paa Pintzedag.
- Paa Anden Pintzedag.
- Paa Tredie Pintzedag.
- Hellige Trefoldighedz Søn.
- Den I. Sønd. effter Trinit.
- Den II. Søn. effter Trinita.
- Den III. Søn. effter Trini.
- Paa S. Hans Bapt. dag.
- Den IIII. Søn. efft. Trinit.
- Paa Marie Besøgelsis dag.
- Den V. Søn. effter Trini.
- Den VI Søn. effter Trinit.
- Den VII. Søn. eff. Trinita.
- Den VIII. Søn. effter Trini.
- Den IX. Søn. effter Trinitatis.
- Den X. Søn. effter Trinita.
- Den XI. Søn. efft. Trinita.
- Den XII. Søn. eff. Trinita.
- Den XIII. Søn. eff. Trini.
- Den XIIII. Søn. eff. Trini.
- Den XV. Søn. eff. Trinita.
- Den XVI. Søn. eff. Trini.
- Den XVII. Søn eff. Trini.
- Paa S. Michels dag.
- Den XVIII. Søn. eff. Tri.
- Den XIX. Søn. eff. Trini.
- Den XX. Søn. eff. Trinit.
- Den XXI. Søn. eff. Trini.
- Paa Alle Helgene dag.
- Den XXII. Søn. eff. Tri.
- Den XXIII. Søn. eff. Tri.
- Den XXIIII. Søn. eff. Tri.
- Den XXV. Søn. effte. Tri.
- Den XXVI. Søn. efft. Tri.
- Den XXVII. Søn. eff. Tri.
- DEt er et almindeligt sprock/ ...
- For det Første skal der liuses for dennem aff Predicke stolen/ met saadanne ord.
- Martinus Luther ynsker alle Christne læsere/ naade oc fred i Iesu Christo vor Herre.
- Døbe faderen siger.
- Lader oss høre det hellige Euangelium/ som S. Marcus scriffuer. ||
Alle forekomster
II.
✂ I Ordinansen bestemmes det, at man Fastelavnssøndag skal læse "det Evangelium Matth. 3., og den Dag skal forklares alt det Daabens Sakrament har paa sig" (se nærv. Udg. I. S.182 L. 1f.), at man Langfredag skal læse hele Passionshistorien, "som han er sammenskreven udaf de fire Evangelister ved Doctor Hans Pommer" (sst. L. 12 f.), og at man Marie Besøgelsesdag skal læse Es. 11. 1-10 (sst. S. 183 L. 30 f.); iøvrigt nævner Ordinansen ikke, hvilke Bibeltexter der skal læses paa de forskellige Søn- og Helligdage; det hedder blot i stor Almindelighed: "om 311 Søndagene . . skal altid prædikes det vanlige Søndags-Evangelium" (sst S. 179 L. 18 f.). Men den "vanlige" Text var med faa og lidet betydende Ændringer den gamle Kirkes Textrække. - I Engelstofts Fremstilling af Liturgiens Historie1 opstilles (S. 139 f.) en Tavle over alle Forskelligheder mellem Textvalget i Romerkirkens Missale og i Alterbogens 1556, forat man heraf skulde kunne siutte, hvilke Forandringer i Textvalget, der er foretaget i den evangeliske Kirke; men denne Sammenligning er i høj Grad vildledende. De fleste Forskelligheder hidrører nemlig ikke fra Ændringer foretaget i den evangeliske Kirke, men fra senere Forandringer i det katolske Missale. Naar Engelstoft saaledes nævner, at Evangelie-Texterne i Missale Romanum paa l.-4. Søndag i Adventstiden var 1) Luc. 21.25-33, 2) Matth. 11. 2-10, 3) Joh. 1. 19-28 og 4) Luc. 3.1-6, men i Alterbogen var ændret til 1) Matth. 21.1-9, 2) Luc. 21.25-33, 3) Matth. 11. 2-10 og 4) Joh. 1. 19-28, saa viser en Sammenligning med ældre katolske Missaler, fx Missale Hafniense 1510 og Missale Lundense 1514, at Alterbogens Texter stemmer nøje med disse Missalers, altsaa at den har bevaret den gamle Textcyklus, mens det er det romerske Missale, der er undergaaet Ændringer (de fleste af disse er blevet vedtaget paa Tridentiner-Synoden i Midten af 16. Aarh.)2.
✂ Hvad selve Oversættelsen af Perikoperne angaar, stemmer den, som Palladius skriver, overens med "vor bibelske Translats", d. v. s. med Oversættelsen i Christian d. Tredjes Bibel 1550. Denne følges ordret og bogstavret. De Smaaafvigelser, der findes, er tilfældige og skyldes aabenbart Sætteren, ikke Palladius.
✂
Noget Forsøg paa at forbedre de ofte uheldige Udtryk
*1 C. T. Engelstoft, Liturgiens eller Alterbogens og Kirkeritualets Historie i Danmark, Kbh. 1840.
*2 Jf. den udførlige Redegørelse for Pcrikopernes Historie, som W. Gaspari har givet i Realencyklopädie f. prot. TheoL XV. (se især S.142 L. 28 ff. og S, 146 L. 25 ff.); og W. Rothe, Det danske Kirkeaar, 4.Udg., 1878 S.311ff.
312
i Bibeloversættelsen er der derimod ingen Antydning af. Naar f. Ex. Biblen i Joh. 21.19 har: "den Discipel.. som Jhesus elskte/ huilcken som oc laa paa hans Bryst i Nadueren", saa følger Alterbogen Texten ordret (ndf. S. 354 L. 28), skønt Brugen af paa ingen Hjemmel har i Datidens Dansk - saa lidt som i Nutidens - men skyldes Misforstaaelse af det tyske an seiner Brust. I Chr. Pedersens Oversættelse, til hvilken Luthers Bibel ogsaa er benyttet, lyder Stedet rigtigt "laa op till hans bryst". En Sammenligning mellem Texterne i Palladius' Alterbog og de tilsvarende Steder i Chr. Pedersens Oversættelse vilde vise mange lignende Tilfælde, et Vidnesbyrd om, at Chr. Pedersen i ganske anden Grad end Palladius forstod den Kunst at læse en Text og gengive den. Chr. Pedersen var Filolog, Palladius var Administrator; ved Udgivelsen af Alterbogen har hans Interesse været, at Søndags-Evangelierne i alle Danmarks og Norges Kirker skulde have samme Ordlyd, men om den autoriserede Oversættelse ogsaa var den bedste, om der ikke var indløbet Fejl i den, som burde ændres, inden Søndags- og Helligdagstexterne fastsloges, laa det udenfor hans Plan at bekymre sig om. En fuldstændig Ensartethed er iøvrigt ikke opnaaet, i hvert Fald ikke i de første Aar. De "smaa Bøger" med den slette Skrift og den uautoriserede Oversættelse, som det var Alterbogens Opgave at afløse, optrykkes endnu 10-15 Aar efter Alterbogens Fremkomst. En saadan Evangeliebog, hvis Textoversættelse er taget fra Hans Tavsens Postil, er bevaret i ikke mindre end fire Oplag fra den følgende halve Snes Aar. Dens Titel er: Euangelia oc Epistler/ som Læsis alle Søndage om Aarit i den Christelige forsamling/ Oc paa de fornemeste Høytider. Exemplarer af Udgaver fra 1556 og 1558, indbundet sammen med "En ny Psalmebog" i Tryk fra disse Aar, findes paa Univ. Bibl. i Kbh.; og Exemplarer af Udgaver i Tryk fra 1565 og 1568 findes henholdsvis paa det Kgl. Bibliothek og i Karen Brahes Bogsamling. Til Sammenligning med
313
Perikopeoversætteisen i Alterbogen, anføres her Epistlen fra 1. Søndag i Advent i Udgaven 1565 (jf. ndf. S. 344):
Kiære brødre. Effterdi wi vide det paa tiden/ at stunden er/ at wii nu opuogne aff søffne (heldst fordi vor salighed er nu nenner end der wi trode) Natten er framfaren men Dagen er til stundet. Derfor lader oss afflegge mørckhedsens gierninger/ oc iføre oss liysens vaaben Lader oss vandre tychtelig/ saa som om Dagen/ Icke i frodtzerii oc slemmerii/ Icke i fulhedt oc sløffachtighedt/ Icke i kyff oc nydt. Men i fører eder den Herre Jhesum Christum. Oc røchter icke kiødet til velløst.