Palladius, Peder Peder Palladius' Danske Skrifter

Paa Fastelaffuens Søndag om Christi
Daab.

Collect.

OKære Herre oc frelsere Ihesu Christe/ vaage op formedelst din Guddommelige mact/ oc obenbare dig met din styrcke/ Paa det/ wi kunde formedelst din Mandoms anammelse forløsis fra det som forhindrer oss paa vore synders vegne/ oc bliffue til euig tid falige/ Du som leffuer oc regnerer fra euighed oc til euighed/ Amen.

Oc vnder tiden denne.

OHerre Gud himmelske Fader/ som haffuer obenbaret dig/ met din hellig Aand/ met al naade hoss din kære Søns Daab/ som haffuer lagd paa sig alle vore Synder/ oc vijst oss met din Røst til hannem/ 374 at wi formedelst hannem skulle haffue Syndernis forladelse oc alle naade/ Wi bede dig beholt oss i troen til dig/ Oc effterdi wi ere ocsaa døbte effter din befaling oc din kære Søns exempel/ styrcke vor tro met din hellig || Aand/ oc hielp oss til det euige Liff/ oc Salighed/ Amen.

Epistelen I Petri. III.

Kære Brødre/ Effterdi at Christus oc leed en gang for vore synder/ den Retferdige for de Wretferdige/ Paa det at hand skulde offre Gud oss/ Oc hand er død giort effter Kødet/ Men leffuende giort effter Aanden. I den samme/ gick hand oc bort/ oc predickede faar Aanderne i Fengzelet/ som nogen stund icke trode/ der Gud tøffuede en gong/ oc haffde taalmodighed i Noe tid/ der mand || beredde Arcken/ i huilcken faa/ det er/ Otte Siele bleffue beuarede/ formedelst vand. Huilcket oc nu gør oss salige vdi Daaben/ som betydes der met/ Icke den wrenligheds borttagelse paa kødet/ Men en god Samuittighedz Pact met Gud/ formedelst Iesu Christi opstandelse/ som er opfaren i Himmelen til Gudz høyre haand/ oc Englene oc de Veldige/ oc Kraffterne ere hannem vnderdanige.

Euangelium Matthei. III.

PAA den tid kom Ihesus aff Galilea til Iordan til || Iohannes/ at hand vilde lade sig døbe aff hannem. Men Iohannes formente hannem det/ oc sagde/ Ieg haffuer velbehoff at døbis aff dig/ oc du kommer til mig? Ihesus suarede/ oc sagde til hannem/ Lad det nu saa vere/ oss bør saa at fuldkomme al retferdighed. Saa tilstedde hand hannem. Oc der Ihesus vaar døbt/ gick hand strax op aff vandet/ oc see/ da obnedis Himmelen offuer hannem/ Oc Iohannes saa Guds Aand fare ned/ som en Due/ oc komme offuer hannem. || Oc see/ en røst ned aff himmelen sagde/ Denne er min elskelige Søn/ som mig er vel behagelig.