Palladius, Peder Peder Palladius' Danske Skrifter

Paa S. Michels dag.

Collect.

OGud som met en vnderlig skick bestiller Engelers oc Menniskers tienister/ giff det veluillige/ at huilcke som i Himmelen altid for || dig staa og tiene/ maa her paa Iorden vort liff beskerme/ Ved vor Herre Iesum Christum/ som met dig leffuer oc regnerer/ en sand Gud/ etc.

Oc vnder tiden denne.

HErre Gud himmelske Fader/ wi tacke dig for din Faderlig barmhertighed/ at du haffuer dertil skicket dine hellige Engle/ at de skulle haffue tilsyne til oss/ oc beskerme oss mod den lede Satans grumme ondhed/ Wi bede dig/ regere saa vore hierter oc sind met din hellig Aand/ at wi skicke oss effter din vilie/ oc leffue i din fryct/ at wi i alle haande nød maatte beholde den trofasthed/ at dine hellige 453 Engle skulle gøre it sterckt gerde om oss/ oc alt det wi haffue/ huilcket huercken Dieffuelen eller Verden skulle kunde bryde igennem/ oc gøre oss skade/ Paa det at lige som er til sagd syndernis forladelse oc det euige liff formedelst din Søn Christum Ihesum/ at wi maatte i lige rnaade ved dine hellige Englis beskermelse paa vort liff/ leffnet oc alt det wi haffue/ fra al wlycke befries/ Amen. ||

Epistelen Apocalip. XII.

DEr begyntis en Strid i Himmelen/ Michael oc hans Engle stridde mod Dragen/ Oc Dragen stridde oc hans Engle/ oc de vunde icke/ Deris sted bleff oc icke mere funden i Himmelen. Oc den store Drage bleff vdkast/ den gamle Hugorm/ som kaldis Dieffuelen oc Satanas/ som forfører den gantske Verden/ oc hand bleff kast paa Iorden/ oc hans Engle bleffue oc kast der hen. Oc ieg hørde en stor røst/ som sagde i Himmelen/ Nu hører vor Guds Salighed/ || oc Krafft/ oc Rige/ oc Mact/ hans Christo til/ effterdi at den er bortkast/ som den beklagede dag oc nat faar Gud. Oc de offueruunde hannem formedelst Lammens blod/ oc ved deris Vidnisbyrdis ord/ oc de elskte icke deris Liff/ indtil Døden. Der faare glæder eder i Himle/ oc de som bo der vdi.

Euangelium Matthei. XVIII.

PAa den samme stund/ ginge Disciplene til Ihesum/ oc sagde/ Huo er dog den Største i Himmerigis rige? || Ihesus kallede it Barn til sig/ oc skickede det mit iblant dem/ oc sagde/ Sandelige siger ieg eder/ Vden saa er/ at i omuende eder oc bliffue som Børn/ da komme i icke i Himmerigis rige. Huo som sig nu selff fornedrer/ som dette Barn/ hand er den storste i Himmeriges rige. Oc huo som anammer saadant it Barn/ i mit Naffn/ hand anammer mig. Men huo som forarger en aff disse Ringiste/ som tro paa mig/ Hannem vaare det bedre/ at der hengdis en Mølle sten om || hans halss/ oc hand bleffue senckt i Haffuit/ som det er dybest. Ve Verden/ for forargelse skyld. Der skal io 454 forargelse komme/ Dog ve det Menniske/ ved huilcket forargelse kommer. Der som din Haand eller din Fod forarger dig/ da hug hannem aff/ oc kast hannem fra dig. Det er dig bedre/ at du gaar halt ind i Liffuit eller en Krøbling/ End at du haffuer tho hender eller tho føder/ oc kastis i den euige Ild. Oc der som dit Øye forarger dig/ da riff det vd/ oc kast det fra dig. || Det er dig bedre/ at du gaar ind i Liffuit met it Øye/ end at du haffuer thu Øyen/ oc kastis i Helffuedis Ild. Seer til/ at i icke foracte nogen aff disse Smaa/ Thi ieg siger eder/ Deris Engle i Himmelen/ see altid min Faders Ansict i Himmelen.