Palladius, Peder Peder Palladius' Danske Skrifter

Den XX. Søn. eff. Trinit.

Cotlect.

Kære Herre Gud himmelske Fader/ Wi bede dig forgiff naadelig din Tienere al deris synder/ Oc vnde oss din fred at wi kunde bliffue frij faar al genuordighed/ oc dig altid at tiene met glade hierter i en stadig tro/ Ved vor Herre Ihesum Christum/ som met dig leffuer oc/ etc.

Oc vnder tiden denne.

HErre Gud himmelske Fader/ wi tacker dig for din store barmhertighed/ oc godhed/ at du haffuer ladet oss komme til dit salige ord/ oc gladelig brøllup/ oc ved din Søn forladet oss alle vore synder/ Men effterdi her er daglige fristelfe/ forargelse oc fare paa ferde/ oc wi ere aff oss selff saa skrøbelige/oc ere meget tilbøyelige til synden/ Saa beder wi dig/ du vilt formedelst din hellig Aand naadelige beuare oss/ at wi icke falder/ Men om wi falder oc besmitter saa vort brøllups kledebon/ huilcken vor Herre || Ihesus Christus/ haffuer iførd oss/ da hielp oss naadelige igen oc led oss til anger oc ruelse/ oc beholt oss i troen til din barmhertighed/ at wi icke falder til euig tid/ Amen.

Epistelen Ephess. V.

Kære Brødre/ Saa seer nu til/ huorledis i skulle vandre forsynlige/ icke som de wuise/ men som de Vise/ Oc skicker eder i tiden/ Thi det er ond tid. Der faare bliffuer icke wforstandige/ men forstandige/ idet som er Herrens vilie. Oc dricker eder icke druckne aff Vin/ aff huilcket der følger wskickeligt væsen/ Men bliffuer fulde af || Aanden/ Oc taler met huer andre om Psalmer oc Loffsange oc Aandelige Viser/ siunger oc leger faar Herren i eders hierte/ Oc siger altid Gud oc Faderen tack for alting/ i vor Herris Ihesu Christi Naffn. Oc verer huer andre vnderdanige/ i Guds fryct.

458

Euangelium Matthei. XXII.

IHesus suarede Iøderne/ oc talede atter ved Lignelser til dem/ oc sagde/ Himmeriges rige lignis ved en Konge som giorde sin Søns bryllup/|| Oc vdsende sine Tienere at de skulde kalde dem som budne vaare til brøllup/ Oc de vilde icke komme. Hand vdsende atter andre Tienere/ oc sagde/ Siger dem som budne ere/ See/ ieg haffuer bered mit Maaltid/ mine Øxen og mit fede Queg er slactet/ oc alting er rede/ Kommer til brøllup. Men de foractede det/ oc ginge hen/ Den ene paa sin Ager/ Den anden til sin Købmanskaff/ Men nogle grebe hans Tienere/ bespaattede oc ihielsloge dem. Der Kongen det hørde/ bleff hand vred/ oc || skickede sin Hær vd oc ødelagde disse Mandrabere/ oc sette ild paa deris Stad. Da sagde hand til sine Tienere/ Brølluppet er io bered/ Men de som vaare budne vaare det icke verde. Gaar der faare hen paa Veyene/ oc biuder til Brøllup/ huem i finde. Oc Suennene ginge vd paa Veyene/ oc saffnede til sammen huem de funde/ Onde oc Gode/ Oc bordene bleffue alle fulde. Da gik Kongen ind/ at besee Gesterne/ Oc hand saae der it Menniske/ som haffde icke brøllups Klæder || paa/ Oc hand sagde til hannem/ Ven/ Huorledis est du kommen hid ind/ oc haffuer dog icke brøllupsklæder paa? Oc hand tagde stille. Da sagde Kongen til sine Tienere/ Binder hender oc føder paa hannem/ oc kaster hannem hen vd i Mørcket/ Der skal vere graad oc tendgnidsel. Thi mange ere kallede/ Men faa ere vdualde.