Palladius, Peder Peder Palladius' Danske Skrifter

Den XXIII. Søn. eff. Tri.

Collect. ||

O Herre Gud himmelske Fader/ Wi bede/ affløss dine Folckis synder/ oc lad oss aff vore synders baand der wi haffue faar vore skrøbeligheder bonden/ met din mildhed befries/ Ved vor Herre Ihesum Christum/ som met dig leffuer oc/ etc.

Oc vnder tiden denne.

HErre Gud himmelske Fader/ wi tacke dig at du haffuer hertil giffuit oss fred/ oc naadelige beuaret oss fra Krig oc fremede Herskaff/ Wi bede dig giff oss frem i din naade/ at wi kunde leffue i din fryckt oc effter din vilie/ oc ingen orsage giffue til krig eller anden straff/ Regere oc styr vor Øffuerighed/ at de icke forhindre den lydactighed/ som dig bør/ men at de densamme forfremme/ at wi maatte haffue diss mere lycke oc velsignelse/ vnder deris regimente/ Ved vor Herre Ihesum Christttm/ Amen.

Epistelen Philip. III. oc IIII.

FØlger mig/ kære Brødre/1| oc giffuer act paa dem/ som saa vandre/ lige som i haffue oss til it Exempel. Thi mange vandre/ om huilcke ieg haffuer offte sagd 465 eder/Oc ieg siger ocsaa nu met grædende taare/ Christi Kaarssis Fiender/ huilckis Ende er fordømelsen/ oc deris Bug er deris Gud/ oc deris ære skal bliffue til skendzel/ huilcke som haffue Iordiske sind. Men vor Omgengelse er i Himmelen/ hueden wi ocsaa vente Frelseren Ihesum Christum vor Herre/ huilcken som skal forklare vort ringe Legeme/ || at det skal vorde lige ved hans forklarede Legeme/ Effter den Krafft/ som hand oc kand gøre sig alle ting vnderdanige. Lige saa/ mine Elskelige oc ynskelige Brødre/ min Glæde oc mine Krune bliffuer saa stadige i Herren/ i Elskelige. Ieg formaner Euodian/ oc ieg formaner Syntichen/ at de haffue it sind i Herren. Ia ieg beder oc dig/ min trofaste Stalbroder/ hielp dem/ som haffue stridet met mig i Euangelio/ met Clemen oc de andre mine Hielpere/ huilckes naffn der ere i Liffsens Bog. ||

Euangelium Matthei. XXII.

DA ginge Phariseerne hen/ oc hulde it Raad/ huorledis de skulde gribe hannem i hans Tale. Oc de sende deris Disciple til hannem/ met Herodis Tienere/ oc sagde/ Mestere/ Wi vide at du est sandru/ oc lærer Guds vey rettelige/ oc du skiøder om ingen/ Thi du acter icke Menniskens anseelse. Sig oss der faare/ huad tyckis dig? Er det ræt at mand giffuer Keyseren skat/ eller ey? Der Iesus nu merckte deris skalckhed/ sagde hand/ I Øyen skalcke/ || hui friste i mig? Lader mig see Skattens mynt/ Oc de racte hannem en Pending. Oc hand sagde til dem/ Hues Billede oc offuerscrifft er dette? De sagde til hannem/ Keyserens. Da sagde hand til dem/ Saa giffuer Keyseren/ det Keyseren hører til/ oc Gud/ det Gud hører til. Der de hørde det forundrede de dem/ oc forlode hannem oc ginge bort.