Palladius, Peder Peder Palladius' Danske Skrifter

Epistelen. II. Petri. I.

DEr faare/ kære Brødre/ vil ieg det icke lade/ at minde eder altid paa saadant/ || Alligeuel at i vide oc ere styrckede/ i den næruerendis sandhed. Thi ieg acter det at vere tilbørligt/ at opuecke oc paaminde eder/ saa lenge som ieg er i denne Bolig/ Thi ieg veed/ at ieg skal snarlige afflegge min Bolig/ Lige som oc vor Herre Ihesus Chri stus haffuer obenbaret mig. Oc ieg vil gøre min flid/ at i alleuegne skulle haffue dette i hukommelse efftep min Død. Thi wi effterfulde icke kloge Fabel/ der wi kundgiorde eder vor 471 Herris Iesu Krafft oc tilkommelse.|| Men wi haffue selff seet hans Herlighed/ der hand fick ære oc priss af Gud Fader/ formedelst en røst som Skede til hannem aff den store herlighed/ i saa maade/ Denne er min elskelige Søn i huilcken ieg haffuer behagelighed. Oc wi hørde denne Røst komme aff Himmelen/ der wi vaare met hannem/ paa det hellige Bierg.