Palladius, Peder Peder Palladius' Danske Skrifter

Euangeli. Matthei. XVII.

OC sex dage der effter/ tog Ihesus Peder oc Iacob/ oc hans Broder Iohannem || til sig/ oc førde dem offuer en side op paa it høyt Bierg/ oc bleff forklaret faar dem. Oc hans ansicte skinde som Solen/ oc hans Klæder bleffue huide som it Liuss. Oc see/ da obenbaredis Mose oc Elias faar dem/ de talede met hannem. Da suarede Peder/ oc sagde til Iesum/ Herre/ Her er gaat at vere/ Vilt du/ da ville wi gøre tre Bolige/ Dig en/ Mose en/ oc Elias en. Der hand end saa talede/ see/ da offuerskuggede en klar Sky dem. Oc see/ en Røst aff skyen sagde/ Denne er min elskelige || Søn/ i huilcken jeg haffuer behagelighed/ hannem skulle i høre. Der Disciplene hørde det/ fulde de ned paa deris Ansicte/
oc bleffue saare forferdede. Men Ihesus traadde frem
til dem/ rørde ved dem/ oc sagde/ Staar op/ oc
frøcter inted. Men det de opløffte deris øyen/
saae de ingen/ vden Ihesum alene. Oc der de
ginge ned aff Bierget/ bød Ihesus dem/
oc sagde/ I skulle ingen sige denne
Syn/ før end Menniskens
Søn er opstanden fra
de Døde. ||