Palladius, Peder Peder Palladius' Danske Skrifter

Den xxv: Dauids Psalme/ som et en
deylig Bøn at Gud vil styre/ oc regere/ forlade Synder/ trøste oc redde.

Effter dig HERre lengis mig/ Min Gud ieg haaber paa dig/ lad mig icke bliffue beskemmet/ at mine Fiender icke skulle glede sig offuer mig.

Thi der bliffuer ingen beskemmet som bier effter dig/ men de skulle bliffue beskemmede/ som ere/ hine wnyttige foractere.

HERre vise mig dine veye/ oc lær mig dine stie.

Led mig i din sandhed/ oc lær mig/ Thi du est den Gud/ som mig hielper/ daglige bier ieg effter dig.

Tenck HERre paa din Barmhiertighed oc paa din miskundhed/ som haffuer verit aff Verdens begyndelse.

Rom icke min vngdoms synder ihu/ oc mine offuertredelser/ men kom mig || ihu/ effter din Barmhiertighed/ for din miskundheds skyld.

HERren er god oc from/ der faare vnderuiser hand syndre paa veyen.

32

Hand ledsager de elendige ret/ oc lærer de elendige sin vey.

Herrens veye ere idel miskundhed oc sandhed/ dem som holde hans bud/ oc vidnesbyrd.

HERre ver naadig mod min misgerning/ som er stor/ for dit naffn skyld

Huo er den som frycter HERren/ hand skal vnderuise hannem den beste vey.

Hans Siel skal bo i det gode/ oc Sæden skal beside iorden.

HERrens Hemmelighed er iblant dem som hannem frycte/ oc hand lader dem faa sin Pact at vide.

Mine øyen see altid til HERren/ Thi hand skal drage mine Føder aff garnet.

Vent dig til mig oc ver mig naadig/ Thi ieg er enlig oc elendig.

Mit hiertens angist er stor/ led mig aff min nød. ||

See til iammer oc elendighed/ forlad mig alle mine synder.

See til/ at mine Fiender ere saa mange/ oc hade mig aff ret ondskaff.

Beuar min Siel oc fri mig/ lad mig icke bliffue beskemmet/ Thi ieg tror paa dig.

Godhed oc Fromhed beuare mig/ Thi ieg bier effter dig.

Gud fry Israel/ aff al sin nød.