Trøste mig igen met din hielp/ oc en
frimodig Aand opholde mig.
✂
Store ting beder ieg om min HERRE/ Thi du est en stor Konge oc HERRE
offuer alle Land/ Oc en mectig Gud 190
offuer alle Guder/ Huo der beder deg om
smaa gaffuer/ hand gør dig wret. Smaa oc foracteltge gaffuer ere de
legemlige oc forgenglige ting/ Men store oc kaastelige gaffuer ere alle
Aandelige oc legemlige ting. Tag Aanden oc Sielen fra || legemet/ huad
bliffuer der da andet igen end støff oc skugge? Huad er der for en
skilsmisse imellem kød oc Aand/ andet end imellem legemet oc skuggen/
Der faar huo der beder dig om legemlige gaffuer/ hand beder om smaa oc
foractelige ting/ Men huo der beder om aandelige gaffuer/ Hand beder om
store oc kaastelige ting/ Men den beder paa det høyste/ som beder om din
trøst oc hielp. Men huo er din hielpis trøst anden end vor salighed
Jesus Christus din kære Søn. Hand er sandelige Gud oc Menniske/ Ja
verdsens hielpere oc det euige liff. Huor faare skulde icke ieg nu bede
aff dig/ du Miskundelige Fader/ saadan || en trofast hielpere oc
Salighed som du haffuer hen giffuit i kaarsens død for mig/ du haffuer
skenckt mig hannem aff Naaden/ Huor faare vilde ieg skamme mig at bede
dig om den samme/ det er en stor wsigelige gaffue/ Jeg er den icke verd/
Men dig bør at giffue saadane store oc herlige gaffuer. For saadan
Wsigelig Miskundheds oc Barmhiertigheds skyld gaar ieg trøstelige til
dig oc siger. Trøste mig igen met din hielp/ oc ophold mig met en
frimodig Aand: Huilken Søn beder sin Fader om Brød/ oc hand biuder
hannem en Sten der faar? Oc der som hand beder om en Fisk/ Oc hand
biuder hannem || en Hugorm for Fisken? Eller den som beder om it æg/ at
hand biuder hannem en Scorpion der for? Der som nu Fedrene/ som ere onde
oc Syndere/ kunde giffue deris børn gode gaffuer/ huor meget mere skalt
du Himmelske Fader/ du som est god aff art/ kunde giffue dem/ den Hellig
Aand/ som dig bede. See/ din Søn er kommen igen aff fremmede Land. Hand
er iammerfuld oc bedrøffuit/ oc beder aff dig Troens Fisk. Thi lige som
Fisken er skiuld i Vandet/ saa er ocsaa Troen om de ting/ mand seer icke
faar øyen. Der som din fortabte Søn beder dig nu om en ret Tro/ paa det/
at hand kand glede sig i din Salighed/ || Monne du oc giffue hannem en
Hugorm? Monne du oc indgyde i hannem Troens forgifft/ som er kommen aff
191
den gamle
helffuedis Hugorm? det vere longt fra. Jeg beder dig min HERRE om
Haabens æg/ Thi lige som mand haaber sig/ at faa en kylling aff æget/
saa hielp mig oc saa ved haabet/ til din Saligheds skin/ paa det min
Siælkand opholdis i denne iammerdal/ oc maatte altid glede sig i Gud min
Salighed. Monne du oc giffue mig Mishaabens Scorpion for Haabens æg? paa
det at lige som Scorpion stinger oc indgyder forgyfft/ at ieg ocsaa
skulde bliffue stongen oc forgiffuen aff Synd? Det vere || longt fra.
Jeg beder dig ocsaa min HERRE/ om din Søns Christi kierligheds Brød/ som
hand deler met alle sine vdualde/ paa det at ieg kand altid glede mig i
Gud min Salighed/ Monne du ocsaa ville giffue mig en Sten/ det er/ it
stienhierte/ for din Guddommelig kierligheds Brød? Det vere longt fra/
Huor faare skulde ieg nu lenger fortøffue at bede store oc herlige
gaffuer aff dig? Du est dog den/ som haffuer ved din Søn paamint oc
befalet mig at bede/ lede oc bancke/ Huad kand ieg bede/ der kand vere
dig kærere/ oc mig Nytteligere/ end at du trøster mig/ met din hielp/
Jeg haffuer smagt || huor sød/ HERren er/ huor læt hans byrde er/ oc
huor sagtmodig hans Aag er. Jeg tencker vel der paa huor stor en Fred oc
rolige sind ieg haffde/ der ieg Gledde mig i HERRen/ oc frydede mig i
Gud min Salighed. Det er oc det/ som henger mig saa hart paa/ som
bedrøffuer mig saa saare. Thi ieg veed huad ieg haffuer mist/ Jeg
bekender nu huor store ting ieg er berøffuit. Der faare rober ieg oc saa
met stor Skraal/ Trøste mig igen met din hielp/ giff mig til bage igen/
det som ieg haffuer mist ved mine Synder/ Jeg beder dig min Gud/ giff
mig naade/ ved hans fortienste/ som er ved din høyre haand/ oc || beder
for oss/ paa det/ ieg kand faa ved hannem ad vide/ om du vilt vere mig
naadig/ at ieg kand haffue it vist tegen intryct i mit hierte/ oc kand
sige met den fromme Apostel Paulo. Jeg er kaarsfest met Christo/ men ieg
leffuer/ dog nu icke ieg/ men Christus leffuer i mig/Effterdi min
skrøbelighed er stor/ saa beder ieg at en Frimodig Aand vil opholde mig/
at ieg bliffuer icke fraskild fra Christo/ ved nogen fristelse eller
vedermod/ oc ey heller viger fra dig/ ved 192 nogen fristelse/ oc ey heller affalder
fra dig ved nogen martyr eller plage. Thi min styrke er meget skrøbelig
at ieg skulde stride met den gamle helffuedis Hugorm || oc vinde Seyr.
Den hellige Petrus haffuer giffuit mig tilkende/ huor skrøbelig min
natur er/ hand saa Christum din Søn/ oc omgick met hannem/ Hand saa hans
Herlighed paa det hellige Bierg/ oc smagte hans sødhed/ den tid hand
bleff forklaret faar hannem/ oc hørde faderens røst aff Himmelen/ Oc
huad skal ieg meget sige/ hand saa met sine øyen/ Christi store
vnderlige Gerninger. Ja hand giorde oc selff ved Christi krafft/ store
vnderlige Gerninger. Hand hørde daglige met sine øern hans søde
predicken/ hand gick paa haffuit met sine Fødder/ hand haffde saadan en
brendendis Tro/ || Hand berømmede sig at hand vilde gaa i død oc fenxel
met Christo/ Oc der hannem bleff til kende giffuit at hand skulde
forsuere hannem tre gonge/ vilde hand det icke Tro/ hand trøstede sig/
paa sin styrcke/ oc paa Menniskens krafft mere end paa Guds Ord. Ja der
den pige traadde til hannem oc sagde. Du est oc en aff dem/ som vaare
met Jesu/ da bleff hand forferdet oc sagde ney. Strax saa en anden pige
hannem/ oc sagde/ Sandelige du est en aff dem/ da sagde hand atter Ney.
✂
Den gode Petrus kunde icke bestaa faar de Quindfolck/ huorlunde skulde
hand vere bestandig faar Konger || oc faar Tyranner? Ja der hand bleff
ydermere adspurd aff dem som stode der hoss/ begynte hand at forbande
sig oc suere/ at hand kende icke det Menntske/ huad mene i at hand
haffuer sagt? Jeg holder saa faare/ at hand haffuer soret ved Gud oc
Mose Lou/ oc sagt/ Mene i at ieg er den Samaritans oc forførers
Discipel/ som haffuer forstyret vor Lou? Jeg er Mosi Discipel/ men denne
ved ieg icke/ hueden han er/ Deo Gratias min gode Peder/ haffde de mere
spurd dig at/ da haffde du mere forsoret/ Tusinde spørsmals haffde fød
aff dem mere end Titsinde forsuerelse/ Men see/ disse Spørsmaal || vaare
icke wden blot ord/ huad vilde hand haffue giort/ om Jøderne haffde
grebet til verie/ hand haffde sandelige fundet paa alle honde/ at hand
kunde haffue reddet sig aff deris hender ved forfueren/ 193
ved sueren oc banden/ Men den
miskundelig Herre/ ansaa hannem dog met naade/ at hand bekende strax sin
synd/ oc dog turde icke gaa frem/ oc obenbarlige bekende CHRristum at
vere den leffuende Guds Søn/ Thi hand vaar icke end nu stadfest met
Naaden ned aff det høye/ Wden tuil haffde hand ydermere forsoret/ der
som hand haffde seet Limerne oc Kaarsit for øyen/ men hand gick vd i
rette || tid/ oc græd bitterlige/ offuer det obenbarede Christus sig for
hannem effter sin opstandelse/ oc trøstede hannem. Alligeuel laa hand i
skiul/ for Jødernis fryct/ Hand saa Christum opfare til Himmelen/ met
stor Herlighed/ hand bleff oc saa trøstet aff Engelske siun oc ord/ dog
alligeuel turde hand icke trede frem/ Hand lerde aff hans skrøbeligheds
forfaring oc haffde fundet hans skrøbelighed met Gerningen/ Der faar
bider hand effter din Foriettelse/ om den Hellig Aand/ hand kom/ oc
opfylte hans hierte. Da tradde hand frem/ da begynte hand at tale oc
predicke/ da bar hand vidnesbyrd met || stor mact om vor HERres Jesu
Opstandelse/ da fryctede hand sig icke mere/ for Presthøffdinger oc for
Konger/ men rosede sig i sin sorrig/ oc holt Kaarsit for sin høyeste
giede. Saa beskicke nu min Gud/ at din Frimodige Aand kand opholde mig/
paa det/ at ieg kand altid trøste oc giede mig aff din hielp/ Ellers er
det mig icke mueligt/ at ieg kand bestaa for saa mange Fiender oc
Fristelser/ Kødet begerer mod Aanden/ oc Aanden imod Kødet/ Dieffuelen
soffuer icke/ verden trycker mig/ Giff mig din Aandes krafft/ at Tusinde
falde hoss min side/ oc Ti tusinde hoss min høyre side/ at ieg kand vere
|| en Tro oc bestandig vinde om din Tro. Thi der som den gode Petrus som
du haffuer prydet met saa megen Naade oc Gaffue/ saa vnderlige der hen
falt/ huad skal ieg forsee mig til/ min HERre/ som icke haffuer seet din
Elskelig Søn CHRIstum i sin anammede mandom/ Jeg haffuer icke smagt hans
Herlighed paa Bierget/ Jeg haffuer icke beskuet met øyen hans
Guddommelige/ vnderlige Gerninger oc jertegen. Jeg haffuer icke hørt met
øern hans Salige predicken/ men ieg er en arm Syndere/ fød i Synd/ oc
kand disuer/ icke leffue wden Synd. O du 194 Miskundelige Gud/ trøste mig nu der
faare/ met dit || hielp/ oc den Frimodig Aand vil opholde mig/ at ieg
kand fortøffue trolige i din tieniste/ oc endelige bliffue hoss dig.