Palladius, Peder VARIANTER OG NOTER.

VARIANTER OG NOTER.

S. 165, L. 7. Christne, den tabte Orig. Udg. Christne/ som danske maal forstaa, se Indl. S. 157.

S. 166, L. 1. Joh. 3.16 = Texten i Biblen 1550. I Udg. 1562 findes her to Skriftsteder: Joh. 3.16 og Ps. 34.2-4 (Jeg vil loffue HErren altid etc.). Disse har muligvis staaet sidst i nærv. Udg. se Noten til S. 207.11.

S. 167, L. 1. Borchart von Boynelberg (Borkard vom Bommelberg) var Lensmand paa Solte fra 1539 til sin Død 1. Nov. 1551. Da Palladius' Fortale er underskrevet 29. Sept. 1551, maa han altsaa have faaet Bogen i Hænde kort før sin Død. Se iøvr. Erslev, Len og Lensmænd S. 90 og Danmarks Adels Aarsbog V, 102.

S. 167, L. 10. vdtaalcke it tungemaal etc. 1. Kor. 12.10.

S. 167, L. 23. Her Seuren Persen (Søren Pedersen) blev Provst i Næstved 1540, d. 1575. (Wibergs Præstehist. I, 435).

S. 167, L. 30. Fru Anne Globs g. m. Melchior Glob til Vellumgaard (2. Gang med Gregers Holgersen Ulfstand), d. 1559. Se Danm. Adels Aarb. XVIII, 251.

S. 168, L. 6. dem/ som haffde de smaa viielser oc den lille plet i hoffuedet; dette er de Kirketjenere, som har de aller laveste og ikke egentlig gejstlige Grader - Ordines minores -, idet Tonsurens Størrelse i den senere Middelalder retter sig efter Klerke-Graden.

S. 169, L. 7 flg. Luc. 13.1-5. Texten ikke overensstemmende med den danske Bibels.

S. 169, L. 23. Fru Margarete d. e. Margrete Brahe til Krogholm (Danm. Adels Aarb. V, 102).

S. 169, L. 25. Sancti Michaelisdag, d. 29. Sept.

S. 170, L. 3. Bersabee; denne Form for Batseba stemmer med Biblens 1550, efter hvilken selve Salmetexten som nævnt er afskrevet; se Indl. S. 157.

210

S. 170, L. 20. aluorlig for "bange"; se Indl. S. 50-51.

S. 170, L. 23. Affslet - Barmhiertighed er ved Skødesløshed tilføjet. Det findes hverken i den tyske Oversætt. eller i Orig.; den efterfølgende Udlægning er da ogsaa kun knyttet til første Del af Verset, mens Betragtningerne over Affslet - Barmhiertighed staar i den følgende Bøn S. 172.

S. 170, L. 30. Thi ieg veed i Sandhed etc., forvansket, se Indl. S. 140-41.

S. 171, L. 3-4. den euige Visdom/ Den euige Barmhiertighed/ Den euige Mact oc Salighed = Spangenberg: die ewige weisheit/ die ewige gütigkeit/ die ewige Gewalt vnd seligkeit , men Orig. sapientia tua, bonitas tua, potentia tua et summa felicitas tua. De ældre tyske Oversættelser følger her som ellers Orig., har altsaa dein , ikke die .

S. 171, L. 6-11. Palladius' Gengivelse forvansker Spangenbergs, se Indl. S. 151-52.

S. 171, L. 9. Sandelige du maat icke forkomme din egen Gerning dvs. Du maa gøre (fuldkomme) din Gerning = Spangenberg: Warlich dein eigen werck mustu verbringen (= Orig. certe opus tuum scil. facies). Jfr. Kalkar I, 648. Se iøvrigt Indledningen foran S. 151-52.

S. 171, L. 27. huor met du haffuer giort saa merckelige vel/ oc elsket verden, Spangenberg: mit welcher du die welt also vberschüttet vnd geliebet hast.

S. 171, L. 31. Huo vilde icke ver trøstig; Jydskhed, se Indl. S. 154 Fodn. 2.

S. 172, L. 9. at du vender dig til mig, i Stedet for... mig til dig. Jfr. Indl. foran S. 152.

S. 172, L. 14-17. Min Gud-din Barmhiertighed = Spangenberg: Mein Got/ mein Herr/ dein barmhertzigkeit/ deine gütigkeit ist vnaussprechlich / Du erbarmest dich aller deiner wercke/ vnd deiner barmhertzigkeit ist kein zal/ kein mass / kein end. Men Orig.-texten lyder: Misericordia tua domine est abundantia pietatis tuæ, qua miseros pie respicis. Miserationes autem tuæ sunt opera et processus misericordiæ tuæ.

S. 173, L. 2 flg. Thi de indtoge icke deris Fedris Land / ved deris Suerd/ etc. Ps. 44.4.

S. 173, L. 8. hand haffuer beuarit mig/ etc. Ps. 18.20.

S. 173, L. 10-11. omkringskifftelighed = Spangenberg verenderung; omskifftelighed = Spangenberg wechsel. Biblen 1550: Jac. l.17 ingen omskifftelse eller foruendelse met Liuss oc Mørck.

211

S. 173, L. 13. der er eckon en Middeler etc. 1. Tim. 2.5. Biblen 1550; en Meglere.

S. 173, L. 25. en slet oc vel rensede taffle, Spangenberg: ein wol gepolirte tafel, Orig. tabula munda.

S. 173, L. 30-31. en gong oc anden gong, Spangenberg: ein mal vnd abermal.

S. 174, L. 2. ydermere "atter", Spangenberg: wider.

S. 174, L. 4. Petrus spurde din kære Søn etc. Math, 18.21-22.

S. 174, L. 12, Du Gud est allene Gud, Spangenberg: Du Gott bist allein gut. Jfr. Indl. foran S. 151.

S. 174, L. 12, alle Menniske ere Løgnere. Ps. 116.11.

S. 174, L. 16-17, mine Saar styncke oc rynde etc. Ps. 38.6.

S. 174, L. 31. Frycte for Fryct. Jydskhed, se Indl. S. 154 Fodn. 2.

S. 174, L. 31. Frycte er icke i kierlighed = Spangenberg: Furcht ist nicht in der Liebe. Sætningen mgl. i Orig.

S. 175, L. 1. men ocsaa Pinen, Orig. "Brøden", se Indl. S. 143 flg.

S. 175, L. 8. I ere nu rene etc. Joh. 15.3.

S. 175, L. 15. Tølner, sml. S. 175 L. 18 Tølneren; Omlyden vel overført fra ty. Zölner. I Kaikars Ordb. findes kun den uomlydte Form (IV, 417a).

S. 175, L. 18. men ieg siger met Tølneren etc. Luc. 18.13.

S. 175, L. 24-25. du haffuer icke lyst til en Synders død, sml. Ez. 33.l1.

S. 176, L. 11. alle gode gaffuer etc. Jac. l.17.

S. 176, L. 16 flg. Thi du haffuer befalet mig etc. = Spangenberg: Denn du hast mir geboten/ ich sol dich vber alle ding lieben/ vnd die liebe der creaturen auff dich tragen. Nu hab ich die creaturn mehr geliebet den dich. Was ist sündigen/ denn die creaturn mehr lieben denn Gott, men Orig.: quia mihi præcepisti, vt diligerem te propter te, et creaturarum amorem ad te referrem; ego autem dilexi creaturam magis quam te, diligens eam propter se. Quid est autem peccare nisi amori inhærere creaturæ propter se?

S. 176, L. 25. faar dig d. e. "for dit Aasyn", saaledes oftere.

S. 176, L. 32-33. anderlunde, Spangenberg: anders "andet".

S. 177, L. 5. beskarme, saaledes ogsaa i Udg. 1562. Formen findes ikke i Kaikars Ordbog (I, 172a). Muligvis Trykfejl.

S. 177, L. 19. Jeg er icke kommen etc. Math. 9.13.

S. 177, L. 22. vnd mig at ieg kand gøre Poenitentzis rette fruct = Spangenberg: verleihe mir das ich rechtschaffene früchte der busse thu, men Orig.: da mihi agere fructum dignum pænitentiæ.

S. 177, L. 24. Naar ieg bliffuer ophøijet fra Jorden etc. Joh. 12.32.

212

S. 177, L. 26. Kommer til mig etc. Math. 11.28.

S. 177, L. 29. Vederquege mig Herre etc. Spangenberg: erquicke mich Herr/ auff das du recht bleibesf / vnd nicht mögest gestrafft werden/ wenn du gericht wirst. Orig.: Refice me domme, vt iustificeris in sermonibus tuis et vincas cum iudicaris.

S. 178, L. 26. Kødet begerer mod Aanden/ oc Aanden mod Kødet, Spangenberg: das fleisch gelüstet wider den geist/ vnd den geist wider das fleisch (= Luther-Biblen Gal. 5.17). Orig.: caro concupiscit aduersus spiritum; jfr. Indl. S. 144.

S. 179, L. 5-10. Thi det gode som ieg gerne vil etc. Rom. 7.19

og 7.22-23.

S. 179, L. 9. i mine Sind, in meinem gemüte, Biblen 1550: i mit Sind, jfr. Indl. S. 154.

S. 179, L. 11. dine Miskundelighed for din Miskundelighed, Jydskhed, se Indl. S. 154 Fodn.2.

S. 179, L. 12. siug oc nøgen, Spangenberg: schwach vnd blöde, Orig.: me fragiliorem.

S. 179, L. 27. Thi din elskelighed er icke andet end at hielpe oc vel at gøre = Spangenberg: Denn dein lieben ist nicht anders/ denn helffen vnd wolthun. Orig.: nam tuum diligere ipsum est benefacere.

S. 179, L. 32. Gud er kierlighed. 1. Joh. 4.8.

S. 180, L. 10. Jeg vil sette dit Liffs fruct paa din Stoel. Ps. 132.11.

S. 180, L. 16. oc det haffuer icke feilet dem, Spangenberg: vnd hast jnen nie gefeilt = Orig.: et neminem vnquam fraudasti.

S. 180, L. 20. Fader/ ieg haffuer syndet wdi Himmelen oc mod dig, Spangenberg: in den himel, Orig.: in cælum et coram te. Luk. 15.24. Jfr. Indl. S. 155.

S. 181, L. 9. vdflyder oc formeris, se Indl. S. 151.

S. 181, L. 11. wden smitte, Spangenberg: on makel. Smitte - "Plet", "Lyde" alm. (Kalkar IV, 6b).

S. 181, L. 21. vere visse paa; visse for viss, Jydskhed, se Indl. S. 154 Fodn. 2.

S. 181, L. 27. for d. e. "før". Ret alm. Form hos Pall.

S. 181, L. 33. arme Syndere i Stedet for arme fiskere, se Indl. S. 141 flg.

S. 182, L. 24-26. hand som haffuer opfyldet den gantske verden - gode luct = Spangenberg: der im süssen geruch seiner sanfftmut vnd gerechtigkeit die gantze welt mit güte erfüllet hat. Orig.: Qui odore suauitatis et mansuetudinis suæ atque iustitiæ totum mundum suauitate repleuit.

213

S. 182, L. 33. væter "væder". Skrivemaaden paafaldende. Sml. væder S. 200, L. 17. - Præt. vætte S. 183, L. 19, S. 200, L. 30.

S. 183, L. 21. Quinde din Tro etc. Luc. 7.50.

S. 183, L. 23. Idag skalt du vere met mig etc. Luc. 23.43.

S. 183, L. 29. huor stoer er din Miskunhed etc. Ps. 31.20.

S. 184, L. 5. kødet stride [!] mod Aanden oc sindet mod fornufft, Spangenberg: Das fleisch ficht wider den geist/ die Sinligkeit wider die vernunfft. Se Indl. S. 154.

S. 184, L. 8. oc haffue giort sig skøne brynde/ de dog ere elendige brunde = Spangenberg: vnd in schöne brunnen gemacht/ die doch elende brunnen sind; men Orig.: et foderunt sibi cisternas dissipatas.

S. 184, L. 28. it visset Blomster, se Indl. S. 151.

S. 184, L. 29. dine Saluedis Ansict for din Saluedis (d. v. s. Kristi) Ansict, se Indl. S. 154 Fodn. 2.

S. 184, L. 33. kendelse, Spangenberg: erkentnis, Orig.: cognitio.

S. 185, L. 8. din Billede, men L. 11 dit Billede. Denne Vaklen skyldes Palladius' jydske Mundart. Jfr. mine Sind for mit Sind S. 179, L 9 og din og dit Kød, Note til S. 79 L. 21 foran S. 82.

S. 185, L. 19-20. See Herre etc. Luc. 19.8.

S. 185, L. 29. Der som nogen holder den gantske Lou etc. Jac. 2.10.

S. 186, L. 23, giff mig en Ny oc visse Aand, Spangenberg: Gib mir einen newen gewissen geist, Orig: innoua spiritum rectum in visceribus meis. Om visse = viss se Indl. S. 154 Fodn. 2.

S. 186, L. 30. du Gud est en Aand etc. Joh. 4.24.

S. 187, L. 27. aldri, Spangenberg: nimmer d. e. nie mehr = Orig. numquam amplius.

S. 187, L. 30-S. 188, L. 36. O Herre Dauids Søn etc. Sml. Math. 15.22-28.

S. 189, L. 4. Ja Himmerigis rige lider vold etc. Math. 11.12.

S. 189, L. 5. Men huad der er screffuit etc. Rom. 15.4.

S. 189, L. 14. mine Brødre oc venner, Spangenberg: meine bruder vnd freunde; men Orig.: fratres et filii.

S. 189, L. 17. Ingen kand kalde Jesum en Herre etc. l. Kor. 12.3.

S. 189, L. 24. Thi wi vide icke huad wi skulle bede etc. Rom. 8.26.

S. 189. L. 34. en mectig Gud offuer alle Guder; denne ukristelige Sentens stemmer saavel med Spangenbergs Oversættelse (ein mechtiger Gott vber alle götter) som med Orig. (rex magnus super omnes deos).

S. 190, L. 4. legemlige for ewige, se Indl. S. 152.

214

S. 190, L. 10-11. din trøst oc hielp = Spangenberg: trost vnd hülffe; Orig.: salutaris tui læticiam; saaledes oftere.

S. 190, L. 12. Hand er sandelige Gud etc., se Indl. S. 141.

S. 190, L. 22. Huilken Søn beder sin Fader om Brød etc., tilføjet af Spangenberg efter Luc. 11.11.

S. 190, L. 24. Lignelsen om Fisken og Hugormen etc. i Luk.

11.12 flg.

S. 191, L. 3. kylling = Spangenberg: hünlin, Orig.: pullus "Unge", jfr. Indl. S. 145 flg.

S. 191, L. 4. til din Saligheds skin, Spangenberg: zum anblick deines Heiland - ad visionem salutaris tui.

S. 191, L. 9. Jeg beder dig ocsaa min Herre/ om din Søns Christi kierligheds Brød etc., se Indl. S. 145.

S. 191, L. 13. it stienhierte, Jydskhed.

S. 191, L. 16. at bede/ lede oc bancke, se Indl. S. 145.

S. 191, L. 32. Jeg er kaarsfest met Christo etc. Gal. 2.20.

S. 192, L. l. martyr "Pine", ty. marter, jfr. Kalkars Ordb. III, 46a.

S. 192, L. 2. meget.. at, Spangenberg: viel zu.

S. 192, L. 5. omgick met hannem, Spangenberg: ist mit jm vmbgangen (Orig.: tecum familiaris).

S. 192, L. 12. hand haffde saadan en brendendis Tro; Spangenberg: Er hett einen solchen hitzigen glauben, Orig.: feruentisseme fidei videbatur.

S. 192, L. 30-31. min gode Peder, Spangenberg: lieber Petre; mgl. i Orig.

S. 192, L. 36 flg. ved forsueren/ ved sueren oc banden, Spangenberg: verleugnen/ schweren vnd verfluchen.

S. 193, L. 12-13, Hand lerde aff hans skrøbeligheds forfaring etc., se Indl. S. 153.

S. 193, L. 24. Kødet begerer mod Aanden/ oc Aanden mod Kødet. Se Indl. S. 144, sml. Noten til S. 178, L. 26.

S. 193, L. 26. Tusinde falde hoss min side etc. Ps. 91.7.

S. 193, L. 29. vnderlige for ynkelige, se Indl. S. 143.

S. 194, L. 5. Synder for Syndere, Jydskhed, se Indl. S. 154 Fodn.2.

S. 194, L. 6. til daarlighed/ oc berømmelse, Spangenberg: thorheit vnd vermessenheit, Orig.: temeritati "Formastelighed". Jfr. Indl. S. 153-54.

S. 194, L. 14. dersom Synden er vorden mectig etc. Rom. 5.20.

S. 195, L. 11-12. Huo dig vil i sige huor faar gør du det, Spangenberg: Wer wil sagen/ Warumb thustu das; isige "modsige", Kalkar III, 718b (kun Exempler fra Palladius).

215

S. 195, L. 21. skarpsindige, Spangenberg: spitzigen.

S. 195, L. 32-33. vere sig nu Overigheds Stad etc. Se Indl. S. 146-47.

S. 196, L. 9 flg. blotskyldige, Blodskyld, se Indl. S. 147.

S. 197, L. 2-3. din Retferdighed kommer ved Troen etc. Rom. 3.22.

S. 197, L. 9. tro paa mig Fejl for tro paa dig (Spangenberg: die in dich hoffen vnd vertrawen). Jfr. Indl. S. 152.

S. 197, L. 19. Du haffuer Dauids nøgel etc. Joh. Aab. 3.7.

S. 197, L. 21. du oplader vnge Børns oc diende Børns munde etc. Math.21.16.

S. 197, L. 26. Vor Tunge skal haffue offuerhaand etc. Ps. 12.5.

S. 197. L. 31. oc holde stort aff sig selffe dvs. "holde sig selv for noget stort", Spangenberg: vnd halten gros von jn selbs (Orig.: se ipsos magnificare volebant). Sml. "holde af" Kaikar II, 260a.

S. 198, L. 32, huo der gør tackoffer etc. Ps. 50.23. I Orig. er hele Verset citeret.

S. 199, L. 13-14. Eders Guds tieniste.. skal vere fornumstig. Sml. Rom. 12.1.

S. 199, L. 15. Jeg haffuer velbehagelighed til Barmhiertighed etc. Hos. 6.6.

S. 199, L. 17-25. Thi saadan Offer - giffue dig det = Spangenberg: Denn solch opffer preiset dich/ vnd zeiget vns das heil Gottes. Ja / mein Gott/ es ist mein rechter ernst/ Ich wil singen vnd rhümen / mein ehre auch. Alles was ich weis/ das dir gefellet/ wil ich in deinen gnaden verbringen. Nu befinde ich/ das dir kein opffer angenemer ist/ denn loben/ rhümen vnd dancken/ Des wil ich mich auch halten/ Darauff sollen meine gedancken gericht sein/ Dauon wil ich reden/ singen vnd rhümen/ Denn du hast nicht lust zum opffer der thiere/ Ich wolt dirs sonst wol geben, men Orig.: quia hæc oblatio honorificat te, et pandit nobis iter ad salutare tuum, paratum cor meum deus, paratum cor meum paratum per gratiam tuam, ad omnia quæ tibi grata sunt facienda, hoc vnum inueni tibi acceptissimum, hoc offeram tibi, hoc semper erit in corde meo, hoc personabunt labia mea, quoniam si voluisses sacrificium corporale, vtique dedissem.

S. 199, L. 29. Min Søn giff mig dit Hierte, Ordspr. 23.26.

S. 200, L. 9. som hende burde/ at frycte oc elske, se Indl. S. 143.

S. 200, L. 15. Thi jeg forsamler mine Synder etc., jfr. Indl. S. 146 Fodn. 1.

216

S. 200, L. 25-26. Der vaar en Quinde en Synderinde i Staden etc. Luc. 7.37.

S. 201, L. 17. du est alenisfe den etc. Jer. 11.20.

S. 201, L. 28. Hoss den hellige est du Hellig etc. Ps. 18.26-28.

S. 202, L. 3-6. Zion er din Christendom/ Huad kaldis Zion andet end en beskuelse? Thi saa longt som Gud giffuer Naade/ beskuer Christendommen Guds herlighed i dette Liff = Spangenberg: Zion ist die Christenheit Was heist Zion anders/ denn ein warte? Denn so viel Gott gnad verleihet/ schawet die Christenheit in diesem leben die herligkeit Gottes, men Orig.: Sion est Ecclesia tua. Nam Sion interpretatur specula, quia Ecclesia tua per gratiam spiritus sancti, gloriam dei pro captu huius vitæ speculatur.

S. 202, L. 7. Guds klarhed spegler sig i oss alle etc. 2. Kor. 3.18.

S. 202, L. 14. dem som henge ved disse Jordelige Ting etc. Fil. 3.19.

S. 202, L. 24. alle tage vaare paa dig etc. Ps. 104.27-30.

S. 202, L. 28. stoff "Støv" alm. v. S. a. støff, Kalkar IV, 152a.

S. 203, L. 4. Oc Jerusalems Mure maatte byggis op aff Ny met vdgraffne poleert Stene, Spangenberg:....... aus newen wol-

gepolirten steinen, Orig.: ex lapidibus nouis.

S. 203, L. 21-S. 204, L. 24. Se Indl. S. 147-50.

S. 204, L. 5. Naar de bliffue stadfeste i Troen = Spangenberg: wenn sie im glauben bekrefftiget, men Orig.: quia in omni virtute consumati. Sml. S. 203, L. 24, Indl. S. 147 flg.

S. 205, L. 1. bliffuer, sml. S. 177, L. 17 bliffue = Biblen 1550.

S. 205, L. 7. Bestenck, sml. S. 182, L. 14 Affløss = Biblen 1550.

S. 205, L. 13. skab, sml. skabe S. 186, L. 1.

S. 205, L. 16. Trøst, sml. Trøste S. 189, L. 31.

S. 205, L. 24. eller, sml. ellers S. 198, L. 28 = Biblen 1550.

S. 205, L. 31. offre, sml. offer S. 203, L. 9.

S. 206, L. 1. Manasses Bøn, ordret Afskrift efter Biblen 1550, kun S. 206, L. 9 Thi, Biblen Oc, S. 206, L. 10 din, Biblen den.

S. 207, L. 1. Ordspr. 30.7-9. Oversættelse efter Vulgata.

S. 207, L. 11. Johan, i Kustoden; Bl. M 3 tabt, men Kustoden viser, at der efter "Kong Salomons Bøn" er fulgt et Skriftsted fra Joh. Evang. Jfr. Noten til S. 166, L. l samt Ind. S. 161.

217

Fra 1593 findes en dansk Oversættelse ved Jacob Madsen Kjøbenhavn af en Miserere-Udlæggelse. Dens Titel er:

Den LI. Pen- | itentz Psalme/ vdlagt | oc beskreffuen vdi Bøns | vijs/ Aff en merckelig Per- | son vdi hans kaarss | oc bedrøffuelse. | Oc nu vdset paa Danske/ Alle | bange oc bedrøffuede ret troen|de Hierter oc Samuittig- | heder til trøst. | Aff | Jacob Mattssøn Kiøbenhaffn. | Prentet i Kjøbenhaffn/ Aff| Hans Stockelman. | 1593.

Originalen til denne Oversættelse er det ikke lykkedes mig at finde. Muligvis er den en forkortet Bearbejdelse af Savonarola-Udlæggelsen. Oversættelsen er optrykt uændret 1638 af Tyge Nielszen, men med Udeladelse af Jacob Madsens Navn og med Tilføjelse af en Fortale. I denne hedder det: "Den gamle Hieronymus Savonarola haffuer en merckelig oc nyttig betenckende/ vdi huilcken hand lige som paa en Taffle stiller it Menniske for øyen it wgudeligt oc wbodferdigt Menniskes tilstand efter Døden/ da det er alt for silde at giøre Poenitentz oc omvende sig/ naar Naadens tid er vdløben" etc. Exemplar af begge Udgaver findes det kgl. Bibliothek i København.