Palladius, Peder Peder Palladius' Danske Skrifter

III.

Palladius' Oversættelse følger Justus Menius' Original ordret. Kun paa et enkelt Punkt findes en Tilføjelse i Palladius' Text: Hvor der i Orig. staar, at det udøbte Barn er "i Djævlens Vold", tilføjer Palladius: "effter sin Natur at regne" (se ndf. S. 238 L. l, L. 25, S. 241 L. 25), hvormed han utvivlsomt vil have Djævlens Magt over Barnet indskrænket til Arvesynden - ganske imod Justus Menius' Opfattelse (se ndf. S. 244). I øvrigt indeholder Oversættelsen ingen bevidste Ændringer af Orig., selv de i andre af Palladius' Oversættelser saa almindelige tautologiske

Omskrivninger er yderst sjældne (f. Ex. S. 237 L. 14 uden * * * 225 nød och rang, Orig. on not, men omvendt S. 240 L. 2 stadfestis, Orig. confirmiret vnd bestetiget wird). Originalens Ordvalg følges slavisk: Orig. straffen ( dvs. dadle) oder verwerffen, Pall. straffe eller forkaste, ndf. S. 242 L. 34 og 35; Orig. purgierte vnd reinigete, Pall. schulde purgere och rensse sig, ndf. S. 249 L. 14 osv.1. Mærkeligt er det, at der er saa mange af Orig.'s rimede Tautologier, det ikke er lykkedes Palladius at gengive paa Dansk, f. Ex. rege vnd bewege, Pall. teer och øffuer sig (S. 244 L. 19), klüglet vnd grübiet, Pall. er klaag och leder (S. 244 L. 34); leuget vnd treuget, Pall. liuffuer och skuffer (S. 251 L. 34); nicht Kirchen- sondern Pfirchendiener, Pall. icke Kircke Tienere/ Men Suinetienere (S. 266 L. 17) o. fl. Adskillige Steder vil som almindeligt i hin Tids danske Oversættelser være vanskeligt forstaaelige, hvis man ikke lægger Orig. ved Siden af2; men i det hele er Justus Menius' Skrift - i Modsætning til de foran udgivne Skrifter af Ochino og Savonarola - saa nær beslægtet i Indhold og Form med samtidige danske Stridsskrifter, at Overførelsen til Dansk ikke har fremkaldt særlige Forvanskninger. Som Exempel paa Forholdet mellem Original og Oversættelse hidsættes Begyndelsen og Slutningen af begge:

Orig. Wittenb. 1551 Bl. A2r-2v

Wirdige/ wolgelarte/ lieben Herren vnd Brüder in Christo/ Dieweil dieser zeit die Actio/ so wir bey der heiligen Tauffe/ in vnsern Kirchen/ gewönlich zu halten pflegen/ angefochten wird/ vnd sonderlich der Exorcismus/ da wir denn keines weges vmbgehen können/ allerley gros vnd schwere Ergernis zuuerhüten/ wir müssen vnser Kirchen Christliche gewönlighe gebreuche verteidigen. Damit nu jederman verstchen vnd erkennen müge/ das in der gantzen Action nichts vngebürlichs von vns gehandelt werde/ vnd das die jenigen seer vbel vnd vnrecht thun/ die sich von vns/ vnd dem gemeinen ministerio/ on not/ absondern/ ergerliche zerrüttung machen/ vnd vnter dem gemeinen Volck grosse schwere ergernis anrichten/ Zu dem auch/ vns vnd vnser Kirchen/ darinnen wir dienen/ bey den Widersachern/ in viel wege/ zum hochsten beschweren/ Wil ich dauon in vnser aller Namen/ vnd von vnser aller Kirchen wegen/ darinnen wir dienen/ kurtzen/ klaren vnd vnterschiedlichen Bericht thun/ damit gleichwol menniglich sehen vnd erkennen müge/ das solches on vnsere schuld geschehe/ vnd wir an solcher zerrüttung kein gefallen haben.

Oversætt. Kall 301, 4o Bl. A2r-2 v

Verdige/ vellærde kierre Herrer och Brødre i Christo/ Effterdi dend handell som vi pleie sedvanlige at hollde hoss dend hellige daab i vore Kircker/ Bliffuer udi thenne thiidl imodstridt/ Och synderlig den Exorcismus; dett vi for ingen deell kunde gaa for offuer (att vockte Oss for alle honde store och suare forargelsser) vi mue forsuare vore Kirckers Christelige sedvanlige Brug/ Och paa dett huer Mand kand forstaa och kiende/ at udi dend gansche handell bliffuer aff Oss intitt utilbørlig giortt/ Och att de giøre saare ilde och vrætt som uden nød och trang schiller sig fra Oss/ och dend almindelige Tieniste/ giøre schendelige Tuedract/ och kommer stor suar forargelsse affsted eblant dett menige folck/ derthill ochsaa erre de Oss i det høyeste thill Besuerring/ och vore Kircker der vi tiene udi/ hooss vore modstandere i mange maade: Vill Jeg derom paa allis vore Vegne/ och paa alles vore Kirckers Vegne/ udi huilcke vi tiene/ giøre en kortt/ klar och beskedelig undervisning/ paa dett att huer kandl see och forstaa at saadantt scheer vden vor skÿlldl/ Och vi haffue ingen Behagelighedl thill saadan tuedract. * * 226

Bl. F5v-6v

Wider die aber habe ich dieses geschrieben/ welche allhie in vnsern Kirchen/ vnser Christliche gebreuche vnd ordenung/ leichtfertig vnd vermessenlich zu endern/ sie zu lestern vnd zuuerdamen/ vnter den dienern der Kirchen spaltung/ vnd im gemeinen volck gros ergernis anzurichten sich vnterstanden haben/ Welches jn keiner Kirchen gar mit nichten zu gedulden ist/ sie habe gebreuche vnd ordenung/ welcherley sie wölle/ Allein/ das sie dem Gottlichem wort vnd einsatzung des Herrn Christi/ nicht entgegen seyen.

Gott der Vater vnserslieb en Herrn vnd Heylands Jhesu Christi/ der ein Gott des friedes vnd einigkeit ist/ wölle durch seinen heiligen Geist/ vnsere vnd aller seiner Kirchen dienern hertzen regieren vnd fliren/ dass wir vnser ampt vnd dienst/ nach seinem befehl vnd willen/ zu seines heiligen Namens ehr/ vnd der Kirchen seligkeit/ getrewlich vnd fruchtbarlich/ jn friede vnd einigkeit/ ausrichten vnd volnbringen mogen/ Amen.

Bl. D5r-5v

Men imod dennom haffuer Jeg skreffuitt dette/ som her udi vore Kircker udaff løse Sind och fordristelsse/ haffue begÿnt att spotte och fordømme vor Christelig Brug och Skick/ till att opvecke Spliid iblant Kirckens Tienere/ Och stoor forargelsse iblant dett Menige folck: huilckett ingelunde bør att lidis udi nogen Kircke/ i huad som helst for Brug och Skick de end haffue/ alleniste att de io icke ere imod Gudtz Ord Och dend Herris Christi indskickelsse.

Gudl vor kierre Herris Och Frelsseris Jesu Christi Fader/ som er all fredtz och Enighedtz Gudl/ regiere och leede vore och alle sine Kircke Tieneris hierter formedelst sinn Hellig Aand/ Att vi kunde udrette Och fyllistgiørre vortt Embede Och Tieniste Trolige Och thill Gaffns udi fred och Enighedl/ effter hans Befalning och Villie/ thill sitt hellige Naffns ære och Kirckens Salighedl/ Amen.

227

Af Justus Menius' Skrift udkom som nævnt Første-Trykket i Wittenberg 1551. Et Exemplar af dette Tryk findes paa d. kgl. Bibl. i Berlin, der velvilligst har stillet mig det til Disposition paa d. kgl. Bibl. i Kbh. Fra 1551 findes desduen et Eftertryk fra Erfurt (Exemplar i British Musæum). Flere Tryk kendes ikke fra Palladius' Levetid. Da Eftertrykket ikke har været mig i Hænde, tør jeg ikke sige, om Palladius har benyttet dette eller Originaltrykket, hvad der jo imidlertid ikke til Bedømmelse af Oversættelsens Forhold til Originalen spiller nogen Rolle.