Palladius, Peder Uddrag fra Peder Palladius' Danske Skrifter

↩ Alene det at baade Palladius og Mærkelige Bønner i Joh. 146, mangler Konjunktionen "og" i 2. Led, og i Luc. 21.5, har "dig" for "Eder" og "modstaa" for "modstaa og modsige", skønt dette hverken begrundes af Texten i Luthers Bibel eller Vulgata, viser, at Grundlaget for de to Skriftsprogsamlinger maa være samme danske Oversættelse, og da denne Oversættelse er forskellig fra de kendte Bibeludgavers (Chr. Pedersens Testamente, Christiern III's Bibel), og da det er umuligt, at en fuldstændig Bibeloversættelse skulde have existeret foruden de nu kendte, maa Grundlaget have været en dansk Samling af Bibelsprog1. At det er denne Samling, Palladius har benyttet ogsaa til Forordet til Chr. III's Bibel, turde være utvivlsomt. Man *1 Efter "Nogle deylige Spraack vdaff den Hellige Scrifft/ til it Gensuar aff Gud", Bl. C2v-E2r, følger "nogle andre skøne Spraack vdaff den hellige Scrifft", Bl. E2v-F2v. Disse sidste - mest Første-Vers fra Salmerne - er udskrevet af den danske Bibel, muligvis af Laurens Benedict selv. Det er nemlig under dem Mærket L: B: findes. I det foregaaende er Talen stadig om den første og større Samling. 286 sammenligne Gengivelsen af Ps. 119.73 i Forordet Giff mig forstand (foran S. 60 L. 17) med Gengivelsen af Ps. 32.8 i Palladius' "Undervisning" og i Mærkelige Bønner: Jeg vil giffue dig forstand (ndf. S. 297 L. 9 og M. B. Bl. C3v), der begge som Grundlag har Vulgata: da mihi intellectum; Intellectum tibi dabo, mens Texten i Biblen 1550 lyder: Vndemiss mig (Ps. 119), Jeg vil vnderuise dig (Ps. 32), overensstemmende med Luther Vnterweise mich; Ich wil dich vnterweisen. At Palladius, naar han har haft staaende en dansk Bibelsprog-Samling, har benyttet denne ved Udarbejdelsen af sine Skrifter uden at bekymre sig om dens Grundlag, er naturligt, mens det var lidet forklarligt, at han, hvis han selv havde opsøgt Skriftstederne i Biblen, da havde benyttet en Vulgata og ikke en Luther-Bibel eller den danske Bibel; - at han ikke bagefter konfererede Citaterne med Bibeltextens, men gengav dem som de fandtes i hans Kompendium, skyldtes ikke Ligegyldighed overfor Skriftens Ordlyd, men den sædvanemæssige Benyttelse af Kilden uden Anvendelse af komparativ Kritik: det var endnu ikke gaaet selv den mest luthersksindede Gejstlige i Blodet, at Luthers Bibeloversættelse - eller Chr. III's danske Bibel - var den eneste rette.