Palladius, Peder

EFterdi O HERRE Himmelske Fader/ wi haffue inted aff oss selffue/ wden forskreckelse || oc forferdelse aff Synden som er oss met født/ saa at wi røste/ skelffue oc beffue ved den minste/ onde tiende wi høre/ oc bliffue vndertiden saa rædde/ lige som Himmelen skulde strax falde ned 299 offuer oss. Thi huad er Mennisken? hand er som inted/ oc besynderlige en Christen er som den foriagede Raa der talis om wdi Titilen offuer den 22. Psalme/ Der faare beder ieg dig/ O Fader/ om trøst oc husualelse/ || Nu i denne min forskreckelse oc rædsel/ at ieg icke aldelis skal giffue mig offuer oc forsagis eller fortuingis/ Men at ieg kand komme aff denne banghed/ oc til en frimodighed i Troen til dig/ vid din Søn IHEsum Christum vor HERRE AMEN.