Palladius, Peder Peder Palladius' Danske Skrifter

En Bøn imod en ond Samuittighed.
6.

Kære HERRE oc Fader/ effterdi at en ond Samuittighed/ som it Menniske leffuer wdi/ Naar hand fører it Syndigt væsen/ lønlige eller obenbare/ imod dine hellige Bud Ord/ oc bliffuer der framturendis wdi || findis at vere saadant it Bæst/ der riffuer oc slider it Menniske fra Troen/ Forhindrer hans Bøn/ oc alt det gode hand skulde haffue af dig. Thi hans onde Samuittighed om en viderlig synd/ som hand leffuer wdi/ oc vil icke offuergiffue den/ hun drager hannem hen wdi Mishaab/ oc kommer hannem til at tencke/ at det er inted vert enten at Tro eller Bede/ Saa at hand da lader sig lede hen || aff Dieffuelen i samme Synd io lenger oc mere ved en ond seduan/ som it Nød til slacter bencken 300 saa lenge/ at hand falder i mishaab/ oc bliffuer aldelis borte fra Guds naade/ fra Troen/ fra det euige Liff oc Salighed. Der faare Beder ieg dig kære Fader/ At du vilt regere mit Hierte oc mine hiertens tancker oc Sind ved en daglige Poenitens oc syndzens affsigelse/ at ieg kunde altid leffue wdi || den Stat/ wdi huilcken ieg maatte tryggelige dø. Randsage der faare mit Hierte/ effterdi du kender alle mine tancker/ Huad heller ieg sider eller staar/ Du vedst alle mine Veye huad heller ieg ligger eller ieg gaar. Kære Fader led mig fra den onde Vey oc led mig hen paa Veyen til det euig Liff/ ved din kære Søn Ihesum Christum vor HErre/ Amen.

Der Suarer Gud saa til igen. ||

Min aller kæriste/ følge icke effter det som ont er/ men effter det som gaat er/ den som gør vel/ hand er aff Gud/ men den som gør ont/ hand saa icke Gud/ Joan. j. Epist. 3. Cap.

Der som dit Hierte straffer dig/ da er Gud større end dit Hierte/ oc veed alle ting. Der som dit hierte icke straffer dig/ (ved nogen ond Samuittighed/ i nogen viderlig Synd) da haffuer du en || trøstighed til Gud/ At huad du beder hannem om/ da skalt du faa det/ fordi du vandrer wdi hans Bud Ord oc gør det/ som hannem er behageligt. j. Johannis 3.

HERRE du ransager mig/ etc. den gantske Psalme til ende. Psal. 139.

Jeg opløffter mine øyen til Bjergene/ etc. den hele Psalme. Psal. 120.

Der faare anger oc rwe din synd oc betenck || at Himmerigs Rige er faar Dørren nær hoss. Matth. 3.