Palladius, Peder

Kære HERRE oc Fader/ effterdi at en ond Samuittighed/ som it Menniske leffuer wdi/ Naar hand fører it Syndigt væsen/ lønlige eller obenbare/ imod dine hellige Bud Ord/ oc bliffuer der framturendis wdi || findis at vere saadant it Bæst/ der riffuer oc slider it Menniske fra Troen/ Forhindrer hans Bøn/ oc alt det gode hand skulde haffue af dig. Thi hans onde Samuittighed om en viderlig synd/ som hand leffuer wdi/ oc vil icke offuergiffue den/ hun drager hannem hen wdi Mishaab/ oc kommer hannem til at tencke/ at det er inted vert enten at Tro eller Bede/ Saa at hand da lader sig lede hen || aff Dieffuelen i samme Synd io lenger oc mere ved en ond seduan/ som it Nød til slacter bencken 300 saa lenge/ at hand falder i mishaab/ oc bliffuer aldelis borte fra Guds naade/ fra Troen/ fra det euige Liff oc Salighed. Der faare Beder ieg dig kære Fader/ At du vilt regere mit Hierte oc mine hiertens tancker oc Sind ved en daglige Poenitens oc syndzens affsigelse/ at ieg kunde altid leffue wdi || den Stat/ wdi huilcken ieg maatte tryggelige dø. Randsage der faare mit Hierte/ effterdi du kender alle mine tancker/ Huad heller ieg sider eller staar/ Du vedst alle mine Veye huad heller ieg ligger eller ieg gaar. Kære Fader led mig fra den onde Vey oc led mig hen paa Veyen til det euig Liff/ ved din kære Søn Ihesum Christum vor HErre/ Amen.