NOTER.
✂ S. 373 L. 1. Eskil Oxe, kgl. Rentemester 1546-57, Broder til Peder Oxe. Biogr. Lex. XII, 492.
✂ S. 373 L. 10 f. vdi nogle Købsteder etc., se Indl. foran S. 365.
✂ S. 373 L. 19 f. Søndag nest faar S. Mortens dag M. D. Liii d. e. d. 5. Nov. 1553.
✂ S. 376 L. 16. min aller kæriste for mine aller kæriste. Jydskhed; jfr. foran S. 305 Note til S. 301 L. 1.
✂ S. 377 L. 10 ff. den onde Suend vaar sin Herre thi tusinde pund skyldig etc. Der er jo en Modsigelse i Palladius' Opgivelse. Han siger, at 10 000 Pund er 60 Gange 100 000 Kroner, altsaa 6 Millioner Kroner, og samtidig meddeler han, at hvert Pund er 60 Kroner, altsaa at Værdien af 10 000 Pund er 600 000 Kroner. Opgivelsen maa imidlertid skyldes en udenlandsk Kilde, da man ikke paa Chr. III's Tid havde Kroner i Danmark, og man finder da ogsaa ganske tilsvarende Kommentar til Bibelstedet hos Luther, men her uden Modsigelse i Regnestykket. Luther skriver (Erlangen-Udg. 5.232): "Das Wörtlin "Talentum", das wir ein "Pfund" verdeutschen, ist bei den Alten eine gewisse Summe Gelds gewesen, ungefärlich in die sechshundert Kronen. Darum 387 "zehentausend" machen eine unermeßliche große Summe, in die sechzigmalhunderttausend Kronen."
✂ Den følgende Opgivelse - af Denarens Værdi - kunde formelt stamme fra hjemlig Kilde, idet Palladius regner de 100 "Sølvpendinge" = 100 Dagløns Pendinge à 3 Skilling = omtr. 6 Daler; da nu en Daler regnedes til 3 Mark à 16 Skillinger, vil det ses, at Regnestykket saa pas stemmer; men ogsaa kun formelt; thi man havde ikke Treskillinger - men kun Enskillingsstykker og Otteskillinger; og var Værdibestemmelsen dansk, vilde man jo sikkert have opgivet Værdien i dansk Mønt. - Sandsynligvis stammer da baade Talentens og Denarens Værdibestemmelse fra samme fremmede Kilde, hvis Opgivelser jo ikke kan have været meget vejledende for den danske Læser.
✂ S. 377 L. 26. der som wi recke hannem en Finger/ da recker hand oss sin hele haand| dette Sprog. som her tillægges Tauler, har jeg ikke kunnet stedfæste. Palladius har det jo sikkert fra en datidig Samling af Citater. Det er meget sandsynligt, at den tidligere omtalte Bibelsprogs-Samling (se Indledn. S. 369) ogsaa har indeholdt Citater fra Kirkefædre, Mystikere o. a., og at Citatet da stammer herfra.
✂ S. 378 L. 28 ff. hand maatte saa gerne haffue det veyer inde at suale sin Kaal met. "At have Vejr til at svale Kaal med" er et fra danske Mundarter ikke ukendt Udtryk; men dets Anvendelse her synes yderst tvivlsom.
✂ S. 378 L. 30 f. da mue der Herremænd/ Borgere etter Bønder omkring hannem. Meningen er jo sikkert: "Da stimier Herremænd, Borgere og Bønder omkring ham"; men et Verbum mue "stimle" (beslægtet med Mue "Skare" i Almue?) er ukendt.
✂ S.378 L.31. somme veye oc somme true dvs. "nogle lokke og nogle true" jfr. Kaikar IV. 783b L. 7 f. n. Udtrykket findes ogsaa S. 385 L. 18.
✂ S. 380 L. 35. min ære vaar i veyskaalen [dvs. Vægtskaalen], sml. Keyserens siel wor paa Veyskaalen, Chr. Pedersens Danske Skrifter V, 127, 8 f.
✂ S. 381 L. 9 f. Mit kød och blod begynder at fulne oc lade drage dvs. "at blive fordærvet og lade sig friste".
✂ S. 381 L. 13 f. Louen holder vnder Høyen offuer en side fra mine øyen dvs. Loven er skjult fjærnt fra mine Øjne; sml. Kalkar III, 713b L. 3 f. n.
✂ S. 381 L. 20. ruse til, "styrte frem", Kalkar III, 630b.
✂ S. 382 L. 21 f. Lad mig icke bedrøffue den Hellig Aand / eller 388 driffue hannem fra mig som det er i Veyskaalen dvs. "naar det staar paa Vippen"; sml. Noten til S. 380 L. 35 og Kaikar IV, 39b L. 3 f. o.
✂ S. 383 L. 33 f. hine Gendøbere haffue ocsaa giffuit saadant faare; et af Hovedpunkterne i Gendøbernes Lære var jo Afskaffelsen af den verdslige og kirkelige Øvrighed: Gud alene skulde være Konge.
✂ S. 385 L. 4. formindsker oc affliger Synderne dvs. "formindsker og aflægger Synderne"; Vulgata kun: minues.
✂ S. 385 L. 15 f. ath de maatte end bliffue bønhørde met dem [dvs. med Gud og Kristus] ydermere end nogen deris kødelige ven/ it armt dødeligt Menniske. Konstruktionen i den sidste Sætning er noget paafaldende; Meningen er dog utvivlsomt: "... snarere end med deres kødelige Ven" etc., hvad der ganske svarer til Fremstillingen af Herremænds, Borgeres og Bønders Forligelse S. 378 L. 29-S. 379 L. 5.
✂ S. 385 L. 18. baade veye.. oc true, se Noten til S. 378 L. 31.