Palladius, Peder

LAd det saa vere/ at de giffue icke alle paa Aager/ det gør dem dog ont/ ath det er icke sømmeligt/ ath giffue paa Aager/ Oc de waare glade der wed/ om det sømmede sig/ anseendis deris eget och icke andris gaffn/ End dog den gamle Adam skiuler her sin skalckhed / dog der som Nøden tuingde/ oc der vaare icke andre Veye til Næring/ end ved Aager/ da bleffue huer Mand en Aagerkarl. Der faare skal mand vide/ At alle disse Ord i denne Psalme som er/ at Bo/ at Huile/ Gøre/ Tale/ Suerie/ Giffue/ Tage etc. skulle forstaas at være de Gerninger/ som Gud befaler oc Forbiuder aff sin Guddommelige/ Aandelige oc aluorlige villie/ Huor meget at øyenskalcke holde det Sanddrue/ at vere/ da giøre de dog alligeuel || der tuert imod. Ellers vaare det en Ringe Gerning/ ath icke giffue Pendinge paa Aager/ effterdi at oss Befalis/ at gøre oc saa vel mod vaare wuenner/ Oc Laane alle/ forvden affgifft.