Palladius, Peder INDLEDNING.

INDLEDNING.

I.

DEN første Juni 1537 kreeredes i Wittenberg under Luthers Forsæde "Petrus Palladius Danus" til Licentiat i den hellige Theologi. Kort efter tog han Doktorgraden og rejste, vistnok sammen med Bugenhagen, til Danmark1. Han var da 34 Aar og af Kristian den Tredje udset til Superintendent over Sjællands Stift, den fornemste Plads i den nylig indførte evangeliske Kirke.

I denne Stilling blev det Peder Palladius' Opgave at føre den ny Kirkeordinans ud i Livet; og et Led i denne Gerning er hans Oversættelse og Udgivelse af Luthers lille Katekismus. Han ordineredes den 2den September - faa Uger efter Kongens Kroning -, og i Begyndelsen af December har han fuldendt "den lille danske Katekismus, hvilken alle Sognedegne skulle lære og undervise unge Folk". Katekismen fremkom inden Aarets Udgang.

Paa dette Tidspunkt forelaa der allerede to danske Udgaver af Luthers ikke ti Aar gamle Katekismus. Den ene, oversat af Jørgen Sadolin, var udkommet 1532; den anden, som Frans Vormordsen havde oversat, var udkommet nogle Maaneder før Palladius'. Begge disse Oversættelser staar i det nøjeste Forhold til Palladius' to Katekismer af 1537 og 1538, idet Vormordsens Katekismus er lagt til Grund for Palladius' Oversættelse 1537, Sadolins for Oversættelsen 1538.

Inden Forholdet mellem Palladius' Katekismus 1537 og Vormordsens af samme Aar udredes, maa da ganske kort Vormordsens Oversættelse omtales. Katekismen er i *

4 Modsætning til Palladius' skrevet for Sognepræster til Brug ved Gudstjenesten 1. Af første Del, som har omhandlet Syndsbekendelse og Syndsforladelse, er kun et lille Fragment bevaret i det eneste endnu existerende Exemplar (paa det kgl. Bibliothek i Kbh.). Anden Del (Bl.B 1v-C 4r) har omfattet Troesartiklerne og Daabens og Alterets Sakramenter, de ti Bud og Fadervor med Forklaringer. Indholdet falder altsaa sammen med Luthers lille Katekismes, men Ordningen er forskellig. Tredje Del, af hvilken kun lidet er bevaret, har indeholdt Læren om forskellige Slags Synder. Til Grund for anden Del er lagt den latinske Oversætt. af Luthers Katekismus, som er bevaret i et Kompendium af lutherske (og enkelte ikke-lutherske) Skrifter: Enchiridion piarum precationum, Wittenberg 1529. Oversættelsen, der oprindelig var beregnet til Skolebrug, skyldes vistnok Humanisten Lonicerus. Den er skrevet i et elegant Latin og holder sig ikke nøje til den tyske Original. Dennes Spørgeform er i første Del afløst af det docerende hoc est, og alt hvad der hentyder til Katekismens Brug i Huset er udeladt2. Vormordsen har snart ordret fulgt denne Oversættelse, snart givet en omskrivende og udvidende Parafrase af den. Men desuden har han paa enkelte Punkter nyttet ældre danske Arbejder, nemlig Poul Helgesens Oversættelse af Luthers Bedebog "Een Cristelig vnderwijszningh" 1526, Henrik Smiths Katekismusbearbejdelse "En liden Dyalogus eller Catechismus", der var udkommet i Begyndelsen af 1537, og Oversættelserne af det ny Testamente fra 1524 og 15293. Vi skal nu se, hvorledes Palladius benytter dette Arbejde.

* * *
5

II.

Man ser strax af Indholdsfortegnelsen, at Palladius i Stoffets Ordning ikke følger Vormordsen, men Luther, Rækkefølgen af Hovedstykkerne er den lutherske: Loven, Troen, Fadervor og Sakramenterne, Derimod bevares Monologformen i Stedet for den lutherske Dialogform, skønt Bogen var beregnet til Undervisning, ikke som Vormordsens til Gudstjeneste. Endvidere bevares det for Vormordsen ejendommelige Du skal i Forklaringerne til de ti Bud, mens alle andre - tyske, latinske og danske - Katekismer har vi skulle. Og, som rimeligt var, tilføjes ikke, efter den tyske Katekismus, Overskrifterne om, hvorledes en Husfader skal undervise sit enfoldige Tyende; Bogen var jo beregnet til Skolebrug, ikke til Husandagt, Dette har ogsaa været bestemmende for Katekismens Omfang. Kun de tre første Hovedstykker findes udførligt, Sakramenterne er ganske kortfattede, og der findes hverken Skriftemaal, Bønner, Hustavle eller noget andet Tillæg.

I Stoffets Omfang og Ordning er der da en væsenlig Forskel mellem Vormordsens og Palladius' Katekismus, mens de i den ydre Form er overensstemmende. Men Palladius' Benyttelse af Vormordsens Oversættelse indskrænker sig ikke til Formen.

Første Hovedstykke er, baade hvad Text og Forklaringer angaar, en ligefrem Afskrift efter Vormordsen, Der er en fuldstændig ordret Overensstemmelse mellem de to Katekismer1. Sjællands Bisp har - uden med en Stavelse at antyde det, efter god Sæd i hin Tid - taget hele første Hovedstykke af sin Katekismusudgave fra LundeBispen, Vi har altsaa for os ikke Peder Palladius' Oversættelse, men Frans Vormordsens, Jeg aftrykter som Exempel det syvende Bud:

* 6

Vormordsens Katekismus 1537.
Det siwende.

Du skalt icke stiælle. Det er

Dw skalt frøcte oc elske Gud/ ingen mands gods medt wold oc magt tage eller røffue/ ey heller skuffe/ bedrage eller besuyge hannem medt nogen falsk ware eller gods/ Men ramme andre deris gode/ gaffn/ nytte oc beste oc det forsuare/ beskytte oc beskerme.2

Palladius' Katekismus 1537.
Det Siuende.

Du skalt icke stiele. Det er:

Du skalt frycte oc elske Gud/ ingen mands Gods med vold oc mact tage eller røfue/ ej helder skuffe/ bedrage eller besuige hannem med nogen falske Vare eller Gods/ men ramme andre deris gode1 gafn/ nytte oc bæste/ oc det forsuare/ beskytte oc beskerme.

I andet Hovedstykke er Texterne Vormordsens3, men ikke Forklaringerne. Disse er bearbejdede paa Grundlag af den latinske Oversættelse i Enchiridion piarum precationum og den tyske Original - muligvis i Udgaven 15364; desuden er Vormordsens Forklaringer benyttede. Her har vi da til Dels Palladius' eget Arbejde, og vi kan iagttage Ejendommeligheder ved hans Sprog. Som Exempel vil vi undersøge Forklaringen til første Troesartikkel. Vi ser her, at ét Ord hos Luther ofte gengives ved en stavrimet Tautologi hos Palladius for at give Sproget Fynd. Saaledes oversættes acker, vihe, lat. agros, iumenta, ved det ældgamle Stavrim Ager oc Eng5 og det endnu i Folkesproget levende Fæ oc Faar6. Vi ser da allerede her i hans ældste danske Skrift en Stræben efter at gøre Modersmaalet folkeligt og fyndigt i Fremstillingen. Et Par andre Exempler, ligeledes *

* * * * * 7 hentede fra Forklaringen til første Artikkel, vil styrke dette Indtryk. Det tyske haus und hofe, der f. Ex, i Sadolins Katekismus var oversat ordret ved hwus oc gordt, gengiver Palladius ved Huus oc hjem, et Udtryk, der endnu baade i Jylland og Skaane har bevaret det gamle Stavrim1. I Katekismen 1538 vender Palladius tilbage til det rette Lutherske hwss oc gaard, ligesom acker, vihe oversættes uden Stavrim: iord, fææ, i Overensstemmelse med Sadolins Katekismus2. Denne Tilbagevenden til LutherTexten findes ogsaa i Oversættelsen af essen und trinken, der i Enchiridion 1538, ligesom hos Sadolin 1532, gengives ved ath æde oc dricke, mens Palladius i Katekismen 1537 omskriver det noget abstrakte "Æde og Drikke" med det baade for Børn og Degne ganske anderledes haandgribelige: Mad oc Øl. Denne djærve Ændring er typisk for Palladius' Sprog.

I tredje Hovedstykke stemmer Texterne ordret med Texterne hos Vormordsen3. Om Forklaringerne kan intet siges med Sikkerhed, da den Del af Katekismen, hvori de fandtes, er tabt; men Bang har i sit ovennævnte Skrift (Katekismushistorie I, S. 162 f. og S. 190 f.) sandsynliggjort, at de ligesom i første Hovedstykke er afskrevet efter Vormordsen. De har saaledes ingen Interesse for Undersøgelsen af Palladius' Sprog.

Behandlingen af Sakramenterne er som nævnt meget kortfattet. Og heller ikke her er Oversættelsen Palladius'. Indstiftelsesordene til Daaben er gengivne efter Vormordsens Text, Nadverens Indstiftelsesord efter den (vistnok) i Malms 1529 udgivne Bog "Thet cristelighe messze embedhe" 4.

Peder Palladius' lille danske Katekismus, den første danske Bog, han udgav, er da for Størstedelen slet ikke *

* * * 8 hans eget Værk; men i det lille Afsnit af Bogen, han selv har oversat, finder vi Spirer til det folkelige Kernesprog, der er ejendommeligt for Visitatsbogens Forfatter.

III.

Intet Exemplar er bevaret af Originaludgaven af Palladius' Katekismus. Efterspørgen i nordiske og tyske Bibliotheker har været forgæves. Den har derfor her maattet trykkes efter det eneste Optryk, vi kender, Hans Povelsen Resens fra 1631.

Titlen paa den lille Oktav, af hvilken Katekismen udgør Slutningen, er følgende: Immanuel. Gud med os. Jesus Christus Guds eeniste Søn/ vor Herre. D. M. L. Ofuer dend anden Artikel Af vor Christelige Tro. Aar MDXXXIII...... Item Huorledis D. Pet. Pal. self hafuer først fordanskit dend lildle Latinske Luthers Cathechismum/ Sognedegnene til brug for Vngdommen. etc. Med D. Johan Pomers korte underujsning om hiemmetig Skriftemaal oc Afløsning for Jesu Christi Skyld alleeniste. I Kiøbinghafn/ hos Melchior Martzan. Aar J. Ch. 1631.

Katekismen begynder Bl. I 3v med en Fortale af Resen og slutter Bl. K 5r. Derpaa følger Bugenhagens Undervisning om Skriftemaal.

Udstyrelsen er, som Facsimiletrykket (S. 9) af Titelsiden viser, yderst tarvelig og pladskneben. Om Katekismens oprindelige ydre Skikkelse gives ingen Oplysninger. Det er ikke antydet, om der har været Træsnit eller Missaler som i Enchiridion 15381. Heller ikke er Bogens Format eller Linjetal omtalt. Ikke engang Trykkested og Bogtrykker nævnes. Derimod siger Resen, at den er optrykt "ord fra ord", og dette kan en Sammenligning mellem de Stykker, der stemmer overens med Vormordsens Oversættelse, og Texten hos Resen bekræfte, ligesom den Nøjagtighed med Hensyn til Ordforraadet, hvormed *

9 Efterskriften til Enchiridion er optrykt i Resens Fortale, vidner herom1. Men Palladius' Ordformer er ikke bevaret. Sammenligner man f. Ex. Texten til Fadervor og Indgangsordene til Nadveren i Enchiridion 1538 med de tilsvarende Stykker hos Resen, vil man se, at Skriftformer som hiemmelen, vilge, frestelse i Enchiridion, hos Resen skrives Himmelen, Ville, Fristelse, at Enchiridions ff, ss, w, ij overalt forenkles hos Resen, at gamle Bøjningsformer som Disciphr, dem er ombyttede med de yngre Disciple, dennem2 o.l. Om Palladius's Ordformer kan man altsaa intet slutte af det Resenske Optryk3.

Bugenhagens Skrift om hemmeligt Skriftemaal har rimeligvis fulgt efter Palladius' Katekismus i det Exemplar af denne, Resen har brugt. Ogsaa fra ældre tyske Katekismer findes Exempel paa, at *

* * 10 denne Afhandling er efterhængt Katekismen1. Dog har jeg ikke ment, Skriftet burde optrykkes her, da intet tyder paa, at Oversættelsen skyldes Palladius.

IV.

Palladius' Katekismus af 1537 var en Skolebog, skrevet for Sognedegnene til Hjælp ved Undervisningen. I denne Egenskab kan den ikke være fortrængt af Haandbogen 1538, der var beregnet paa Sognepræsterne. Alligevel maa den meget tidlig være gaaet ud af Brug, thi ikke hundrede Aar efter dens Fremkomst - da Resen 1631 optrykker den - er den en saare sjælden Bog, der alt i lang Tid har været gemt af gamle Præstemænd som Minde om Salig Doktor Palladius.

*