Palladius, Peder II.

II.

Man ser strax af Indholdsfortegnelsen, at Palladius i Stoffets Ordning ikke følger Vormordsen, men Luther, Rækkefølgen af Hovedstykkerne er den lutherske: Loven, Troen, Fadervor og Sakramenterne, Derimod bevares Monologformen i Stedet for den lutherske Dialogform, skønt Bogen var beregnet til Undervisning, ikke som Vormordsens til Gudstjeneste. Endvidere bevares det for Vormordsen ejendommelige Du skal i Forklaringerne til de ti Bud, mens alle andre - tyske, latinske og danske - Katekismer har vi skulle. Og, som rimeligt var, tilføjes ikke, efter den tyske Katekismus, Overskrifterne om, hvorledes en Husfader skal undervise sit enfoldige Tyende; Bogen var jo beregnet til Skolebrug, ikke til Husandagt, Dette har ogsaa været bestemmende for Katekismens Omfang. Kun de tre første Hovedstykker findes udførligt, Sakramenterne er ganske kortfattede, og der findes hverken Skriftemaal, Bønner, Hustavle eller noget andet Tillæg.

I Stoffets Omfang og Ordning er der da en væsenlig Forskel mellem Vormordsens og Palladius' Katekismus, mens de i den ydre Form er overensstemmende. Men Palladius' Benyttelse af Vormordsens Oversættelse indskrænker sig ikke til Formen.

Første Hovedstykke er, baade hvad Text og Forklaringer angaar, en ligefrem Afskrift efter Vormordsen, Der er en fuldstændig ordret Overensstemmelse mellem de to Katekismer1. Sjællands Bisp har - uden med en Stavelse at antyde det, efter god Sæd i hin Tid - taget hele første Hovedstykke af sin Katekismusudgave fra LundeBispen, Vi har altsaa for os ikke Peder Palladius' Oversættelse, men Frans Vormordsens, Jeg aftrykter som Exempel det syvende Bud:

* 6

Vormordsens Katekismus 1537.
Det siwende.

Du skalt icke stiælle. Det er

Dw skalt frøcte oc elske Gud/ ingen mands gods medt wold oc magt tage eller røffue/ ey heller skuffe/ bedrage eller besuyge hannem medt nogen falsk ware eller gods/ Men ramme andre deris gode/ gaffn/ nytte oc beste oc det forsuare/ beskytte oc beskerme.2

Palladius' Katekismus 1537.
Det Siuende.

Du skalt icke stiele. Det er:

Du skalt frycte oc elske Gud/ ingen mands Gods med vold oc mact tage eller røfue/ ej helder skuffe/ bedrage eller besuige hannem med nogen falske Vare eller Gods/ men ramme andre deris gode1 gafn/ nytte oc bæste/ oc det forsuare/ beskytte oc beskerme.

I andet Hovedstykke er Texterne Vormordsens3, men ikke Forklaringerne. Disse er bearbejdede paa Grundlag af den latinske Oversættelse i Enchiridion piarum precationum og den tyske Original - muligvis i Udgaven 15364; desuden er Vormordsens Forklaringer benyttede. Her har vi da til Dels Palladius' eget Arbejde, og vi kan iagttage Ejendommeligheder ved hans Sprog. Som Exempel vil vi undersøge Forklaringen til første Troesartikkel. Vi ser her, at ét Ord hos Luther ofte gengives ved en stavrimet Tautologi hos Palladius for at give Sproget Fynd. Saaledes oversættes acker, vihe, lat. agros, iumenta, ved det ældgamle Stavrim Ager oc Eng5 og det endnu i Folkesproget levende Fæ oc Faar6. Vi ser da allerede her i hans ældste danske Skrift en Stræben efter at gøre Modersmaalet folkeligt og fyndigt i Fremstillingen. Et Par andre Exempler, ligeledes *

* * * * * 7 hentede fra Forklaringen til første Artikkel, vil styrke dette Indtryk. Det tyske haus und hofe, der f. Ex, i Sadolins Katekismus var oversat ordret ved hwus oc gordt, gengiver Palladius ved Huus oc hjem, et Udtryk, der endnu baade i Jylland og Skaane har bevaret det gamle Stavrim1. I Katekismen 1538 vender Palladius tilbage til det rette Lutherske hwss oc gaard, ligesom acker, vihe oversættes uden Stavrim: iord, fææ, i Overensstemmelse med Sadolins Katekismus2. Denne Tilbagevenden til LutherTexten findes ogsaa i Oversættelsen af essen und trinken, der i Enchiridion 1538, ligesom hos Sadolin 1532, gengives ved ath æde oc dricke, mens Palladius i Katekismen 1537 omskriver det noget abstrakte "Æde og Drikke" med det baade for Børn og Degne ganske anderledes haandgribelige: Mad oc Øl. Denne djærve Ændring er typisk for Palladius' Sprog.

I tredje Hovedstykke stemmer Texterne ordret med Texterne hos Vormordsen3. Om Forklaringerne kan intet siges med Sikkerhed, da den Del af Katekismen, hvori de fandtes, er tabt; men Bang har i sit ovennævnte Skrift (Katekismushistorie I, S. 162 f. og S. 190 f.) sandsynliggjort, at de ligesom i første Hovedstykke er afskrevet efter Vormordsen. De har saaledes ingen Interesse for Undersøgelsen af Palladius' Sprog.

Behandlingen af Sakramenterne er som nævnt meget kortfattet. Og heller ikke her er Oversættelsen Palladius'. Indstiftelsesordene til Daaben er gengivne efter Vormordsens Text, Nadverens Indstiftelsesord efter den (vistnok) i Malms 1529 udgivne Bog "Thet cristelighe messze embedhe" 4.

Peder Palladius' lille danske Katekismus, den første danske Bog, han udgav, er da for Størstedelen slet ikke *

* * * 8 hans eget Værk; men i det lille Afsnit af Bogen, han selv har oversat, finder vi Spirer til det folkelige Kernesprog, der er ejendommeligt for Visitatsbogens Forfatter.