Palladius, Peder Uddrag fra Peder Palladius' Danske Skrifter

↩ I andet Hovedstykke er Texterne Vormordsens3, men ikke Forklaringerne. Disse er bearbejdede paa Grundlag af den latinske Oversættelse i Enchiridion piarum precationum og den tyske Original - muligvis i Udgaven 15364; desuden er Vormordsens Forklaringer benyttede. Her har vi da til Dels Palladius' eget Arbejde, og vi kan iagttage Ejendommeligheder ved hans Sprog. Som Exempel vil vi undersøge Forklaringen til første Troesartikkel. Vi ser her, at ét Ord hos Luther ofte gengives ved en stavrimet Tautologi hos Palladius for at give Sproget Fynd. Saaledes oversættes acker, vihe, lat. agros, iumenta, ved det ældgamle Stavrim Ager oc Eng5 og det endnu i Folkesproget levende Fæ oc Faar6. Vi ser da allerede her i hans ældste danske Skrift en Stræben efter at gøre Modersmaalet folkeligt og fyndigt i Fremstillingen. Et Par andre Exempler, ligeledes *1 At Skillestregen mangler, skyldes sikkert Resen, der har opfattet gode som et Tillægsord til gafn. *2 Vormordsens Katekismus er ligesom Sadolins og Palladius' optrykt i Bangs Katekismushistorie, men ikke helt nøjagtigt. *3 Om Undtagelser, se Noterne nf. S. 28. *4 At Palladius har benyttet denne Udgave, støtter jeg paa Redaktionen af andet Bud, som afvigende fra Vormordsen har misbruge svarende til misbrauchen i Udg. 1536. Ingen af de ældre Udg. har dette Udtryk. Se Noterne, nf. S. 27. Heller ikke Udg. 1531, som Bang mener, at Palladius har benyttet (Katekismushistorie S. 163) har misbrauchen. *5 Almindeligt i de gamle nordiske Lovtexter. *6"Han har hverken Faar heller Fæ"; "Han køber baade Faar og Fæ" Fejlbergs jyske Ordbog I, 391. "Kom her hen, bette Piig'! mæ di Foor og di Fæ!" Stævnemødeverset i Molbechs Dialektlexikon S. 141.7 hentede fra Forklaringen til første Artikkel, vil styrke dette Indtryk. Det tyske haus und hofe, der f. Ex, i Sadolins Katekismus var oversat ordret ved hwus oc gordt, gengiver Palladius ved Huus oc hjem, et Udtryk, der endnu baade i Jylland og Skaane har bevaret det gamle Stavrim1. I Katekismen 1538 vender Palladius tilbage til det rette Lutherske hwss oc gaard, ligesom acker, vihe oversættes uden Stavrim: iord, fææ, i Overensstemmelse med Sadolins Katekismus2. Denne Tilbagevenden til LutherTexten findes ogsaa i Oversættelsen af essen und trinken, der i Enchiridion 1538, ligesom hos Sadolin 1532, gengives ved ath æde oc dricke, mens Palladius i Katekismen 1537 omskriver det noget abstrakte "Æde og Drikke" med det baade for Børn og Degne ganske anderledes haandgribelige: Mad oc Øl. Denne djærve Ændring er typisk for Palladius' Sprog.