Palladius, Peder D. M. L. Lidle Catechismus/ Saa som/ S. D. Palladius sielf dend hafuer fordansket. efter Latinen/ samme Aar som Ordinantzen udgick/ ad meenige Sognedegne skulle hafue ført dend til brug/ end ocsaa uden Latinske Skoler/ nu oplagd som for et Vidnisbyrd der om. Til Læseren.

D. M. L. Lidle Catechismus/ Saa som/ S. D. Palladius sielf dend hafuer fordansket. efter Latinen/ samme Aar som Ordinantzen udgick/ ad meenige Sognedegne skulle hafue ført dend til brug/ end ocsaa uden Latinske Skoler/ nu oplagd som for et Vidnisbyrd der om. Til Læseren.

DEt efterfølgende/ som nu først er bekommet efter nogle gamle Prestmænd/ der sligt hafde saa længe bevarit dend S. D. P. P. til tacknemmelig ihukommeise/ er her hos tryct ord fra ord/ som det fandtis endnu. Besynderligen/ ad mand heraf kunde kiende/ huorledis dend Børnelæsning som nu i Meenighederne er i brug/ Gud skee Lof/ icke bør ad actis for nogen ny Lærdom/ eftersom dend strax blef paabuden der vor || Evangeliske Ordinantz udgick/ oc det efter Latinen/ som oc da blef tryct for Skolebørnen/ før end mand viste her noget ad sige af det som Johan Savromand af Slesien lod udgaa der om paa Tydsk/ til sin Rubeamim &c. huortil Georgius Major, fordum Rector i dend Skole til Magdeburg/ hafde oc gifuit hannem nogen anledning oc sligt begynt/ oc tilskrefuit sin Discipel Uldrico von Embden/ strax Anno 1531.

Oc er det dog det samme/ som siden blef indført i Luthers Tydske Handbog/ huilcken oc hin gode Palladius ocsaa fordanskede/ med saadan sin beslutning der paa.

Petrus Palladius ynsker alle Sognepræster Guds Naade oc Fred ved Jesum Christum vor HErre.

Nøddis jeg til/ kiere Brødre i Christo/ i mit suare Embede oc store Arbeide/ oc største uledighed/ ad udsette af Tydske paa Danske dendne lidle Manual eller Haandbog/ saa som jeg 13 kunde/ icke som jeg skulde/ derfor beder jeg eder kierligen oc gierne/ ad i tage dette mit føye Arbeide til tacke/ indtil saa længe nogen kand/ oc vil/ det efter Tydsken forbædre/ huilcket jeg seer gandske gierne/ dog saa ad der intet tilleggis eller fratagis/ andet end Enchiridion Lutheri indeholder/ ellers er min ydmyge Bøn oc begære til eder alle/ || oc huer særdelis/ først for Guds æris/ oc siden for dend H. Rirckis opbyggelsis skyld/ ad I ville alle samdrectelige holde disse Ceremonias ved mact/ ocsaa vare paa eders Embede/ ad i det med en god Samvittighed for Gud oc Mennisken forsuare kunde/ oc ville icke ansee nogen Menniskis Smiger eller Trusel/ men meere det som Paulus sagde: Væ mig dersom jeg icke prædicker Evangelium. Gud styrcke eder alle/ med sin kierre Søn JEsum Christum vor Herre/ Amen.

Her om er noget rørt for/ i Visitatzen som er tryct/ oc end ydermeere sligt tilkiendegifuet i Luthero triumphante til det Aar 1529. Men huorledis hin gode Luthers egne Ord efter Latinen hafue meere fynd oc eftertryck/ oc komme nærmere ofuereens med Guds Aands viis/ i dend H. Skrift/ ad tale med/ skal en huer vel befinde som grandgifueligen gifuer act der paa/ med en hiertens Bøn oc Paakaldelse/ i en sand Gudfryctighed.

Oc saaledis hafue da vore Børn icke alleeniste lært Luthers egen grundelige Forklaring ofuer de 3.Parter/ men ocsaa fattit hans rætte Spørsmaal om Sacramenternis hemmelighed/ oc ere komne i brug baade med de Spørsmaal/ huorledis dend eene part følger dend anden rætteligen/ indtil daglige Gudfryctigheds øfuelse oc Hustaflen || tilljige/ oc med dend rætte maade ad skrifte med/ sampt de korte Spørsmaal oc Suar som høre der til/ saa de med Guds Naadis hielp/ strax udi ungdommen kunde værdeligen annamme det høyværdige Alters Sacramente/ naar de det med saadan beredning/ efter Guds Aandis indskud/ kunde være begierendis/ huilcket Gud gifue de Gamle med dem flitteliger vilde betracte end som her til dags/ die verre/ almindelig skeet er/ uden tuifl til dis større Guds vrede oc straf/ som det oc fornummet er.

14

Saa bør det da icke alleeniste Degne oc deris Substituter paa det flitteligste her ad giøre deris Embede/ som de ville ansuare for Gud/ saa sligt kand holdis ved mact/ men oc alle Sognepreste oc Prouster besynderlig som oc Superintendenterne i deris idelige Visitatzer her ad stride redeligen imod Diefuelen/ Verden oc dend onde Art/ som ellers af Barns been teer sig strax i alle. Oc ad en huer som sligt en gang lerrt hafuer/ holdis saaledis der ved baade ellers/ oc naar nogen af dennem kommer til skrifte/ saa de det aldrig forglemme med Guds foract/ huorfor hans vrede kommer ofuer Verden saa hart oc tiit/ som for er rørt/ Huer som giørr HErrens gierning suigelig/ være sig saaledis enten i Skolerne/ eller Meenighederne/ hand || hafuer sig en haard Sententz ad forvente/ men dend som er troe i det lidet/ hannem skal det større betrois/ indtil hand kommer ind i sin HErris Glæde.

Dend gode/ naadigste oc Aldmæctigste Gud/ hielpe endnu fremdeelis her til/ imod ald ugudelighed oc vildsarendes Aander/ ad vi sligt iblant os endnu maae beholde til enden/ som maa skee/ er icke end langt borte/ oc det ved sin gode Aand/. for JEsu Christi vor HErris skyld/ Amen. I Kiøbinghafn/ alle Helgenes dag/ Anno 1630.

H. P. K.