Palladius, Peder Fader vor/ Som indholder 7 Bøner/ med en kort Forklaring. Fader vor/ du som est i Himmelen.

Fader vor/ Som indholder 7 Bøner/ med en kort Forklaring. Fader vor/ du som est i Himmelen.

Det er:
Jeg er vis paa/ ad du baade vilt oc kandt gifue oe det som vi bede dig om/ oc kand være nytteligt oc gafnligt/ baade til Siæl oc Liif/ efterdi du est vor kiere Fader/ oc bôr i Himmelen.

Dend første Bøn. Helligt vorde dit Nafn.

Det er:
Enddog ad hans Nafn er udi sig sielf helligt/ da bede vi alligevel i dendne Bøn/ ad det skal oc blifue helligt hos os: huilcket da skeer oc fuldkommie/ naar Guds ord læris os purt oc reent/ oc vi lefue der efter Gudfryctelige/ som det sømmer Guds Børn ad giøre. Det gif os/ ô Gud vor himmelske Fader. Men huo anderledis lærer oc lefuer/ end som Guds ord liuder/ hand vanærer iblant os Guds Nafn. Det Gud vor himmelske Fader forbiude. ||

Dend anden Bøn. Tilkomme os dit Rige.

Det er:
Ad Guds Rige kommer vel af sig sielf/ foruden vor Bøn. Men vi bede i dendne Bøn/ ad det skal oc komme til os. Det skeer i saa maade/ naar vor Himmelske Fader begafuer os med sin hellig-Aand/ ad vi formedelst hans Naade/ troe hans hellige Ord/ oc lefue Gudfryctelige/ her timeligen/ oc siden ævindeligen.

Dend tredie Bøn. Vorde din Vilie paa Jorden/ som hand er i Himmelen.

Det er:
Guds gode vilie skeer aldtiid i himmelen/ enddog vi aldrig bede der om. Men vi bede i dendne Bøn/ ad hand maa oc 23 skee i os paa Jorden: huilcket skeer i saa maade/ naar Gud veldelig fordrifuer oc til intet giørr i os alle onde raad oc anslag/ oc forhindrer i os alle onde gierninger/ formedelst huilcke vi forhindres/ oc tilbage holdes/ ad Guds Nafn icke kand helliggiøris i || os/ oc hans Rige icke kand komme til os: huilcket Dieflen/ Verden/ oc vort eget Legemis vanart os jdelig forbiuder. Men ad vi styrckes oc stadfæstes i hans hellige Ord/ oc en sand tro til vor døds-dag. Det er hans gode oc miskundelige Vilie.

Dend Fierde Bøn. Gif os i dag vort daglige brød.

Det er:
Gud gifuer vel det daglige Brød/ saa vel onde som gode Mennisker/ alligevel vi det icke begierede. Men vi bede i dendne Bøn/ ad hand skal gifue os dend forstand/ ad vi kunde med tacksigeise bekiende/ ad hafue af hans Naade ald vor Liifs næring oc forsørging.

Det daglige Brød kaldis ald det/ som hørr til dette Liifs opholdelse/ som er/ Mad/ Dricke/ Kleder/ Sko/ Huus oc Hiem/ Ager oc Eng/ Marck/ Quæg/ Penninge/ Gods/ en from oc god Hustru/ gode oc lydige Børn/ fromme Tieniste tiunde/ fromme Husbonder/ et got Herskab/ god/ viis oc Gudfryctig Øfrighed/ sundt oc timeligt Vejrlig/ || meenig Fred/ helbred oc karskhed/ gode sæder/ med ald tuct oc ære/ trofaste Venner/ oc gode Nabôr/ oc andet saadant mere/ som forstaais under dagligt Brød.

Dend femte Bøn. Forlad os vore Synder/ som vi forlade vore Skyldener.

Det er:
Vi bede i dendne Bøn/ ad Gud vor himmelske Fader icke vil ansee vore synder/ oc for dem skyld lade os blifue ubønhørde/ Oc saa bekiende vi/ ad vi icke ere værdige til de allerringeste ting vi bede om/ oc hafue icke heller fortient det/ men 24 ad hand vilde naadeligen gifue os dette altsammen/ af sin Faderlige godhed: fordi ad vi dagligen meget synde/ oc forskylde meere straf oc vrede af hannem/ end vore synders forladelse/ eller andet got. Men paa det ad vore synder maae os af hannem forladis/ saa skulle vi ocsaa forlade vore Skyldener/ oc dem/ som os fortørnit hafue/ oc giøre dem got/ som os giøre ont/ oc forfølge/ oc saa bede Gud for dennem. ||

Dend siette Bøn. Oc leed os icke i Fristelse.

Det er:
Gud i Himmelen frister ingen: men vi bede i dendne Bøn/ ad Gud vor himmelske Fader os naadelig vil bevare oc beskerme/ ad Dieflen/ Verden/ oc vort eget Legemis vanart/ icke skal bedrage eller forføre os/ i vantro/ mishaab/ oc andre fordærfuelige oc skadelige laster/ oc naar vi blifue der med fristede/ ad vi maae da endeligen faa ofuerhaand oc sejervinding ofuer dennem.

Dend siuende Bøn. Men frels os fra det Onde.

Det er:
Ad vi bede i dendne Bøn/ som i en gandske Sum tilhaabe/ ad Gud vor himmelske Fader vil værdis til/ ad frij oc frelse os fra ald Fare oc ont/ legemligt oc Aandeligt/ timeligt oc ævigt/ baade til Liif oc Siæl: oc besynderligen/ ad vi maae i en lycksalig stund til vort sidste endeligt afskillis fra dette elendige Liif oc Lefnet/ oc komme til det ævige Liif oc Glæde. ||