Palladius, Peder INDLEDNING.

INDLEDNING.

I.

ET halvt Aar efter, at Palladius havde udsendt Katekismen for Sognedegne, laa en Haandbog for Sognepræster færdigtrykt. I denne var - i Modsætning til i Katekismen - alle Dele af den tyske Original medtaget og i deres fulde Omfang. At Palladius, trods sit "suare embede oc store arbeyde oc største wledighed", oversatte og udgav "Enchiridion" saa kort efter Udgivelsen af Katekismen - og udgav den nøje svarende til Luthers Text uden at benytte sin egen Katekismusudgave, skyldtes sikkert Bugenhagen. Palladius' Katekismusoversættelse 1537 var, som vi har set foran (S. 3 f.), gennem Vormordsens Katekismus grundet paa den latinske Udgave af Luthers lille Katekismus, og denne afveg paa ikke faa Punkter fra den tyske Original; dertil kom, at Sakramentlæren var optaget i stærkt forkortet Form, og at Fortalen og Tillæggene slet ikke var medtaget. Men Bugenhagen fordrede, at der gaves Præsterne et Manuale, der var i Overensstemmelse med Luthers Original. I den lille Bog om lønligt Skriftemaal, som Palladius udgav nogle Maaneder efter Oversættelsen af Enchiridion, lærer vi Bugenhagens Fordring at kende gennem Palladius' egne Ord. Han skriver her i Fortalen: "Effterdi at vor kiære aandelige Fader/ Høglærd mand Doctor Joannes Bugenhagius Pomeranus/ for merekelige sagers skyld begerede aff alle Superintendenter i Danmarck och Norge/ at Enchiridion Lutheri motte bliffue al ene pro Manuali Da vil jeg aldrig encten tage der nogit fra/ eller legge der nogit til/ men lade det bliffue effter hans vilge oc begering". Palladius lod det blive efter 32 Bugenhagens Vilje og Begæring og udsatte "aff Tydske paa Danske denne lille Manual".

Vi skal nu undersøge, hvilke Kilder Palladius har brugt til denne Oversættelse. De Spørgsmaal, vi maa søge Svar paa, er følgende: 1. Hvilken tysk Udgave har han benyttet? 2. Har han ved Siden af den tyske Udgave brugt en latinsk, og da hvilken? 3, Har han bygget paa ældre danske Oversættelser eller Bearbejdelser, og da i hvor stort Omfang?

II.

Det første Spørgsmaal er, saa vidt jeg véd, nyligst besvaret af Lutherforskeren Otto Albrecht, der i 1905 skrev flg. herom: "Als Vorlage wird Palladius den Wittenberger Druck des Enchiridion v. J. 1531 benutzt haben; sonst müsste es eine uns unbekannte Ausgabe gewesen sein, die, von Schirlentz in Wittenberg zwischen 1531 und 1535 gedruckt, die schon hervorgehobenen charakteristischen Worte "zornig, vnzüchtig, heissig" im Stück von der Beichte ebenfalls enthalten hat; seit 1535 nämlich fehlen diese in allen Wittenberger Ausgaben und deren Nachdrucken".1 Samme Resultat var A. Chr. Bang kommet til nogle Aar i Forvejen i "Den lutherske katekismus' historie" I, S. 239. De omtalte Ord i Skriftemaalet findes dog foruden i Wittenbergerudgaven 1531 ogsaa i forskellige nedertyske Udgaver, men - skriver Albrecht - disse kan "wegen andersartigen Gesamtanlage als Vorlage fur den dänischen Übersetzer nicht in Frage kommen".

Imidlertid viser en nøje Sammenligning mellem Palladius' Oversættelse og den højtyske Wittenbergerudgave til den ene Side og den nedertyske Magdeborgerudgave (1531) til den anden, at Palladius' Udgave i en Mængde Enkeltheder, hvor den højtyske og den nedertyske Udgave afviger fra hinanden, stemmer overens med den nedertyske Text, ikke med den højtyske. Jeg skal anføre nogle Exempler fra Stykket om Skriftemaal (S. 87-89 nf.), det Stykke, hvor *

33 Forholdet er renest, fordi Palladius ikke her har haft en dansk Oversættelse eller danske Forbilleder som Grundlag.

S.88, L. 11. Pall: om du æst een Fader, Magdeb.udg: yfft du ein Vader syst, men Wittenb.udg: ob du Vater seiest.1

sst. Pall: Frue, Pige eller Suend, Magdeb.udg: frouwe, Maget edder Knecht, men Wittenb.udg. kun: Fraw, Knecht.

S. 88, L. 13. Pall: wtuctig eller auuidz syug, Magdeb.udg: vntüchtich edder hettisch, men Wittenb.udg: vnzüchtig, heissig.2

S. 88, L. 15. Pall: skødeløss eller giort skade, Magdeb.udg: verrökeloset edder schaden gedan, men Wittenb.udg: verwarlost, schaden gethan.

S. 88, L. 22. Pall: Ja sig frem, Magdeb.udg: Ja segge her, men Wittenb.udg. kun: Sage an.

Ogsaa i Ordstillingen er Overensstemmelsen med Magdeborgudgaven paafaldende, f. Ex. S. 89, L. 26 har Pall: Ske dig lige som du tror, Magdeb.udg: Dy geschee alse du löuest, men Wittenb.udg: Wie du gleubest, so geschehe dir.

Endvidere kan det nævnes, at de enkelte Ord ofte stemmer overens med den nedertyske Texts Ord, skønt den højtyske Texts fandtes i Sproget, og man saaledes skulde have ventet, at Palladius havde valgt disse, om han kun havde haft en højtysk Text. Saaledes har Pall. i Luthers Fortale S. 72, L. 5: græselig stor, Magdeb.udg: greseliken groten, men Wittenb.udg: grewlich; i Skriftmaalet S. 88, L. 30 har Pall: whøffuisk, Magdeb.udg: vnhöuesch, men Wittenb.udg: schampar ("skamagtig"); i Hustavlen S. 94, L. 5 har Pall: met all erlighed, Magdeb.udg: mit atter eerlicheit, men Wittenb.udg: mit atter erberkeit.

Disse Exempler maa være tilstrækkelige til at vise, at *

* 34 Oversættelsen i hvert Fald ikke kun har haft Wittenbergerudgaven som Grundlag; imidlertid kan Palladius heller ikke som Enegrundlag have haft den nedertyske Udgave, da saavel Magdeborgerudgaven 1531 af Katekismen, som Magdeborgerudgaven 1534 af Haandbogen i deres Indretning er forskellig fra Palladius' Enchiridion. Der er derfor, saa vidt jeg kan se, kun to Muligheder: enten, at Pall. har haft en nedertysk Udgave som Grundlag, hvis hele "Gesamtanlage" var bragt i Overensstemmelse med den højtyske Udgave (en saadan Udgave har jeg imidlertid ikke fundet Oplysning om, hvad der dog ikke viser, at den ikke er bevaret - Weimarudgaven af Luthers Værker med den fuldstændige Fortegnelse af Udgaver er endnu ikke naaet til Enchiridion - end mindre, at den ikke har existeret) eller, at han har haft den nedertyske Magdeborgerudgave som Hjælp til Oversættelsen, men som Grundlag for Bogens Indretning en højtysk Udgave, og da rimeligvis Udgaven 1536, som han jo, som foran paavist (S. 27), vistnok allerede nyttede til sin Katekismusoversættelse 1537.

Og at Palladius har nyttet en nedertysk Udgave er ikke tilfældigt. Hvor stor Indflydelse Nedertysken har haft i Danmark i de foregaaende Aarhundreder, har vi Vidnesbyrd om i de talrige nedertyske Ord, der i hin Tid fik Indfødsret i Sproget. Og denne Indflydelse fortsattes i Reformationstiden. Ikke mindst gennem selve Reformationsværket. Mange kirkelige Dokumenter fra 16. Aarh. er affattet paa Plattysk. Den Mand, der ordnede hele vort Kirkevæsen talte Plattysk1. Den Konge, der gennemførte den evangeliske Kirke, talte Plattysk2. Og i Wittenberg, *

* 35 den By, til hvis Universitet danske Reformatorer fortrinsvis søgte, taltes dengang rent Plattysk1. Højtyskens Erobring af Nordtyskland var endnu kun i sin Vorden. Berøringen med det talte højtyske Sprog var da ringe, og den væsenligste Del at det skriftlige Samkvem med Tyskland foregik paa Latin eller Plattysk. Det er da forstaaeligt, om de danske Oversættere har søgt til nedertyske Udgaver, hvor disse fandtes. Og at dette for Katekismens Vedkommende ikke blot gjaldt Palladius, men vistnok ogsaa Sadolin, skal jeg senere vise; derimod havde Vormordsen, som ovf. omtalt, oversat sin Katekismus - efter Latin2.

III.

Det næste Spørgsmaal er, om Palladius ved Siden af den (eller de) tyske Udgaver har benyttet en latinsk Oversættelse. Herom tror jeg ikke, der kan være Tvivl. Skønt Helheden hviler paa tysk Grundlag, skønt latinske Konstruktioner saa godt som aldrig findes, er der Enkeltheder, hvor Overensstemmelsen med de latinske Oversættelser er saa aabenbar, at den kun kan forklares derved, at Palladius (ligesom iøvrigt ogsaa Sadolin) har benyttet baade tyske og latinske Udgaver. Som Exempel skal jeg nævne følgende Steder - idet jeg stadig kun tager de Stykker af Haandbogen, til hvilke han efter al Sandsynlighed ikke har haft dansk Grundlag -:

S. 69, L. 22-23. Pall: i tuinge folcket til en part aff Sacramentet oc til eders menniskelige lerdom = lat. (Lonicerus' Oversættelse): quod unicam tantum speciem Sacramenti ac *

* 36 uestras traditiones, urgetis, men Magdeborgerudg: Vorbedet noch eynerley gestalt vnde driuet vp iuwe minschen gesette og Wittenbergerudg: Verbietet einerley gestalt vnd treibt auff ewer menschen gesetze. Som man ser, har begge tyske Texter to ikke enstydige Verber: vorbeden og drywen vp, verbieten og treiben auff, mens den danske Text ligesom den latinske kun har eet: tuinge, urgere; ligeledes er det danske: part aff Sacramentet formet efter det latinske: speciem Sacramenti og er forskelligt fra de tyske Texters: eynerley gestalt. Dette Sted alene vilde da være nok til at vise, at en latinsk Oversættelse var benyttet. - Men endnu nogle faa Exempler paa Overensstemmelse skal nævnes.

S. 69, L. 25. Pall: ve ve eder = lat: væ væ uobis; men Magdeb.udg: Ach vnde wee auer fuwen hals = Wittenb.udg: Ach vnd wehe vber ewern hals.

S. 89, L. l: Een herre/ hwsbonde = lat: Herus vel Pater familias, men de tyske Udgaver kun: en Here fein Herr)1.

S. 91, L. 27 og S. 92, L. 15: I naffn Faders = lat: In nomine patris, men ty: Des wolde Godt de Vader (Des walt Gott Vater).

S. 93, L. 31: vaagen/ ædrw = lat (Sauromannus' Oversættelse): vigilantem, sobrium, men ty. kun: nüchtern.

S. 95, L. 3: ære din Fader oc din Moder = lat: Honora patrem tuum et matrem tuam, men ty: Eere Vader vnde Moder (Ehre Vater vnd Mutter).

Latinsk paavirkede Konstruktioner findes undtagelsesvis, f. Ex. S. 94, L. l: bequem til ath lære andre = lat: idoneum ad docendum, men ty: leerhafftig.

S. 95, L. 5: du maat bliffue laangliiffuit = lat: sis longaeuus, men ty: lange leeuest (lange lebest).

Den latinske Oversættelse, Palladius (ligesom Vormordsen) har brugt, er Lonicerus', thi kun han har Oversættelse af Luthers Fortale2.

* *
37

IV.

Vi skal nu undersøge det vigtige Spørgsmaal, om Palladius har brugt ældre danske Arbejder, og da i hvor stort Omfang. Haandbogen som Helhed forelaa ikke paa Dansk. Det er altsaa givet, at han ikke har haft noget enkelt Forbillede eller Grundlag for sin Oversættelse. Dernæst maa det anses for temmelig sikkert, at de Stykker af Enchiridion, som man ikke plejede at udgive særskilt, og som ikke fandtes som Tillæg i nogen af de tidligere danske Katekismer, for første Gang gengives paa Dansk hos Palladius, med andre Ord, at Palladius' Oversættelse her er original. De Stykker, der kan være Tale om, er: l. Skriftemaalet 1, 2. Morgen- og Aftenbønnen og Bordbønnerne, 3. Hustavlen. En Sammenligning mellem disse Stykker og den tyske Text viser, at Palladius har fulgt denne meget nøje2. Men alle øvrige Dele af Luthers Enchiridion forelaa i dansk Oversættelse eller Bearbejdelse, da Palladius i 1538 begyndte paa sit Arbejde. Om Forholdet mellem disse danske Oversættelser og de enkelte Dele af Haandbogen kan følgende oplyses:

Luthers Fortale fandtes i stærk bearbejdet Form og brudstykkevis i Sadolins Katekismusoversættelse fra 1532; men denne Bearbejdelse har Palladius aldeles ikke benyttet, skønt han iøvrigt, som vi skal se, har bygget i høj Grad paa Sadolins Arbejde. Ingen anden Bearbejdelse eller Oversættelse end Sadolins kendes, og Palladius' *

* 38 Oversættelse af Fortalen maa derfor anses for original. En Sammenligning med den tyske Text viser, at Palladius - ligesom ved Skriftemaalet, Bønnerne og Hustavlen - har fulgt denne nøje1.

De tre egenlige Katekismusstykker: de ti Bud, Troesbekendelsen og Fadervor havde været oversat i 1532 af Sadolin og i 1537 af Vormordsen, hvis Oversættelse Palladius - som vi har set (foran S. 3 f.) - benyttede i sin Katekismusudgave fra samme Aar. Oversættelsen i Enchiridion 1538 er i det væsenlige ikke nogen ny Oversættelse, men en ordret Benyttelse af Sadolins. Kun hvor denne i et Par Bønner følger den latinske Katekismusoversættelse, giver Palladius en ny dansk Redaktion i Overensstemmelse med Luthers tyske Text. Forandringer i Ordforraadet er sjældne, men findes dog et Par Steder i Troesbekendelsen, hvor Palladius dels følger sin egen Katekismus fra 1537 dels Texten i Henrik Smiths Katekismus fra samme Aar: "En liden Dyalogus"2. Desuden ændres forskellige ældede eller dialektfarvede Ord og Udtryk. Medens dette kun sker undtagelsesvis, er de grammatiske, lydlige og ortografiske Former undergaaet gennemgribende Forandringer, der viser os den stærke Udvikling i Skriftsproget i hin Tid3.

Stykkerne om Daabens og Alterets Sakramenter fandtes ligeledes i Sadolins og Vormordsens Katekismer, desuden i meget forkortet Form i Palladius' Katekismus 1537; endvidere fandtes Nadvertexten i forskellige Messebøger, saaledes i "Thet cristelighe messze embedhe", Malmø *

* * 39 1529 og i Messehaandbogen, Malms 1535. Palladius giver imidlertid en ny Oversættelse efter Tysken, dog med Benyttelse af Sadolins Oversættelse og - for selve Nadverordenes Vedkommende - af sin egen Katekismus 1537, som paa dette Punkt jo var i Overensstemmelse med Texten i Messebøgerne d.v.s. med den traditionelle Text1.

Vielses- og Døbebogen fandtes i en slet skreven, men nøjagtig Oversættelse i Messehaandbogen 1535. Men denne har Palladius kun for ganske enkelte Udtryks Vedkommende benyttet. Dernæst fandtes Døbebogen i stærkt bearbejdet Form i et Skrift af Tavsen "En ret christelig fadzon at christne Børn med paa danske", Viborg 1528. Denne Bearbejdelse er i nogen Grad nyttet i Palladius' Oversættelse. Endelig er det sandsynligt, at han ogsaa har brugt en Bearbejdelse af Vielsesbogen; "Een Christelig Fadzoen at viiæ brudefolck met. Mart. Luth.", Viborg 1530; men herom kan intet sikkert bestemmes, da Skriftet er tabt. Saa meget er imidlertid utvivlsomt, at Palladius ikke - saaledes som ved Fortalen, Skriftemaalet, Hustavlen og Bønnerne - har oversat direkte efter den tyske Text, dertil er Afvigelserne fra denne for mange. Han har som Mellemled haft en dansk Oversættelse, og denne Oversættelse har som Grundlag haft den højtyske Text; thi Brudens Navn er hos Palladius Grete ligesom i de højtyske Udgaver, mens Bruden i de nedertyske Udgaver hedder Anna2. Hvad selve Skrifttexterne angaar, som jo findes i stor Udstrækning i Vielsesbogen, afviger de paa mange Punkter fra Luthers Original; men en Sammenligning mellem Palladius' Oversættelse og de nyeste Bibel-Oversættelser fra Samtiden (Tavsens Oversættelse af Mosebøgerne fra 1535 og Chr. Pedersens Oversættelse af det ny Testamente fra 1529 og 1531) viser, at Palladius helt igennem har grundet sin Oversættelse paa disse Bibelarbejder, og *

* 40 at alle Afvigelser fra den tyske Text skyldes Overensstemmelse med de danske Oversættelser, Resultatet af Undersøgelsen er da dette: Palladius har af enkelte Dele af Haandbogen, nemlig Fortalen, Skriftemaalet, Bønnerne og Hustavlen, givet originale danske Oversættelser paa Grundlag af en med den nedertyske Magdeborgudgave overensstemmende Text og med nogen Støtte i Lonicerus' latinske Oversættelse. Til Katekismens fem Hovedstykker har han derimod helt igennem bygget paa ældre danske Arbejder - og blandt disse først og fremmest paa Sadolins Katekismusoversættelse af 1532, Til Vielses- og Døbebogen har han ogsaa utvivlsomt haft en dansk Oversættelse som Basis, formodenlig for Vielsesbogens Vedkommende den nu tabte Oversættelse af Traubüchlein fra 1530 - med Støtte i Tavsens og Chr. Pedersens Bibelarbejder - og for Døbebogens Vedkommende delvis (men ogsaa kun delvis) Tavsens Bearbejdelse af Taufbüchlein.

Til Belysning af Forholdet mellem Enchiridion og de tyske og danske Udgaver aftrykkes her nogle faa Citater af disse:

I. Palladius' og Sadolins Oversættelse af Luthers Fortale:

Palladius' Oversættelse.
nf. S. 70, L. 32-35.

Der til met skulle oc forelderne oc hwsfæderne forbyude oc necte dem ath æde oc dricke oc giffue dem til kende/ ath Førsten vil lade driffue vdaff landet saadanne haardnackede menniske.

Sadolins Oversættelse
Add.38.8°, B1.28r. Udg. S. 2281.

Oc wore thet wngt folck, tha burde theres forældre2 att lade thennom miste Madden3 indtil the wilde thet lære, Oc wore thet wel tilbørligt, att wore christne4 Førster lagde nogen suarer wiide wed saadanne skardanter5.

Som det ses, er der intet som helst Afhængighedsforhold mellem Sadolins Bearbejdelse og Palladius' Oversættelse.

II. Ganske anderledes med Katekismusstykkerne; vi tager som Exempel 7. Bud.

* * * * * 41

Palladius' Oversættelse
nf. S. 77, L. 2-13.

Du skalt icke stiæle.
Huad er det? Suar.
Wii skulle frycte oc elske Gud/ Ath
wii icke tage vor nestis gotz
eller penninge fra hannem ey heller
snige oss det til met falske vare/
eller nogen handel/ Men heller hans
gotz oc næring forbedre oc beskerme.

Sadolins Oversættelse
Add. 38.8°, Bl. 8r, Udg. S. 214.

thw skalst icke stielle.
thet er

wyl schwlle frychte oc elske Gud, saa2
wy1 icke tage wore neste syn3 godtz
eller penninge4 fraa ey heller
snige oss thet til med falske waare
eller nogen handel, men heller hans
godtz oc næring forbedre ocbeskerme.

III. Palladius' Oversættelse af Skriftemaalet og den højtyske og nedertyske Text:

Wittenb.udg. 1531.

Da sihe deinen stand an
nach den Zehen geboten,
ob du Vater, Mutter,
Son, Tochter, Herr, Fraw,
Knecht seiest, ob du
vngehorsam, vntrew, vnuleissig,
zornig, vnzüchtig, heissig, gewest seiest,

Magdeb.udg. 1531.

Hyr sü dinen standt an/
na den Tein gebaden/
yfft du ein Vader/ Moder/
Söne/ dochter/ Here/ frouwe/
Maget edder Knecht/ syst/ yfft du
vngehorsam/ vntruwe/ vnulitich/
törnich/ vntüchtich edder hettisch gewestsyst/

Pall.' Oversættelse nf. S. 88, L. 10-13.

See der til din stat eller vilkor
effter de X, budord/ om du æst een Fader/ Moder/
Søn/ Daater/ Herre/ Frue/
Pige eller Suend/ om du haffuer værit
whorsom/ wtro/ wflittig
wred/ wtuctig eller auuidz syug/

IV. Citat af Brudevielsesbogen hos Palladius, i Messebogen og i de tyske Udgaver:

Magdeb.udg. 1534.

Hans wultu Annen hebben tho einer echten frouwen? Dicat. Ja. Anna wultu Hansen hebben tho einem echten manne? Dicat. Ja.

Wittenb.udg. 1536.

Hans wiltu Greten zum Ehelichen gemahel haben? Dicat. Ja. Greta wiltu Hansen zum Ehelichen gemahel haben? Dicat. Ja.

Messebogen 15353.

Hans N. viltu haffue denne gode persone N. til din ecte husfrue? Suar. Ja. Anna N. Viltu haffue denne gode persone Hanss N. till din ecte mand? Hun suarer Jaa.

Pall.' Oversættelse nf. S. 98.

Hans vilth du haffue Grete til din ecte hwstru? Dicat/ Ja. Grete wilth du haffue Hans til din ecte hwsbonde? Dicat/ Ja. * * * * * 42

V. Skriftsteder i Palladius' Oversættelse af Vielsesbogen og i danske Bibelarbejder:

Pall.' Oversættelse, S. 99, L. 12:

oc bliffue hart vid sin mandinde = Tavsen, 1. Mos. 2: oc bliffue hart wid sijn mandinde; men Messebogen 1535: oc tilhenge sin husfrue = Magdeb.udg. 1534: vnde an syner frouwen hangen

Pall.' Oversættelse, S. 100, L. 8:

oc din attraa skal være til din mand = Tavsen, 1. Mos.3: oc dijn attraa skal wære til dijn mand; men Messebogen 1535: Oc vnder mandsens magt scalt du vere, jfr. Magdeb.udg. 1534: vnde du schalt dy drücken vor dynem Manne

Pall.' Oversættelse, S. 99, L. 24:

paa det ath hand ville skicke sig een erlig Christen menighed = Chr. Pedersen, Test. 1531, 5. Ef. 25: paa det ath han ville skicke sig en erlig cristen menighed, men Messebogen 1535:... een erefull kircke1 og Magdeb.udg. 1534:... eine gemene de de herlick sy = Wittenb.udg. 1536 (og alm.):... eine Gemeine die herrlich sey.

Som det ses, er Palladius' Oversættelse ganske uafhængig af Messebogens, der i det hele følger den tyske Udgave, mens Palladius følger de danske Bibelarbejder.

VI. Citat af Døbebogen hos Palladius og Tavsen og i Messebogen og de tyske Udgaver:

Pall.': Overs. S. 103.

Far her vd du wrene aand/ oc giff den Hellig aand rum.

Der næst skal hand gøre kors paa barnens andlede og bryst/

Tavsens Døbebog 15282.

Far herud du u-reene Aand og giv den Hellig Aand Rum her udi sit Creature

Dernæst skal hand giøre Kors paa Barnets Anleed og Bryst,

Messebogen 1535.

Far vd oc vig du vrene and. oc giff den helligand rum oc sted

Der nest giør han korssens tegn offuer ansigtet oc brystedt

Magdeb.udg. 1534.

Vare vth du vnreine geist vnde giff rhum dem hilligen Geiste

Darna makede he em ein Crütze an dat vörhöuet vnde an de borst

Wittenb.udg. 1536.

Far aus/ du vnreiner geist vnd gib raum dem Heiligen Geist.

Darnach mache er jm ein Creutz an die stirn vnd brust/

* *
43

V.

Jeg skal nu nærmere gøre Rede for det interessante Forhold mellem Palladius' Katekismusoversættelse og Jørgen Jensen Sadolins,

I Slutningen af Maj 1532 forelagde Biskop Knud Gyldenstjernes "Adjutor" Jørgen Jensen paa Landemodet i Odense "Een Catechismus eller then sande hellige Kirckis gamle Lerdom, med nogre christelige Raadt, om hennes tilbørlige oprettelse og tracctering, forschicked aff Erlig ock welbyrdig Herre. Her Knud Gyldenstiern." Bogen, der var "fordansked" af Jørgen Jensen laa færdigtrykt fra Hans Vingaards Trykkeri d. 24, Juni.

Intet Exemplar er bevaret af denne Bog, men en, som det synes, meget omhyggelig Afskrift - fulgt Linje for Linje, Side for Side, ordret og bogstavret - findes i Universitets-Bibliotheket (Additamenta Nr. 38, 8°). Denne Afskrift er optrykt i Nordisk Tidsskrift for christelig Theologi III, Kbh. 1841, S. 209-37. En anden lidet afvigende Afskrift findes i det kgl. Bibliothek (Gl. kgl. Saml. Nr. 1428.4°), Paa Grundlag af disse Afskrifter kan man faa en vistnok fuldstændig paalidelig Forestilling om Bogens oprindelige ydre Skikkelse, dens Indhold, Form og Retskrivning, hvilket er af den største Betydning til Bedømmelsen af Pall.' Oversættelse1.

Sadolins Katekismus bestaar af fire Dele: l. En Formaning til Præsterne i Fyens Stift; 2. Oversættelse af Katekismens fem Hovedstykker; 3, Anvisning til Katekismens Brug ved Gudstjeneste; 4, 30 Artikler, hvori Sognepræsterne skal examineres ved Visitationen. Det er anden Del, Palladius har benyttet, og hvis Kilder derfor kortelig maa omtales.

Da det var den katolske Biskop, der gav Navn til den *

44 foreliggende danske Udgave, omtales naturligvis ikke med et Ord, at det er Luthers Katekismus, her er oversat, men det hedder i Formaningen til Sognepræsterne "wy schulde forskicke eder thenne Catechismus fordansked/ som then er bode paa latin oc tysk tilforn wdgangen." At det er Luthers lille Katekismus, her foreligger, ses imidlertid strax, og at baade den tyske Original og en latinsk Oversættelse er benyttet, vil en Sammenligning hurtig gøre utvivlsomt. Den latinske Oversættelse, Sadolin har brugt, er den samme, som Vormordsen senere anvendte, og som ogsaa Palladius selv benyttede (Jfr. foran S. 4 og S. 35f.) nemlig Lonicerus'. Vanskeligere er det at bestemme, hvilken tysk Udgave, der ligger til Grund for den danske Oversættelse. Herom skriver Bang anf. Skrift S.125: "han [Sadolin] har ikke nogen forklaring til indgangsordene i fadervor. Han maa altsaa have brugt en ældre udgave end den af 1531, hvor denne forklaring, som bekjendt, for første gang optræder... Heraf følger nu, at Sadolin maa enten have brugt den nu tabte tyske originaludgave af 1529 eller ogsaa den endnu existerende anden Wittenberger-udgave af 1529." Men der er endnu en Mulighed: at Sadolin har brugt den ældste nedertyske Udgave, der er trykt i Hamborg 15291. Ogsaa i denne mangler Indgangsordene til Fadervor, og tredje Spørgsmaal i Alterets Sakramente findes. De Afvigelser, hvorved denne Udgave adskiller sig fra Wittenbergerudgaverne, er af en saadan Art, at de som Regel ikke vil kunne spores i en Oversættelse, men i nogle faa Tilfælde er selve Ordvalget forskelligt2. Saaledes hedder Titlen til Hamborgerudgaven: Eyn Catechismus, mens Wittenbergerudgavens Titel er: Der kleine Catechismus 3; anden Troesartikkel lyder: Vnd an Jhesum Christum synen eyngebaren Son, mens den i Wittenbergerudgaven som i alle andre Udgaver lyder: Vnd an Jhesum Christum seinen * * * 45 einigen Son = Lonicerus' Oversætt: filium eius unicum. Sadolin følger i begge Tilfælde den nedertyske Udgave; han har som Titel: Een Catechismus og i Troesartiklen: eenborne Søn, skønt de ældre danske Oversættelser har eneste (Lucidarius: enæste, Poul Helgesen, Christeligvnderwyszning 1526: eniste). Jeg tror derfor, det er sandsynligst, at Sadolin ikke har benyttet Wittenbergerudgaven, men Hamborgerudgaven eller en yngre Udgave, der stemte overens med denne; med andre Ord, at han ligesom Palladius har brugt en nedertysk Udgave1.

Mens Sadolin i Forklaringerne nøje følger Luther, er han i Texterne paavirket af ældre danske Skrifter, navnlig af Poul Helgesens Bearbejdelse af Luthers Bedebog 1526 og af "Messeembedet" 15292.

Vi skal nu se, hvorledes Palladius har nyttet Sadolins Oversættelse. Forholdet er, som nævnt ovf. (S. 38) for de tre første Hovedstykkers Vedkommende et lignende som ved Katekismen 1537: paa faa Undtagelser nær stemmer Ordlyden i Palladius' Katekismus 1538 med Sadolins Katekismus 1532, d.v.s.: Sjællands Biskop, der i 1537 udgav en Afskrift af Lundebispens Katekismusoversættelse under sit Navn, udgiver i 1538 paa samme Vis en Afskrift af Odensebispens Katekismus; Oversættelsen er ikke Palladius', den er Sadolins. Men Palladius har korrigeret den. - Først den ydre Form. Sadolin havde fulgt den latinske Udgaves monologiske Form, ligesom Vormordsen senere; Palladius følger den tyske Udgaves Dialogform3. Sadolin, hvis Katekismus udelukkende *

* * 46 var beregnet paa Gudstjeneste, har udeladt alt, hvad der hentyder til Husandagten; Palladius genindfører efter de tyske Udgaver Overskrifterne om, hvad en Husfader skal lære sit enfoldige Tyende osv. Endelig retter Palladius nogle faa Steder Uoverensstemmelser med den tyske Text eller ligefremme Misforstaaelser. Saaledes har Sadolin i Forklaringen til 9. Bud (Bl. 20r): med een Siwn, att thet haffde een rett med seg, men Palladius: met ith skin/ som synes ath haffue nogen ræt met sig, svarende til tysk (alle Udgaver): mit einem Schein des Rechtes. I anden Troesartikel rettes eenborne til eniste, tysk (alle Udg. undt. Hamb.-Udg.): einigen; i Forklaringen til tredje Bøn rettes hans wittie til hans Rige, tysk (alle Udg.): sein Reich; i Forklaringen til fjerde Bøn rettes Iordt til ager, tysk (alm.): Acker, og de to Ord fred og tuckft] tilføjes svarende til tysk (alle Udg. undt. Hamb.-Udg.): Friede og Zucht. Slutningen af tredje Bøn og hele femte Bøn, hvor Sadolin følger den latinske Text, er hos Palladius bragt i Overensstemmelse med den tyske Text. Endelig er Indledningsordene til Fadervor tilføjet efter den tyske Original.

Medens alle disse Ændringer kun har Betydning til Bestemmelse af Enchiridions Forhold til den tyske Original, findes en hel Række Rettelser, der er ganske uafhængige af Luthers Text, og som alene skyldes Palladius' Stræben efter at fremlægge Katekismen i et godt dansk Sprog. Til Oplysning om Sprogudviklingen i 16. Aarh. og Grundlæggelsen af moderne dansk Skriftsprog er disse Ændringer af stor Interesse.

Der er først Retskrivnings- og Lydforandringer. De vigtigste af disse er følgende:

47

l. th er ændret til d i du, din, dem, den, det, disse, der osv.; Sadolin har thw, thin, thennom, then, thet, tesse. Ligeledes har Pall. di (og thi), hvor Sadolin har thi.

2. gj og kj er som Regel ændret til g og k: gerne, begeringe, gøre, køb-; Sadolin: gierne, begieringe, giøre, kiøb-.

3. I Ind- og Udlyd ændres ck, ch til c, th til t, dt til d; f. Ex. Sadolin: fryckthe, echte, almechtighe, twcthige, wedt, ordt, gordt, jordt, schyldt, woldt > Pall: frycte, ecte, almectige, tuctige, ved, ord, gaard, jord, skyld, vold; undtagelsesvis findes ledt "Led".

4. sch rettes altid til sk; altsaa schwlle, schade, -schaff, schaber, schyldt, elsche > skulle, skade, -skaff, skabere, skyld, elske.

5. Mellemvokalisk Konsonant fordobles ikke. Sadolins Skriftformer tiænne, fortiennist, stielle, befalling rettes saaledes til ticene, fortiæniste, stiæle, befaling.

6. Indskud af p mellem m og t slettes: fempte, fordømpte hos Sadolin bliver hos Palladius: femte, fordømde.

7. aa i slaa, fraa ombyttes med a; uden Undtagelse skrives sla, fra. Ligeledes rettes Subst. waare til vare.

8. Tvelydstegnet i liwffwe, beliwffwe, liyde og liwdig forandres til Enkeltlydstegn: lyne, belyue, lyde, lydig.

9. Ligeledes ændres overalt sielff til selff.

10. Sadolins Ordform himmel (caelum) rettes overalt til hiemmel.

11. swere, willie ændres til suerge, vilge.

12. Den aabnede Vokal i meg, seg ombyttes med den oprindelig lukkede.

13. Ligeledes rettes det ældre tesse til disse.

14. y som Tegn for i ændres til i, f. Ex. skrives i, wij, bliffue, riglige, min, sin, sind, hvor Sadolin har y, wy, blyffwe, rygelig, myn, syn, synde.

15. haffde rettes altid til hagde.

16. Dialektformer og forældede Lydformer rettes; saaledes: høstrw, diell, fey, ney, fram, wnde, legom, hannom, i hwffwe til: hwstru, deel, fæ, ny, frem, onde, legem, hannem, 48 ihw; ligeledes: Præs. forsørg, Subst. schaber, fortiennist, forhwerfft, diefflens, liifs, ther for, og Adverbialendelsen -lig til: forsørger, skabere, fortiæniste, forhuerffuit, dieffuelens, liifuis, der fore, -lige.

Former, der, ved Sammenblanding af oprindeligt [x] og [x][x], vidner om den dialektiske Lydudvikling af [x][x] til [x] som gordt, haar, rettes til de almindelige Skriftformer gaard, hoor.

Alle disse Ændringer viser, at Palladius fra første Færd af har sat sig som Opgave at give Skriftsproget en enkelt og fast Retskrivning. Han havde her en ældre Arbejdsfælle i Chr. Pedersen. Det er ikke uden Interesse at sammenligne de Rettelser, Chr. P. faa Aar i Forvejen havde foretaget i Nyudgaven af Karl Magnus Krønike med Palladius' Rettelser i Enchiridion. Der er en saa forbløffende Lighed, at man kunde fristes til at tro, at Chr. P. havde læst Korrektur paa Enchiridion. I Gotfred af Ghemens Udgave af Karl Magnus Krønike fra Aarhundredets Begyndelse1 fandtes thet, then osv., gj, kj i Forlyd, y sammenblandet med i, slaa og fraa, Former som swere og willie, e i hemmel, den oprindelige Form haffde, osv., og dette rettes ganske i Overensstemmelse med Rettelserne hos Palladius til det, den osv., g, k, i, sla, fra, suerge, vilge, hiemmel, hagde. Disse Palladius' og Chr. Pedersens Retskrivnings- og Lydreformer sejrede i Kristian den Tredjes Bibel; og herigennem fik de for Retskrivningens Vedkommende afgørende Indflydelse paa det moderne Skriftsprog, mens mange Lydformer (sla, hiemmel, vilge o. fl.) bukkede under i Kampen med andre og ældre Former. -

Ikke mindre Interesse end Lydændringerne har de grammatiske og lexikalske Ændringer.

Af Bøjningsformer rettes 2. Pers. skalst til skalt, Perf. Partc. opweckt til opuact, Præs. Partc. -ende, til -endis, Pronomenet thennom rettes altid til dem og Rertal af det possessive Pron. 3. Pers. syn undertiden til deris; Adverbialendelsen -ligen ændres regelmæssigt til -lige. Kønnet forandres i *

49 "Menneske" og "Daab"; Sadolin skriver een Menniske, Daaben-hand, Palladius skriver ith menniske, doben-hwn. Af syntaktiske Rettelser kan nævnes, at Ordstillingen tage wore neste syn godtz fraa rettes til tage vor nestis gotz fra hannem, og at Følgekonjunktionen saa gennemgaaende rettes til ath. Af Ordforraadet rettes følgende Ord og Udtryk: wdi til i; lader moedt om til helligholde; driffwe haar til bedriffue hoor; mage y Echteschaff til ecte hustru; wiitne til vidnesbyrd; fæmon til fæ, forfrøcte oss for til frycte for; genløsselse til igenløsselse; jordet, jordede til begraffuet, begraffuede; hested til der; behørde til taknemmelige, o. e. a.

Alle disse Ændringer viser, hvor stor Usikkerheden i hin Tids Sprogbrug har været. Der ligger kun fem Aar mellem de to Skrifter, her er Tale om. Begge Skrifter er trykt i København og hos samme Bogtrykker. Og det ene er ikke - som Tilfældet var med Gotfred af Ghemens Udgave af Karl Magnus Krønike - bundet af Traditionen; Sadolins Katekismus er en ny Oversættelse af et nyt Skrift. Og dog hvilken uhyre Forskel i Skriftbrug mellem Pafladius' Afskrift og Sadolins Original! Den ene viser en enkelt og gennemført Lydbetegnelse, den anden en overfyldt og inkonsekvent. Og Lydformer og Bøjningsformer, Enkeltord og Udtryk i den originale Oversættelse rettes i Mængde i den faa Aar yngre Benyttelse, fordi de synes dialektfarvede eller forældede. De to Skrifter faar saaledes i Forening en sproghistorisk Værdi, de ikke havde enkeltvis. Vi lærer igennem dem, hvad en af Tidens ypperste og mest indflydelsesrige Skribenter ansaa for god Sprogbrug, og hvad han med fuldt Overlæg dømte til Undergang.

VI.

Vi har i det foregaaende undersøgt Bogens Text, dens Forhold til den tyske Original og til ældre danske Arbejder. Vi skal nu omtale dens Billedstof og Grundlaget for dette1.

* 50

Det havde allerede i Middelalderen været Brug i Tyskland at udstyre religiøse Lærebøger med Billeder: Pennetegninger i Haandskrifterne, Træsnit i Trykkene. Disse Billeder, som jo i alle Enkeltheder havde Samtidens Mennesker, Samtidens Natur og Sæder til Model, hentede til Dels deres Emne fra bibelske Fortællinger, men til Dels ogsaa fra selve Livet uden mindste Tilknytning til Biblen, I Reformationstidens Lærebøger er disse "verdslige" Illustrationer helt vegne for de "bibelske". Og der dannede sig snart en Tradition for Brugen af disse, saaledes at bestemte bibelske Scener fremstilledes ved hver, Del i Lærebogen. De Træsnit, vi finder i Palladius' 51 Enchiridion stemmer paa et Par Undtagelser nær ganske med Træsnittene i Luthers Enchiridion, efter hvilke de er temmelig tro Kopier; men baade de tyske Originaler og de danske Kopier er yderst tarvelige Træsnit, deringenlunde stod paa Højde med Tidens Kunst. Man sammenligne Træsnittet til 6, Bud med det Maleri, som aabenbart er dets Forbillede: Lucas Cranachs Fremstilling fra 1526 af David og Batseba (se Gengivelserne S. 50).

Til første Hovedstykke findes 10 Træsnit; disse gengiver alle uden Undtagelse Overtrædelser af Budene i det gamle Testamente.

Træsnittet til 1. Bud (S. 74) henviser til 2, Mos. 32. Paa Billedet ses til højre Gud Fader siddende paa en Sky, nedenfor ham Moses knælende paa Bjærget med Lovens Tavler, Til venstre Israels Folk, der danser om Guldkalven, Denne Illustration af 1. Bud er meget gammel. (Jfr. Joh. Geffcken, Der Bildercatechismus I, S. 58).

Træsnittet til 2. Bud (S. 74) henviser til 3, Mos. 24. Man ser den israelitiske Kvindes Søn, der har bandet, og som derfor er ført udenfor Lejren for at stenes. I Luthers 52 Katekismus 1536 ses Lejrteltene oppe til venstre, de er her bortfaldet. Til venstre ses en Mand med en Sten i Haanden: "og de førte ham som havde bandet udenfor Lejren og stenede ham ihjel, og Israels Børn gjorde, ligesom Herren havde befalet Mose" (3. Mos. 24. 23). Træsnittet synes at være en Ændring af en gammel Illustration til 2. Bud (se Geffchen, anf. Skrift, Bilag S. 5).

Træsnittet til 3. Bud (S. 82) er - vistnok ved en Sætterfejl - ombyttet med Træsnittet til 1. Bøn, som findes S. 75 nf. Fejltagelsen er let forklarlig, idet begge Billeder fremstiller en Kirke, hvor den andægtige Menighed lytter til Præstens Ord. Denne Maade at illustrere det tredje Bud paa er gammel, men ny er den bibelske Tilsætning: Sabbatsskænderen, der sanker Brænde paa Hviledagen (4. Mos. 15.32).

For Udviklingen af Billedstoffet i religiøse Lærebøger er det oplysende at sammenligne en Pennetegning fra 15. Aarh. i et Haandskrift, hvor de ti Bud fremstilles i Billeder1, med Træsnittet hos Luther og Palladius. Som Gengivelsen (S, 51) viser, ser man i det gamle Hdskr. ligeledes den prædikende Munk eller Præst og den lyttende Forsamling. Men forat ingen skal være i Tvivl om Meningen, holder paa den ene Side en Engel en Tavle med Indskriften: "Du salt feyern den sontag, Wenne dirs got wol gelonen mag", og paa den anden Side frister Spilledjævlen og Drikkedjævlen Menneskene til Synd med de lokkende Ord: "Spelet und trinket und gehabet euch wol. Is komet was do komen sal"2. I Luthers fog Palladius') Katekismus er Englen og Djævlene forsvundne, og den verdslige Last er ombyttet med den bibelske Lovovertrædelse.

Alligevel er det neppe Luther, der har valgt just dette Bibelsted til Illustration af 3. Bud. I sin store Katekismus havde han nemlig skrevet, at den ydre Helligholdelse af Sabbaten kun vedkom Jøderne; det hed her: "Dieser aüsserlichen Feier nach ist dies Gebot alleine den Juden gestellt.... Darum gehet nu dies Gebot nach dem groben Verstand uns Christen nicht an". Og dog henviser Billedet til et Bibelsted, hvor Gud befaler, at den, der har sanket Brænde paa Hviledagen, "skal miste sit Liv, og hele Menigheden skal stene ham ihjel"3.

* * * 53

Træsnittet til 4 Bud (S. 75) henviser til 1. Mos. 9.20. Man ser Noah liggende beruset i sin Vingaard. Kain ser sin Faders Blusel og fortæller det til sine Brødre, der forfærdede vender sig bort.

Træsnittet til 5. Bud (S. 76) henviser til l. Mos. 4. 8: Kain rejste sig mod sin Broder Abel og slog ham ihjel. Tilvenstre ses Kains Offer af Jordens Frugt. Til højre Abels Offer med Hiordens Førstefødte. Gengivelsen hos Palladius heraf er meget udvisket.

Træsnittet til 6. Bud (nf. S. 76 og foran S. 50) henviser til 2. Sam. 11. Paa Kongeborgens Tag staar Kong David med Harpen, nedenfor Muren sidder den skønne Batseba og skæver op til David, mens en Terne toer hendes Fødder, De tidligere Lærebøger har her verdslige Scener. Saaledes findes endnu i Baselerudgaven 1520 af Luthers Skrift om de ti Bud et Træsnit af et elskende Par paa en Seng.

Træsnittet til 7. Bud (S. 77) skal illustrere 7. Kap. af Josvas Bog. Man ser Akan, der skjuler den dejlige babyloniske Kappe og de andre Tyvekoster i sit Telt. Udenfor: Israels Børn, hvem Herren havde befalet at tilintetgøre Akan med alt, hvad hans var.

Træsnittet til 8. Bud 54 (S. 76) henviser til 13. Kap. i Daniels Bog. Til højre ses Dommeren, der fremfører Joakims Hustru, den skønne og dydige Susanna; til venstre staar Babylons to Ældste, der aflægger falskt Vidnesbyrd om hendes Skyld. Allerede i HeidelbergerHaandskriftet er Fortællingen om Susanna brugt til at illustrere 8. Bud. Her knæler Susanna med Glorie om Hovedet, mens de to Ældste lægger deres Haand paa hende, og en Djævel tilhvisker dem: "Ir seit mechtig und der iore alt, Abir falsch gezeug man gleubit euch bald"1.

9. og 10. Bud. Disse to Bud, som jo oprindeligt og naturligt var eet Bud, blandes ofte i ældre Tid, og Forvexling af Billederne finder derfor let Sted. Det Træsnit, der hos Palladius er sat ved 10. Bud, findes hos Luther som Regel ved 9. Bud, mens Træsnittet til 9. Bud hos Luther, er anbragt ved 10, Bud hos Palladius; men det gamle Heidelbergerhaandskrift har ligesom Palladius Træsnittet med Jacob og Lammene ved 10. Bud, saa det er muligt, at den Udgave, hvorefter Palladius har taget Træsnittene, har haft dem i denne Orden; dog kan naturligvis Rækkefølgen skyldes en Sætterfejl som ved 3. Bud.

Træsnittet til 9,Bud (S. 78) henviser til 1.Mos.39. Til venstre: Josef "der var smuk af Skabning og Aasyn", ved Siden af ham Potifars Hustru, der griber fat i hans Kjortel og siger "Lig hos mig". Til højre: en Dobbeltseng med Himmel. I Heidelbergerhaandskriftet fremstilles her en verdslig Scene: En ung Kvinde sidder paa Skødet af sin gamle Mand; henimod hende kommer en skøn Elsker, og en Djævel hvisker hende i Øret: "Dein man ist alt und kalt. Nym disen, der ist bas gestalt".

Træsnittet til 10. Bud (S. 78) henviser til L Mos. 30. 33. Jacob lægger afbarkede Kæppe i Vandtrugene, hvor Hjorderne kommer for at drikke; - og de plettede parres med de uplettede. I Heidelbergerhaandskrift et ses paa den ene Side Jacob med de plettede og de uplettede Lam ved Vandtruget, paa den anden Side Laban i væbnet Følge med Djævlen i Midten"2.

Som det ses er alle Træsnittene Illustrationer til det gamle Testamente; de er i Modsætning til i Middelalderen alle bibelske. Saaledes gav de Lejlighed til at fremdrage opmuntrende og afskrækkende Exempler fra Skriften, hvad Luther anbefaler i Fortalen: "Oc her maa du indføre aff *

* 55 scrifften maangc exemple, huorlunde Gud haffuer straffet saadanne offucrtrædere/ eller oc velsignet dem som icke brøde mod disse budord" (nf. S. 71 L. 30).

Til andet Hovedstykke findes tre Træsnit.

De to første af disse er fælles for alle Lutherkatekismer. De fremstiller Skabelsen med Gud Fader og Genløsningen med Kristi Offerdød. - Det tredje har to forskellige Former. I Wittenbergerudgaverne findes altid, som Gengivelsen S. 53 viser, Apostlene med Ildtunger ud af Munden I Magdeborger- og Nürnbergerudgaven fremstilles den rigtigere Opfattelse af Pinsejærtegnet: Apostlene med Ildtunger paa Hovedet: "Og der viste sig for dem Tunger ret som af Ild, der fordelte sig og satte sig paa enhver især af dem" (Ap. G. 2. 3.) I Midten sidder Gudsmoder. Foroven ses den Helligaand i en Dues Skikkelse1. Denne Gengivelse findes ogsaa hos Palladius, et nyt Vidnesbyrd om, at han har benyttet en nedertysk, ikke en højtysk Udgave.

Til tredje Hovedstykke er der sex Træsnit. Wittenbergerudgaven fra 1531 har otte Træsnit, idet Træsnittet til 1. Bøn ogsaa er stillet ved Indledningen til Fadervor, og Træsnittet fra 3. Troesartikkel er stillet ved anden Bøn2. Hos Palladius findes derimod intet Billede ved Indledningen og anden Bøn.

Træsnittet til 1. Bøn, der som nævnt ved en Fejl er sat ved 3. Bud (nf. S. 75), henviser til 2. Mos. 20.

Træsnittet til 3. Bøn (nf. S. 83) viser Jesus, der segner under Korsets Byrde, mens de romerske Soldater haaner og slaar ham.

Træsnittet til 4. Bøn (ni S. 84) illustrerer Joh. 6. - Øverst: Jesus paa Bjærget, Apostlene og den lille Dreng med Brød og Fisk. Nederst: Folket, der skal mættes.

Træsnittet til 5. Bøn (nf. S. 84) henviser til Mat. 18.21. - Øverst: Herren, der opgør Regnskabet med sin Tjener (og efter giver ham hans Gæld). Nederst: Tjeneren, der griber sin Medtjener om Halsen og fængsler ham.

Træsnittet til 6. Bøn (nf. S. 85) fremstiller Jesu Fristelse. Til venstre: Jesus og Lammene. Til højre: Satan og Dragen.

* * 56

Træsnittet til 7. Bøn (ni S. 85) henviser til Math, 15. 21. Til højre Jesus og hans Disciple. Til venstre: den kananitiske Kvinde, der kaster sig ned for ham.

Til Daabens Sakramente findes intet Træsnit hos Palladius. Her har forskellige tyske Katekismer samme Træsnit som foran Taufbüchlein.

Til Skriftemaalet findes derimod intetsteds Træsnit i de ældre Udgaver.

Til Alterets Sakramente har alle Katekismer et Træsnit, hvor Nadverhandlingen fremstilles. I Wittenbergerudgaven ses paa den ene Side Uddelingen af Brødet, paa den anden Side af Vinen. Denne sidste Del er hos Palladius (ni S. 90), ligesom i forskellige nedertyske Udgaver, bortfaldet.

Til Bønnerne, Hustavlen og Vielsesbogen findes ingen Træsnit1.

Til Døbebogen findes en Fremstilling af Daabsakten (S. 103) ligesom i de tyske Udgaver.

Træsnittet til andet og tredje Hovedstykke og til Døbebogen er vendt om, saaledes at venstre Side i Palladius' Katekismus svarer til højre Side i Wittenbergerudgaverne og omvendt. Men iøvrigt er Fremstillingen her ligesom ved første Hovedstykke tro Kopier af de lutherske Træsnit.

Af de tre danske Udgaver af Luthers Katekismus, der er ældre end Enchiridion, har Vormordsens Katekismus ingen Billeder, hvorimod Sadolins Katekismus vistnok har haft den almindelige Række Træsnit. Afskriften i Univ. Bibi. viser ved Rammer (eller Rum) Pladsen, hvor Træsnittene har staaet, og disse Rammers Plads stemmer i det hele med Træsnittenes Plads i Luthers Katekismusudgaver. Det ses, at Palladius ikke har fulgt Ordningen hos Sadolin, idet denne - i Modsætning til Palladius - har haft Træsnit ved 2. Bøn og ved Daabens Sakramente. Noget *

57 nærmere om de Sadolinske Træsnit lader sig naturligvis ikke sige. Derimod er de selv samme Træsnit, som findes i Enchiridon, senere benyttet, saaledes i Math. Parvus Rosefontanus' Oversættelse af Palladius' Katekismusudlæggelse 1546 og i Oversættelsen af Luthers Bedebog fra 15441.

Til Slut skal Titelrammen (nf. S. 63) omtales. Foroven ses to Fugle med et blankt Skjold i Midten, forneden Apostlene Peter og Paulus - og ligeledes i Midten et blankt Skjold, Det hele omgivet af Løvværk. At ogsaa dette Træsnit er uoriginalt, derom er der ingen Tvivl. Noget fuldstændigt Forbillede for det har jeg dog ikke fundet, men Løvet, Apostlene og Skjoldet genfindes i forskellige tyske Katekismusudgaver.

VII.

Medens ikke en eneste Udgave kendes af Katekismen 1537, findes der af Haandbogen 1538 en Mængde Optryk.

1-2. Fra Palladius' Levetid er to Udgaver bevaret, en fra 1556 og en fra 1557. Begge er tillige med andre Smaaskrifter indbundne sammen med Kirke-Salmebogen; de betragtedes vistnok ligefrem som Tillæg til denne2. Exemplarer af disse Udgaver findes paa Univ. Bibl. i Kbh.; Expl. af Udg. 1557 er defekt, idet Bl. E 7 og E 8 mangler.

Titlen er3: Enchiridion. En liden Catechismus eller Christelig tucht gantske nyttelig for alle Sogneprester oc Predickere. D. Mart. Luth.4 Paa sidste Blad staar: Prentet i Lybeck hoss Jørgen Richoft. MDLVI 5.

Udgaverne svarer nøje til Originaludgaven 1538, hvad Indholdets Ordning og Omfang, Ordvalg og Ordstilling angaar; kun er, som vi har set, Titlen forandret, og desuden er den korte Indholdsoversigt 1538 ombyttet med en *

* * * * 58 meget udførlig1. Endelig er ligesom i alle senere Udgaver Bugenhagens latinske Fortale udeladt, hvorimod Palladius' Efterskrift her som i senene Udgaver er bevaret, * 59 Ortografien og enkelte grammatiske Former er ændret1. Ogsaa Billedstof og Typeudstyrelse er forskellig fra Originaludgavens; men i alle disse Henseender stemmer de to Udgaver indbyrdes overens2.

3. Paa d. kgl. Bibl. haves et Optryk af samme Udgave fra 1566. Exemplaret er defekt, men viser en fuldstændig Overensstemmelse med Udgaverne 1556 og 15573. Dog er Træsnittene til 1. og 2. Bøn forskellige fra de tidligere *

* * 60 Udgavers. Ogsaa denne Udgave er trykt hos Jørgen Richolff i Lybeck.

4. Fra 1567 findes et Optryk paa Univ. Bibl. hvis Text stemmer med Udg. 1556-66, men hvis Træsnit er forskellige herfra. Bogen er trykt af Asswerus Krøger i Lybeck. Det bevarede Exemplar er defekt1.

5. Endnu et Lybecker-Tryk fra 1568 skal existere. Det er beskrevet af Mynster (Om de danske Udg. af Luthers Katekismus, 2. Udg., 1837, S. 25). Det ejedes i Mynsters Tid af Forstander Borch; hvor det nu er, vides ikke, Mynster siger om denne Udgave: "Den svarer ganske til den nys beskrevne [Udg. 1566], undtagen at den er lidet correctere".

6. Fra 1586 haves en Udgave af Palladius' Haandbog, men i denne Udgave findes forskellige Textændringer, om hvilke der kan henvises til Bangs Katekismushistorie (I, 247-49)2. Bogens Titel er: Enchiridion. En liden Catechismus/ etter Christelig Lerdom: Gantske nyttelig for alle Sogneprester oc Predickere. Ocsaa for Børn oc vngt Folck. Doct. Mart. Luth. Prentet i Kiøbenhaffn aff Laurentz Benedicht. 1586. Cum Privilegio. Indholdets Omfang og Ordning - med den lange Indholdsfortegnelse og med Udeladelsen af Bugenhagens Forord - svarer nøje til Udgaverne 1556-68, og ligesom disse Udgaver er Bogen forsynet med Træsnit. Exemplar af Bogen findes i Christiania Univ. Bibl.

7. Optryk af denne Udgave fra 1594 findes i A. Chr. Bangs Eje. Se hans Katekismushistorie S. 249-50. Træsnittene er forskellige fra forrige Udgaves.

8-9. Et Optryk fra 1601 findes paa Kbh.'s Univ. Bibl. Det er trykt i Kbh. af Thomas Steinhart efter en nu tabt Udgave fra s. A., som var prentet af Hans Stockelmann i Kbh.; endog dennes Navn er nemlig optrykt paa sidste Side, jfr. Bang ani Skr. S. 250. Udgavens Text *

* 61 stemmer med Udgaven 15861, hvorimod Træsnittene er forskellige herfra.

10. Et Optryk fra 1608 uden Angivelse af Bogtrykker og Trykkested findes paa d. kgl. Bibl. Baade Text og Træsnit stemmer med Udgaven 1601. Jfr. Bang anf. Skr. S. 250.

11. En med Nr. 10 nøje overensstemmende Udgave uden Aarstal, men med Bogtrykkerangivelse (Henrick Waldkirch) findes paa d. kgl. Bibl. Ligheden i Typer, Træsnit, Format og hele Udstyrelse gør det utvivlsomt, at Nr. 10 og Nr. 11 er trykt af samme Bogtrykker, altsaa at ogsaa Nr. 10 er trykt af Henrich Waldkirch2.

De ovennævnte Udgaver er Optryk - med ingen eller faa Ændringer - af Palladius' Enchiridion, indeholdende Katekismen, Tillæggene, Vielses- og Døbebogen, Luthers Fortale og Palladius' Efterskrift. Men desuden er Palladius' Haandbog benyttet i en Katekismusudgave fra 1575 med Titlen: En Liden Catechismus eller Christelige Lærdom/ gantske nyttelig for vnge Folck oc Børn. D. Mart. Luth. 1575. Her findes hverken Luthers Fortale eller Palladius' Efterskrift. Heller ikke Vielses- og Døbebogen. Desuden er der foretaget vigtige Ændringer ved Katekismustexterne, i det disse er bragt i fuldstændig Overensstemmelse med de autoriserede Katekismustexter i Alterbogen 1564 (som ovf. omtalt bevares disse Ændringer til Dels i Udgaverne 1586-1608), Bogen er ikke forsynet med Træsnit. Exemplar i Karen Brahes Bibl. Optryk af denne Udgave fra 1601 - trykt af Hans Stockelmann i Kbh. - haves paa d. kgl. Bibl.3.

Endelig maa det nævnes, at Palladius' Oversættelse delvis benyttes i den ny Oversættelse af Luthers Enchiridion, som Resen udgav i 1608, og til Grund for hvilken han havde lagt Leipziger-Udgaven af 1544.

* * *
62

VIII.

Nærværende Udgave er trykt efter det eneste bevarede Exemplar fra 1538. Dette findes paa det kgl. Bibliotek.

Mens Originalen i vid Udstrækning - men ganske uden Konsekvens - anvender Missaltyper, er stor Skrift i Udgaven kun brugt til Overskrifter o.lign.1. Naar Orig. ikke paa dette Punkt har kunnet følges, skyldes det dels Vanskeligheden ved Anskaffelse af Typemateriale, dels Pladshensyn.

Originalen er i lille Oktav, som Rammen paa Titelbladet (S. 63) angiver. Det bevarede Exemplar er stærkt beskaaret. Linjetallet er: med almindelige Typer 21, med Missaltyper 13.

*