Indhold
- D. M. L. Lidle Catechismus/ Saa som/ S. D. Palladius sielf dend hafuer fordansket. efter Latinen/ samme Aar som Ordinantzen udgick/ ad meenige Sognedegne skulle hafue ført dend til brug/ end ocsaa uden Latinske Skoler/ nu oplagd som for et Vidnisbyrd der om. Til Læseren.
- Dend lidle Danske CATECHISMUS, Huilcken alle Sogne-degne skulle lære oc undervise unge Folck/ som ere i deris Sogne/ paa dend tiid oc sted/ som Sognepræsten en huer tilsigendis vorder. 1537.
- Dendne liden Bôg Catechismus
indholder først 3.Hofuitstycker/ som
ere
- De 10 Guds Bud-Ord/ vor Skylde...
- De 10 Guds Bud-Ord
med deris Forklaring.
- Det første Bud. Du skalt icke hafue fremmede Guder.
- Det Andet. Du skalt icke misbruge Guds Nafn.
- Det Tredie. Du skalt hellige Sabbaths dagen.
- Det Fierde. Du skalt ære din Fader oc din Moder.
- Det Femte. Du skalt icke ihielsla.
- Det Siette. Du skalt icke bedrifue Hôr.
- Det Siuende. Du skalt icke stiele.
- Det Ottende. Du skalt icke bære falskt vidniøbyrd om din Negste.
- Det Niende. Du skalt icke begiere din Negstis Huus.
- Det Tiende.
- Dend hellige Tro med en kort Forklaring.
- Fader vor/
Som indholder 7 Bøner/ med en kort Forklaring.
Fader vor/ du som est i Himmelen.
- Det er: Jeg er vis paa/ ad du ...
- Dend første Bøn. Helligt vorde dit Nafn.
- Dend anden Bøn. Tilkomme os dit Rige.
- Dend tredie Bøn. Vorde din Vilie paa Jorden/ som hand er i Himmelen.
- Dend Fierde Bøn. Gif os i dag vort daglige brød.
- Dend femte Bøn. Forlad os vore Synder/ som vi forlade vore Skyldener.
- Dend siette Bøn. Oc leed os icke i Fristelse.
- Dend siuende Bøn. Men frels os fra det Onde.
- Amen.
- Det høyværdige Daabsens Sacramente.
- Det høyværdige Ælterens Sacramente.
- VEnerandis in Christo viris et...
- VEnerandis in Christo viris et dominis Ecclesiarum Daniæ et Norwegiæ/ Superintendentibus dominis et fratribus suis/ Joannes Bugenhagius Pomeranus Doctor Salutem.
- Fortalen. Doctor Martinus Luther ynsker alle tro fromme Sogneprester oc predickere Naade barmhjertighed oc fred i Jesu Christo vor Herre.
- De.x. Gudz budord/ fom en hwsfader sine tywnde enfoldelige vnderuise oc lære skal.
- Den hellige Tro/ som en hwsfader skal vnderuise sine tywnde enfoldelige i/ oc dem den lære.
- Fader vor/ som een hwsfader fine tywnde skal enfoldelige vnderuise oc lære.
- Det hellige Dobens Sacramente/ och huad een hwffader sine tywnde enfoldelige der om vnderuise oc lære skal.
- Suorlunde mand skal lære de enfoldige ath scriffte.
- Alters Sacramente/ oc huad een hwpfader skal sine tywnde der om enfoldelige vnderuiise oc lære.
- Huorlunde een hwsfader skal lære sine tywnde ath signe dem om Morgenen oc om Afftenen.
- Huorlunde een Hwffader skal lære sine tywnde ath læse Benedicite oc Gratias.
- Een hwss taffle som indholder nogre sproc/ for alle hellige orden oc stater/ ind huilcke sproc de kunde formane dem selffue til deris embede oc tiæniste.
- Een liden bog Om Brud uielse/ for de enfoldige Sogneprester. Martinus Lutherus.
- Een liden ny bog Om Døbelsse/ fom Martinus Lutherus giorde.
- Petrus Palladius ynsker alle Sogneprester Guds naade oc fred vid Jesum Christum vor Herre.
-
Om lønligt skriftemaal 1538
- Petrus Palladius til Læseren.
- Om lønligt scriftemaal.
- Om obenbare Penitentz for obenbare synder.
- Huorledis mand skal handle Sacramentet hoss de syuge.
- Suorledis de skulle søgis som ere dømde/ eller skulle dømmis. Huilcket oc samme er een viss|| mistundeligheds gierning/ som Hud paa den yderste dommedag vil kiende oc anamme for een god gerning, Matthei. xxv.
- Huorledis ath Jordemodere skulle vnderuisis/ thi mand maa e endelige haffue Jordemodere/ och || end de som ere høffuiste oc Gudfryctige/ haffuendis forstaand i deris embede/ oc som boo paa beleylige stæder ath finde/ saa vel for de fattige som for de rige.
- Huorledis ath Syuglige quinder skulle vnderuisis aff Predickerne/
- Wij tacke dig altmectigste eui...
- SAadanne børn/ saa effter deri...
- Een maade/ effter huilcken Alters Sacrament skal delis met Christne meniske.
- Huorlunde ath de forherdede skulle vdlyckis fra Christne menniskers samfund/ det er/ ath sættis i band.||
- Om Jordeferd.
- Register offuer denne lille bog.
- Wij Christian mz guds naade Danmarcks Norges Slawes oc Gottes konning/ Hertug i Slesswig Holsten Stormarn oc Dytmersen/ Greffue i Oldenborg oc Delmenhorst/ helse wore Rige oc Hertugdøme mz naade frid oc lycke aff gud.
-
Kirkeordinansen paa dansk 1539
- Det første er lærdomen
- Det andit er Ceremonier oc vdwortis kircketienste
- Det tredie/ er Scholerne
- Det fierde/ er en menig Riste
- Det femte/ er om superintendenter oc deris probster
- Det siette er om bøger
- At komme nw til det første/ som er lærdomen/ Huilcken oss til wor salighed tien/ wed huilcken Gudz welgierninger/ de Christus oss haffuer forhuerffuet/ vdkyndes for folck/ oc vddeles ibland alle dennem som tro. ||
- Her wille wij nu fortelle nogre synderlige articler/ til huilke mand/ som til oprindelige vdflud/ maa vdi predicken haffue synderlig tilfluct/ att talen ey maa hiid oc diid huige/ oc haffue huercken hoffuet eller hale/ som ere desse effterscreffne. ||
- Det andit stycke er om Ceremonier/ huilcke ere fodane skicke vdi kircken/ som ere menlig optagne for en god skickelighedz skyld/ forvden ald retferdighedz oc nødtørtighedz mening.
- Først om børnesang/ oc lessning i kirckerne/ at wenne dennem der med til den helige scrifft/ huor Vicarierne wel ocsaa mwe were til stede/ huilke endnw nyde sine prebender/ men dog lade seg aff scholemestern raade.
- Huorledis Messen skal siges i almindelighed for folket/ dij alle andre altermesser afflægges aldels/ oc all eneste een holdes mene for dennem/ som seg wille lade berette/ fordi messen er dog intet andet/ end Herrens naderes brug/ til att trøste de skrøblige samwittigheder/ oc at forkynde Herrens død.
- Hworledis til skal gaa med predicken.
- Nogle sønderlige predickene falder der om aaret/ som s. Staphens dag/ da skal der predickes om diaconer/ oc der hoss tales om S. Lauritzes exempel/ att folcket maa indgrondes en merckelig omhyggelighed for de fattige.
- Om helige dags hold.
- Hworledis doben skal tilgaa.
- Hworledis affløsningen schal tilgaa.
- Hworledis mand skal berettes.
- Hworledis mand skal samle folck vdi ecteskaff.
- Hworledis kirckens tienere skulle tilskickes. ||
- Hworledis de forherdide skulle bandsettes.||
- Huorledis mand skall besøge de wanføre oc fattige.
- Huorledis mand skall gaa til dennem som dømde ere til døde.
- Hworledis mand skal iorde ligh.
- Hworledis iordemødre skulle vnderwises.
- Hworledis mand skal vnderwise barselquinder.
- Hworledis der handles skal med de quinder som deris børn ligge ihiel.
- Om børnescholer.
- Huorledis Scholerne skulle haffue seg.
- Om øffuelse vdi scholen.
- Kongelige priuilegier. for Clercke.
- Om vphold oc forsiun til gudz ordz tienere oc de fattige.
- Om Hospitaler.
- Om Superintendenter oc Probster deris methielpere
- Om nogle synderlige bøger/ de landzpresterne skulle haffue/ huilke de oc icke kunde til gaffns ombere.
- Om Norig.
- Om Canicker.
- Om Nunder.
- Med deffe Ceremonier skal en Superattendent wyes om en Søndag eller en anden helig dag. ||
- Her skal han nw med Presterne oc Oldingene legge hender paa hans hoffuet som wyes/ oc sige saa lydelig
- Trycht wdi den Kongelige Stadt...
- Erlig oc velbyrdig quinde Magd...
- Erlig oc velbyrdig quinde Magdalene Michels/ som vor Burgemesters hustru i Ottense/ oc hendes kiere søn Rnud Michelsen/ ønsker ieg Peder palladius Doct. naade ock fred aff Gud fader ved Jhesum Christum.
- En enfoldig vndervisning huorledes mand scal gøre sin bøn som D. Marti. Luth screff for sin gode ven.
- Wor Fader som est i hemelen
etc. ret vd till ende. ||
- Den Første bøn.
- Den anden Bøn.|| Tilkome oss dit rige.
- Den tredie Bøn. Vorde din vilie saa paa iorden som hand er i hemelen.
- Den fierde Bøn. Giff off i dag vort daglige brød.
- Den femte Bøn. Forlad oss vor skyld som vij forlade vaare skyldere. ||
- Den siette Bøn. Leed oss icke i frestelse.
- Den siuffuende Bøn. Men frels oss fra ont.
- AMEN.
- Jeg er Herren din Gud som udledde
deg aff den Aegÿpteste
treldom.||
- Det første Bwd. Du skat icke haffue fremede Guder for meg.
- Det andet Bwd. Du skalt icke misbruge HERRENS din Guds naffn/
- Det tredie bwd. Du skalt hillige din Søndag.
- Det fierde Bud. Du skalt ære dyn fader oc din moder.
- Det femte Budord. Du skalt icke sla ihiell.
- Det siette budord. Du skalt icke bedriffue hoer.
- Det siuffuende bwdord. Du skalt icke stiæle.
- Det ottende bwdord. Du skalt icke bære falskt vidnesbyrde mod din neste.
- Det niende oc tiende bwdord. Du skalt icke begære din nestes huss eÿ heller hans hustru.
- Den første Artickel om vor skabning. Jes tror paa Gud Fader altsommegtigste himmels oc iordens skabere.
- Den anden Artickel om vor genløselse. Oc paa Jhesum Christum hans eneste søn etc.
- Den tredie Artickel om vor helliggørelse. Jeg tror paa den Helligaand etc.
-
Fem Fortaler
- Fortale til Caspar Huberinus: Om Guds grumme Straf og store Naade. 1543
- Fortale til En ret Bedebog. 1544
- Fortale til Urbanus Regius: Sjælens Lægedom. 1544
-
Fortale og Efterskrift til En kort Katekismusudlæggelse. 1546
- Erlige oc welbyrdige mend Ormer Bonde Stullesen/ oc Peder Bonde Einersen paa Stadefeld i Island/ ynsker ieg Peder Palladius Doctor/ Superintendent offuer Siælands stict/ i Danmarck/ Naade oc fred aff Gud Fader wed wor Herre Jesum Christum.
- Efterskrift. Petrus Palladius til den Christne læsere.
- Fortale til Loci communes
-
Expeditiones pro pastoribus
- Hvorledis mandrabere skulle obenbarlig affløsis oc forligis mett then hellighe kirke. 1542
- En vnderuisningh huorledis der kand hanlis met dem som erre besette. 1547
- En vnderuisning for enfoldighe sogneprester om lønlighe scrifftemaal att giørre. (u. A.)
- Modus absolvendi puerorum oppressores a Palladio. (u. A.)
Alle forekomster
↩ Det næste Spørgsmaal er, om Palladius ved Siden af den (eller de) tyske Udgaver har benyttet en latinsk Oversættelse. Herom tror jeg ikke, der kan være Tvivl. Skønt Helheden hviler paa tysk Grundlag, skønt latinske Konstruktioner saa godt som aldrig findes, er der Enkeltheder, hvor Overensstemmelsen med de latinske Oversættelser er saa aabenbar, at den kun kan forklares derved, at Palladius (ligesom iøvrigt ogsaa Sadolin) har benyttet baade tyske og latinske Udgaver. Som Exempel skal jeg nævne følgende Steder - idet jeg stadig kun tager de Stykker af Haandbogen, til hvilke han efter al Sandsynlighed ikke har haft dansk Grundlag -: