Palladius, Peder Uddrag fra Peder Palladius' Danske Skrifter

↩ Vi skal nu se, hvorledes Palladius har nyttet Sadolins Oversættelse. Forholdet er, som nævnt ovf. (S. 38) for de tre første Hovedstykkers Vedkommende et lignende som ved Katekismen 1537: paa faa Undtagelser nær stemmer Ordlyden i Palladius' Katekismus 1538 med Sadolins Katekismus 1532, d.v.s.: Sjællands Biskop, der i 1537 udgav en Afskrift af Lundebispens Katekismusoversættelse under sit Navn, udgiver i 1538 paa samme Vis en Afskrift af Odensebispens Katekismus; Oversættelsen er ikke Palladius', den er Sadolins. Men Palladius har korrigeret den. - Først den ydre Form. Sadolin havde fulgt den latinske Udgaves monologiske Form, ligesom Vormordsen senere; Palladius følger den tyske Udgaves Dialogform3. Sadolin, hvis Katekismus udelukkende *1 I det bevarede Hamborgertryk fra 1529 findes ingen Træsnit, hvorimod Træsnit findes i de yngre Tryk; det er derfor sandsynligt, at Sadolin har benyttet et saadant, idet Afskriften i Univ. Bibl. viser, at den Sadolinske Katekismusoversætt. har været forsynet med Træsnit. Dog kan disse jo ogsaa være indsat af Bogtrykkeren efter et yngre Tryk. *2 Se Bang, Katekismushistorie I, S. 129. *3 I de tre første Hovedstykker har Sadolin altsaa: thet er = den lat. Udg: hoc est, Palladius derimod: Huad er det? Suar = de tyske Udgr.: Was ist das? Antwort (Wat ys dat? Antwort). I Slutningen til første Hovedstykke har Sadolin: om alle tesse bude siger Gud saa = den lat. Udg: De his proeseptis omnibus sic dicit Deus, men Palladius: Huad siger nu Gud om alle disse budord? Suar = de ty. Udgr: Was saget nu Gott von diesen geboten alten? Antwort (Wat secht nu Gode van alle dessen Baden?). I tredje Hovedstykke har Sadolin: Hwilked ther tha skeer = den lat. Udg: Id quod tum fit, men Palladius: Huorlunde skeer det? Suar. - de ty. Udgr: Wie geschicht das? Antwort. (Wo schüt dat?). 46 var beregnet paa Gudstjeneste, har udeladt alt, hvad der hentyder til Husandagten; Palladius genindfører efter de tyske Udgaver Overskrifterne om, hvad en Husfader skal lære sit enfoldige Tyende osv. Endelig retter Palladius nogle faa Steder Uoverensstemmelser med den tyske Text eller ligefremme Misforstaaelser. Saaledes har Sadolin i Forklaringen til 9. Bud (Bl. 20r): med een Siwn, att thet haffde een rett med seg, men Palladius: met ith skin/ som synes ath haffue nogen ræt met sig, svarende til tysk (alle Udgaver): mit einem Schein des Rechtes. I anden Troesartikel rettes eenborne til eniste, tysk (alle Udg. undt. Hamb.-Udg.): einigen; i Forklaringen til tredje Bøn rettes hans wittie til hans Rige, tysk (alle Udg.): sein Reich; i Forklaringen til fjerde Bøn rettes Iordt til ager, tysk (alm.): Acker, og de to Ord fred og tuckft] tilføjes svarende til tysk (alle Udg. undt. Hamb.-Udg.): Friede og Zucht. Slutningen af tredje Bøn og hele femte Bøn, hvor Sadolin følger den latinske Text, er hos Palladius bragt i Overensstemmelse med den tyske Text. Endelig er Indledningsordene til Fadervor tilføjet efter den tyske Original.