Palladius, Peder Uddrag fra Peder Palladius' Danske Skrifter

De ovennævnte Udgaver er Optryk - med ingen eller faa Ændringer - af Palladius' Enchiridion, indeholdende Katekismen, Tillæggene, Vielses- og Døbebogen, Luthers Fortale og Palladius' Efterskrift. Men desuden er Palladius' Haandbog benyttet i en Katekismusudgave fra 1575 med Titlen: En Liden Catechismus eller Christelige Lærdom/ gantske nyttelig for vnge Folck oc Børn. D. Mart. Luth. 1575. Her findes hverken Luthers Fortale eller Palladius' Efterskrift. Heller ikke Vielses- og Døbebogen. Desuden er der foretaget vigtige Ændringer ved Katekismustexterne, i det disse er bragt i fuldstændig Overensstemmelse med de autoriserede Katekismustexter i Alterbogen 1564 (som ovf. omtalt bevares disse Ændringer til Dels i Udgaverne 1586-1608), Bogen er ikke forsynet med Træsnit. Exemplar i Karen Brahes Bibl. Optryk af denne Udgave fra 1601 - trykt af Hans Stockelmann i Kbh. - haves paa d. kgl. Bibl.3.