↩ Det var en tragedie som Oehlenschläger satte umådelig højt. Han havde taget den som forbillede da han skrev Baldur hiin Gode (fra Nordiske Digte 1807). Forsøget indbragte ham skarp kritik, og han blev selv stadig mere skeptisk over for sin frembringelse. Så meget mere optaget blev han imidlertid af at forsøge at finde ud af om det overhovedet kunne lade sig gøre for en moderne digter at skrive en tragedie i klassisk maner, og af hvorfor det var så svært. Hen gennem forelæsningerne udkrystalliserer der sig et svar.