↩ Umiddelbart er det sidste del af digtningen, Yrsa - som jo også skilles ud fra helheden med den selvstændige genreangivelse »Tragødie« - som efterligner det formelle forbillede. Ikke alene må man give Topsøe-Jensen ret i at hele kompositionen er anlagt med henblik på Yrsa, men man må give ham i så høj grad ret at man må tage forbehold over for hans karakteristik af de to forudgående romancekredse som en »indledning« til tragedien der fortæller dens forhistorie. De er dele af den.