↩ Inspirationen til hendes skikkelse kommer fra det sted i sagaen hvor der dukker en »elverkvinde« op for at blive mor til Skulde og så forsvinde igen. At binde hende så tæt ind i historien at hun bliver dens ene hovedskikkelse, og at gøre hende til havfrue, det er imidlertid Oehlenschlägers egen idé. Med hende skaber han et overvældende driftssymbol og muligheden for en gennemgående driftssymbolik, idet han knytter hende til det destruktive hav og gør det til Helges element - mens Ægir, guden for det fredelige og frugtbare hav, er knyttet til Hroar.