↩ Det perspektiv er i og for sig anlagt allerede i Helge, men her kommer det knapt til udfoldelse simpelthen fordi Hroar står så blegt. Derfor bliver det i langt højere grad Oluf der her kommer til at stå som Helges modstykke, fordi hun både i det erotiske forhold til ham og i det moderlige til Yrsa kommer til at stå som en kvinde der helt ud afviser sine drifter. Dermed er det imidlertid, og i endnu højere grad end for Helges vedkommende, den frugtbare side af seksualiteten hun fornægter (»Helge reiser til Dronning Oluf«):