↩ Helge blev Oehlenschlägers sidste poetiske hovedværk, men det er ikke så helstøbt som dem fra det forudgående årti. Det skyldes at det er første del af en langt mere omfattende digtning som digteren ikke kunne gennemføre efter dens anlæg. Ganske vist fik det en fortsættelse i Hroars Saga, men den er for det første langt mere poetisk fattig end Helge, og for det andet er den kun en fortsættelse af en af de tematikker som blev anlagt, så heller ikke den er en afrunding. Den kom aldrig, for hele anlægget løb ind i et blindspor - og det kan udmærket hænge sammen med at Helge blev for stor en skikkelse til at kunne være forløberen for Rolf, 176 samtidig med at Oehlenschläger ikke ville, eller ikke havde overblik til at slippe sin oprindelige idé.